Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2015 G.D. Vajra, Piemonte Bianco, Piemonte, Italien

2015 G.D. Vajra, Piemonte Bianco, Piemonte, ItalienVi laver igen et sceneskifte, nemlig med 6 x italienske vine fra vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra … bl.a. fra en Selection smagning hos den lokale Vinspecialist. Og den første ud af disse 6 er denne Piemonte Bianco.

G.D. Vajra ligger omkring 1 kilometer nordvest for Barolo by og er grundlagt i 1972 af Aldo Vajra, som i dag fortsat driver vingården sammen med hustruen Milena samt parrets 3 børn, som også deltager i driften. Vinhuset er dog opkaldt efter Aldos far Giuseppe Domenico Vajra, som  plantede de første vinstokke tilbage i 1947.

Gården har været i familiens eje gennem generationer og Aldo er således 4. generation. Det var Aldo, som fik startet produktionen og salget af vinene fra gården under navnet G.D. Vajra. Indtil 1978 – Aldos førte årgang – blev alle druerne solgt til negociantfirmaer i området.

Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 hektar, hvoraf de 10 hektar er tilplantet med Nebbiolo.

De bedste vinmarker er marker som Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. En stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde.

Der laves selvfølgelig både hvide og røde langhe vine, Dolcetto, Barbera og Barolo på Azienda Agricola G.D. Vajra. Det helt særlige ved Vajras vine er, at der ikke bruges meget fad.

Det er derfor den traditionelle Barolo metode, der anvendes på G.D. Vajra. Det er kun 6-8% af vinen, som kommer på fad og derfor er de fadlagrede noter meget få og lette. Det giver alle vinene en umiddelbar friskhed, frugtrigdom og ren smag,

Denne Piemonte Bianco er lavet på druerne Sauvignon Blanc, Chardonnay og Arneis. Arneis kaldes også Nebbiolo Bianco og er en typisk drue i Piemonte, hvor den tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. Arneis forsvandt næsten i 1970, men vandt dog popularitet små 10 år senere.

Hvidvine lavet på Arneis er blevet markant bedre de seneste år i Piemonte. Nye teknikker og produktionsapparater har gjort vinene mere aromatiske og friske. I dag laves der tørre hvidvine i specielt Roero på druen, men her er den altså blandet med de mere internationale druer Sauvignon Blanc og Chardonnay.

Traditionel vinificering med fermentering i op til 15 dage i rustfrie ståltanke. Vinen lagrer videre i ståltanke i nogle måneder, før den tappes på flaske for at bevare friskhed og druernes aromatiske nuancer.

I næsen er der en smule abrikos, god luftighed eller en form for lethed, friskhed, pærer og derudover lidt stenede noter. I munden er vinen egentlig dejlig sprød med sten, jern og mineraler, svag bitterhed med lemon og lidt salt. Overraskende god vin.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 100 kr., men pt. på bud med en pris på 80 kr, hvis du køber 2 flasker.

Rating 4/7 

2014 Weingut Bernhard Huber, Weißer Burgunder, Baden, Tyskland

2014 Weingut Bernard Huber, Weißer Burgunder, Baden, Tyskland Under vort besøg hos Weingut Bernhard Huber faldt vi pladask for denne fede, voluminøse Weißer Burgunder … en lidt anderledes fortolkning af den måske lidt anonyme drue.

Normalvis er vine på Pinot Blanc lyse, friske og tørre … men altså ikke hos det anerkendte vinhus i Malterdingen.

Generelt er Huber jo kendt for hans Spätburgundere, som vi også var vilde med … men sjovt nok blev vi også imponeret af denne Weißer Burgunder – som byder på en aroma som langt dyrere vine – samt deres Bienenberg GG Grauer Burgunder. Og det er jo altid sjovt at finde noget, som vi ikke havde smagt før og måske er lidt anderledes.

Denne Weißer Burgunder kommer fra marker omkring Malterdingen, hvor jorden er præget af kalksten og löss … en jordtype bestående af fint ler. Vinen har – som fede Chardonnay’er – gennemgået malolaktisk gæring og er således vinificeres og lagret på egefade. Og det kan bestemt både duftes og smages.

I næsen er der virkelig lækker fedme, en stor krop og man gætter ikke umiddelbart, at dette er Pinot Blanc. Der fornemmes modenhed med en tæt, lidt tropisk frugt, melon, fersken, vanilje … men også en lille og pirrende kølighed, som en modvægt til fedmen. Se, det er sgu flot.

I munden er vinen blød, virkelig cremet … med igen med en god nerve … lidt mineralitet … selvom det er en kraftig, frodig og voluminøs vin. Den har nemlig også en fin syrlighed og bitterhed, som klæder den store fedme … smuk balance. Virkelig et godt glas hvidvin, når der skal fedme og power på drengen … og det skal der jo nogle gange.

Købt på vingården, pris 13,00€ … eller omkring 97 kr., hvilket næsten er tyveri for denne vin.

Rating 5,5/7  half_thumb

1999 Weingut Salwey, Oberrotweiler Spätburgunder, Baden, Tyskland

1999 Weingut Salwey, Oberrotweiler Spätburgunder, Baden, TysklandHos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.

Philipp havde en speciel gasprop på flasken, således man over en længere periode kan skænke et glas uden iltning af vinen i flasken.

Rent teknisk sker det ved, at en tynd nål belagt med teflon stikkes gennem både plastic og korkproppen, således man kan suge den mængde vin op, som man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Samtidig bliver der tilført komprimeret argongas i flasken, således vinen ikke ilter i flasken.

Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Meget smart … og et must for alle vinnørder. Desværre er sådan en sag forholdsvis dyr … mener de koster omkring 1.800 kr.

Jeg har ikke nogle produktionsdato på denne 1999’er, men hvis den er lavet på samme måde som den nuværende Oberrotweiler Spätburgunder RS, så er den lavet med druer, som lige høstes en postgang senere end de øvrige vine hos Salwey … måske det også var derfor, at vi fandt RS’eren mest charmerende?

Det betyder, at vinen er lavet med en macerationsperiode på 21 dage og efter vinificering er lagret på barriques i 12 måneder i både nye og brugte fade. Vinen er derefter flasket uden filtrering.

Lad os smage denne ældre sag, som i glasset er ganske fin transparent … slet ikke brun og ikke de store tegn på, at alderen trykker. Måske en svag orange note i kanten, men så heller ikke mer’.

Næsen er dog moden, men fortsat med masser af frugt, hindbær og nærmest grønne og umodne bær i kombination med grønne noter, urter og lidt gazebind. Dufter da for godt.

Smagen er rund … og den smager lige så godt, som den dufter. Det er blød elegance og totalt i balance. Der er fortsat syre, men årene har tøjlet de mest syrlige kanter og nu smager det bare lækkert. Far er bestemt meget glad. Fint punktum for smagningen hos Salwey.

Hvor er det egentligt sjovt, når vin får lidt alder … ja forudsat det selvfølgelig er en vin, som kan tåle lagring. Det kunne denne bestemt og jeg tænker, at Salweys vine lige præcis er meget velegnede at gemme mange år grundet den tidligere høst og dermed store syreindhold.

Smagt på vingården, hvor en 1999’er ikke kan købes. En 2014 Oberrotweiler Spätburgunder RS koster 17,50€ … eller omkring 130 kr. og det er jo ganske billigt.

Rating 6/7

N.V. Scotto Cellars, 11th Hour Cellars Pinot Noir, Californien, USA

N.V. Scotto Cellars, 11th Hour Cellar Pinot Noir, Californien, USAMidt i skriblerierne om mit germanske vintogt til Rheinhessen og Baden, så laver vi lige – for alsidighedens skyld – et sceneskifte med en vin fra denne uge … 11th Hour Cellars Pinot Noir fra Scotto Cellars a.k.a. Scotto Family Wines fra Californien.

Scotto Cellars’ historie starter dog i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af 1800-tallet begyndte at lave bordvin i den lille by Ischia. Det som familien ikke selv kunne drikke solgte han til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru.

Salvatore lærte sit første barn Dominic alt, som han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgte fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Da hans vinforretning voksede, så besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og den første flaske vin kom til at hedde “Rustico” … det italienske ord for rustik.

De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando.

Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af brødrene Anthony III, Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, da huset laver vine under et utal af brands. Skal jeg name-tagge, så kan jeg i flæng nævne; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers, Villa Armando og Heavyweight.

Og nu altså også vin under navnet 11th Hour Cellars, hvor de laver denne Pinot Noir vin, men også en på Zinfandel. Druerne til denne Pinot Noir kommer fra San Joaquin Valley, som vel ligger omkring 60 kilometer nordøst for San Francisco. Det er en vin uden årgang … altså Non Vintage, så formentlig bestående af flere årgange.

Druerne bliver både håndplukket og høstet ved hjælp af maskiner og alle behandlet i en produktion, Lot 1883. Vinen skulle jf. importøren være lagret i 12 måneder på amerikanske og franske egetræsfade.

I næsen er vin lidt urtet med mentol, krydderier, hindbær, kirsebær og læder. Knap som tynd, transparent og elegant som dens europæiske søstre, men virker heller ikke alt for voluminøs.

I munden er den imidlertid pænt sød og en smule skæv. Det kunne lyde som min kone ;o) Der er pæn fyldighed, lidt kluntet med kirsebær, svag frugtsten, lakrids … vinder med lidt luft i glasset, men fortsat en mørkere og varmere Pinot Noir, hvor rygraden bøjer en smule. Syren er nemlig svag og sødmen en tak over, hvad jeg egentlig foretrækker, men meget nem at drikke … easygoing.

Købt hos Vinspecialisten, hvor den i øjeblikket er på bud til 85 kr. mod normalprisen på 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  half_thumb

2013 Weingut Louis Guntrum, Blanc de Noirs Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2013 Weingut Louis Guntrum, Blanc de Noirs Trocken, Rheinhessen, TysklandEfter mit indlæg om Weingut Louis Guntrum … eller helt præcis Louis Guntrum Weinkellerei GmbH, som det helt korrekt hedder … hvad er så mere passende end at drikke en vin fra huset? Det blev denne lille Blanc de Noirs Trocken, som hustruen min og jeg nød i aftes.

Vinen er lavet på Spätburgunder, hvor saften blot er presset uden at saften ligger med skallerne. Dermed lever den jo også op til sit navn … en hvid vin fra sorte druer … Blanc de Noirs.

Druerne kommer fra forskellige marker i området og fermenteret med udvalgte gærtyper på rustfrie ståltanke ved 13 grader og opbevaring på stål inden flaskning. Den indeholder 4,6 gram restsukker på liter og har ganske bobler … nærmest perlende.

I næsen er vinen ganske aromatisk … både modne æbler, abrikos, tropiske frugter, hindbær, jordbær fanger jeg også. Har bestemt elementer efter Pinot Noir, men er derudover parfumeret, har lidt sødme, er lidt sødkrydret og har samtidig også en lidt tør samt småskør note … lidt som papkasser. Egentlig meget charmerende.

I munden er vinen let perlende … ikke meget, men lidt samtidig med en sød, fyldig og sødkrydret smag … syren ganske fin og smager egentligt ganske fint. Den blev sgu hurtig drukket.

Købt på vingården i en restkasse til 5,00€ … omkring 37 kr., men normalprisen ligger på 8,60€.

Rating 4,5/7  half_thumb

2014 Erste Markgräfler Winzergenossenschaft Schliengen-Müllheim, Mauchener Sonnenstück Spätburgunder Trocken, Baden, Tyskland

2014 Erste Markgräfler Winzergenossenschaft Schliengen-Müllheim, Mauchener Sonnenstück Spätburgunder Trocken, Baden, TysklandUndervejs mod det sydtyske fandt vi sent – tæt på midnat – overnatning på Landgasthof Hess i Neuenstein, vækkede en let forvirret ejer slash portier, som dog hurtigt fandt et par værelser til os og endda også tilbød at finde lidt forfriskninger til os.

Vi efterspurgte frejdigt lidt Spätburgunder … og PUF … så fandt han denne flaske Mauchener Sonnenstück Spätburgunder Trocken fra kooperativet Erste Markgräfler Winzergenossenschaft Schliengen-Müllheim i netop Kaiserstuhl … vores destination. Han udbrød samtidig, at det var en liter, men at vi så ud til at trænge til det. Cheeky bastard … men hvilken service. UG med kryds og slange.

Erste Markgräfler Winzergenossenschaft Schliengen-Müllheim holder til i Schliengen, men også ejer flere andre kooperativer, nemlig Die Genossenschaft der Kaiserstühler Winzer vom Silberberg i Bahlingen, Der Markgräfler Lindenhof i Müllheim, Schloss Bürgeln i Schliengen, Grafen Zeppelin i Müllheim, Badischen Weinhaus Schweiz med import fra Scweiz og butikken Weinmanufaktur Weingarten  Baden.

Kooperativet er grundlagt i 1908, hvor 36 vinbønder havde sat hinanden stævne på Gasthaus Krone i Schliengen og der grundlagde Ersten Markgräfler Winzergenossenschaft.

I dag er der langt flere medlemmer af kooperativet, idet hele 900 vinavlere er medlemmer. De ejer samlet lidt over 380 hektar vinmarker fordelt på områder i Markgräflerland, Kaiserstuhl, Tuniberg og Kraichgau. De giver en produktion på 3,2 millioner flasker vin hver år.

Denne 1 liters Mauchener Sonnenstück Spätburgunder Trocken kommer fra området Markgräflerland i Baden og dermed ikke fra Kaiserstuhl, som den søvnige portier ellers sagde. Ikke at det gør så meget, da Markgräflerland ligger en smule sydligere end Kaiserstuhl … ja faktisk den sydvestligste del af Baden,

Den hedder Mauchener Sonnenstück efter området mellem Schliengen og Müllheim, men ellers har jeg faktisk ikke så mange oplysninger om, hvordan vinen er produceret.

Men på et værelse på adressen Geistalstraße 8 i Neuenstein en sen nat, så smagte den ganske fint. Næsen har lidt svag stald, fine hindbær noter, men også ganske parfumeret, lidt abrikos, billige bolsjer … en lidt rustik kant og men fornemmer, at den ikke er taget fra øverste hylde.

Smagen er også lidt kantet, syrlig og bitter, nærmest med lidt peber i smagen. Det er ikke stor spätburgunder, men en aften, hvor vi crasher et mørkt hotel lidt før midnat og den søde portier kan diske op med denne vin, så er det bestemt godkendt.

Og som han sagde … det er godt nok en liter, men I ser ud til at kunne drikke det. Cheeky bastard. Vi drak nu kun det halve og tog flasken med næste dag … beskedne som vi er.

På kooperativet koster vinen 6,60€ … eller omkring en 50’er.

Rating 3/7

Landgasthof Hess
Landgasthof Hess … hvor der fås Spätburgunder, selvom du ankommer klokken lort om aftenen.

2012 Château Malartic Lagraviere, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2012 Château Malartic Lagraviere, Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigI sidste uge tog Houlberg – jeres flittige vinblogger – sammen med vinbuddy Jan en forlænget weekend til Sydtyskland med et kort stop i Rheinhessen og ellers ophold og besøg hos masser af vinproducenter i Kaiserstuhl i Baden. Et vinøst roadtrip … og en herlig oplevelse. Jeg skal senere nok komme med beskrivelser fra vore besøg, præsentationer af flere vinproducenter og anmeldelser af enkelte vine.

Allerede på vej auf der autobahn A7 smagte vi første vin … nemlig på først stop på en rasteplads slash rastplätz slash autohof godt stykke efter Hamburg, idet Jan – totalt forudseende – havde medbragt en sød lille 37,5 cl. flaske af førstevinen fra Château Malartic Lagraviere i Pessac-Léognan i Bordeaux samt rigtige vinglas. Sådan.

Så mens de store bimmere, Mercedes, Audier og Porcher drønede skyndsomt forbi på der autobahn, så vi sad vi der med lidt milchkaffee, hjemmesmurte sandwicher og god Grand Cru Classé. Perfekt optakt til vort roadtrip i vinens navn.

Lad os inden smagsnoterne fra motorvejen kaste et blik på Château Malartic Lagraviere, som oprindelig er bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig denne hovedvin, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage samt vinen Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, som  således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil. Jeg har tidligere smagt på førstevinen og Le Comte de Malartic og skrevet om begge her på bloggen.

I denne årgang 2012 er vinen lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Druerne er høstet med udbytte på 38 hektoliter pr. hektar og vinificeret i temperatur-kontrollerede rustfrie ståltanke med gæring i 4 uger, hvorefter vinen lagrer 18 måneder på egefade, heraf 60% nye fade. Den legendariske vinmageren Michel Rolland har hjulpet med at lave vinen.

I næsen er der som sidst klassiske Bordeaux dyder med dyb og mørk muldjord, skovbund, virker herlig animalsk i udtrykket og har selvfølgelig mørk frugt, solbær, blåbær, lidt hospitalsgang og pilleglas, røg, let vanilje og en smule grønne urter. Smagsmæssigt voluminøs med stor fylde, solbær, engelsk lakrids, flot balance og smager bedre end jeg husker 2005’erne. Måske det skyldes omgivelserne på rastepladsen og forventningerne til de kommende dage … måske! Men godt smagte den.

Købt hos Jysk Vin, hvor 1 flaske 37,5 cl. kostede 219 kr, De har den fortsat i almindelig størrelse, hvor prisen er 429 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

2008 Viñedos y Bodegas de la Marquesa, Valserrano Reserva, Rioja, Spanien

2008 Viñedos y Bodegas de la Marquesa, Valserrano Reserva, Rioja, SpanienI den lille by Villabuena de Álava i Rioja ligger vinhuset Viñedos y Bodegas de la Marquesa … i daglig tale kaldet Valserrano, og de står bag denne Valserrano Reserva.

Vingården er grundlagt i 1850’erne, da D. Francisco Javier Solano og Eulate Marquis de la Solana slog pjalterne sammen. De havde tidligere lavet lidt vin og fået ros for vinen af Monsieur Pineau fra Bordeaux, og netop inspireret af de flotte roser og vinene fra Médoc, så udvidede de derefter med køb af yderligere vinmarker, køb af egetræsfade og flaskning af deres vine, som de solgte under navnet  Marquis de la Solana.

 Og det medførte succes, og således begyndte de at modtage vigtige priser, bl.a. en sølvmedalje i 1898 på udstillingen i Logroño og guldmedalje ved verdensudstillingen i Barcelona i 1929.

I dag er det 4. generation, som driver vingården, nemlig oldebørnene Simon Juan Pablo og Milans del Bosch. Og 5. generation er også allerede involveret i driften,  idet Simon Juan Pablo børn Pablo, Jaime og María de Simón alle varetager forskellige ansvarsområder i familieforetagendet.

 Viñedos y Bodegas de la Marquesa har samlet 65 hektar vinmarker, som er tilplantet med druer som Tempranillo, Mazuelo, Garnacha, Graciano og Viura. De årlige produktion ligger på 306.000 liter rødvin og 30.000 liter hvidvin.

Denne Valserrani Reserva er lavet primært på Tempranillo og omkring 10% Graciano. Druerne høstes på familiens ældste og bedste vinmarker i Villabuena. Vinen lagres i minimum 24 måneder på en kombination af amerikanske og franske egefade, og yderligere 12 måneder på flaske inden den forlader kælderen.

I næsen er her røg, brændte elementer … sådan lidt sødbrændt note, søde frugter, solbær, violer, lidt salt, sød lakrids og med lidt luft i glasset kommer der også en duft af lidt indelukket stald rullende.

Smagen er lidt ovre i samme boldgade … voluminøs og fyldig med kafferistede aromaer, engelsk lakrids, en pebret syre og derudover en grøn og rustik side. Dejlig Rioja.

Forhandles af Lago Import, men de oplyser ikke prisen. I udlandet koster vinen omkring 12,30€ … svarende til omkring 92 kr.

Rating 4,5/7  half_thumb

2013 Bodegas Arzuaga Navarro, Crianza, Ribera del Duero, Spanien

2013 Bodegas Arzuaga Navarro, Crianza, Ribera del Duero, SpanienBodegas Arzuaga Navarro er vel efterhånden nærmest husvin i byggesjakket … og 5 gange tidligere har vi ved vore byggemøder smagt vine fra det spanske hus. Dermed var dette så 6. gang, og det var i form af husets almindelige Crianza, som jeg sidst smagte i årgang 2009.

Hele byggesjakket er vilde med vinene fra det imponerende vinhus ved byen Quintanilla de Onésimo i Ribera del Duero, og det kan jeg bestemt godt forstå, for det er ofte flotte, kraftige og indbydende vine.

Jeg vil undlade at skrive en masse om huset … der kan I bare søge efter tidligere blogindlæg i søgefeltet. I stedet kaster vi os over denne herlige Crianza.

I denne årgang er vinen lavet på  100% Tempranillo, mens der i tidligere år nogle gange har været blandet lidt Cabernet Sauvignon og Merlot i. Druerne er plukket manuelt, og de sorteres før afstilkningen.

Vinen gærer i ståltanke, og lagrer derefter i 14 måneder på amerikanske og franske egefade. I Ribera del Duero betyder Crianza, at vinen skal være lagret minimum 1 år, heraf 6 måneder på eg … og det opfylder denne således uden problemer.

Vinmager er Adolfo González og han har i 2013 lavet ikke mindre end 495.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt masser af blommer, dyb mørk frugt, lakrids, chokolade, marmeladeagtig sødme samt lidt kanel.  Smagsmæssigt flot med god frugt, solbær, blommer og generelt en fyldig og sødlig vin … men fortsat med en god balance … måske med en tendens til at blive en kende vandet i udtrykket.

Forhandles af Jysk Vin, hvor 1 flaske koster 189 kr., mens prisen er 169 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  half_thumb

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienKeeper smed sgu også lidt Amarone på bordet, nemlig denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella fra Cantine Vinea … et firma, som bl.a. tilsyneladende leverer vine til supermarkedskæder samt vinforretninger. Så må vi jo se, om der også er tale om en supermarkeds Amarone.

Bag på flasken står der, at vinen er selected … altså valgt … af den højt respekterede vinmager Paolo Grigolli. Hvad de mener med “valgt”, ja det ved jeg ikke. Søger man lidt på Paolo Grigolli, så kan man bl.a. læse, at han kaldes Mister Amarone, og  bruges som konsulent af flere prestigefyldte vinhuse. Han har bl.a. en fortid som konsulent for det gamle og klassiske vinhus Bertani og derudover er manden bag Trionfo vinene.

Og netop Trionfo vinene er lavet af Cantine Vinea, som også kaldes Cantine Riondo. De to foretagender blev nemlig slået sammen i 2009 efter et større opkøb. De laver vine under navne som netop Tionfo, Palazzo dei Signori, Binazzo, Castelforte, Lunardi, Casa Burti og sikkert mange flere.  Det er alle vine, som bl.a. herhjemme forhandles af SuperBest.

Og dermed lidt et skifte for den gode Paolo Grigolli … fra hæderkronede Bertani til konsumvine fra et kæmpestort og industrielt foretagende. Så det med, at han i dag er konsulent for prestigefyldte vinhuse er måske lidt af en overdrivelse.

For Cantine Vinea/Riondo ejes af Collis Veneto Wine Group, der er et konsortium mellem kooperativerne Colognola ai Colli og Lonigo. Med andre ord … en af de store spillere på det italienske vinmarked.

Collis Veneto Wine Group får deres druer fra ikke mindre en 3.000 vinavlere dækkende ikke mindre end 6.700 hektar vinmarker og en produktion på 110 millioner liter vin hvert år. De ejer 6 kæmpe vinerier samt 3 flaskehuse. Det er sgu et stort foretagende og dermed et kæmpe industrielt foretagende.

Denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella, 5% Molinara og 5% Negrara. Druerne er tørret i omkring 3 måneder, hvorefter vinen er vinificeret og lagret på store egefade i lidt over 2 år.

Næsen er nok lidt som frygtet … rosiner, oxyderede noter, overmodne blommer, figner og gamle egefade. Jeg må indrømme – sorry Keeper – at det slet ikke er mig. Smagen er i samme boldgade med gamle, overmodne blommer, rosiner, stor sødme, fylde og en syre, som ikke har megen rygrad. Smagen er dog klart bedre end duften.

Forhandles i SuperBest, hvor den er set til 169,95 kr., men det er ikke på tilbud … som jo ellers er normen hos supermarkederne.

Rating 2/7