Ifølge myten sank den magtfulde ø-stat Atlantis i havet fra den ene dag til den anden. Nu er rester fra den sagnomspundne stat mirakuløst dukket op … eller i hvert fald sidder jeg nu med et glas Atlantis i glasset. Vinen er græsk og kommer fra vinhuset Estate Argyros.
Vinhuset ligger ved Episkopi Gonia Thiras på øen Santorini i det græske øhav. Det er grundlagt tilbage i 1903 af Georgios Argyros. Dengang bestod vingården alene af 5 hektar vinmarker og vinene fra gården blev mest solgt lokalt.
I dag har Estate Argyros samlet 65 hektar marker og drives af 4. generation i form af Matthew Argyros, der allerede er anerkendt som en dygtig vinmager, der forstår at kombinere tradition og nytænkning.
Han får dog fortsat hjælp fra faderen Yiannis Argyros, der selv som 3. generation overtog driften i 1974. Og sammen er de trofaste mod familiens arv, men også visionære i forhold til udvikling af vinene fra Estate Argyros.
Estate Argyros’ 65 hektar vinmarker ligger orienteret mod øst og sydøst. Jorden i området er vulkansk, og vinstokkene vokser gobelet … altså fritstående. Græskerne kalder det i øvrigt for kouloura.
Argyros familien ejer bl.a. også en af de ældste vinmarker på øen. På den mark er der vinstokke, som er mere end 150 år gamle. Jordbunden er vulkansk med farver i grå og sorte farver samt mange sten og klippestykker.
Dyrkning og vinfremstilling hos Estate Argyros baseres kun på de oprindelige sorter fra Santorini, såsom Assyrtiko, Athiri, Aidani, Mandilaria, Mavrathiro, Mavrotragano og Voudomato.
Matthew har taget disse lokale druer under kærlig hånd og skabt vine, som kan begå sig internationalt. Vingården er da også to år i træk kåret til at være blandt de 100 bedste vinproducenter i verden af det engelske vinblad Wine & Spirits.
Denne Atlantis er lavet på 90% Mandilaria og 10% Mavrotragano … et par druesorter, som jeg ikke tidligere er stødt på, men altså lokale sorter. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og har efterfølgende lagret 6 måneder på franske egefade.
I glasset er vinen ikke mørk, som jeg måske – ved ikke hvorfor – havde ventet. Det er ikke helt Pinot Noir lys, men virker umiddelbart, ud fra farven, som en let vin.
Næsen har en sjov krydret frugtnote … noget anderledes end forventet, nærmest sur, syrlig. Ja en slags sur frugt med svag kanel, lidt læder og grape.
Smagsmæssigt … uha en lidt akavet syre, lidt tørhed. Dertil en sødme, som ikke rigtig kan finde sine ben. Frugten virker lidt tynd og ufokuseret og vinen virker lidt flad i smagen … som om syren er for svag til at holde tingene helt på plads.
Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., men mere beskedne 109,95 kr. ved køb af 12 flasker.
Rating 2/7