På Strout Road i McLaren Vale finder vi det gamle vinhus Wirra Wirra Vineyards og derfra nu en 2021 The Lost Watch Riesling med druer fra vinmarker i Adelaide Hills.
Vingården blev oprindelig grundlagt i 1894 af den ganske excentrisk cricketspiller Robert Strangways Wigley, som stak af til McLaren Vale efter at have at ha’ skabt som mange problemer i sin familie, at han måtte flytte.
Han drev i mange år Wirra Wirra Vineyards med succes, men det endte med, at driften blev opgivet, vingården forfaldt og blev senere også helt forladt.
Den blev dog genopbygget, da Greg Trott i 1969 fandt vingården og forfulgte en visionær drøm om at bringe Wirra Wirra Vineyards helt tilbage til sin tidligere storhed. Og det projekt fik han held med, så i dag har vinhuset skabt et misundelsesværdigt ry som en af Australiens mest genkendelige og førende vingårde.
I dag lever Greg Trott ikke længere, så vingården er ejet i dag af Stephen George, der tidligere startede og drev huset Ashton Hills Vineyards, så derfor hænger de to vinhuse i dag sammen. Vinene laves i dag af vinmager Paul Smith, Tom Ravech og Grace Wang, mens Anton Groffen tager sig af husets 21,5 hektar marker.
Der er bygget godt til på vingården, bl.a. med bistroen Harry’s Deli og ejendommens gamle klokke klokke på 3/4 tons i det gamle tårn ringes fortsat med, når der sker noget på ejendommen.
Denne The Lost Watch Riesling er lavet på Riesling fra Adelaide Hills området og efter den manuelle høst er druerne afstilket og presset i både fritløbende saft og presset saft, men til denne vin anvendes kun det bedste, altså den fritløbende saft. Vinificering er sket køligt og alene i ståltanke, hvor den efter fermentering stabileres, filtreres samt flaskes.
Duftmæssigt er der godt med petroleum, diesel og terpentin, men ellers så blød, balanceret og sart i aromaerne med let pære, æblesaft samt hvide ferskner. Der dukker også blomster op … både tørrede og friske blomster, en smule frisk mynte og lidt lime.
Smagen er også pivfriske og grønne æbler i kombination med masser af gule citroner, der virkelig giver en syre, der kan rykke dine tænder ud af munden på herligste vis. Det syrlige følges til dørs af en skarp og stenet mineralitet, frisk, præcis og barberbladsskarp.
Forhandles af Supervin, men prisen kender jeg ikke endnu.
Vi sluttede smagningen af 6 Varvaglione vine med en vin lavet på endnu en af Friuli-Venezia Giulias store sorter, nemlig på Ribolla Gialla.
Næste Collio Goriziano DOC vin fra Varvaglione var på den typiske Friuli-Venezia Giulia drue Friolano, der også er den absolut mest udbredte sort i hele vinområdet.
I Varvaglione racerløbet drøner vi ubekymret videre, for den næste Collio Goriziano DOC vin er på Malvasia … en drue, som vinhuset også laver vine på i det varmere Puglia.
Som den tredje i rækken af Varvaglione Collio Goriziano DOC vinene var næste på ren Chardonnay og dermed også en druesort, som familien har lidt erfaring med i Puglia.
Med næste Varvaglione jubilæumsvin fra DOC Collio Goriziano røg vi over i Pinot Bianco aka Pinot Blanc.
Den første Varvaglione Collio Goriziano DOC vin var denne 2020 Sauvignon, der selvklart er lavet på ren Sauvignon Blanc, som er en drue, som familien trods alt har lidt erfaring med i Puglia.
Tid til selvforkælelse med en smule til den søde tand, hvilket kan løses helt vinøst med et glas af denne Dulcemar fra Bodega Dehesa el Carrascal.
Byggemødet sluttede med spansk Tempranillo i form af denne Las Tierras de Javier Rodriguez El Teso Alto i en årgang 2016 fra Bodegas Rodríguez y Sanzo.
Vi var efterhånden ved at være godt mætte og tørsten var også ved at være slukket, så denne 2014 Mount Veeder Cabernet Sauvignon fra Robert Craig Winery blev byggemødets næstsidste vin.