Byen St. Helena ligger i den nordlige del af Napa … og det er her, at man finder store huse som Opus One og Beringer Vineyards. Og blot 500 meter syd for herfor finder man også Newton Vineyard, som står bag aftenens første vin, nemlig en Red Label Chardonnay.
Vinhuset er grundlagt i 1977 af Peter and Su Hua Newton. De købte ejendommen efter de nogle år forinden havde solgt vingården Sterling Vineyards til Coca-Cola, og via opkøb har de fået samlet lidt over 48 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 112 forskellige parcer rundt om i Napa. Her dyrker de 5 sorter, nemlig Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot samt en smule Malbec.
I 2001 solgte Newton familien en del af vingården til LVMH, det store handelsfirma som også ejer en række vinslotte, bl.a. Moët & Chandon, Château d’Yquem, Dom Pérignon, Krug samt en række firmaer indenfor mode og parfume. Vingården drives dog fortsat af Newton familien.
Udover markerne ved hjemmet omkring Spring Mountain tæt på St. Helena, så ejer huset også nogle gamle marker et stykke længere mod syd, nemlig ved Carneros. Her har de også langtidskontrakter med en række vinbønder, som bl.a. leverer druerne til nogle af de Chardonnay vine, som også fremstilles på vingården.
Hos Newton Vineyard laves der vine 7 forskellige vine, og entry serien hedder Red Label. Alle vinene sælges dog med samme motiv på etiketten, nemlig vingårdens vartegn, fyrretræet Pino Solo, som står placeret øverst på Spring Mountain og blev skånet dengang markerne til tilplantet med vinstokke. Dette træ betragtes hos Newton Vineyard som symbol på vinens individualitet og husets tilgang til vinproduktion; Newtons mål er at bevare druernes unikke, individuelle, som bliver skabt af klimaet og områdets natur.
Udover et højt fyrretræ som gårdens vartegn, så er Newton Vineyard også kendt for deres helt specielle vinkælder, som er designet i 1970 af Su Hua Newton med hjælp fra den lokale arkitekt William Turnbull. Vinkælderen er bygget ind i Spring Mountain og har en fantastisk udsigt udover hele kløften og alle vinmarkerne.
Vinmager på stedet er Chris Millard og han har også hjulpet med at lave denne Red Label Chardonnay, som er lavet på både egne druer fra Carneros og druer købt hos venner/vinbønder rundt om i Napa Valley. Selvfølgelig 100% Chardonnay og 12 måneders lagring på fade, der har været brugt 2-3 gange før til topvinen Unfiltered Chardonnay.
Duftmæssigt er her melon, fersken, grøn æbletærte, pærer, mineralitet, våd hund, smør … meget kompleks i næsen, slet ikke tung, som amerikansk Chardonnay ellers nemt kan blive. Smagen er også mere frisk og sprød. Der slet ikke den store fedme, selvom man ikke er i tvivl om, at det er en Chardonnay. Der kommer lidt vanilje toner i smagen, og lækker er den sgu. En kæk vin.
Hvem medbragte vinen: Jan
Forhandles af Finewines.dk, pris 189 kr.