2016 Weingut Caspari-Kappel, Urschiefer Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2016 Weingut Caspari-Kappel, Urschiefer Riesling Trocken, Mosel, TysklandEn joker er vel reelt et kort, som i et kortspil ikke tilhører en kulør, men kan bruges i stedet for et andet kort. Men hvorfor Weingut Caspari-Kappel, som står bag denne Urschiefer Riesling Trocken, har en joker som logo, har jeg ingen anelse om.

Men jeg ved, at Weingut Caspari-Kappel ligger i byen Enkirch i Mosel, og at familiens vinøse historie går helt tilbage til 1490, hvor en forfader Caspar vom Mönchhof allerede dyrkede vin i området omkring Enkirch.

Det var dog Peter Kappel, der i midten af det 19. århundrede reelt grundlagde vinhuset, da han giftede sig med Enkelin, datter af Dr. Caspari og slog de to vinhuse sammen til Weingut Caspari-Kappel.

Peter Kappels familie havde nemlig også drevet vinproduktion siden 1701 og havde – som Caspari – familien dermed stolte traditioner for produktion af Mosel vine.

Siden 2010 har det imidlertid været den unge Nico Caspari, som har stået for driften, hvilket dog fortsat sker med hjælp fra faderen Thom samt partneren og vinmageren Uwe Jostock, der tidligere har været ansvarlig vinmager på Immich-Batterieberg.

Det dynamiske team har samlet 11 hektar vinmarker omkring Enkirch og Traben. De bedste marker er Enkircher Monteneubel, Enkircher Steffensberg, Enkircher Zeppwingert, Enkircher Ellergrub, Trabener Gaispfad og Burger Schlossberg.

Der arbejdes mod at skabe autentiske og mineralsk Riesling vine og siden 2009 har vinhuset været certificeret økologisk via Ecovin med respekt for naturen.

Denne Urschiefer Riesling Trocken er en vin, som er lavet med druer fra flere forskellige marker i Enkirch og Traben … og som navnet siger fra vinstokke med skifterholdig jord, Urschiefer, altså gammel skifer … men er alt skifer ikke gammelt?

Vinen er fermenteret i rustfri ståltanke, men har faktisk derefter lagret omkring 2 måneders i store træfade. I glasset er vinen utrolig lys … næsten helt hvid i farven. Det afholder os ingenlunde, så vi stikker sgu snotten ned i glasset.

Næsen er ganske blid … ingen petroleum, men det er også en helt ung vin. I stedet er der melon, fersken, gule æbler, blomster, smørblomster, skolekridt, en tavlesvamp og svag aroma af mineraler samt en snert vanilje.

Smagen er frugtrig … egentlig fint balanceret med både rigelig sødme og tilpas syre, således sødmen ikke stikker helt af. Det er en lettere Riesling og ikke så intens og tæt, men ganske letdrikkelig med en tand citron og bitterhed i slutfasen. Konen er sgu oss’ vild med den.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 85,58 kr. Til sammenligning er normalprisen 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2013 Adega de Borba, Rótulo Cortiça Tinto, Alentejo, Portugal

2013 Adega de Borba, Rótulo Cortiça Tinto, Alentejo, PortugalRótulo Cortiça betyder kork etiket og er en lille serie vine fra det store kooperativ Adega de Borba. Og denne røde Rótulo Cortiça Tinto er netop kåret som bedste efterårsvin blandt 72 blindsmagte vine af Børsens vinpanel.

Kooperativet har jeg smagt 2 vine fra før, men ingenlunde været imponeret af … men lad os se, om denne Rótulo Cortiça Tinto kan lave om på det.

Kooperativet Adega de Borba holder til i byen Borba i Alentejo regionen i Portugal. Det er grundlagt tilbage i 1955 af 13 driftige vinbønder. Det var nu egentlig lidt af nød, altså grundet økonomiske problemer, at vinbønderne slog pjalterne sammen. De blev dog godt hjulpet af Junta Nacional do Vinho, en statslig organisation, som kontrollerede og rådgav omkring vinproduktion.

Uden denne statslige kontrol og hjælp havde der formentlig ikke have været nogen vinproduktion af betydning i området i dag, selvom områdets geografi nærmest er perfekt til produktion af vin med dets varme somre og kolde, tørre vintre.

Hovederhvervet var ved etableringen primært kornproduktion, og området var i folks bevidsthed også kendt som hele Portugals kornkammer. Der skulle gå næsten 30 år inden forbrugerne fik øjnene op for vinene fra Alentejo.

I dag er Adega Cooperativa de Borba et stort kooperativ, som omfatter ikke mindre end 300 medlemmer, som leverer druer fra deres samlede 2.000 hektar vinmarker i området. 70 % af høsten er røde druer som Amarela, Periquita, Tempranillo og Shiraz.

Store investeringer i produktionsfaciliteter og et massivt fokus på kvalitet har gjort Alentejo til det mest moderne vinområde i Portugal i dag og til en vigtig spiller på det globale vinmarked.

Og det samme kan siges om Adega de Borba, som i dag råder over meget store produktionsfaciliteter fordelt på 2 vinerier, hvor det ene er på 12.000 kvadratmeter og det andet er nyere samt på hele 140.000 kvadratmeter.

Bare i 2011 har kooperativet investeret 12 millioner euro og det betyder også, at kapaciteten i dag er på 1.200 tons druer dagligt, vinifikation af 6.000 tons vin dagligt og med en mulighed for opbevaring af 350.000 hektoliter vin på tanke samt 7.000 paller med vin.

Det er dermed blandt Portugals 10 største vinhuse og kooperativet producerer årligt omkring 12 millioner flasker vin. Det er da alligevel en pæn sjat.

Vinene er fordelt på flere serier, nemlig serierne Galitos, Adega de Borba, Convento da Vila, Rótulo Cortiça, Montes Claros og Senses. I hver serie laves der typisk 3-7 forskellige vine. Derudover laves der også lidt brandy og likør.

I serien med korketiketten Rótulo Cortiça findes der 3 vine, denne almindelige Rótulo Cortiça Tinto, som er en Reserva vin, en tilsvarende hvid og så topvinen Rótulo Cortiça Grande Reserva … der også er dobbelt så dyr som denne Rótulo Cortiça Tinto.

Lad os kigge lidt nærmere på Rótulo Cortiça Tinto, der er lavet på druerne Aragonez, Trincadeira, Castelão og Alicante Bouschet. Fordelingen af druerne oplyses ikke, men efter høsten afstilkes og knuses druerne let, hvorefter fermentering sker i rustfrie ståltanke ved 24 grader i 10-15 dage.

Derefter forbliver vinen på tankene i en slags efter-maceration en periode inden den lagrer på brugte barriques – typisk brugt 2-3 gange tidligere – i 12 måneder og lagrer yderligere 6 måneder vinen er flasket.

Lad os smage på vindervinen, som duftmæssigt byder på egenoter, mørk frugt, marmelade, brombær, lakrids og en vis fedme og blødhed. Klart en solrig vin.

I munden godt med blød, mørk og moden frugt, men heldigvis med en vis renhed og langt lettere i smagen end duften egentlig indikerede. Der er heldigvis også syre, om end en smule rustik syre, bløde tanniner og rund afslutning. Meget drikkevenlig vin.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske er lidt aggressivt prissat til 175 kr., da vinen hos kooperativet i udsalgspris koster 8,99€ … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2014 Sator, Sator Montescudaio, Toscana, Italien

2014 Sator, Sator Montescudaio, Toscana, ItalienSator Società Agricola ligger ved byen Pomaia omkring 20 kilometer sydøst for havnebyen Livorno i den nordlige del af Toscana Maremma området. Sator laver vine under appellationen DOC Montescudaio og det er netop sådan en vin, som vi her har fat i … en Sator Montescudaio DOC.

Vinhuset drives af bror og søster, Gianni og Roberta Moscardini og de er 4. generation på gården. Imidlertid har vinproduktionen ikke fyldt meget, idet jorden i stedet blev anvendt til alle mulige andre afgrøder. Det har søskendeparret imidlertid ændret, da de i 2008 grundlagde vinhuset Sator.

Samlet har familien 60 hektar jord, men alene 7 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne Sangiovese, Merlot, Cabernet, Teroldego, Ciliegiolo og Vermentino. De bedste marker er Il Leccio, San Giovanni og Campo al Pino og årsproduktionen ligger på omkring 40.000 flasker.

Til at hjælpe med produktionen af vinene har familien hyret superønologen og vinkonsulenten Emiliano Falsini, som jeg er stødt på tidligere. Han hjælper bl.a. også en række producenter i Umbrien, men er også brugt en del i Toscana.

Her er det husets Sator Montescudaio, som er en vin lavet på 85% Sangiovese og 15% Teroldego. Lavet med kold maceration i 48 timer og fermentering i rustfrie ståltanke ved maksimalt 27 grader omkring 18-20 dage, hvorefter vinen lagrer i barriques for 2 måneder, men vistnok alene 30% af vinen, og efter flaskning yderligere 2 måneder.

Jeg synes dog ikke, at de er kommet i mål med denne vin, som duftmæssigt er lidt stram, lukket og næsten støvet i udtrykket. Der er peber, eukalyptus og frugten er utydelig. Derudover lidt tobak og grønne krydderurter. I munden er det ikk’ meget bedre, for vinen virker kedelig, alt for syrlig og kantet. Nej, det er sgu ikke lige mig.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 2/7  

2012 Bernard Gripa, Saint-Joseph Le Berceau, Rhône, Frankrig

2012 Bernard Gripa, Saint-Joseph Le Berceau, Rhône, FrankrigEn lille vin og tapasaften med en håndfuld perlevine sluttede effektfuldt med denne Saint-Joseph Le Berceau fra vinhuset Bernard Gripa.

Vinhuset ligger Mauves i Ardèche området nord for Valence … ja faktisk er Gripa nabo til Pierre Gonon, der blot ligger lidt længere nede af Avenue Ozier. Vinhuset er grundlagt i 1974 af Bernard Gripa og drives i dag fortsat af Bernard … men nu sammen med sønnen Fabrice. Samlet har de 16 hektar vinmarker, som ligger på de stejle granit-skråninger i både Saint-Joseph og i Saint-Peray.

De bedste marker er i Saint-Joseph Le Berceau og i Saint-Peray Les Figuiers og Le Pins. Gripas parcel på Le Berceau, som leverer druerne til denne vin, er alene på omkring 1 hektar.

Alt arbejde hos Fabrice og Bernard foregår manuelt, med organisk gødning og traitements raisonnées … også kaldet L’agriculture raisonnée, hvilket er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænset i størst muligt omfang.

Bernard Gripa’s vine er da også hvert år optaget i Guide Hachette, som regel med stjerner og ofte med Coup de Ceurs. Og selve domainet har Coup de Ceur i vinguiden Gault Millau.

Nå, men denne Saint-Joseph Le Berceau er Bernard Gripas topvin, og kommer – som nævnt – fra marken Le Berceau, som også har de ældste vinstokke, der står på terrasser på marken.

Ved produktionen af vinen er 90% af druerne afstilket og gæringen sker i store åbne trækar med pigeage à pied – omrøring med fødderne – to gange dagligt i tre uger. Efter maceration og fermentering har vinen lagret et år på store egefade.

Og det er monstergodt Rhône … næsen proppet med klassiske dyder fra den nordlige del af området. Vi snakker mejeri, flæsk, bacon, røget oksekød, gærede mørke bær, sorte og modne kirsebær, brombær, violer, mødding … tæt, opulent og alligevel med nærmest smuk kølighed.

I munden er det også klart Nordrhône med power, saftighed, en smule frugtsødme, mørke bær, brombær, sorte kirsebær, salt, lakrids og virkelig intens. Der er – selvom det er 100% Syrah – ingen peber, der bider, men tværtimod er denne Saint-Joseph meget let at drikke og det er endda, selvom den faktisk endnu er meget ung. Den vil kunne klare mange år i vinkælderen.

Forhandles af Vinhuset Les Cépages, men denne er ikke fundet. Hos Uvinum står en nyere årgang til 406,94 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2007 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

2007 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix, Rheinhessen, TysklandDet kræver en tålmodig sjæl at gemme en vin 7-8 år, men heldigvis kender jeg en tålmodig sjæl, som forleden serverede denne 2007’er Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs fra Weingut Keller efter mange år i vinkøleskabet.

Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs fra Weingut Keller aka Weingut Klaus-Peter Keller i Rheinhessen er en vin, som jeg er totalt forelsket i og har skrevet om før, blot i årgang 2005, men denne aften er den så igen i glasset, så lad os se, om den lever op til mine tidligere gode erindringer.

Lad os dog først lige runde Weingut Keller, der ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789.

Familien kom oprindeligt fra Schweiz og bosatte sig i Dalsheim, hvor Johan Keller straks begyndte at interessere sig for landbrug og vindyrkning. Da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den øvre Dalsheimer Hubacker, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den øvre Dalsheimer Hubacker er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner.

I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om.

Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration.

Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet.

Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til.

Rieslaner laves fra en vinmark i Monsheim Silberberg, og to af Tysklands bedste Pinot Noirs kommer fra de ældste stokke i Flörsheimer Frauenberg samt fra Dalsheimer Bürgel, som jo netop har leveret druerne til denne vin.

Druerne til Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs kommer fra et 1 hektar stort areal med Spätburgunder på en sydlig skråning af Dalsheimer Bürgel, og fra vinstokke med en alder på omkring 30 år.

Jorden er mineralsk med kridt, kalksten og kan på mange måder minde en smule om steder i Bourgogne. Udbyttet er omkring 2,5 tons pr. hektar og vinfremstillingen sker meget traditionelt i åbne træfade. Vinen lagrer derefter 18-20 måneder i egetræsfade og aftappes uden pumpning eller filtrering.

Jan har besøgt Keller, men smagning af husets rødvine er umuligt … de er solgt på forkant. Den amerikanske vinanmelder John Gilmann har om denne 2007’er sagt; His 2007 Spätburgunder are potentially the finest Pinot Noir based wines that I have ever tasted from Germany.

Duftmæssigt er det til at blive glad i låget … dyb, lækker Spätburgunder med animalsk stald, maskulin stald, en smule mørkere i duften end forventet, syrlige kirsebær, hindbær, men byder også på lidt blomsterstøv, appelsin, røg, kanel, søde egefade, grafit, kridt og er let parfumeret i udtrykket. Virkelig kompleks næse.

I munden er vinen også en tak mere maskulin end foregående vin fra Bourgogne, men det er bare så blødt, let og cremet, at man omgående bliver glad. Meget glad. Det er som om, at vinen bare breder sig i munden og opløses … så fucking elegant. Tanninerne er blide og afbøjede, frugten let, syren forførende og alt spiller … hvad kan man ønske sig mere af en vin?

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske i en nyere årgang koster 499 kr.

Vinanmeldelse 7/7  

2008 Simon Bize & Fils, Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes, Bourgogne, Frankrig

2008 Simon Bize & Fils, Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes, Bourgogne, FrankrigVi fortsætter i det højere luftlag med en burgundisk perle … Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes fra vinhuset Domaine Simon Bize & Fils, der netop ligger i den lille by Savigny-lès-Beaune i Bourgogne.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1880 af Simon Bize, der dog alene ejede nogle få vinmarker, men da sønnen – der også hed Simon Bize – overtog driften i 1918 startede der en egentlig vinproduktion på vingården, da der både blev opkøbt flere vinmarker og da Simon samtidig også indførte heste til at pløje i vinmarkerne og dermed lette det hårde arbejde.

Patrick Bize – som i ser på billedet ovenover – overtog driften i 1972 som 4. generation, men han døde desværre alt for tidligt i 2013, så siden har det været hans kone Chisa samt hans søster Marielle, som har ført stedet videre i samme ånd og i samarbejde med det team af folk, der tidligere arbejdede sammen med Patrick.

Familien Bize har i dag samlet 22 hektar vinmarker, som siden 2008 har været dyrket biodynamisk. Vinstokkene har godt med alder og der lægges vægt på lave udbytter og frugt med den bedst mulige balance mellem modenhed og syre.

De røde vine vinificeres uden afstilkning eller med delvis afstilkning … en praksis der skriver sig tilbage til 1947, da Patrick’s bedstefar måtte kassere en del af årgangen på grund af for meget varme under gæringen.

De måtte med hestevogn hente store isblokke i Beaune for at holde temperaturen nede. Stilkene er med til at regulere temperaturen, men de er også med til at give vinene mere struktur.

Målet på Domaine Simon Bize & Fils er at lave exceptionelle vine med stort gemmepotentiale og domænet regnes da også det bedste i Savigny-les-Beaune. Da appellationen ikke regnes blandt de mest fremragende i Bourgogne, har vinene fra Simon Bize længe været regnet for insiderens tip til at få topvine til rimelige priser.

Druerne til denne Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes kommer selvfølgelig fra 1. cru marken Talmettes, hvor stokkene er plantet i henholdsvis 1968 og 1978. Marken er omkring 0,8 hektar og ligger med sydeksponering.

Vinen er vinificeret naturligt i store åbne egekar med både maceration 4-5 dage, presning og gæring. Presningen sker helt gammeldags med at trampe i druerne.

Halvdelen af klaserne afstilkes og efter endt fermentering overføres vinen til rustfrie ståltanke, hvor vinen afkøles og dekanteres inden lagring på brugte fade. Der lagrer vinen omkring et års tid.

I næsen kilder det med hospitalsgang, grønne blade, fjerlette bær, hindbær, granatæbler, ribs – fin syrlighed – kridt, salt, røg, en smule lakrids, lidt blomsterstøv og jord. Uha det dufter bjergtagende.

Smagsmæssigt er det virkelig blød burgundisk Pino … let og blidt med hindbær, ribs, syrlig vedkommenhed og præcision. Ren frugt og har også lidt grønne elementer, lidt svag lakrids og svagt tanninbid. Det er virkelig god vin, så Thumbs Up.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2011 Weingut S.A. Prüm, Graacher Domprobst Riesling Großes Gewächs, Mosel, Tyskland

2011’er Graacher Domprobst Riesling Großes Gewächs fra Weingut S.A. Prüm … så er vi sgu på vej i der schöne himmel. Vinhuset regnes da også af mange anmeldere blandt de 10 bedste vinproducenter i Tyskland.

Weingut S.A. Prüm ligger i Bernkastel-Kues på vejen til Wehlen og Prüm-familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende ved de forskellige landsbyer Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset blev grundlagt i 1911, da Sebastian Alois Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han S.A. Prüm efter hans eget navn, men også i respekt for sin farfar, som han – som 3. barn i rækken – havde fået sit navn efter.

Sebastians broder Johann Josef Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Joh. Jos. Prüm, som i dag ligger i byen Bernkastel-Wehlen.

De andre søskende grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Dr. Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel junior.

I dag har Weingut S. A. Prüm 13 hektar vinmarker fordelt på markerne Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Dompropst, Bernkasteler Lay, Graben, Matheisbildchen, Johannisbrünnchen og Schlossberg samt endelig Ürziger Würzgarten.

Markerne ligger perfekt omringet af klippestrækninger. Jorden og klimaet kunne ikke være bedre for udviklingen af nogle af de skønneste Riesling-vine. Stokkene er 80 år gamle, rodægte og finder ressourcer langt nede i jorden, hvilket gør vinene rige på karakter.

Huset sætter kvalitet over kvantitet, og har således reduceret udbyttet til gennemsnitligt 50 hektoliter pr. hektar, hvilket i princippet kun udgør op til halvdelen af andre vinhuses udbytte.

Vinbruget dyrkes med organisk gødning, og druerne udvælges nøje under høsten, for ikke at gå på kompromis med devisen: “Kvalitet er ikke kun et ord – det er et budskab”.

Siden 1971 har det været Raimund Prüm, som har stået for driften. Han har endda formået at give huset endnu mere succes, og i dag bliver Weingut S. A. Prüm således – som også nævnt indledningsvis –  anset som en af de bedste vinproducenter i Tyskland.

Riesling vine af stor kvalitet og format bliver fremstillet i de gamle kældre hos S. A. Prüm, som respekterer de gamle traditioner inden for vinbrug og kombinerer dem med de nyeste teknikker. Raimund er selv både chef og ønolog, men har også en ansat vinmager Michael Blümling.

Selve vinfremstillingen sker på den over 100 år gamle ejendom i Bernkastel-Kues, og i fremstillingen bruger man bl.a. gamle traditionelle egetræsfade, som kaldes Fuder. De er lavet på lokal eg og har hver en kapacitet på 1.000 liter. De fleste har været anvendt til fremstilling af vin i mere end 60 år.

Egetræsfadene bliver opbevaret i kølige kældre, hvilket gør at gæringen af de unge vine sker langsomt, og at de derved beholder deres friske aroma.

Vinene modnes i flere måneder, og får derved den finesse og karakter, som passer perfekt til de udsøgte og aromatiske Riesling vine. De historiske kælderfaciliteter hos Prüm tilbyder de ideelle forhold for modningen af vinene i den kolde luft, som fugtes af vandet i klippevæggene.

Denne lækre Riesling er selvfølgelig lavet med druer fra den klassiske Graacher Domprobst mark, en af de helt store Große Lage marker i Mosel. Vinen er vinificeret i ståltanke, men lagret en periode sur lie på de store, gamle egefade.

Og næsen har tonsvis af petroleum … total lækker og smækker. Der snuses både fedme, sødme, virkelig klar Mosel, næsten Spätlese i udtrykket. Det er modent, tropisk eksplosivt og aromaerne nærmest strømmer op af glasset med ananas, blomster, mineraler og en anelse citronmåne. Imponerende.

I munden sødme og fedme, men fortsat med balanceret syre, mineraler, citron og enorm koncentration. Smagen er virkelig vedvarende og – som duften – eksplosiv, cremet. Eftersmagen efterlader lidt citrus, salt og bitterhed. Stor vin.

Forhandles af Sigurd Müller Vin, men prisen kender jeg ikke. På vingården koster en nyere udgave 34,50€ … svarende til 257 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2011 Weingut Nikolaihof Wachau, Vom Stein Riesling Smaragd, Wachau, Østrig

2011 Nikolaihof Wachau, Vom Stein Riesling Smaragd, Wachau, ØstrigPå adressen Nikolaigasse i den lille by Mautern an der Donau – der som navnet siger ligger lige ved der schöne blauen Donau – finder vi et af Østrigs ældste vinhuse. Det er Weingut Nikolaihof Wachau og derfra har vi nu denne Vom Stein Riesling Smaragd i glasset.

Weingut Nikolaihof Wachaus ligger i et område, hvor der har været dyrket vin siden kelternes tid. De første dokumentariske beviser på vinproduktion i området går endda helt tilbage til år 470, hvor helgenen St. Severin ifølge skrifterne trak ud i vinmarkerne for at bede.

Selve Weingut Nikolaihof Wachaus ejendom stammer fra det 15. århundrede, men er bygget på fundamentet af et gammelt romersk fort og har forsat en gammel vinkælder, som stammer fra en gammel romersk kirke.

Der har også tidligere været et kloster på stedet tilhørende Stift Kremsmünster, men i 985 blev de første dele af den nuværende ejendom opført under velsignelse af Bischof Pilgrim von Passau.

Resterne af et senere kapel Agapitus opført af Augustiner Chorherren fra klosteret St. Nikola kan også fortsat ses på væggene i den ældste del af ejendommen. Det er også fra det gamle kloster, at ejendommen fik sit nuværende navn Nikolaihof.

Gennem den lange historie har ejendommen således været et politisk og religiøst samlingspunkt, men i 1803 blev ejendommen sekulariseret, hvor staten således overtog ejerskabet.

Det blev først ændret i 1894, hvor ejendommen blev købt af Anton og Anna Saahs og siden dengang har familien Saahs drevet den gamle vingård. Og Saahs familien har gjort vingården til et af de bedste — hvis ikke det bedste — biodynamiske vinbrug i Østrig.

Vingården har samlet 22 hektar vinmarker og dyrker alene hvide druesorter, primært Riesling og Grüner Veltliner, men også druer som Chardonnay, Muscat, Gewürztraminer, Pinot Blanc og Neuburger. Vinstokkene er op til 50 år gamle.

Jordbunden er stenet med gnejs, granit og skifer. Markerne ligger i terrasser som hælder ned over jordområder, der er lidt lettere med sand og løse aflejringer. Området ligger i en slags fjordklima, hvilket betyder, at der er store svingninger mellem dag- og nattemperaturerne.

Allerede tilbage i 1971 begyndte man at dyrke markernes biodynamisk. Det var Christine Saahs, der overtagelse af vingården i 1970 indførte Rudolf Steiner’s metoder. Og der gjorde på mange måder vingården til en af pionererne i biodynamisk vinproduktion og det gælder således fortsat i dag.

Alt dyrkes i henhold til de strengeste biodynamiske retningslinjer, og kontrolleres af Demeter-organisationen. Pesticider, herbicider, sprøjtemidler af en hver art er altså strengt forbudt og i stedet anvendes diverse naturprodukter … ofte i høje opløsninger.

Siden 2005 har det været Christines søn Nikolaus Saahs, som har forestået driften. Og en af hans første handlinger var at restaurere en 350 år gammel trævinpresse. Den er over 12 meter lang og stammen kommer fra et enkelt elmetræ, har en 2 tons tung pressesten og kan rumme op til 10 tons druer.

Vinpressen havde været i brug indtil 1988, men efter restaureringen blev pressen igen taget i brug i oktober 2005 og indgår nu i produktionen af husets vine. Årsproduktionen ligger på omkring 100.000 flasker vin.

Udover vinproduktionen, så omfatter driften også en restaurant, hvor der serveres organiske og biodynamiske retter, hvoraf de fleste af ingredienserne kommer fra Nikolaihof selv. I restauranten er det desuden også muligt at smage de 18 forskellige vine, som laves på Weingut Nikolaihof Wachau.

Derudover findes der også få skridt fra gården et gasthaus, som er en del af vingården. Det har 17 værelser og drives af ægteparret Elisabeth og Martin Samek.

Og for at det ikke skal være løgn, som har familien – anført af Martin Saahs – siden 2015 lavet en række biodynamiske kosmetikprodukter kaldet dieNikolai med bl.a. indhold af en masser værdifulde antioxidanter

Nå, men det var en lang snak … lad os kigge nærmere på denne Vom Stein Riesling Smaragd, som Jan serverede forleden aften til en lille get-together med tapas og en række toplækre vine, hvor denne således blot var starten.

I får sgu da lige lidt fotos af lidt fra bordet … en forret med lidt tun og derefter bord med diverse godt i bedste tapasstil.

FÅK, hvor denne lille ret med lynstegt tun smagte godt. Tunen ligger ovenpå lidt avocado og dertil lidt tomatrelish. 


Elsker sgu sådan et bord, hvor man bare kan sidde og nippe af de forskellige små retter, oste, sortfodsskinke, pølser m.m. 

Np, men druerne til denne Riesling kommer fra de stenene marker omkring Mautern. Vinen er vinificeres på rustfrie ståltanke, men har lagret hele 2½ år i store egefade. Der er 3,4 gram restsukker pr. liter. Vinen har så i øvrigt fået 94 point af Parker.

Der er en Smaragd … altså det højeste niveau i Wachau, hvor man – som I måske allerede ved – inddeler kvalitetsvine i tre kategorier, Steinfeder, Federspiel og Smaragd.

Det første trin Steinfeder er opkaldt efter græsarten Stipa Pinnata, der vokser i vinbjergene. Disse tørre vine har under 11% alkohol. Federspiel – hvor navnet henviser til fortidens falkejagter – har typisk en alkoholprocent på mellem 11 og 12½ samt et sukkerindhold på mindst 17° KMW.

KMW er en forkortelse for Klosterneuburger Zuckergrade og er en slags Oechsle-skala, som anvendes i Østrig. Den er vel nærmest et udtryk for, hvilken alkoholstyrke en vin kan opnå ved maksimal udgæring snarere end et udtryk for sødmeniveauet i en potentielt udgæret vin.

Det øverste trin kaldes Smaragd og stammer ikke – som man måske ellers skulle tro – fra smykkestenen, men fra smaragdfirbenet, der findes i Wachaus vinmarker og bærer stenens grønne farve. Her er sukkerindholdet mindst 18,2° KMW, hvorfor der således typisk er tale om sødere eller mere intense vine.

Og fadene har klart påvirket denne Riesling, som i næsen har et meget blidt og blødt udtryk med en lidt undertrykket petroleum, kridt, flint, salt, smørblomster, ananas, honning og svag lime.

I munden fortsætter samme blide indtryk ,,, blødt, nænsom Riesling med fersken, ananas, tropisk frugt, kridt og meget fyldig samt kompleks i smagen. Der er flere lag og det hele er meget intenst, men på en blød, lidt fyldig måde. Lækker Riesling.

Forhandles herhjemme af Sigurd Müller Vin, men kender ikke prisen. I udlandet koster en flaske omkring 32,50€ … svarende til omkring 242 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Domaine le Clos du Caillou, Le Bouquet des Garrigues Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

2015 Domaine le Clos du Caillou, Le Bouquet des Garrigues Côtes-du-Rhône, Rhône, FrankrigDenne Le Bouquet des Garrigues Côtes-du-Rhône er sgu en superfin CdR pænt over gennemsnittet. Den kommer fra vinhuset Domaine le Clos du Caillou, som jeg også har skrevet om et par gange før.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Det er et område, hvor jorden er fyldt med sand og store rullesten, altså klassisk Rhôneland af bedste skuffe. Vi er også næsten i hjertet af Châteauneuf-du-Pape, så man har i vinhuset også det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Rhône vine … og altså også Châteauneuf-du-Pape.

Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 54 hektar vinmarker, hvoraf de 9 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 45 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer Elie Dussaud ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området. Da Claude – efter 40 års hårdt arbejde med at opbygge domænet – ønskede at gå på pension, så var det kun Sylvie, den yngste af hans tre døtre, der var interesseret i at overtage domænet.

Så i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. De flyttede sammen med deres to børn, den 2-årige datter Marilou og den nyfødte søn Axel til Clos du Caillou og overtog domænet.

Jean-Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre, så han havde allerede vin i årene og masser af nye ideer, som kunne anvendes på vingården i Rhône.

Generationsskiftet betød derfor, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter – især i Amerika – berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt.

I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en tragisk trafikulykke, så i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard – tidligere Chateau Trignon – og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Bruno er i praksis den daglige leder på domænet og opfattes nærmest som et familiemedlem.

Begge Sylvies børn har gennemgået en uddannelse, der godt ville kunne bruges på domænet i fremtiden. Axel har en BTS Viticulture Oenologie fra Lycée Frédéric Bazille Agropolis i Montpellier, og Marilou en uddannelse fra IESEG School of Management i Lille.

Markerne på Domaine le Clos du Caillou er certificeret Agriculture Biologique også kaldt AB siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. økologiske vine, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Le Bouquet des Garrigues Côtes-du-Rhône er en vin, som vinhuset har lavet siden 1978 og druerne kommer fra 50 år gamle vinstokke. Det er 85% Grenache, 10% Syrah samt 5% Carignan og Mourvèdre.

Vinen høstes på klassisk Châteauneuf-du-Pape jord med et stort indhold af rullesten, der holder på varmen om dagen og afgiver den igen til vinstokkene i de kølige nætter. Druerne høstes ved håndkraft med udbytte på 31 hektoliter pr. hektar.

Derefter afstilkes druerne og fermenteres i store betontanke, hvor gæringen alene sker med druernes naturlige gær, en maceration på 27 dage med overpumpning et par gange om dagen. Efterfølgende lagrer vinen på store foudres i 15 måneder inden flaskning.

Duftmæssigt er her godt med bundtræk … mejeri og bonderøv, virkelig animalsk med yoghurt, mælkesyre, flæsk, kridt, græs, grafit, mørke bær, sød lakrids og svag eukalyptus. Den dufter sgu ganske lækker og landlig.

Smagen er frisk, mørk frugt, kirsebær, solbær og godt med power, men dog med en vis syrlighed, tanniner, jern og krydderier. Frugten er herlig saftig og samlet set er det en lækker Côtes-du-Rhône pænt over gennemsnittet.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 165 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

N.V. Cantina Marsaglia, Birbét, Piemonte, Italien

N.V. Cantina Marsaglia, Birbét, Piemonte, ItalienVi slutter vor lille piemontiske rundtur ved byen Castellinaldo d’Alba i Roero hos Cantina Marsaglia, som står bag denne lille søde dessertvin Birbét.

Cantina Marsaglia aka Marsaglia Società Agricola Semplice drives af Marina og Emilio Marsaglia med stor hjælp fra deres voksne børn Enrico og Monica, men det var imidlertid deres oldefar Secondo Marsaglia, der grundlagde vinhuset for mange, mange år siden. Men i dag videreføres familiens traditioner med produktion af en række klassiske vine samt selvfølgelig en smule agriturismo.

En af deres vine er denne lille Birbét, som alene trækker 5,5% alkohol og er lavet på druen Brachetto eller Brachetto del Roero, som den også hedder. Det er en drue, som alene findes i Piemonte og typisk anvendes til billigere Vino da Tavola vine eller Spumante vine.

Man troede egentlig, at den var i familie med den franske druesort Braquet, men det har nyere undersøgelser forkastet. Nogle gange anvendes druen også som en mindre andel i vine på Ruchè … druen, som jeg næsten lige har skrevet om.

Hos Cantina Marsaglia er denne vin lavet på 100% Brachetto og efter endt fermentering er vinen lagret videre på de rustfrie ståltanke i 3 måneder inden flaskning. Det er en vin, som skal drikkes helt ung, hvilket selvfølgelig kan være svært at vurdere, når det er en Non Vintage … altså uden årgang.

Og det er sgu sød sukkersaft – virkelig juice – hvor næsen byder på jordbær, søde appelsiner, let gærede blommer. Har du nogensinde drukket ren druesaft uden alkohol, så er du på sporet. Det er vinens svar på en Jordbær-Breezer – hvis der findes en sådan – blot uden alkohol.

Og det er i munden også ganske sødt … bællepotentiale og lidt af en tørstslukker. Der er Verdi med jordbær eller saftevand med en smule alkohol. Det smager sådan set fint nok, men pazzzzz … jeg står sgu af.

Forhandles af Piemonte Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 105 kr. Hvis du køber 6 flasker er prisen 92 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 3/7