Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, Italien

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, ItalienAftenens store overraskelse var denne Barolo Dagromis fra det legendariske vinhus Angelo Gaja … ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter… en levende legende.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for Kongen af Piemonte og har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1859 af Angelos oldefar Giovanni Gaja, hvis familie havde emigreret fra Spanien i 1600-tallet. I det nye land lavede Giovanni vin og åbnede et værtshus i Barbaresco, hvor han kunne servere sine vine sammen med et måltid mad. Senere fik han også en ordre med at levere vine til den italienske hær.

I 1937 satte Gaja for første gang deres navn med store røde bogstaver på etiketterne, og fik både før og efter 2. verdenskrig tilkøbt yderligere marker for både at hæve kvaliteten og kvantiteten af husets vine. Det var nu imidlertid Giovannis moder Clotilda Rey, der påvirkede sønnen til at hæve priserne for vinene … for at sikre prestigen ved vinene.

Angelo Gaja begyndte sin karriere hos Gaja i 1961 som ung 21-årig nyudannet ønolog fra Enological Institut i Alba og Montpellier i Frankrig med en universitetsuddannelse indenfor økonomi fra University of Turin. På det tidspunkt var der alene omkring 100 vinproducenter i  Barbaresco og Barolo. Gaja var allerede dengang en stor vingård med betydelige marker ved Barbaresco.

Angelos far havde dog samme besluttet udelukkende at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbaresco-området, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo.

Efter flere rejser til Frankrig – og tvister med sin far – indførte Angelo Gaja flere nye metoder og revolutionerede vinfremstillingen af Nebbiolovinene.

Fra 1961 begyndte de første eksperimenter med grøn høst, hvor udbyttet blev reduceret fra omkring 75/80 hektoliter pr. hektar til 35 hektoliter pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.

Han indførte også malolatisk gæring og brug af franske barriques, andre flasketyper og længere korkpropper. Der blev også – igen til faderen utilfredshed – investeret i moderne temperaturstyrede ståltanke og derudover blev der også plantet flere franske druersorter.

Der blev investeret i yderligere marker, og bl.a. blev Darmagi vinmarken i Barbaresco, en førsteklasses Nebbiolo mark, tilplantet med Cabernet Sauvignon. Gaja erklærede, at det ikke skyldes hans kærlighed til Cabernet Sauvignon, men ud fra en fast overbevisning om, at der kunne laves stor Cabernet, som lagret i barriques, kunne bevise, at Italien var i stand til at lave verdensklasse vine, som også kunne åbne verdenens øjne for hans vine på de lokale druer.

Og Gajas omdømme steg løbende i løbet af årene, bl.a. på grund af en kompromisløs  tilgang til kvaliteten af vinene fra Gaja, fx nægtede han i af sælge 12.000 kasser af hans 1984 Barbaresco under eget navn og solgte det i stedet bulk. Og hans status steg også løbende og hans 1985 Barbaresco blev af Wine Spectator kåret som den bedste vin nogensinde lavet i Italien og har året kåret Angelo som Man of Year. I den italienske vinbibel Gambero Rosso er Gaja den eneste producent med 5 stjerner og således i en kategori for sig selv.

Gaja er modernist, men i modsætning til andre modernister, så begrænser Gaja anvendelsen af ny eg. Han gærer dog vinene i op til 30 dage i stedet for den gammeldags måde med 5 dages ferminering. Selvom Gaja anvender barriques med en tredjedel ny eg, så lagrer vinene færdig i store, traditionelle 10-100 hektoliter fade, hvor nogle af dem er 80-120 år gamle.

Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Efterfølgende er der dog opkøbt yderligere marker i Barolo efterfølgende, bl.a.  Barolo Sperss.

I dag har Angelo Gaja omkring 100 hektar vinmarker i Piemonte, men har også siden 1994 produceret vine i Toscana med købet af vingårdene Pieve Santa Restituta i Montalcino og Ca’ Marcanda i Bolgheri, men det er en helt anden historie. Den kan i læse om i mit blogindlæg om vinen Ca’ Marcanda di Gaja Promis.

De 100 hektar i Piemonte er fordelt på ikke mindre en 42 parceller, bl.a. marker som Costa Russi, Sorì Tildìn og Sorì San Lorenzo i Barbaresco og Sperss, Conteisa Cerequio og Dagromis i Barolo samt Darmagi, Sito Moresco og Alteni di Brassica, blot for at nævne nogle få.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet. Men det er specielt Gaia Gaja, som efterhånden er ved at overtage roret i familieforetagendet, selvom Angelo – som nu er over 70 år – fortsat deltager i driften.

Nå, men her har vi altså en Barolo fra Gaja … fra marker Dagromis. Dagromis er lavet af druer fra de marker, som Angelo Gaja i 1995 købte af familien Gromis. Dagromis betyder, på den lokale dialekt hjemme hos familien Gromis, og vinen er lavet på druer fra 2 gamle vinmarker, nemlig Dagromis i La Morra samt en mark ved Serralunga op ad Sperss vinmarken.

Vinificeringen foregår i Gajas vinkælder i Barbaresco. Gæringen foregår med druernes egen gær på temperaturregulerede ståltanke og varer i 3 uger. Efter en 100% malolaktisk gæring bliver vinen først modnet i 12 måneder på barriques, hvoraf de 50% er fra Allier i Frankrig og 50% fra andre lande i Europa. Omkring 30% af disse fade er nye og resten 1 til 2 år gamle. Derefter bliver vinen yderligere modnet i 12 måneder på store klassiske træfade på 20-30 hektoliter.

Næsen er let animalsk, med lyse bær, sure kirsebær, granatæbler,  tranebør, blæk, violer, rosenblade, champignon, tobak, italiensk grønhed, egetræ, læder, lakrids samt en lille bolsjesødme.

I munden … hold nu op, hvor er der stor tørhed. Det er syrligt, Nebbiolo surhed, kyssemund syrligt og vinen nærmest tørrer munden totalt ud og sætter sig på tænderne. Der er blyanter, lakridsen kommer rullende … flot balance og en sindssyg lang eftersmag. Klasse fornægter sig ikke, men 5-10 år i kælderen vil helt sikkert klæde den.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 375 kr. og det er – tro det eller ej – faktisk billigt for denne vin, idet priserne normalt ligger 100-200 kr. højere … så kig dig for.

Rating 6/7 

2009 Weingut Kloster Eberbach, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, Rheingau, Tyskland

2009 Weingut Kloster Eberbach, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, Rheingau, TysklandVi fortsætter stort set med samme vin som før … Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken, men nu blot i en ældre årgang 2009 og nu fra øverste kvalitetsniveau, nemlig det som Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach kalder Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller.

Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller er en betegnelse for husets bedste vin, og den betegnelse har eksisteret i over 300 år og har altid krævet, at druerne kom fra de bedste marker, at udbyttet er under 50 hektoliter pr. hektar, en selektiv høst med håndkraft og omhyggelig vinificering. Med andre ord … en Großes Gewächs. Husets bedste Spätburgunder.

Og det med traditioner fylder i det hele taget meget hos vinhuset Eberbach. Udover at Kloster Eberbach er en af de største tyske producenter og verdensberømt for den flotte portefølje af vine fra de forskellige byer og parceller, så er huset også kender for den årligt tilbagevendende vinauktion.

Det er en auktion, hvor priserne kan svinge sig op i det næsten utænkelige. I 1985 blev der eksempelvis solgt en Steinberger Trockenbeerenauslese årgang 1893 til den nette sum af 22.000 D-mark, som det hed dengang … eller næsten 90.000 kr.

Den rekord blev dog slået året efter, hvor en Neroberger Riesling Trockenbeerenauslese 1893 gik for hammerslag på omkring 138.000 kr.

Nå, men tilbage til denne Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, som har lagret på egefade … men igen kan jeg ikke se hvor, hvor lang tid det er sket. Derfor springer vi da bare lige frem til mine smagsnoter.

Næsen er fortsat ganske karakteristisk med animalsk, sød hestestald, men måske lidt mere mørk og intens i udtrykket end lillesøsteren. Det er fortsat jordbær, hindbær … men også søde kirsebær, fine krydderier, egenote, bacon, svag lakridsrod, blomster, fint og let parfumeret samt elementer af salt og mineraler. Herlig og forfinet aroma.

Smagen byder på silkefin elegance og en smule fyldig i smagen, men på en blød, blid og cremet facon. Der er noter af eg, vanilje, kirsebær samt lidt syrligere bær. Smuk balance mellem kraft og elegance. Hvor smager det dog godt … et klart niveau over lillesøsteren, men måske har de 4 år betydet mere rund- og modenhed. Hmmmm … das ist gut.

Sigurd Müller Vinhandel forhandles vinene fra Eberbach herhjemme, men jeg har ikke fundet denne. I Tyskland koster vinen 49,90€ … eller omkring 372 kr.

Rating 6/7  

2013 Domäne Assmannshausen, Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken, Rheingau, Tyskland

2013 Domäne Assmannshausen, Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken, Rheingau, TysklandAssmannshausen er en lille, malerisk og romantisk by ved Rhinen i det nordvestlige hjørne af Hessen blot et par kilometer vest for Rüdesheim. Der finder vi Die Hessische Staatsweingüter Domäne Assmannshausen, som står bag denne  Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken.

Vinhuset er en del af Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach, som også ejer Domäne Steinberg og Domäne Bergstraße.

Kloster Eberbach ligger ved byen Eltville lidt nordøst for Geisenheim og blev grundlagt af augustinermunkene i 1116, men allerede i 1136 overtaget af cistercienserne udsendt af Bernhardt de Claivaux. Klosteret havde et meget enkelt regelsæt, som var Ore et Laborum, hvilket betød bed og arbejd.

Som resultat af denne levevis blev der i løbet af kun 40 år etableret ikke mindre end 200 mindre klostre langs Rhinen mellem Worms og Köln. Domäne Assmannshausen er et af disse gamle klostre, etableret tilbage i 1200-tallet, selvom den nuværende vingård er bygget omkring 1924.

Kloster Eberbach blev derfor verdens største vinhus, der omkring år 1500 rådede over imponerende 10.000 hektar vinmarker fordelt på 200 vingårde.

I dag råder Kloster Eberbach over omkring 220 hektar vinmarker fordelt på 6 ejendomme med tilhørende 3 domæner, altså Domäne Steinberg, Domäne Bergstraße og Domäne Assmannshausen. Der er således marker ved byerne Assmanshausen, Rüdesheim, Steinberg, Rauenthal og Hochheim samt Bensheim i det sydlige Frankfurt.

Kloster Eberbach er således én af Tysklands største vinproducenter med fremragende vinmarker og en bred vifte af forskellige vine gående fra de knastørre tørre hvide til senthøstede botrytiserede søde vine samt elegante rødvine på Pinot Noir. Der produceres årligt over 2 millioner flasker vin på Kloster Eberbach.

Kloster Eberbach har siden 1866 været statsejet … først af Preußisches Domainenweingut og siden 1945 af den hessiske stat, som jo fortsat i dag driver vinhuset under navnet Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach.

Denne Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken er lavet af druer fra den berømte mark med samme navn … Assmannshäuser Höllenberg, som med sit mikroklima og stejle skråninger samt undergrund af skifer og kvartsit, gør markerne helt perfekte for både Riesling og specielt Pinot Noir.

Marken er samlet på 46 hektar, er ganske stejl … 30 til 65 procent og ejes af flere producenter, bl.a. Weingut G. H. von Mumm, Weingut August Kesseler og Weingut Krone, blot for nævne nogle få. Det  bedste stykke på Höllenberg kaldes Filetstück.

Vinene Eberbach / Assmannshausen er opdelt i 3 kvalitetsniveauer, Cabinetkeller, Crescentia og Gutsweine, så denne Spätburgunder hører således til den mellemste gruppe. Jeg har ikke kunnet se, hvor lang tid vinen er lagret på egetræsfade.

Næsen er klassisk Spätburgunder …. sød stald, skøn animalsk med lette jordbær, hindbær, bolsjer, lethed og dufter bare godt. Der er svage noter af lakrids, en krydret syre og samtidig elementer af mineraler, kridt eller sten.

Smagen er sådan meget ren frugt, hindbær, jordbær med lidt jern og meget direkte straight-forward. Det er god Spätburgunder uden de store dikkedarer. Sådan.

Sigurd Müller Vinhandel forhandles vinene fra Eberbach herhjemme, men jeg har ikke fundet denne. I Tyskland koster vinen 19,90€ … eller omkring 148 kr.

Rating 5/7 

2011 Mongeard-Mugneret, Vosne-Romanée, Bourgogne, Frankrig

2011 Mongeard-Mugneret, Vosne-Romanée, Bourgogne, FrankrigSelvfølgelig skulle Gert E også lige putte en ægte Bourgogne ind mellem de tyske vine, her i form af en Vosne-Romanée fra Mongeard-Mugneret, som jeg for omkring 4 måneder siden – og igen sidste weekend – smagte en 2005 Beaune 1. Cru Les Avaux fra … og gav 7 fede tommelfingre. Bingo.

Domaine Mongeard-Mugneret … eller Mongeard Mugneret & Fils, som der står på det blankpolerede kobberskilt foran vinhusets port i Vosne-Romanée, er et gammelt vinhus i Bourgogne, beliggende tæt på det legendariske Château du Clos Vougeot.

Det er grundlagt i 1620 og har i over 8 generationer været drevet af familien Mongeard-Mugneret. Det fik dog først sit nuværende navn i 1945, da Eugène Mongeard giftede sig med Edmée Mugneret.

I dag er det 8. generation i form af Vincent Mongeard, som driver det traditionsrige vinhus med dets omkring 30 hektar vinmarker, som er spredt ud på omkring 35 forskellige parceller, hvor der dyrkes både Chardonnay og Pinot Noir. Det giver en produktion på ikke mindre end 41 forskellige vine, bl.a. en hel del 1. Cru og Grand Cru vine.

Blandt vinhusets Grand Cru vine findes der Echezeaux, Grand Echezeaux, Clos de Vougeot og Richebourg og derudover laver man vine fra en lang række 1. Cru marker og selvfølgelig Villages og regionalvine.

Der lægges stor kærlighed i vinmarkerne, hvor alle parceller behandles separat efter deres behov. I kælderen behandles mosten nænsomt og de fleste vine lagres på nye egetræsfade inden den endelige aftapning, der sker uden filtrering.

Her er det ikke 1. Cru men en byvin … dvs. en Vosne-Romanée Village fra markerne tæt på vinhuset, hvor man samlet har omkring 2 hektar med jord præget af sten og kalksten. Vinstokkene er der omkring 45 år gamle.

Næsen er klar Pinot Noir … lys frugt, hindbær, jordbær med syrlige noter, grønthøster, eg, syrlige bolsjer, våd hund, jord samt ristet franskbrød. Klart syrligere end dens tyske slægtninge.

I munden er vinen også mere stringent og jernet, hvis man kan bruge det udtryk. Der er fortsat en utrolig lethed over vinen, syrlige bær, grønne og våde blade, meget præcis syre samt ganske aromatisk og elegant. Er dog fortsat meget ung … og mangler – som Beaune 2005’eren  – at få rundet og modnet noget af frugten.

Forhandles hos dkWineImport, hvor prisen er 395 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

2010 Weingut Burg Ravensburg, Dicker Franz Blaufränkisch Großes Gewächs, Baden, Tyskland

2010 Weingut Burg Ravensburg, Dicker Franz Blaufränkisch Großes Gewächs, Baden, TysklandGert E fortsatte den tyske indmarch … denne gang med en Blaufränkisch fra Große Lage marken Dicker Franz og vinhuset Weingut Burg Ravensburg, som jeg tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Weingut Burg Ravensburg er et gammelt vinslot, som stammer tilbage fra 1251 og det er et af de ældste tyske vinhuse. Slottet som ligger ved byen Sulzfeld i Kraichgau området i Baden.

Indtil 2009 blev det drevet af Freiherr Göler von Ravensburg, men på grund af økonomiske problemer og konflikter blandt arvingerne til Göler, så blev vinhuset i 2010 overtaget/købt af Heinz Heiler, som også driver vinhuset Weingut Heitlinger. Prisen var den nette sum er 7 millioner euro.

Heinz driver selv både Weingut Heitlinger samt tilhørende Restaurant im Weingut Heitlinger i Östringen-Tiefenbach, lidt længere mod nord for Burg Ravensburg.

Men efter købet af det gamle slot, så har han såmænd også lavet en flot restaurant på Burg Ravensburg, mens han dog har flyttet vinoteket på Ravenburg til smagelokalerne på hans vingård i Östringen-Tiefenbach.

Til  Weingut Burg Ravensburg hører 33 hektar vinmarker, hvorfra der årligt produceres omkring 260.000 flasker vin, primært på druesorterne Riesling, Lemberger, Schwarzriesling, Spätburgunder, Weißburgunder, Grauburgunder og Trollinger.

Husets topvine er GG, dvs. Großes Gewächs VDP Baden og kommer fra de bedste marker, nemlig de tre vinmarker Husarenkappe, Löchle og Dicker Franz. Og det er jo netop en vin fra sidstnævnte mark, som vi her har i glasset.

Große Lage marken Dicker Franz er opkaldt efter Freiherr Franz Göler af Ravensburg, som levede mellem 1701 og 1765. Han elskede de kulinariske lækkerier og fremgår af de gamle familieoptegnelser som én af familiens store mænd.

Faktisk er det ikke kun Dicker Franz’ yndlingsvinmark, som blev opkaldt efter ham, for også det markant tårn på Burg Ravensburg er opkaldt efter den tykke mand.

I dag er det i øvrigt primært druesorten Lemberger, som vokser på Dicker Franz marken, som er på samlet omkring 7 hektar. Lemberger druen kender vi også som Blaufränkisch, og det er netop også, hvad den kaldes på denne vin.

Navnet på marken Husarenkappe, som vel bedst kan oversættes til husarens kasket,  går tilbage til Baron Benjamin Göler af Ravensburg, som var major i Baden Husar Regiment. Historien fortæller, at han fik en ordre fra sin øverste chef Markgraf Karl-Friedrich von Baden, om at fragte små Riesling planter til Baden. Benjamin fragtede stiklingerne i sin kasket til Sulzfeld … og det blev starten på vinmarken Husarenkappe.

Husarenkappe er på omkring 5,5 hektar, mens Löchle marken er på 6,5 hektar. Udover de tre nævnte topmarker, så ligger de øvrige marker lige omkring Burg Ravensburg, og herudover lidt mellem Sulzfeld og Hügelland. Herfra laver huset også nogle vine, som markedsføres under navnet Freiherr von Göler.

Nå, men denne Dicker Franz Blaufränkisch Großes Gewächs er gæret på træfade med efterfølgende malolaktisk gæring på små brugte barriques og efterfølgende lagring i 10-15 måneder.

Og det er elegant, let og krydret vin. I næsen kan man til at starte på forledes til at tro, at der er tale om Pinot Noir, men så alligevel ikke, for der er ikke helt klare Pino noter. Der er i stedet peber … godt med peber … virkelig atjuuu sammen med egetræ, røg, bacon, jord, blåbær, hindbær, tørrede urter, mynte, jern, kalk … eller en form for mineralitet samt et strejf af lidt kakao.

Smagen er let med mellemrøde bær, peber, en krydret syre, let kantet, men på en let og elegant måde. I det hele taget er der en god lethed over vinen. Skal vist til at drikke mere Blaufränkisch.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke. Udenbys – dvs. i Tyskland – koster vinen 24€ … er det som svarer til 179 kr.

Rating 5/7 

2011 Weingut Knipser, Cuvée X, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut Knipser, Cuvée X, Pfalz, TysklandFørste rødvin blev et tysk bordeauxfilsk krydsermissil … Cuvée X – markeret med et stort, fedt og rødt X på etiketten – fra Weingut Knipser.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 53 hektar ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad.

De røde druer er Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger, mens de hvide er Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin i Laumersheim siden 1876. Familien Knipser stammer imidlertid fra Sydtyrol i Italien, nemlig fra byen Merano, som ligger lidt nord for Bolzano.

Allerede i 1500-tallet er familien registreret i annalerne i byen, nemlig med Gaudenz Knipser, som var arkitekt og medlem af byrådet.

Det var også der, at familien Knipser i 1582 fik deres familie våbenskjold tildelt af ærkehertug Ferdinand fra Innsbruck. Våbenskjoldet kan i dag på de fleste af vinetiketterne, dog ikke på denne Cuvée X.

Det var imidlertid en sønnesøn af Gaudenz Knipser, som i begyndelsen af 1600-tallet emigrerede til Rhein-Pfalz. I Bockenheim og Wachenheim lagde han kimen til Weingut Knipser.

I mange år blev vinhøsten dog drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

Æren for dette skal tilskrives Heinz Knipser, som havde overtaget driften i 1948, og selv begyndte at fylde vin på flasker, faktisk som én af første i regionen. Flaskerne skulle sælges direkte til forbrugerne og restauranter.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familieforetagendet, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques. Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder.

Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til Tysklands bedste.

Her  har vi lidt en specialvin fra Knipser, nemlig hans Cuvèe X, som jeg kaldte et Bordeauxfilsk krydsermissil. Den er nemlig lavet med Bordeaux som forbillede … specielt Medoc vinene. Blendet er således 40% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc og 55% Merlot. Vinen har lagret 24 måneder på nye franske barriques.

Næsen er dog ikke umiddelbart Bordeaux, men har aromaer af kul, blæk, blyanter, mørke bær, sorte kirsebær, grønne blade, lakridsrod, estragon, mynte, eucalyptus, grøn peber og tørre grene på en busk.

I munden … WAUW, sikke en tørhed. Igen er der grafit, godt med tanniner, mørke kirsebær, solbær, peber, let sødme, kanel, kakao, jern og rust. Selvom den kommer i en høj, slank flaske, så er det en ordentlig mundfuld, fyldig, fed og kraftfuld.

Forhandles ved Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke. Vil gætte på omkring 350-400 kr., da vinen i Tyskland koster omkring 39€. Hos Dansk Vinlager kan vinen købes til mere humane 240 kr.

Rating 5/7  

2012 PlumpJack Winery, Chardonnay Reserve, Napa Valley, Californien USA

2012 PlumpJack Winery, Chardonnay Reserve, Napa Valley, Californien USAFor omkring 3½ år siden smagte jeg første gang denne Chardonnay Reserve fra PlumpJack Winery, da Gert E en dag kom på uventet besøg og medbragte denne lille fede amerikaner. Nu serverede han den igen … blindt selvfølgelig, og jeg gættede ærligt talt hverken, at det var Chardonnay eller endsige at det var en amerikaner.

PlumpJack Winery er etableret i 1995 af Gavin Newsom og Gordon Getty, og navnet PlumpJack er inspireret af én af Shakespeares mest mindeværdige figurer, Sir John “PlumpJack” Falstaff.

PlumpJack var en fyr med benene nede på jorden, sjov, kærlig og respektløs, men med en enorm loyalitet til Prins Hal a.k.a. Henry V, med hvem han delte mere end et par bægre af vin på det lokale værtshus. Siden etableringen har The PlumpJack Group udvidet aktiviteterne til at omfatte et luksus resort, caféer, en tøjbutik, restauranter og ¨flere vingårde, bl.a. CADE Winery i Napa Valley.

PlumpJack Winery ligger lige i hjertet af Napa Valley i den berømte Oakville region, hvor huset har 42 hektar vinmarker, som er kendt for kvaliteten af især Cabernet Sauvignon. Vingården kan egentlig dateres tilbage til 1800-tallet. Den østlige del af markerne ligger langs foden af Vaca bjergkæden og giver druer med en fed frugt karakter. Den vestlige del af markerne ligger ned mod Napa River og består af dyb lerjord, som giver druer med en blød og smidig karakter.

Vinmager på PlumpJack er Aaron Miller i samarbejde med konsulenten Anthony Biagi, og de har begge fortjenesten for den succes, som de fyldige, elegante vine fra PlumpJack har opnået. I dag har Aaron dog også hjælp fra den assisterende vinmager Brett Brockmeyer.

Druerne til denne fabelagtige Chardonnay kommer fra flere af vingårdens marker; primært fra Pat Garvey P & J vinmarken i Saint Helena, mens resten er fra Andy Beckstoffers Carneros Lake vinmark i Carneros. Fermenteringen er sket med 35% i store egetræsfade og 65% på rustfrie ståltanke. Vinen trækker imponerende 14,8% alkohol.

Men det er slet ikke en typisk oversøisk Chardonnay, hvilket først kommer til udtryk i glasset, hvor farven er meget lys … ikke en fed, fyldig og gul Chardonnay. Næsen er voldsom aromatisk. Det er hyld, eksotisk frugt, fersken, nødder, kommen, nødder, modne æbler, vanilje, frugtsten, røg, vanilje og figner. Den er nærmest helt parfumeret. Lækker, lækker aroma.

Smagen er lidt i samme boldgade, der er cider, fedme … ikke Chardonnay voldsom, men derimod i samspil med en flot syre, mineralitet og ikke mindst intensitet. Den mineralske side viser lidt tænder med stålagtige elementer og en lidt indelukket, tæt og kompakt smag. Lander med en blød finish. Nam nam.

Medtaget fra USA, hvor prisen er 56$. I Danmark er der ingen forhandler.

Rating 6/7  

2015 Bodegas Luis Alegre, Finca La Reñana Blanco Fermentado en Barrica, Rioja, Spanien

2015 Bodegas Luis Alegre, Finca La Reñana Blanco Fermentado en Barrica, Rioja, SpanienTorsdag bød Gert E ind til vinhygge … et sandt bombardement af lækre vine. Grandiost er vel rette betegnelse, og første vin blev denne Finca La Reñana Blanco Fermentado en Barrica fra det spanske Rioja vinhus Bodegas Luis Alegre. Det er vist ikke tit, at man smager hvid Rioja, men det rådede Gert dermed bod på.

Bodegas Luis Alegre ligger i Rioja Alavesa regionen nær byen Laguardia,den regionale hovedstad. Vinhuset er grundlagt i 1968 af Don Luis Alegre, men i slutningen af 1990’erne blev ejerskabet udvidet med en flok vinpassionerede investorer, som muliggjorde opførelsen af et topmoderne nyt vineri … helt rundt og nærmest bygget ind i bjergsiden.

Det runde vineri er designet, så man udgår at pumpe vinene rundt, men alene anvender tyngdekraften i produktionen, når vinen skal presses, gære, lagres og flaskes. Derudover er der bygget en moderne restaurant, som ligger med en fabelagtig udsigt over markerne Sierra Cantabria og Sierra de la Demanda.

Bodegas Luis Alegre har selv 54 hektar vinmarker fordelt på 12 separate marker i Alava og derudover har man kontakt med lokale vinavlere for yderligere 30 hektar. Der dyrkes primært Tempranillo, Graciano, Garnacha, Mazuelo, Viura og Malvasía. De røde vine lagrer på egetræsfade fra henholdsvis Vosges i Frankrig, Ungarn, Kroatien samt Amerika.

Her har vi dog én af husets hvidvine, lavet på 90% Viura og 10% Malvasía. Druerne kommer fra 85 år gamle vinstokke dyrket på vingårdens egen vinmark La Reñana, der er beliggende i en højde på 550 meter over havets overflade. Beliggenheden, kombineret med en omhyggelig udvælgelse af druerne, giver vinen en af de mest unikke personligheder inden for Rioja hvidvine. Vinen er lagret 6 måneder ved 20 grader i 100% nye franske, ungarske og kroatiske egetræsfade.

Lad os starte med duften, som starter med lidt grønne og landlige noter … vi snakker måske ikke ligefrem ensilage, men det snerper der hen af. Det er klart grønne blade, gule frugter, eksotiske frugter, lidt citrus og generelt meget sødkrydret. Smagen er lidt sværere at fange, for i starten virker vinen lidt neutral, men der kommer nogle grønne og svagt syrlige smage, meget tæt, krydret … duften er klart bedre end det smagsmæssige.

Forhandles af dkWineImport, hvor prisen er 125 kr.

Rating 4/7 

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, Italien

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, ItalienOnsdag var familien på restaurant Da Vinci i Hadsund … et valg som kunne tilgodese alle i familien. Familien kastede sig over menukortet og jeg kastede mig over vinkortet … så var rollerne ligesom fordelt. Hustruen var til lidt hvidvin, så jeg bestilte en af slagsen, en Cataldo Grillo & Inzolia Terre Siciliane.

Cataldo er en serie af vine, som imidlertid ikke produceres på Sicilien, men derimod af vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Vinhuset hedder også Giuseppe Campagnola og ligger i Valgatara midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano di Valpolicella.

Campagnola er grundlagt omkring år 1886 af Carlo Campagnola sammen med hustruen Caterina og i 1907 modtog Carlo sin første officielle pris, nemlig en guldmedalje for den bedste Vino Reccioto på vinudstillingen Mostra Campionaria di Verona. På vingården kan man fortsat se dette ældste officielle dokument.

Det var dog reelt sønnen Giuseppe Campagnola, som skabte grundlaget for den nuværende vingård, da han sammen med sine brødre i 1926 købte ejendommen Antica Osteria ai Portoni Borsari. Den var frem til 2. verdenskrig base for vinhuset, men i 1940 flyttede familien til den nuværende vingård i Valgatara.

I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola sammen med søstrene Antonella og Monica. Far Luigi hjælper dog også fortsat lidt til og derudover er 5. generation – Luigis børnebørn – også allerede involveret i driften.

Vinhuset ejer selv lidt jord i Valpolicella, men hvor meget kan jeg ikke umiddelbart se. Imidlertid kommer hovedparten af druerne til deres produktion fra andre vinavlere. De samarbejder således med over 50 vinavlere med over 80 hektar vinmarker i Valpolicella, 30 hektar i Bardolino området, 25 hektar nær Mortegliano i Friuli Venezia Giulia og omkring 20 hektar i Soave området. Og så samarbejder de tilsyneladende også med vinavlere på Sicilien.

Campagnola sælger deres store produktion under flere forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago, Il Mercante og altså også Cataldo. De bedste markedsføres under navnet Caterina Zardini. Zardini betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet og de opnår ofte de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso.

På ejendommen i Valgatara har vinhuset et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og har en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter. De producerer årligt op mod 10 millioner flasker vin.

Og én af de mange flasker er altså denne Cataldo Grillo & Inzolia, som er lavet på 60% Grillo og 40% Inzolia, som kommer fra vinmarker i provinsen Trapani på Sicilien. Lavet på temperaturstyrede ståltanke og uden lagring. Og altså på de mere ukendte druer Grillo og Inzolia. Det er druer, som mest er kendt på Sicilien, hvor de sammen bruges til fremstillingen af dessertvien Marsala. Druerne er dog på tilbagegang sammen med produktionen af Marsala, men så er det jo herligt, at de her kan bruges til fremstilling af almindelig hvidvin.

I næsen er der en smørfedme … nærmest brunet smør, melon, pærer, hvide blomster, mandler og søde krydderier. Smagen er blød og mild med sødme, fylde, fedme og en lille syrlig nerve. Måske en anelse for sød til mig … er vel ovre i betegnelsen halvsød vin.

Forhandles af Lahvino Italiensk Vinimport, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7  thumbthumbthumbhalf_thumb

2014 Weingut Moric, Blaufränkisch, Burgenland, Østrig

2014 Weingut Moric, Blaufränkisch, Burgenland, ØstrigMin flinke vintjener på Ved Stranden 10 spurgte, om jeg kunne drikke et glas mere? Hallo … han vidste vist ikke, at det var den altid tørstige og nysgerrige vinblogger Houlberg, som havde bemægtiget sig et bord midt i turisthøjsæsonen. Jeg foreslog lidt Blaufränkisch og han vidste lige, hvad jeg så skulle smage. Sådan. Det blev af glas fra vinhuset Weingut Moric og altså fortsat fra Burgenland i Østrig.

Bag vinhuset Moric står Roland Velich, som egentlig kommer fra en traditionel vinfamilie i Østrig. I 1990’erne besluttede han sig imidlertid at skabe sit eget vinhus med fokus på vine på Blaufränkisch.

Han slog sig ned i byen Großhöflein på den vestlige side af Nieusiedlersee og kaldte sit lille projekt for Blaufränkisch Unplugged. Han fandt også et par spændende marker, nemlig Lutzmannsburg og Neckenmarkt med nogle meget gamle vinstokke med Blaufränkisch, og det blev grundlaget for vingården.

I 2001 sendte han de første vine på markedet under navnet Moric … og alene det første år nogle få tusinde flasker. Og i dag bliver Roland Velich uofficielt kaldt kongen af Blaufränkisch og har samlet 25 hektar vinmarker.

Han står således i dag bag den mest berømte østrigske vin på Blaufränkisch, nemlig vinen Neckenmarkter Alte Reben, en vin der herhjemme koster omkring 650 kr. Den er ratet ekstremt højt af både den internationale  og østrigske vinpresse.

Roland laver ikke vine med power, fedme og fadsødme, og flere beskriver hans vine som værende en blanding af Nebbiolo fra Piemonte og Pinot Noir fra Bourgogne, og det er den elegance, som har bragt ham hæderen.

Denne almindelig Blaufränkisch er Velichs entry-level Blaufränkisch, hvor druerne kommer fra 8-50 år gamle vinstokke fra Lutzmansburg og Neckenmarkt markerne, hvor udbyttet er sølle 25 hektoliter pr. hektar. Vinen er lagret på store 600-2.500 liter egetræsfade i et år.

Duftmæssigt er her frisk egetræ, røg, let spidskommen, mørk, saftig og tæt frugt med blæk, stramhed, urter tør  og en meget tør jord … så tør, at man nærmest fornemmer at stå på marken.

I munden er der ligeledes stor tørhed, godt med tanniner, som virkelig sætter sig på tænder og udtørrer munden på bedste vis. Frugten er skarp og næsten bidende, men på fin vis. Der er peber, tydelig syrebid i knæhaserne, ren og jernholdig frugt, men også en lidt kantet friskhed, som næsten er uimodståelig. Stadig en meget ung vin, som forventelig vil blive bedre de kommende år.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 175 kr.

Rating 5/7