Den næste portugisiske vin var også en hvidvin på Alvarinho, nemlig en 2020 Alvarinho Soalheiro fra vinhuset Quinta de Soalheiro og det er en vin, som jeg har smagt før … sidste gang i årgang 2017.
Vinhuset ligger i den nordligste Portugal … op til grænsen af det nordvestligste Spanien med Rías Baixas lige ovenfor. Det er i Minho provinsen, der også kaldes Vinho Verde regionen.
Det skyldes selvfølgelig, at vi der finder appellationen Vinho Verde, der er Spaniens største appellation, som jo er kendt for den kendte portugisisk hvidvin Vinho Verde, som produceres i gigantisk antal i Portugal.
Quinta de Soalheiro er startet i 1974, hvorJoão António Cerdeira plantede sine første vinstokke og fik vingården op at stå med hjælp fra sin fader António Esteves Ferreira. Den første vin blev dog først sendt på markedet i 1982.
Der er fortsat en familiedrevet vingård, som i dag driftes af Maria Palmira Cerdeira og hendes to børn Maria João Cerdeira og António Luís Cerdeira … sidstnævnte står i dag for produktionen. De er Maria og António på billedet ovenover.
Quinta de Soalheiro har selv alene 10 hektar vinmarker, men har derudover 30 hektar lejet fra lokale vinavlere. Soalheiro betyder meget passende et solrigt sted og er en reference til det portugisiske klima, som vinhusets vinstokke har så godt af.
Vinen er som nævnt på 100% Alvarinho fra marker i både Melgaço og Monção … præcis som foregående vin. Alvarinho druerne er høstet med håndkraft, og hviler efter presning koldt i 48 timer, hvorefter vinen gærer på rustfrie ståltanke.
Duftmæssigt er er vinen mere fyldig og olieret end de to foregående Vinho Verde vine, mere svulstig og røget med fersken, gule æbler og hyld, en astronaut-is og smæk på aromaerne med nogen sødme.
I munden er vinen også mere cremet, fyldig og blød end de foregående. Æblerne er nu meget modne suppleret med lidt citron, lemon … men lidt vag i syren. Der er nogle søde krydderier og ellers også nogle bitre og mineralske elementer i eftersmagen.
Forhandles hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 139 kr.