Vi slutter den østrigske Polz-trio med stil … for næste vin er fantastisk og er deres enkeltmarksvin 2020 Sauvignon Blanc Ried Grassnitzberg Licht.
Marken Grassnitzberg Licht ligger tæt på Grassnitzberg lidt nord for vinhuset er en mark, som Weingut Polz har lavet deres vin fra gennem generationer. Der er en 1 STK mark, hvilket svarer til en Premier Cru mark og den har en jordbund, der er præget af gammelt hav fra en tid for 14 millioner år siden og dermed indeholder masser af kalk.
Vinen er både lavet og lagret på große, gebrauchte Holzfässer … altså med gæring og lagring i store, brugte egefade, men det fremgår ikke, hvor lang tid, at vinen er lagret. Nevermind … lad os smage på vinen.
Duft er meget ren, klinisk, kalket og ren … alligevel et let tropisk pust med ananas, mango, noget abrikosmarmelade, kvæde, hyld og pærer samt lidt sandaltræ, lidt jern, en ganske smule grøn peber, men ellers ikke ret mange klassiske og stramme Sauvignon Blanc karaktertræk, men er derimod lidt grønne urter.
WAUW … sikke en smag, for vinen har denne fine, sarte og kontrollerede renhed samt æteriske luftighed, der virker så klar og feminin, som en kvindelig balsamvægt bokser, der kun uddeler bløde og kærlige slag. Der er godt med lemon, grillet lemon med bitterhed, læskende saftige med en klar og markant syre, der lige giver en grov samt sødbitter smag. 93 point.
Forhandles af KC Vinimport, hvor en flaske koster 299 kr.