Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2008 Serego Alighieri, Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore, Vento, Italien

2008 Serego Alighieri, Valpolicella dell'Anniversario Classico Superiore, Vento, ItalienDe forstår sgu at feste de italienere. Denne Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore er en jubilæumsvin, lavet for at fejre vinhuset Serego Alighieri 650 års jubilæum i 2003 … og så har man ellers siden lavet vinen. Det kan man da kalde lidt af en jubilæumsfest.

Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante (Alighieri). Det er ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser.

Vingården blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død. Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien.

Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven. Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende.

Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med vinstokke. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgelig lidt oliven. Herunder har Pieralvise di Serego Alighieri – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder “Vajo Ameron” og leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria. For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Derfra har jeg tidligere smagt (og skrevet om) vinen Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT.

Denne Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore er lavet på 70% Corvina, 20% Rondinella og 10% Molinara. Druerne kommer fra de bedste parceller på skråningerne i det historiske Possessioni, høstes i oktober, hvorefter de gæres ud på ståltanke ved 24-26 grader i 15 dage. Vinen omstikkes efterfølgende og den malolaktiske gæring startes.

I januar tilsættes druer, der har tørret i to måneder, hvilket sætter en ny gæring i gang. Vinen lagrer derefter i 18 måneder på botti af slovensk eg, fire måneder i 600 liters kirsebærtræsfade og seks måneder på flaske, før den endeligt frigives til salg.

Importøren kalder selv vinen for en fyldig og intens Valpolicella lavet efter Ripasso-metoden, men jeg synes nu ikke, at vinen er specielt Ripasso i udtrykket, selvom der bestemt er nogle mørkere elementer i duften. I næsen er der nemlig modne blommer, lakrids, grønne blade … virker stram og typisk italiensk, lidt estragon, frisk træ samt lidt gammel, halvmulle kælder. Ganske okay næse.

I smagen er der ikke megen Ripasso, men derimod godt med træ, tørhed, lidt peber og tydelige tanniner. Syren er ganske fremtrædende, men samtidig lidt rustik og kantet, men går fint igen i hele smagsspektret. Jeg ved sgu ikke rigtig … virker som en lidt utilpasset unge … mørk i duften, men lidt stram og kantet i smagen. Jeg er ikke overbevist.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er hele 170 kr.

Rating 3,5/7 

2014 Bodegas Martín Códax, Marieta Albariño, Rias Baixas, Spanien

2014 Bodegas Martín Códax, Marieta Albariño, Rias Baixas, SpanienDejlig vin siger konen … helt af sig selv og helt uden, at jeg som ellers vanligt har efterspurgt hendes mening. Vinen er hvid, hedder Marieta, er lavet på druen Albariño og kommer fra vinkooperativet Bodegas Martín Códax … og ja, er en dejlig vin.

Kooperativet ligger ved den lille by Vilariño tæt på Cambados i dalen Valle de Salnés. Vi er dermed i Galicien under appellationen Rías Baixas, hvor man netop laver spændende vine på druen Albariño.

Bodegas Martín Códax er grundlagt i 1986 og tæller 270 medlemmer, som samlet dækker omkring 210 hektar vinmarker i området. Derudover har man aftaler med yderligere 300 vinavlere om levering af druer til kooperativet.

Kooperativet har taget deres navn efter en troubadour, som kom fra byen Vigo i Galicien og levede der i 1300-tallet. Bodegas Martín Códax sponsorerer således præmien til den årlige Martín Códax digteraften og støtter en ældre musikgruppe, som også er opkaldt efter den gamle digter.

På kooperativet laves der udelukkende vine på Albariño druen, og endda hele 10 forskellige af slagsen og herudover en mousserende vin samt 4 forskellige likører. Vinene sælges under to brands, nemlig Bodegas Martín Códax samt Burgáns … hvilket i øvrigt er navnet på den bakke, som kooperativet ejendom i Vilariño ligger på.

Kooperativets vine laves af de to vinmagere Luciano Amoedo og Katia Álvarez. Luciano er 9. generation af vinbønder og han var én af initiativtager til oprettelsen af kooperativet. Derudover har han også spillet en væsentlig rolle i etableringen af appellationen DO Rías Baixas. Katia Álvarez blev ansvarlig vinmager på kooperativet i 2005, og er uddannet ønolog, men har også studeret jordbrugsteknik med speciale i landbrug og fødevareindustri.

I 2003 udvidede kooperativet imidlertid deres aktiviteter ved køb af en vingård i Cacabelos i appellationen Bierzo i Castilla y León. Der laver de vin på den lokale drue Mencía, og netop én af disse vine … vinen Pizarras de Otero smagte og skrev jeg om for et par uger siden.

Med denne Marieta er vi dog på kooperativets ejendom i Rías Baixas, og vinen er selvfølgelig også lavet på 100% Albariño, som er en af Spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier.

Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen. Efter sigende skulle tyske munke have haft druen med til Galicien i 1200-tallet … og Rías Baixas ligger jo lige præcis i Galicien. Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

Duften er melon, fersken, blomster, meget aromatisk med kridt … og duften fra tavlesvampen i skolens 2. klasse, lidt papkasser, lidt lemon og en svag, lidt nøddeagtig sødme. Smagen er frisk, let syrlig, saftig, rund, krydret, men der mangler dog også en smule intensitet og tæthed i vinen, som bliver en anelse flad og vandet midt i smagsforløbet. Bevarer dog lidt syrlighed i eftersmagen og hurra for det.

Det er sgu egentlig en ganske charmerende vin. Elsker sgu Albariño druen, og til prisen ganske attraktiv vin.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 69,95 kr. ved køb af 6 styk og 99,95 kr., hvis du kun skal ha’ en enkelt. Køb du bare 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2011 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien

2011 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, ItalienFredag stod primært på bajere, snaps og kogt torsk … så ingen Spätburgunder til Houlberg. Suk. Men der er nu imidlertid ikke grund til ha’ ondt af Houlberg, for før humle- og kartoffelvandet bød et lille kundemøde på lidt rigtigt vand … nemlig druevand i form af en gammel kending … Barolo fra Pio Cesare og i en frisk og stram årgang.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Druerne til vinen kommer dels fra husets egne marker, bl.a. fra marker i Serralunga d’Alba (Ornato), Grinzane Cavour (Gustava), La Morra (Roncaglie) og Barolo -Novello (Ravera), men også fra nogle af de vinbønder, som Pio Cesare har leveringsaftaler med.

Vinifikationen sker i ståltanke med skinkontakt i omkring 20 dage, hvorefter vinen lagrer i medium ristede franske fade i 3 år, 70% af vinen i 20 til 50 hektoliter fade og 30% i barriques.

Og nuancerne minder sgu ærlig talt om tidligere årgang, hvor der er lyserøde bær, ribs, tranebær, lidt mentol, tobak, blæk, violer, cigaræsker, blomster og en åbenlys syre. Trods den unge alder virker vinen – som 2010’eren – imødekommende, let og elegant. I smagen går de lyse bær igen med ribs, granatæbler, æblesyre, faste tanniner, røg … lækker, skarp og præcis. Kongevin, som fortsat er i dens spæde ungdom, men bestemt ikke total snerpet og uimødekommende, som Nebbiolo også kan være i de helt unge år.

Forhandles flere steder, bl.a. Laudrup Vin, hvor prisen er 600 kr. ved køb af 1 stk. og 450 kr. ved køb af 12 stk.

Rating 5,5/7 

2001 Vieux Château Pelletan, Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2001 Vieux Château Pelletan, Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVieux Château Pelletan har jeg smagt en del gange, men det er bare mange, mange år siden. Da jeg fandt denne flaske ved rydning af min faders hus ifb. med en flytning, så vakte det minder. Jeg snuppede derfor vinen med hjem velvidende, at den formentlig har ligget og småkogt over køleskabet, siden jeg forærede ham flasken for over 10 år siden.

Og nu er den så proppet op … småkogt Saint-Emilion Grand Cru fra slottet Vieux Château Pelletan/Château Vieux Larmande, som ligger en halv kilometers penge nord for selve Saint-Emilion og ejes af familien Magnaudeix, som har produceret vin i 6 generationer der siden 1840.

I dag er der fortsat 3 generationer involveret i driften, nemlig Hélène … 4. generation, hendes to børn og dermed 5. generation Catherine og Jean-Pierre og i 6. generation Romain Magnaudeix samt Guillaume Bruny, som er sønner af henholdsvis Jean-Pierre og Catherine.

Reelt har slottet siden 1988 været ejet af søskendeparret Catherine Bruny og Jean-Pierre Magnaudeix, men siden 2008 er det imidlertid Romain Magnaudeix, som har været den ansvarlige vinmager på vinslottet.

Siden 1840 har familien lavet vinen Château Vieux Larmande, som laves fra de oprindelig 4,25 hektar vinmarker, men i 1924 tilkøbte man yderligere 6,90 hektar vinmarker fordelt på 14 parceller, nemlig til vinen Vieux Château Pelletan, som man har lavet siden. Men udover de to hovedvine, så laves der yderligere et par vine, nemlig to vine Le Tertre de Sarpe samt Ma Agnus Deï.

Denne Vieux Château Pelletan er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc og kommer fra 30 år gamle vinstokke. Vinen har lagret på barriques i 12 måneder og der produceres årligt 20.000 flasker af denne vin.

Men årene … eller nok nærmere den skødesløse opbevaring af vinen … har sat sit præg på vinen. Normalt klarer en Bordeaux vin af anstændig kvalitet nemt 15 år, men her får du en lidt bedaget aroma med alder, rosin, portvin, eucalyptus, mentol samt lidt mørke og nærmest indtørrede bær. I munden er vinen er lidt fesen … syren er stadigvæk til stede, men lidt vag og fokuseret. Det er heldigvis fortsat god, ren frugt og vinen er blød og rund, men noget af den normale spændstighed er forsvundet.

Købt af en gammel revisorven, som var/er importør. Dengang var prisen vistnok 70 kr. Jysk Vin har også på et tidspunkt været importør.
Rating 4/7 

2014 Adega de Borba, Adega de Borba Tinto, Alentejo, Portugal

2014 Adega de Borba, Adega de Borba Tinto, Alentejo, PortugalAdega Cooperativa de Borba CRL ligger i byen Borba i Alentejo regionen i Portugal og derfra kommer næste vin, som blot kaldes Adega de Borba Tinto … og det er en vin, som burde ha’ et mindreværdskompleks, for jeg har sjældent set mindre prop … både i omkreds og længde.

Rolig nu fyre, ingen grund til at moppe sådanne mindre udstyrede vine … så lad os i stedet kigge nærmere på dette vinkooperativ, som er grundlagt tilbage i 1955 af 13 driftige vinbønder.

Det var nu egentlig lidt af nød, på grund af økonomiske problemer, at vinbønderne slog pjalterne sammen, godt hjulpet af Junta Nacional do Vinho, en statslig organisation, som kontrollerede og rådgav omkring vinproduktion.

I dag er Adega Cooperativa de Borba et stort kooperativ, som omfatter ikke mindre end 300 medlemmer, som leverer druer fra deres samlede 2.000 hektar vinmarker i området. 70 % af høsten er røde druer som Amarela, Periquita, Tempranillo og Shiraz. Områdets geografi er nærmest perfekt til vinproduktion med dets varme somre og kolde, tørre vintre.

Uden denne statslige kontrol og hjælp havde der formentlig ikke have været nogen vinproduktion af betydning i området i dag. Hovederhvervet var dengang primært kornproduktion, og området var i folks bevidsthed kendt som hele Portugals kornkammer. Der skulle gå næsten 30 år, inden forbrugerne fik øjnene op for vin fra Alentejo. S

tore investeringer i produktionsfaciliteter og et massivt fokus på kvalitet har gjort Alentejo til det mest moderne vinområde i Portugal i dag og til en vigtig spiller på det globale vinmarked. Og det samme kan siges om Adega de Borba, som i dag råder over meget store produktionsfaciliteter fordelt på 2 vinerier, hvor det ene er på 12.000 kvadratmeter og det anden og nyere på hele 140.000 kvadratmeter.

Bare i 2011 har kooperativet investeret 12 millioner euro og det betyder også, at kapaciteten i dag er på 1.200 tons druer dagligt, vinifikation af 6.000 tons vin dagligt og med en mulighed for opbevaring af 350.000 hektoliter vin på tanke samt 7.000 paller med vin. Det er dermed blandt Portugals 10 største vinhuse og producerer årligt omkring 12 millioner flasker vin.

Vinene er fordelt på flere serier, nemlig serierne Galitos, Adega de Borba, Convento da Vila, Rótulo de Cortiça, Montes Claros og Senses. I hver serie laves der typisk 3-7 forskellige vine. Derudover laves der også lidt brandy og likør. Denne vin kommer selvfølgelig fra Adega de Borba og er lavet på druerne Trincadeira, Aragonez samt Alicante Bouschet.

Efter modtagelse i vinhuset bliver druerne straks mast og mosten kommer herefter i rustfri ståltanke for gæring ved kontrollerede temperaturer på omkring 25 grader i 6 til 10 dage. Derefter lagrer vinen videre på rustfrie ståltanke i 6-12 måneder inden vinen flaskes. Der laves årligt 2.000.000 flasker af denne vin.

Men smagsmæssigt kan vinen sgu godt finde mindreværdskomplekserne frem, for det er sgu langtfra stor vin. I næsen er der en sjov, træagtig note, mørke bær, let vanilje, spidskommen samt en skæv note, som efterlader dig med et støvet og skarpkrydret indtryk. Smagen er kantet og ubalanceret. Det er ganske vist lidt syre, men den holder ikke rigtig noget på plads, så i stedet bliver der lidt peber, grov frugt og lidt alkohol. Og så har den en lille prop.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 79 kr., hvilket virker alt for dyrt.

Rating 2/7  

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Grand Vin, Languedoc, Frankrig

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Grand Vin, Languedoc, FrankrigVi har tidligere kørt Gérard Bertrand tema i tirdagsvinklubben på jobbet, så i dag blev et gensyn med den store, tidligere rugbyspiller. Denne Château La Sauvageonne Grand Vin har vi ikke tidligere har smagt, men med 9 forskellige slotte og et utal af vine, er det sgu også svært at komme igennem hele arsenalet.

Jeg skal skåne jer for hele historien om den gode Bertrand og blot henvise til nogle af de andre blogindlæg. Søg bare under “Bertrand”, hvis de vil finde nogle af dem. I stedet vil jeg kigge nærmere på netop Château La Sauvageonne, som ligger nordvest for Montpellier nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac.

Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011. Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, 2 rosévine samt 3 rødvine, nemlig Pica Broca (gamle stokke), Chateau La Sauvageonne Les Ruffes samt denne topvin Château La Sauvageonne Grand Vin.

Château la Sauvageonne Grand Vin er lavet på druerne Syrah og Grenache, men fordelingen kender jeg ikke. Det er et blend af de bedste terroir på Terrasse du Larzac. Hver enkelt parcel udskilles og vinificeres separat før den endelige assemblage. En del af Syrah-druerne forbliver efter høsten i hele klaser, hvor de gennemgår en kort maceration, mens de resterende Syrah-druer afstilkes sammen med Grenache druerne, før de gennemgår en traditionel alkoholisk gæring og overføres til egetræsfade, hvor de under deres 12 måneder ophold gennemgår en fuld malolaktisk gæring. Når fadlagringen er tilendebragt, så klares vinen, inden den tappes på flaske.

Og det biodynamisk fornægter sig ikke i næsen, som er landlig, rustik med mentol, hæfteplaster, hospitalsgang … mens frugten er lys eller i hvert fald mellemlys. Derudover lidt krydderier og en lidt kølig form for mineralitet, som egentlig bidrager klædeligt til festen.

I munden er det krydderier og masser af peber, frisk frugt og ganske let i udtrykket … men peberen dominerer vildt meget, og faktisk også alt for meget og går igen i hele smagsspekteret og vinen slutter således med et bittert peberbid, som bliver ved med at sidde i munden. Dermed bliver det en smule anstrengende og faktisk synes jeg, at lillesøsteren Château La Sauvageonne Pica Broca er en tak bedre afbalanceret. Men jeg er jo også lidt underlig … sådan er det bare.

Købt i Vinspecialisten, hvor vinen pt. er på bud til 200 kr., mens normalprisen er 295 kr.

Rating 4/7  

2010 Bodegas Puiggròs, Signes, Catalonien, Spanien

2010 Bodegas Puiggròs, Signes, Cataluña, SpanienVin er livets vand … og fruen med følge (det er mig) var åbenbart tørstige på livet, så den spanske Bierzo vin fik lørdag følgeskab af endnu en spanioler, nemlig vinen Signes fra vinhuset Bodegas Puiggròs. Importøren kalder selv vinen for en spansk Barolo … og det skal vi selvfølgelig undersøge nærmere.

Bodegas Puiggròs ligger i den lille by Òdena, vel omkring 30 kilometer nordvest for Barcelona. Det er i Katalonien, men ikke i en af de mere kendte appellationer som fx Montsant, Penedès eller Priorat, men derimod under appellationen DO Cataluña eller DO Catalunya, som man kalder det lokalt på catalansk.

Appellationen er forholdsvis ny, etableret i 1999 og de første vine under DO Cataluña kom omkring år 2000. Man kan betragte DO Cataluña som den regionale DO, der dækker alle allerede eksisterende DO-områder (uden at dette medfører, at disse DO’er forsvinder) og tilhørende kommuner i Katalonien.

Appellationen er skabt for at støtte de over 200 vingårde, som producerer kvalitetsvine, men ikke er omfattet af de eksisterende DO’er.

Det er således et stort område, og der dyrkes også mange forskellige druer, typisk røde druer som Ull de Llebre, Aragonés, Monastrell, Mazuelo, Bobal, Garró, Sumoll, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Cabernet Sauvignon og Samsó samt de hvide sorter Parellada, Pansá Blanca, Viura, Subirat Parent, Chardonnay, Picapoll, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc, Moscatel, Garnacha og Müller Thurgau.

Bodegas Puiggròs er grundlagt tilbage i 1843, hvor familien Puiggròs producerede vin på deres vingård Cal Pau Palomas i Òdena, men vinene blev aldrig solgt videre. Det skete først i 2008, hvor vinmarkerne blev genoprettet og vingården restaureret. Det blev den reelle start på vingården, som man samtidig kaldte Bodegas Puiggròs.

Og de var de to fætre Josep og Vicens Puiggròs, som fik vingården op at køre og i dag driver bodegaen med dens omkring 18 hektar vinmarker, som ligger i 450-650 meters højde. Der dyrker de sorterne Carignan, Grenache Blanc, Grenache og Sumoll. Og mange af vinstokkene er over 60 år gamle og giver basis for virkelig spændende vine. Jordbunden i dette område er primært ler og kalksten. Fætrene producerer omkring 20.000 flasker vin hvert år.

Hos Bodegas Puiggròs er kvalitet i højsædet og hele fremstillingsprocessen overvåges nøje. Druer høstes i hånden og transporteres i kasser a 20 kg til sorteringsbordet hvor der sorteres manuelt for at sikre, at kun de allerbedste druer bliver anvendt til fremstillingen af vin. Druerne fra hver enkelt mark behandles seperat og vinene lagres 12 -18 måneder på franske 300 liters egefade. Vingårdens rustfrie ståltanke har en kapacitet mellem 1.400-3.000 liter og er udstyret med moderne temperaturkontrol, kølings- og varmeanlæg.

Og denne vin Signes fra Bodegas Puiggròs er en Grenache baseret fætter, lavet på Grenache og Sumoll, men fordelingen kender jeg ikke. Sumoll er jeg ikke tidligere stødt på, så den skal vi også lige kigge nærmere på. Sumoll er en sort druesort, selv om der også findes en hvid udgave. Den er en forholdsvis lang og stor drue, som stammer fra Penedès området i Katalonien.

Navnet Sumoll er relateret til det lokale slang af ordet sumollar, som betyder modning. Druen har tidligere været meget udbredt i området, men er efter 1986 massivt blevet erstattet af mere internationale druer, og der er i dag alene omkring 100 hektar tilbage med Sumoll, som giver vine med let ruhed, som dog forsvinder med alder.

I de senere år er flere mindre vinproducenter fået øjnene op for druen, bl.a. netop Josep Puiggròs, som endda har skrevet en lang afhandling til Institució Catalana d’Estudis Agraris (ICEA) om druen. Den har titlen Docomentació Històrica deæ Sumoll-Sumoi. Og Sumoll er derfor én af de druer, som Bodegas Puiggròs virkelig forsøger at bevare og anvende i deres vine.

Men en form for en spansk Barolo? Hmmm, det må vi vist kigge nærmere på. Første overraskelse er, at vinen i glasset slet ikke er mørk, kraftig og tæt … som man måske kunne forvente af en Grenache baseret vin. Farven er derimod sådan nærmest medium transparent, bestemt til den lysere side.

Næsen starter med lidt mentol, krydderier efterfulgt af lidt ribs, hindbær, egetræ, toastbrød, svag vanilje og en lidt svagt peberet syre, som pirrer dine alt for lange næsehår. Det er også lidt grønne blade, som giver lidt aroma med let bitterhed.

I munden rammes du af en voldsom tørhed, syrlige bær og grønne blade … og jeg forstår øjeblikkeligt, hvorfor importøren sammenligner med Barolo. Tanninerne er så stramme, at du laver trutmund aka kysmund, så advarsel … drik ikke denne vin foran en pige, som du ikke vil i lag med … kysmunden kan nemt misforstås. Der er lethed, syre … ribs, balsamico, let bitterhed og lang eftersmag med syrlige, frisk frugt. Og dine tænder nyder fortsat vinen lang tid efter.

Hold da op … endnu en overraskende vin. Thumbs Up. Spanioler med italienske gener. Seat med Ferrari motor. Julio Iglesias parret med Eros Ramazotti.

Købt hos Glud Vin, hvor prisen er 179 kr. Det er nok bedste vin, som har jeg smagt fra Glud Vins sortiment.

Rating 5,5/7 

2014 Bodegas Martín Códax, Pizarras de Otero, Bierzo, Spanien

2014 Bodegas Martín Códax, Pizarras de Otero, Bierzo, SpanienWeekend uden planer … herligt. What to do? Løbetur på 21K fra morgenstunden for at få sparket det nye løbeår ordentlig ind, besøg hos min gamle fader, købt ind til lidt god frokost og bagt grydebrød i ovnen. Det kræver jo lidt vino til, og valget faldt på denne Pizarras de Otero fra Bodegas Martín Códax.

Bodegas Martín Códax ligger ved den lille by Vilariño tæt på Cambados i dalen Valle de Salnés. Vi er dermed i Galicien under appellationen Rías Baixas, der hvor man laver vine på den spændende Albariño drue.

Bodegas Martín Códax er et kooperativ, som er grundlagt i 1986 og tæller 270 medlemmer, som samlet dækker omkring 210 hektar vinmarker i området. Derudover har man aftaler med yderligere 300 vinavlere om levering af druer til kooperativet.

Kooperativet har taget deres navn efter en troubadour … og nej, selvom vi er i Galicien, arnestedet for Asterix og Obelix, så er det ikke Trubadurix, som i hvert tegneseriealbum med de gæve gallere ender med at blive bundet og kneblet, så han ikke kan spolere festmiddagen med sang.

Martín Códax var en vaskeægte trubadur, som kom fra byen Vigo i Galicien og levede der i 1300-tallet. Bodegas Martín Códax sponsorerer således præmien til den årlige Martín Códax digteraften og støtter en ældre musikgruppe, som også er opkaldt efter den gamle digter.

På kooperativet laves der udelukkende vine på Albariño, hele 10 forskellige af slagsen og herudover en mousserende vin samt 4 forskellige likører. Vinene sælges under to brands, nemlig Bodegas Martín Códax samt Burgáns … hvilket i øvrigt er navnet på den bakke, som kooperativet ejendom i Vilariño ligger på.

Kooperativets vine laves af de to vinmagere Luciano Amoedo og Katia Álvarez. Luciano er 9. generation af vinbønder og han var én af initiativtager til oprettelsen af kooperativet. Derudover har han også spillet en væsentlig rolle i etableringen af appellationen DO Rías Baixas. Katia Álvarez blev ansvarlig vinmager på kooperativet i 2005, og er uddannet ønolog, men har også studeret jordbrugsteknik med speciale i landbrug og fødevareindustri.

Frokost
Frokost i dag med hjemmebagt brød … og lidt vino.

I 2003 udvidede kooperativet imidlertid deres aktiviteter ved køb af en vingård i Cacabelos i appellationen Bierzo i Castilla y León. Der vil de lave vinen på den lokale drue Mencía. De har restaureret ejendommen og laver derfor en række spændende vine, bl.a. denne Pizarras de Otero, som netop er lavet på 100% Mencía.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc. Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet genfødt i Bierzo.

Jeg har imidlertid ikke mange oplysninger om, hvordan vinen er lavet … så vi springer hovedkulds ind i mine smagsnoter. Og der er faktisk tale om en lille perle til billig pris. I næsen en meget tør frugt, brombær, ribs, violer, mineralsk, stram syre og en krydret note.

I munden fylder vinen godt … godt med garvesyre, tanniner … ja godt med syre og mineralitet i det hele taget. Tanninerne og syren bider godt, men der er også godt med frisk frugt og krydderier. Lidt en stram charmetrold … jeg er pænt overrasket. Mine tænder forsøger stille at overleve syreangrebet, men jeg hygger mig i krydderland.

Købt hos SuperVin i Hjørring, hvor vinen koster 59,95 kr. ved køb af 6 flasker. Det er sgu billigt.

Rating 4,5/7 

2012 Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

2012 Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese, Mosel, TysklandFredagens Spätburgunder – druernes konge – var i går udskiftet med en Riesling – druernes dronning, da hustruen havde bestået en uddannelse. Hun elsker Riesling, og for at please hende, så havde Houlberg således brudt både normer, regler og god etikette og åbnet en flaske sødere Riesling.

Det var denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese fra Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, som fruen min har specielle gode minder om. Det var nemlig hos Bergweiler, at den charmerende ældre Monika Schmitt sidste sommer roste fruen for at ha’ taget turen over bjerget til Traben-Trarbach.

Det gav plusser i karakterbogen hos min hustru og disse plusser forsøgte jeg så på bedste vis også at udnytte, men ikke helt med det ønskede resultat. Tror fruen fandt vinen en anelse for sød … hmmm respekt, nu vil hun sgu ha’ sine Riesling’er Trocken. Sådan hustru.

Vinhuset Dr. Pauly-Bergweilers historie går helt tilbage til 1500-tallet, men driften blev i 2006 overtaget af seneste generation i form af Stefan Pauly. Han overtog driften efter faderen Dr. Peter Pauly og moderen Helga og de havde mange år forinden overtaget driften efter farfaren Zacharias Bergweiler. Stefans forældre hjælper dog fortsat på vingården.

Weingut Dr. Pauly-Bergweiler holder til i en gammel bygning i Bernkastel lige opad Mosel floden og ikke langt fra centrum i byen. Ja, det er næsten et lille slot, hvor smagelokalet ligger i bunden af bygningen … med hvælvede lofter og så selvfølgelig Monika bag disken.

Vinhuset har i alt 17 hektar vinmarker, og endda parceller på nogle af de allerbedste marker i området, både i Bernkastel, Graach, Wehlen, Zeltingen, Brauneberg, Ürzig og Erden.

Det er nemlig markerne Bernkasteler Badstube, alte Badstube am Doctorberg, Schlossberg, Lay og Johannisbrünnchen, Graacher Himmelreich og Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Klosterberg, Zeltinger Himmelreich, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og Juffer, Ürziger Goldwingert og Würzgarten, Erdener Treppchen og Prälat.

Vinhuset laver omkring 130.000 flasker vin årligt, og selve vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmageren Edmund Licht.

Denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese er selvfølgelig lavet af druer fra marken Wehlener Sonnenuhr, som ligger overfor vinlandsbyen Wehlen på den anden side af Mosel floden. Marken ligger på en stejl bakke med optimale solskinsforhold, hvilket giver nogle af de bedste vine i Wehlen. Jordbunden er rig på den gråskifer, kvarsit og det tyskerne kalder löß … en jordtype bestående af fint ler, som er aflejret af vinden.

Wehlener Sonnenuhr
Her lige et foto fra sidste sommer af marken Wehlener Sonnenuhr, hvor man i midten netop kan se soluret. Man finder sådanne solure på flere marker. Dette her er bygget af én af Prüm forfædrene, nemlig den gamle Mathias Prüms bror Jodocus Prüm, som i 1842 byggede et solur i hver af de bedste vinmarker i Wehlen og Zeltingen, således vinavlerne kunne se, hvad klokken var.

Druerne er høstet sent … derfor selvfølgelig også en Spätlese, og denne en sødere en af slagsen, trækker således også beskedne 9% alkohol, og giver dig i næsen herlig petroleum, pærer, fersken, krydret sødme, abrikossten og fra min test af duftsættet i december finder jeg sgu også denne her litchi samt en let parfumeret note med hvide blomster. Meget lækker og ja – bevares – sød duft.

Smagen er også ren slik – sugarcandy – for voksne, nektar med blomster, mango, fersken … meget tæt i strukturen, har blid syre, en svag mineralitet og hænger egentlig meget fint sammen. Det er cremet, lækkert og sødt. Jeg kan sgu godt li’ den og elsker sgu dieselmotoren i næsen.

Købt på vingården, hvor prisen er 12,50€ … eller omkring 93 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Bodegas Valentin Bianchi, LEO Malbec, Mendoza, Argentina

2011 Bodegas Valentin Bianchi, LEO Malbec, Mendoza, ArgentinaMin yngste påstår hårdnakket, at der findes en troldmand over alle andre troldmænd. Vennerne kalder ham Leo, men hans fulde navn er Lionel Andrés Messi. Et lille fodboldmirakel fra Argentina … og hvorfor ikke læne sig op ad en sådan international succes?

Den har det argentinske vinhus Bodegas Valentin Bianchi luret, så de har selvfølgelig opkaldt én af deres vine efter deres fantastiske fodboldspiller. Med en etiket udformet som en trøje, selvfølgelig på den argentinske nationaldrue Malbec og med en autograf af Leo himself på bagetiketten.

Men også med en prisværdig mission, idet samarbejdet med Messi har betydet, at en del af overskuddet fra salget af vinen går til Leo Messi Fonden, der sørger for, at børn fra socialt belastede familier i Argentina kan få en uddannelse.

Bodegas Valentin Bianchi hører til blandt de ansete producenter i Argentina. Valentin Bianchis vine er utroligt populære – især i USA – og roses i høj grad af Robert Parker. Bodegaen er også et yndet turistmål, som hvert år besøges af ikke mindre end 100.000 turister.

Bodegas Valentin Bianchi er grundlagt i 1928 af Don Valentin Bianchi, som havde en drøm om at eje en lille vingård og selv lave vin. Den lille vingård han købte kaldte han “El Chiche”.

I dag er det imidlertid blevet en større historie, for nu omfatter vingården mere end 700 hektar vinmarker og salg af vinene i hele verden. Det er 3. generation af Bianchi familien som driver vingården i dag, nemlig Raúl, Sylvia og Valentín Bianchi samt Ricardo Stradella, og de har indrettet et supermoderne vineri  i Mendoza.

Vinmager på gården er Francisco Martinez, der har været på Bodegas Bianchi i mere end 30 år, samt Facundo Pereira.

Druerne til denne LEO Malbec høstes udelukkende fra vinmarken Doña Elsa, som også leverer druer til den vin, som hører til blandt én af Vinspecialisten/HJ Hansens storsællerter, nemlig den prisbillige Elsa, som sælges i tonsvis i forskellige afskygninger. Vinmarker ligger i Mendoza, 750 meter over havet. Her består undergrunden hovedsageligt af kalksten og sand, og vinmarken regnes – grundet sin høje beliggenhed – for en af de køligste i regionen San Rafael.

Mosten gæres ud på rustfrie ståltanke med en forholdsvis kort maceration på 7 dage, hvorefter vinen lagrer med egestave en måned inden den tappes på flaske og frigives til salg. Der laves årligt 35.000 kasser af denne vin.

Og en rigtig fyldig Malbec vin, som i næsen byder på lidt blommer, mørke bær, overmodne kirsebær, rosmarin, spidskommen, bark, sved, engelsk lakrids, men ikke af den søde slags … mere lakridsrod i stilen. Smagen er også mørk frugt, bløde tanniner, meget rund og ganske ligetil. Om det er et decideret klassemål kan vel ikke siges, men en lille scoring kan man vel godt tale om til tilbudsprisen.

Købt hos Vinspecialisten, pris 60 kr. på bud, normalpris er 90 kr.

Rating 4/7  

Har den 27. april 2017 igen smagt denne lille bandit og må sgu korrigere min opfattelse. Har sgu overratet vinen, som jeg ved 2. smagning fandt alt for sød, voluminøs og fed. 4 fede tommelfingre er sgu – ærlig talt – lidt i overkanten.  3 passer bedre.

Rating 3/7