Vinanmeldelser

2006 Zenato, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2006 Zenato, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienSidste vin fra byggemødet, denne Amarone della Valpolicella Classico fra vinhuset Zenato … og selvfølgelig skulle vi lige forbi Veneto området, når vi nu lige havde drøftet området på forrige vin.

Azienda Agricola Zenato er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse som er ganske betydeligt, målt på alle parametrer som nyskabelser, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård ligger, der hvor familien bor.

Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella della Classico og Amarone naturligvis. Her har Zenata i alt 20 hektar vinmarker, og det er her aftenens sidste vin kommer fra. Zenatos Amaroner er et kapitel for sig. Kvaliteten er fremragende. Vinene adskiller sig fra andre Amaroner ved at have en lidt usædvanlig druesammensætning. Den består naturligvis af Corvina hovedsageligt, dernæst Rondinella og Molinara. Desuden har man anvendt Sangiovese, hvilket jeg aldrig tidligere har set i en Amarone.

Konsekvensen heraf synes at være, at vinene virker meget mere rene og velplejede i sin frugt end andre Amaroner sædvanligvis gør. Zenatos Amaroner er mægtige vine og naturligvis flittige prisvindere overalt i verden.

Duftmæssigt godt med mørke frugter, meget frugtrig … sådan lidt frisk-frugt-agtigt, en anelse krydret, lidt blommer … men slet ikke den lidt vamle rosinduft, som Amaroner ofte har. Smagsmæssigt masser af sol, solbær, lidt peber, meget stor fylde, lidt nellike? Eftersmagen en god lang, og det kan smages, at der er tale om stor vin. Flot valg.

Fås hos Theis Vine, pris 359,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2004 Domaine Grand Veneur, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2004 Domaine Grand Veneur, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVidere med næste vin fra i lørdag, klassisk Châteauneuf-du-Pape. Med base i Orange finder vi nemlig vinhuset Domaine Grand Veneur, som ejes og drives af Alain Jaume sammen med sine 2 sønner.

Jaume familien har fremstillet vin i generationer, ja faktisk siden 1826, hvor Mathieu Jaume besluttede at dyrke vinstokke i Chateauneuf du Pape. I dag er det 5. generation af Jaume familien, nemlig Alain Jaume, som driver vingården. Da Alain i 1979 – sammen med hustruen Odile – overtog driften, så ændrede parret samtidig navnet til Domaine Grand Veneur, hvilket vel nærmest kan oversættes til “lederen af jagthundene”, og herefter blev vinene solgt med dette navn.

I starten havde Domaine Grand Veneur alene knap 9 hektar vinmarker, men dette er løbende forøget. I 2003 købte familien endvidere endnu en vingård, nemlig Clos De Sixte, en Appellation d’Origine Contrôlée vingård i Lirac. Denne appellation er beliggende på den anden side af Rhône floden end familiens eksisterende vinmarker, men alligevel få kilometer fra Châteauneuf du Pape og med jordforhold, som minder om Châteauneuf du Pape, nemlig med sandholdig jord, og de ​​berømte sten, som dækker jorden.

Samlet set har vingården således i dag har omkring 69 hektar vinmarker fordelt i Châteauneuf-du-Pape, Lirac, Côtes du Rhône Villages “Les Champauvins”, og Côtes du Rhône områder. Ud af de samlede 69 hektar vinmarker, så udgør Clos De Sixte omkring 28 hektar, mens AOC Châteauneuf-du-Pape udgør omkring 16 hektar, dvs. sammenlagt en betydelig producent. Markerne er certificeret agriculture biologique fra 2012.

Alain og Odiles to sønner Sébastien og Christophe er i færd med gradvist at overtage ansvaret for domænet, så vingården kan roligt fortsætte med 6. generation. Som det bør sig, så står der også flot på etiketterne; Alain Jaume & Fils.

Der laves en række vine af egen produktion under Domaine Grand Veneur, bl.a. 5 Châteauneuf-du-Paper, herudover denne deres basis Châteauneuf-du-Pape, her i årgang 2004 lavet på 65% Grenache, 25% Syrah og 10% Mourvédre.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt rosiner, blommer, figner, lakrids, nødder, kælder eller mug, solbær, eg, parfume, tobak, hindbær … i hvert fald en vin med dejligt antal indtryk, og en vin med masser af tyngde og power. Smagsmæssigt en vis sødme i vinen, blød og fyldig, bestemt også garvesyre, dejlig stil … lidt rosin … måske alderen. I gæt vaklede jeg mellem Châteauneuf og noget fra Veneto … skulle have holdt mig til den første indskydelse. Dejlig vin … vi elsker jo Châteauneuf.

Fås hos Piaf Vinhandel, pris 289,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2006 Piccini, Brunello di Montalcino Poggio Castagno, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2006 Piccini, Brunello di Montalcino Poggio Castagno, Toscana, ItalienSom kom der Brunello på bordet. Vi er hos vinhuset Piccini, som ligger i byen Castellina i Chianti området. Rigtigt dejligt Sangiovese område.

Vinhuset er grundlagt af Angiolo Piccini sammen med hustruen Maria Teresa Totti i 1882 med køb af 7 hektar jord i Poggibonsi. Parret startede med produktion af Chianti i halm-indpakkede kolber og vingården voksede løbende med køb af yderligere køb af jord.

I dag ejer vinhuset fire separate godser i sin portefølje, nemlig Tenuta Movaia, som har 170 hektar jord, heraf 60 hektar med vinstokke, Piccini med 400 hektar vinmarker, Fattoria di Valiano med 230 hektar jord, heraf 70 hektar vinmarker og endelig Villa al Cortile, som også har omkring et par hundrede hektar vinmarker.

Med andre en stor historie, ja faktisk producerer Piccini mellem 10-12% af den samlede produktion af Chiantivine.

I dag er det søskendeparret Mario og Martina Piccini, 4. generation på Piccini, som ejer og drifter foretagendet. Mario overtog roret i 1982, mens søster Martina sluttede sig til foretagendet 10 år senere. De styrer i fællesskab et team af unge vinmagere samt en stor flok ansatte i Italien samt stærke partnere i udlandet. Piccini eksporterer deres vinene til imponerende 72 lande.

Hovedparten af vinene fra Piccini hører til i den billigere ende, og herhjemme forhandles Piccini da også via Supermarkeder som Kvickly, SuperBest, Fleggaard, Calles Vinlager og lignende. Mange har sikkert også stødt på vine som Piccini Memoro Rosso, hvor 6 stk. sælges til en samlet pris på 150 kr.

Piccini er også leveringsdygtige i supermarkeds-Brunelloer, og det er netop én af disse, som vi her har i glasset. Et godt navn som ”Brunello” og en pris under 100 kr. er bestemt også tillokkende, selvom det selvfølgelig altid kan diskuteres, at man får ”rigtig” Brunello her. Men rigtig Sangiovese får man uden diskussion, og trods serveret blindt var jeg heller ikke i tvivl omkring hverken drue, land … eller at det var Brunello, så på den måde fornægter vinens ophav sig ingenlunde. Jeg elsker Sangiovese.

Første indtryk er farven i glasset, meget lys … også markant lysere end Brunello normalt. Duftmæssigt er første indtryk meget grønne stilke, derefter lidt ribs, blomster og en lidt sæbeagtig duft … sidstnævnte måske lidt skæv i forhold til forventningen og en smule forstyrrende. Smagsmæssigt går de grønne noter igen i munden, og der er bitre kirsebær, tannin … klæber fint på fortænderne, men savner måske en anelse dybde, noget i balancen og noget i eftersmagen. Det kan dog ikke ta’ glæden fra mig ved at smage Sangiovese, så okay til prisen.

Fås i fx Kvickly, hvor prisen normalt på bud (og det er de jo som oftest) ligger på 90-100 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2009 Clos Pons, Roc Nu Tinto, Catalonien, Spanien

Skriv en kommentar

2009 Clos Pons, Roc Nu Tinto, Catalonien, SpanienVidere til en vin med meget mere liv i, nemlig vinen Roc Nu Tinto fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 2011 Clos Pons, Sisquella Blanco.

Vingården hedder som sagt Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien. Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.

Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder. Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.

Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.

Navnet Roc Nu betyder direkte oversat, “nøgne klipper” og det henviser til stedet hvorfra druerne til denne vin kommer, nemlig den øverste del af Les Garrigues, som dermed giver såvel karakter som navn til denne eksklusive vin. Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 30% Grenache og 20% Tempranillo, og vinen har lagret 14 måneder på nye franske barriques.

Duftmæssigt masser af saft og kraft, meget maskulin, solbær, let krydret … lidt blæk eller jordagtig som en Bordeaux, men klart med mere sol og sødme i næsen. I næsen fornemmes det, at der er Cabernet Sauvignon i glasset, og det er jo også rigtigt … langt hen ad vejen. Smagsmæssigt fornægter det spanske ophav sig ikke, sødme, mørk frugt, power … men også lidt mere tannin end normalt … lidt mere rygrad, hvilket virkelig klæder vinen. En superflot vin, og én af aftenens store overraskelser.

Købt hos Jysk Vin, pris 195 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

1999 Castello di Monterinaldi, Chianti Classico, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

1999 Castello di Monterinaldi, Chianti Classico, Toscana, ItalienVidere til aftenens anden rødvin, en ældre, lidt bedaget sag, nemlig denne Chianti Classico fra vinhuset Castello di Monterinaldi fra 1999, For et par uger siden serveret Keeper også en vin fra Castello di Monterinaldi, deres Chianti Classico Riserva fra 1995. Jeg skrev dengang en smule om vinhuset, så læs dette. hvis du vil vide lidt mere om selve vinhuset.

Hos Castello di Monterinaldi eller Agricola Monterinaldi, som vinhuset rettelig hedder, laves en række vine, herunder 4 forskellige Chianti, nemlig 2 almindelige Chianti Classico, hvoraf denne vin er én af dem, en Chianti Classico Riserva og en Chianti Classico Mezzosecolo. Etiketterne på flaskerne ændres ikke, og ser i dag således nøjagtig ud, som både i 1995 og 1999.

Denne vin i årgang 1999 har fået 2 glas i Gambero Rosso, og vinen har også fået sølvmedalje ved Concours Mondial Bruxelles. Jeg har ikke selv kunnet finde sølvmedaljen på Concours Mondials hjemmeside, men den rækker også kun tilbage til 2006, så medaljen må være fra før den tid, hvilket selvfølgelig også passer meget godt på årgangen af vinen.

Imidlertid er vinen efterhånden “futtet af”, og i modsætningen til dens storesøster fra 1995, hvor der fortsat var frugt og syre i vinen, så er her heller intet tilbage. Vinen er kedelig og brun i glasset og lugter af gamle rosiner, sherry og muggen kælder, mens der i smagen er sherry, lidt rom … og ellers bare gammelt. Vi gav alle op … vinen hældt ud og glassene skyllet. Ærgerligt, for meget sjovt med en ældre vin.

Keeper oplyste også, at vinen nok ikke har været opbevaret optimalt i dens mange leveår, hvilket måske har bidraget til dens endelige forfald.

Ingen oplysninger om pris eller forhandling.

Vinanmeldelse 1/7 
Vinanmeldelser

2008 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Spätburgunder Selection A, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

2008 Franz Keller Schwarzer Adler, Spätburgunder Selection A, Baden, TysklandJamen, så havde den gode Keeper sgu også investeret i en vaskeægte tysk topvin. Vi er hos Franz Keller i byen Vogtsburg-Oberbergen i Kaiserstuhl i Baden. Jeg har tidligere skrevet lidt om huset, nemlig da jeg smagte husets Spätburgunder Bassgeige og også senere, da jeg smagte husets Spätburgunder Selection A i både årgang 2006 og 2008.

Jeg skal derfor – for beskrivelse af huset – blot henvise til det tidligere blogindlæg.

Selection A er husets topcuvée, som kun laves i helt ekstraordinær gode årgange. Druerne til denne Selection A kommer – ligesom med Selection S – fra lavtydende ældre vinstokke, og man høster ad flere gange samt udvælger kun de mest koncentrerede og velsmagende druer. Gæringen varer mindst 14 dage, og vinen lagrer herefter ca. 12 måneder på små fade, hvoraf 40% er nye.

Både Selection A samt Selection B vinene kommer fra vinmarker med en jordbund bestående af forvitret vulkansk basalt, hvori der er kraftige årer af kalk, hvilket giver vinene deres unikke mineralitet og struktur. Denne jordstruktur findes i Europa udelukkende i Kaiserstuhl.

Heldigvis havde Keeper valgt denne Selection A i årgang 2008, som i hvert fald i Selection S er markant bedre end årgang 2006.

Duftmæssigt helt utrolig, der er kostald, Pinot sødme .. typisk tysk Spätburgunder, vanilje, søde kirsebær. Flot og også ganske nem at gætte. Smagsmæssigt rund med modne kirsebær, jordbær, hindbær, eg, vanilje, fin rygrad, svagt krydret og en utrolig fløjlsblød rundhed, fortsat med et godt – men blidt – tanninbid. Smager fandme godt … helt klart 6 Thumbs Up, og tæt på de 6,5 … men tænker alligevel, at Littoraien fra sidste weekend nok lige var en kende bedre, og den gav jeg 6,5 Thumbs Up.

Købt hos Jysk Vin, som har haft den på bud til 275 kr., normalpris 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2009 The Islander Estate Vineyards, Chardonnay, Kangaroo Island, Australien

Skriv en kommentar

2009 The Islander Estate Vineyards, Chardonnay, Kangaroo Island, AustralienAftenens vin nr. 2 … fortsat hvidvin, nemlig denne Chardonnay fra The Islander Estate Vineyards, som holder til ved byen Cassini i Kangaroo Island i det sydlige Australien. Vinhuset ejes af  Jacques Lurton, der til dagligt har solide rødder i Bordeaux, idet han som søn af André Lurton (ejer af Chateau Bonnet, La Louvière og Dauzac) kommer fra en af de mest respektererede familier i Bordeaux.

Efter sin uddannelse stod det klart, at Jacques var interesseret i andet end Bordeaux. I 1997 besøgte Jacques Lurton øen Kangaroo Island med sin kone, og undrede sig over, at der ikke var vin i dette enestående klima. Tre år senere købte han The Islander Estate på netop Kangaroo Island, 200 km syd for
Adelaide.

Klimaet her er køligt og tørt, betingelser som har vist sig at være fantastisk ideelle for Shiraz druen såvel som flere andre. En uspoleret vild natur, hvor Lurton råder over ca. 11 hektar vinstokke. Øen har i dag 6 vinerier. The Islander Estate har fået en kometstatus og en helt fantastisk reaktion fra vinverdenen generelt. Øen tonser af sol og kølige briser, og vinenes høje kvalitetsniveau har fået pressen ud af busken.

Den prisvindende forfatter og Australiens mest respekterede vinskribent James Halliday giver The Islander Estate de eftertragtede fem stjerner og betegnelsen “Outstanding Winery”, og Jacques Lurton er i dag en af verdens mest værdsatte og respekterede vinmagere, som laver vin mange steder rundt om i verden. Jacques Lurton er endda muligvis verdens mest erfarne vinmager, idet han står bag over 60 forskellige vine i 25 vinregioner og 10 forskellige lande rundt omkring i verden. Han er det, som australierne kalder en “flying winemaker”.

Vinen her mere farve end Rieslingen fra Weil, og duftmæssigt i en anden boldgade. Chardonnay kunne vi godt gætte, duft med melon, overgærede og overmodne æbler, brændt eg og smagsmæssigt en sjov, særegen tørhed med en lidt spicy eftersmag. God friskhed i vinen, og ingen tung Chardonnay, men lidt kantet og måske en anelse for alkoholrig. Lidt mineralitet, stenet indtryk med god syre, selvom der bestemt også er en beskeden frugtsødme i vinen.

Tidligere forhandlet af Vinmonopolet i Silkeborg, pris 69,75 kr. Har ikke kunnet finde den i dag i Danmark.

Vinanmeldelse 4/7 
Byggesjakket

Byggemøde 8. juni 2013

Skriv en kommentar

Med en hånlig bemærkning “Savler du eller er det bare vaseline, du har i mundvigen” til Monsieur Brix, så startede byggesjakket lørdag den 8. juni 2013 en ny omgang byggemøde. Værtsrollen var denne gang lagt i hænderne på Keeper, og det var en rolle han klarede til UG. Keeper havde sørget for 9 spændende vine og en dejlig middag. Svaret på det hånlige spørgsmål var i øvrigt “vaseline”, idet den gode Brix havde pådraget sig en gang Herbes 15 … og 15 da det var 15. gang, han fik det, stakkels mand.

Nok spøg, for så sædvanligt var der æren på spil, idet alle vinene smages tildækket, og så skal der gættes både land og drue på hver vin. Og de hånlige bemærkninger havde åbenbart sat den gode Brix op … ved ikke helt hvordan – en del snyd har sikkert været med i spillet – men Brix gik til alles store overraskelse hen og vandt konkurrencen med et sølle point. Retfærdigt? Overhovedet ikke, men … sådan er livet jo.

Den dejlige middag var nogenlunde som følgende:

  • Forret; Ceviche (citronmarineret torsk)
  • Hovedret; Røget dyreryg m/kartoffelmos
  • Dessert; Tarte tatin

Vi bruger da fluks et par billeder af de dejlige retter. Meget klassisk og rigtigt godt.

Ceviche

Ceviche
Ceviche er blevet voldsomt populær på det sidste. Ceviche er en ret der oprindeligt stammer fra Central- og Sydamerika, hvor man i bund og grund tager noget rå fisk og lader det tilberede sig selv i citrus. Jeg har tidligere lavet rimmet torsk, som også smager sindssygt godt, og denne omgang citronmarineret torsk er altså også bare skøn. Torsk er i det hele taget ret godt.

Røget dyreryg m/kartoffelmos

Røget dyreryg m/kartoffelmos
Flot og meget intens smag, fantastisk veltilberedt, godt med de små blåbær i retten. Hmmmmmmm. Mørt som bare pokker. Mere hmmmmm.

Tarte tatin

Tarte tatin
En klassisk fransk kage/dessert. Karamelliserede æbler og butterdej er en forrygende kombination. Godt valg min ven.

Keeper havde udvalgt 9 vine denne aften, og det var følgende:

For vinene fra Robert Weil og Arzuaga har jeg blot linket til tidligere anmeldelse, da jeg har smagt og anmeldt disse tidligere.

Efter vinene kom der lidt rom og gin på bordet … en fantastisk hyggelig aften, og jeg var glad for, at Falk fik mig godt hjem … specielt dagen efter. Tak for sidst gutter, det var en hyggelig aften, og jeg glæder mig allerede til august, hvor det er Brix der skal have forklædet på.

Vinanmeldelser

2011 Weingut Georg Breuer, Spätburgunder GB Rouge, Rheingau, Tyskland

Skriv en kommentar

2011 Weingut Georg Breuer, Spätburgunder GB Rouge, Rheingau, TysklandAftenens sidste anmeldelse, og aftenens anden Spätburgunder. Vi er rykket til Rüdesheim am Rhein i Rheingau, hvor vinhuset Georg Breuer holder til. Vinhuset er grundlagt i 1880 af familierne Scholl og Hillebrand, men skiftede ejer i starten af 1900-tallet, hvor de nuværende ejeres bedstefar købte vingården. Bernhard & Heinrich Breuer, som er de nuværende ejere, overtog vinhuset fra deres far omkring 1980, og siden er det gået hurtigt frem.

Vinmarkernes areal er blevet udvidet med køb af enkelte topmarker, blandt andet 5 hektar i Rauenthaler Nonnenberg, som man er eneejer af. Hertil kommer 2,6 hektar på Berg Schlossberg og 0,5 hektar på Berg Rottland, alle lige udenfor hjembyen Rüdesheim.

Weingut Georg Breuer er et af Tysklands bedre vinhuse. Tydeligst afspejler det sig i husets gennemsnitlige høstudbytter pr. hektar, hvor man modsat langt hovedparten af Rheingau andre vingårde arbejder med meget lave druemængder. Høstudbyttet på Georg Breuers mest ”ydmyge” vin ligger på 45 hl/hektar, hvilket er mindre en det lovmæssige krav til topvinene, der må smykke sig med titlen ”Erstes Gewächs”. Breuers topmarker giver blot 25-28 hl/hektar. Samlet har vingården 33 hektar vinmarker, og 80% er tilplantet med Riesling.

Bernhard Breuer, som er gårdens vinmager og medejer, har gennem de seneste 20 år nok været den person, som har gjort mest for at højne kvaliteten og fokus på Rheingau vine overhovedet. Dette er sket ved et utrætteligt arbejde i vinmarkerne, hvor man næsten er hysterisk selektive i forbindelse med den manuelle høstning, samt ved et kolossalt marketingsarbejde. Der er næsten ikke en flække på jorden, som han ikke har besøgt med tasken fuld af vine!

I dag er Bernhards datter Theresa Breuer ved at følge i faderens fodspor og er begyndt at overtage en del af driften på gården. Og der er nok at se til, for udover vinproduktionen driver Weingut Breuer også et lille vinhotel samt en restaurant på stedet.

Lad os imidlertid gå til vinen. Vinen har lagret på store 1.200 og 2.400 liter træfade i 6-8 måneder. Duftmæssigt lidt mejeri, kærnemælk, Pinot sødmen bestemt fortsat til stede, og derudover også lidt chokolade samt den klassiske stald … meget animalsk, og mere dyb i udtrykket end den forrige Spätburgunder. Smagen også en anelse mere krydret med et touch af kirsebær, hindbær, modne ribs … men også lidt grønne noter og modne tanniner. Også en dejlig vin, selvom jeg har svært ved at se, at den kvalitetsmæssigt adskiller sig ret meget fra den forrige vin, og jeg havner – ret kedeligt – på samme rating.

Købt hos Belvini i Tyskland, pris 12,50€.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2011 Weingut Thorsten Krieger, Spätburgunder im Holzfass Gereift, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2011 Weingut Thorsten Krieger, Spätburgunder im Holzfass Gereift, Pfalz, TysklandFredag … konen er faret i sommerhus, og jeg skal til byggemøde (læs vinsmagning) i morgen. Hun greb 2 x Spätburgunder med sig, men jeg nåede da lige at smage begge … og taget et fotos af de 2 vine, så I kan læse lidt om dem her på bloggen. Arbejdsom, som man jo er. Dirty job, but someone has to do it.

Jeg sidder helt mutters … samtidig har jeg kunnet skrue musikken, en omgang Alice In Chains, godt op. Nå, men tilbage til vinen. Den første Spätburgunder er denne im Holzfass Gereift fra Weingut Thorsten Krieger.

Vi er i byen Rhodt unter Rietburg, hvor Thorsten Krieger sammen med faderen Ludwig driver en lille vingård med tilhørende restaurant. Gården har været i familiens eje siden 1652 og har igennem generationer produceret vin. Thorsten overtog driften efter far Ludwig i 2001, og er uddannet ønolog og certificeret sommelier.

Indtil 1950 blev gårdens produktion solgt til andre vinproducenter, men er i dag afløst af egen produktion og markedsføring af gårdens egne vine.

Gårdens vinmarker ligger rundt om Rhodt unter Rietburg, bl.a. markerne Rhodter Klosterpfad og Rhodter Schlossberg, og i alt har vinhuset omkring 13 hektar vinmarker. Huset dyrker en lang række forskellige sorter med hovedvægten på Spätburgunder og Riesling, men ellers er det Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay, Auxerrois, Dornfelder, Dunkelfelder, St. Laurent, Portugieser, Scheurebe og Gewürztraminer.

Som titlen på vinen afslører, så har vinen lagret på eg.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt en meget grøn vin. Kommer næsten til at tænke på sangen med frøen Kermit; “All the World is Green”. Syre, grønne blade og stilke i duften, men også lidt Pinot sødme, kirsebær … svag solbær. Smagsmæssigt også meget stringent, om end en vis varme fornemmes i munden … sammen med syre og et fint bid samt en kort, men dog præcis eftersmag.

Købt hos Belvini, pris 9,90€

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger