Finn Hansen købte i 1983 sammen med sin hustru Tina den ældre landbrugsejendom Stenbakkegård ved Hyllested nær Ebeltoft. Og derfra havde Steffen taget en vin med … ren Rondo med en uhørt fed kraft fra en dansk vin.
Det var først i 2007, at Finn egentlig grundlagde sin vingård ved tilplantning af vinstokke på både Rondo, Reberger samt Pinot Noir. Det var nærmest som et supplement til den fåreavl, som Finn havde startet i 1991, men ud fra en stor passion for vin.
De første år lå produktionen på beskedne 250 flasker, men i dag er der tilplantet flere stokke, således Finn samlet har 1.200 vinstokke fordelt på 9 forskellige sorter … både tyske, franske og italienske.
Vinmarker ligger i Hyllested Bjerge, der er et randmorænelandskab med mange sten i jorden, hvilket er en udfordring at arbejde i. Der arbejdes derfor med høje opbindingsrækker, så druerne får masser af sol, og der er stor afstand mellem rækkerne, så Finn kan pløje jorden ned og dyrke økologisk.
Finn laver vinene med et nyt vineri bygget i 2016 med inspiration fra Bourgogne bl.a. med lang maceration, som Finn mener passer godt til klimaet på vores breddegrader.
Her er det så Finns Rondo vin … hvor inspirationen fra Bourgogne måske virker en smule fjern, for det er vist den mest kraftige danske vin, som jeg nogensinde har smagt. Druerne er høstet i oktober 2016 og derefter er gæring sket med lang maceration og efter fermentering lagret 18 måneder med egechips.
Og sikke da en SÅRT vin i glasset med en virkelig fed, mælket, flæsket aroma med dyb mørk frugt, solbær, blåbær, svesker, tør bark, rosiner, engelsk lakrids, lakridskonfekt samt lidt sten og mineraler.
Smagen er sådan lidt sjovt aromatisk parfumeret … fed, tyk tjære med solbær, voldsom tung og sur/sød hestestald, klare ege noter, tør og smager lidt sjov. Vi smagte den blindt og jeg gættede, at det nok kunne være lidt syditaliensk Nero d’Avola … men så var det dansk … det havde jeg sgu aldrig gættet.
Vinen er købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.
Francesco Versio er en ung, dygtig kultproducent, som laver vin i byen Albesani nordvest for Barbaresco og her smager Houlberg netop en fin 2015 Barbaresco fra Versio.
Hvor er det – suk – lang tid siden, at jeg har smagt vin fra Fontodi. Sidst var det vist deres ikoniske topvin Flaccianello, men nu har jeg en en charmerende 2012 Case Via Pinot Nero i glasset.
Efter en indledning med en mousserende og en hvidvin, så lagde Paul ud med sin første vin, hvilket skulle vise sig at være fra Veneto … nemlig vinen Palazzo Della Torre fra Allegrini.
I det lange, slanke glas havde jeg slet ikke opdaget, at denne N.V. Tenuta Montenisa Rosé Brut fra Antinori var roséfarvet. Men det er altså også en meget bleg rosé, men lidt dumt i blindsmagning at gætte på Chardonnay 😮
Fratelli Alessandria vinene har jeg altid været begejstret for og nu smager jeg en 2015 Barolo, der bestemt også er fin, men fortsat en purung bumset teenager med stemmen i overgang og store fødder.
Med sommeren på hæld samt efteråret godt undervejs, så kan Houlberg lige nå at smage lidt mer’ hvidvin på terrassen og det blev så denne Verdejo vin fra Dominio de la Granadilla.
Familien Sebastiani har vist efterhånden vi stødt på her på Houlbergs Vinblog en del gange. De driver i dag vinhuset Don Sebastiani & Sons og det er så derfra, at vi smager denne 2018 Smoking Loon Chardonnay.
I sommeren 2018 testede jeg 3 årgang af den vildt innovative og spændende vin The Piece Shiraz fra det australske hus Longview Vineyards. Det var i årgangene 
Lad os endelig smage endnu en vin fra Sobrero Vini på adressen Via Alba Monforte tæt ved den byen Castiglione Falletto og nu med en totalt raceren Barolo Ciabot Tanasio i årgang 2015.