Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2013 Cantine San Giorgio, Diodoro Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

Tirsdagens sidste vin blev igen en italiener, nemlig denne Diodoro Primitivo di Manduria fra det historiske vinhus Cantine San Giorgio, som – mærkeligt nok – ligger i byen San Giorgio Jonico en 5-10 kilometer øst for havnebyen Taranto … i Tarantoprovinsen. Ja, vi er selvfølgelig i Italiens hæl Apulien … eller blot kaldet Puglia.

Cantine San Giorgio er grundlagt i 1962 … oprindeligt som et kooperativ. Efter nøje overvejelser købte Tinazzi-familien vingården i 2011 med håb og hensigt om at videreudvikle og forfine vingårdens vine med fokus på at maksimere potentialet af de typiske, lokale druesorter.

Tinazzi-familien kommer fra Veneto og driver i alt 4 vingårde i Italien, nemlig Cantina Tinazzi og Tenuta Valleselle i Veneto samt Feudo di Santa Croce og så Cantine San Giorgio i Apulia. De sælger også lækker vin fra Abruzzo under mærket Poggio al Santi og vin fra Sicilien under mærket Vignali Roccamora.

Det var Eugenio Tinazzi, som startede familieforetagendet i 1960, da han startede med vinproduktion i Cavaion Veronese ved Gardasøen. I dag er det de næste generationer, som driver de fire vingårde, nemlig Eugenios søn Gianandrea Tinazzi og hans børn Giorgio og Francesca Tinazzi.

Siden overtagelsen af Cantine San Giorgio har de markeret vinhuset som provinsens flagskib med et sortiment af specielt rødvine på de klassiske syditalienske druer Primitivo, Malvasia Nera samt Negroamaro.

Tinazzi-familien er vi også stødt på før her på bloggen, nemlig da jeg smagte én af deres vine fra Veneto, en 2010 Casa Vitivinicola Tinazzi, Corvina della Provincia di Verona.

Cantine San Giorgios vingård kaldes Torre Vinaria, og den er kendetegnet ved et 21 meter højt, hvidt  tårn. Det ligner et gammelt kontroltårn for flytrafik, men er blevet symbolet på Cantine San Giorgio.

Ejendommen har derudover 6 store kar lavet i beton … ét som ligger under jorden og fem over jorden. Cement eller betonkar er blevet meget populære igen i de seneste år, primært på grund af deres evne til at opretholde temperaturen af ​​vin konstant takket være tykkelsen af cementen.

Diodoro Primitivo di Manduria er husets top Primitivo, der fremstilles på de ældste vinstokke – alle på mellem 50-60 år. Druestokkene giver i så høj en alder meget få druer pr. vinstok, men til gengæld er koncentrationen desto større. For at bevare den rene saftige druekarakter, så vælger Tinazzi-familien udelukkende at lagre vinen på ståltanke i 12 måneder.

Og der er sgu frugt for skillingerne i denne vin … næsen er kraftig med blommer, modne mørke bær, balsamico, vanilje, pibetobak, kakao og karamel. Smagen er blød, fyldig og opulent med kaffebønner, kakao, blommer, blåbær, sødme, fylde … let marmelade og meget sød. Sødmen er måske lidt vinens svaghed, for det bliver en anelse sødt … næsten helt amerikansk Zin … men ganske fornøjeligt og bestemt en dejlig vin. En vin, som vil tiltale rigtig mange … og en vin, som er perfekt til den kommende kolde tid. Bør nydes med et tæppe over, ild i pejsen og sne udenfor. Hmmmm.

Forhandles af Vinova, normalpris 125 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Bodegas del Rosario, Lorca Monastrell, Murcia, Spanien

Skriv en kommentar

Fra det sydlige Italien til det sydlige Spanien, hvor vi byen Bullas finder vinhuset Bodegas del Rosario, som står bag denne Lorca Monastrell. Vi er i området Murcia, hvor appellationen  DO Bullas – Denominación de Origen Bullas – er én af de få og forholdsvis ukendte appellationer. De øvrige er bl.a. DO Jumilla og DO Yecla.

Bodegas del Rosario … eller Bodegas Cooperativa del Rosario er et kooperativ, som blev grundlagt i 1950 af 1.200 vinbønder i området. Kooperativet er endda nabo til det lokale Bullas vinmuseum, som også er stiftet tilbage i 1950 og som fortæller om vinfremstillingen i området i mere end 300 år.

Bodegas del Rosario producerer vine fra omkring 1.100 hektar vinmarker og laver i alt 27 forskellige vine, hvoraf denne Lorca Monastrell er én af vinene. Samlet produktionskapacitet er omkring 3 mio. liter vin.

Produktionsfaciliteterne er opdelt i tre haller, hvor der er moderne teknologi med rustfri tanke med en kapacitet lige fra 15.000 til 100.000 liter, fuldt programmerbare og automatiseret kontrol af gæring temperatur og pumpning. Der er selvfølgelig et stort ønologiske laboratorie og derudover en kælder med over 600 egetrædsfade, hvor vinene kan lagres. Der bruges både franske og amerikanske fade.

Der laves tre Lorca vine, en top Monastrell Selección, en på Shiraz og så denne “almindelige” Lorca Monastrell, selvfølgelig lavet på 100% ren Monastrell … eller Mourvèdre, som vi bedre kender druen under. Vinen er lavet af husets ønolog og vinmager Luis Javier Pérez Prieto og vinen har fået navnet Lorca efter den berømte spanske forfatter Federico Garcia Lorca.

Duftmæssigt et varmt udtryk med krydderbuske, tør jord, jordbær, fennikel og lidt blomster. Smagen er røde bær, kanel, krydderurter … meget let og lidt neutral, men værre er, at den også virker lidt syntetisk og gløggagtig … hmmm, lidt en skuffelse.

Købt hos Gourmondo i Tyskland, pris 5,95€ … eller ca. 44 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Villa Albius, Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Skriv en kommentar

Tirsdag bød på mere vin … familien på besøg, og jeg åbnede fluks et par flasker, heriblandt denne Nero d’Avola fra vinhuset Villa Albius, som ligger ved byen Acate i Ragusa provinsen. Og det er på Sicilien, endda den sydlige del af Sicilien, blot 3 kilometer fra det blå Middelhav.

Vinhuset er grundlagt i 2003, da Gruppo Mezzacorona købte 621 hektar jord ved Acate i Silicien inkl. et gammelt siciliansk hus. Huset stammer oprindeligt fra 1600-tallet og har tidligere tilhørt nogle fornemme familier som Biscari, Enriquez og Lanza Filingeri. I dag anvendes ejendommen også fortsat som sommerresidens for flere af de lokale familier.

Arkæologer havde i 1984 på dette sted fundet nogle ruiner fra et romersk hus, der havde tilhørt en gammel, kendt romersk familie … og denne familie hed Albius, så det blev også navnet på vinhuset.

Rettelig ejes Villa Albius af Nosio S.p.A., som er grundlagt i 1994, men Nosio ejes primært af Gruppo Mezzacorona. Og det firma er et større foretagendet … med en omsætning på over 1 mia. kr. Udover Albius ejer Nosio også en anden vingård på Sicilien, nemlig Feudo Arancio og samlet har disse to vingårde over 1.000 hektar vinmarker på Sicilien.

Mezzacorona Società Cooperativa Agricola har samlet over 2.600 hektar vinmarker over de meste af Italien og producerer vine under navne som Mezzacorona, Rotari, Tolloy, Castel Firmian, Feudo Arancio Stemmari, Nota (Grappa), Castello di Querceto, Nannetti og Righetti. Der produceres også æbler under navnet Valentina.

Villa Albius producerer på deres 621 hektar vinmarker druesorterne Nero d’Avola, Inzolia, Grillo, Frappato samt de internationale druesorter Chardonnay og Syrah.

Her har vi deres Nero d’Avola, lavet med 5 dages udblødning efterfulgt af gæring af mosten i 8 dage ved 25 grader. Herefter alene lagret 12 måneder i ståltank. Meget mere kan jeg vist ikke fortælle om vinen.

Duftmæssigt efterlader vinen et lidt støvet udtryk med røde bær, granatæbler … ellers lidt neutral. I munden lidt tynd, syrlig … let kirsebær og uharmonisk. Syrlig og bider dig lidt haserne. Hmmm, slet ikke min kop te … virker lidt tynd, skæv og ugæstfri.

Fået mit eksemplar i gave, men sælges ellers via mange blomsterhandlere … hmmm, pris der omkring 50-70 kr.

Rating 2/7  

Vinanmeldelser

2011 Fess Parker Winery, Santa Barbara County Syrah, Californien, USA

Skriv en kommentar

Tirsdagsvinen denne uge blev en Syrah baseret vin … og fra et kendt hus her på bloggen, nemlig Fess Parker Winery, som vel er ét af de mest berømte vinhuse i Californien.

Vinhuset er grundlagt af Fess Elisha Parker Jr., som blev født i Fort Worth, Texas, og voksede op på en lille gård uden for San Angelo. Han gjorde tjeneste ved United States Navy ved slutningen af 2. verdenskrig. Under krigen forsøgte han at blive pilot, men blev afvist på grund af sin højde.

I 1950’erne spillede han rollen som Danny Crockett. Ifølge Fess Parker selv var Walt Disney Company på udkig efter en skuespiller til at spille rollen som Davy Crockett, og oprindeligt mente man, at James Arness skulle spille titelrollen. Fess Parkers første rolle var i Davy Crockett filmen “King of the Wild Frontier”.

I 1960’erne spillede Fess Parker hovedrollen i en stor amerikansk TV-serie om Daniel Boone. Serien kørte gennem 6 år som én af de mest populære serier i USA, og gjorde Fess Parker en holden mand.

Og for den formue, som Fess Parker havde tjent i Hollywood købte han i 1986 et stort ressort/hotel på Santa Barbaras havnefront. Det blev i 1989 også til købet af en vingård på sølle 2,22 hektar i Santa Barbara, og det blev grundstenen til Fess Parker Winery. Nå, men Fess Parker er som nævnt født i Texas, og dér kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 hektar. Det giver da et par vinstokke at beskære.

Siden har man også købt det tidligere The Grand Hotel fra en vingård i Los Olivos, og dette 19-værelses hotel er nu omdøbt til “Fess Parker Wine Country Inn & Spa”, er er blev totalt renoveret. Så der er efterhånden tale om et stort foretagende.

Fra starten i 1989 har målet været at lave vin af højeste kvalitet. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.

At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Fess Parker har specielt haft stor succes med deres Pinot-baserede vine … ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand, er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Fess blev gift med Marcella Belle Rinehart den 18. januar 1960, og fik to børn, 11 børnebørn og to oldebørn, men i 2010 døde Fess Parker … faktisk på hans hustrus 84-års fødselsdag, så i dag er det sønnen Eli Parker, datteren Ashley Parker-Snider samt svigersønnen Tim Snider, som driver vinhuset i Santa Barbara. Der er også ansat en vinmager Blair Fox.

Her har vi husets Santa Barbara County Syrah, ren Syrah … ja eller i hvert fald næsten, 93% Syrah, 4% Grenache Noir og 3% Petite Sirah. Druerne kommer fra markerne Camp Four Vineyard og Rodney’s Vineyard, begge beliggende i Santa Ynez Valley i Santa Barbara County. Vinen er lagret 18 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, heraf 16% nye. Der produceres årligt omkring 3.500 kasser af denne vin.

Og det er en BIG og JUICY vin … all the way. I næsen er der solbær, blåbær, blommer, fedme, toast, vanilje, karameller, våde fade og et let animalsk udtryk. I munden er vinen fyldig, big and juicy … næsten marmelade med solbær, karamel, sødme og ganske venlig, blød og cremet. Meget amerikansk i udtrykket … og en rigtig vintervin. Nyd den en dag, hvor sneen fyger udenfor, hmmmmm.

Jeg har smagt Fess Parkers Pinot Noir og ikke været så begejstret. De får et lidt for varmt udtryk. Med Syrah giver det mere mening. Skal du ha’ den amerikanske fedme og sødme frem, så gør det med en sådan her vin på Syrah, som kan tåle lidt tuning og steroider. Det er over the top … men på en god måde.

Købt hos Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2009 Domaine de la Grand’ Ribe, Côtes-du-Rhône Villages, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Vi vinkøbere ved, at vi man ikke altid får det, som man regner med … eller måske endda betalt for. Kvalitet er jo et relativt begreb. Men det kan også vende den anden vej, når man nogle gange får langt mere end det, som man forventer og har betalt for. Hvordan forholder det sig ved køb af vin til 39,95 kr. i et supermarked?

Ofte er jeg blevet skuffet med de billige supermarkedsvine … men nu prøver jeg til igen. En Côtes-du-Rhône Villages … oven i købet økologisk … fra et lille vinhus, som kalder sig Domaine de la Grand’ Ribe og ligger i byen Sainte-Cécile-les-Vignes i Vaucluse området i Rhône, Frankrig … få kilometer vest for Cairanne.

Domaine de la Grand’ Ribe har navnet efter vejen (og bakken) Ribagnans, hvor vingården ligger. Ribagnan eller blot “Ribe” betyder på provencalsk en “lille bakke”, og vinhuset har samlet 37 hektar vinmaker fordelt på bakkerne fire steder i området, nemlig Sainte-Cécile-les-Vignes, Suze-la-Rousse, Rochegude og Visan.

Vingården drives af ægteparret Jean-Claude & Isabel Fromont, og er oprindelig grundlagt tilbage i 1970. Jean-Claude Fromont købte vingården for nogle år tilbage, og driver ellers selv negociant virksomheden Maison Jean-Claude Fromont i den nordlige del af Frankrig, hvor han laver både Chablis, Sancerre og Châteauneuf-du-Pape.

Domaine de la Grand’ Ribe startede omstillingen til økologisk produktion i 2001, og har siden 2002 haft den officielle ECOCERT mærkning som fuld økologisk og siden 2007 også en NOP mærkning. NOP står for National Organic Program.

Denne Côtes-du-Rhône Villages er lavet på minimum 50% Grenache og den resterende del består af Syrah og Mourvèdre. Dens storesøster hedder Côtes-du-Rhône Villages Centenaire, og har faktisk i samme årgang 2009 fået hele 91-93 point af Robert Parker. Ellers har jeg ikke den store info om vinen, fremstilling eller hvor lang tid vinen har lagret på eg.

I glasset kommer første overraskelse … meget lys og transparent for en Rhône vin. Duftmæssigt er vinen heller ikke så kraftig … men der er Rhône-krydderier, våde fade, let røg, brombær, let karamel … men ganske let i udtrykket. Måske også lidt stram og kantet … men overordnet okay.

Smagsmæssigt er der bær og sødme … lækker og elegant. Smagen er faktisk langt bedre end næsen/duften, og jeg er ganske overrasket. Flot med bær, let peber og ganske habil. Blide tanniner og godt med frisk frugt.

For pengene … smæk for skillingerne. Og tilbage til spørgsmålet fra starten … ja, nogle gange finder man små perler til billige penge … også i supermarkeder. Denne her er én af dem.

Købt i SuperBest, pris 39,95 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2007 Weingut Kirsten, Von Geldern Pur Riesling Spätlese Trocken, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag uden Spätburgunder …. hvad er den af? Konen insisterede på lidt hvidvin, så i stedet for Spätburgunder blev det lidt Riesling … men dog fortsat tysk. Tysk Riesling.

Det elsker vi bestemt, og vinen blev denne Von Geldern Pur Riesling Spätlese Trocken fra Weingut Kirsten, som holder til i den lille Moselby Klüsserath i Bernkastel området.

Den i dag 52-årige Bernhard Kirsten overtog i slutningen af 1980’erne det lille familiebrug, som dengang var et traditionelt landbrug, kvæg, vin og frugthave. Landbruget er nu væk, og i dag har familien 12 hektar vinmarker og 6 hektar med frugthave.

De ejer vinmarkerne Köwericher Laurentiuslay, Pölicher Held, Longuicher Maximiner Herrenberg og Klüsserather Bruderschaft.

Ud over vinfremstillingen har de derfor også en anseelig produktion af spiritus og har specialiseret sig i sekt til glæde for andre småbønder, der ikke selv har faciliteterne hertil.

Allerede i 1993 nedsatte han udbyttet til 30 hl/hektar, hvilket blev anset for galmandsværk, da det var meget normalt at høste mindst 80 hl/hektar. Endnu tidligere eksperimenterede han med brugen af eg, hvor han sværger til træ fra Vogeserne. Han traf sin kone Inge, da han studerede i Californien, og hun arbejder i dag med samme iver og gode humør i deres fælles projekt.

Man dyrker hovedsageligt Riesling, men har desuden 5% beplantet med Weißburgunder og Spätburgunder, men sidstnævnte bruges alene til de mousserende vine. Siden 2011 har Weingut Kirsten været et biodynamisk vinbrug.

Denne vin er opkaldt efter Bernhard Kirstens hustru Inge von Geldern, som hjælper manden i vinhuset. Jeg har tidligere mødt Inge til én af Jysk Vins flotte efterårssmagninger, så vi bringer da lige igen et foto af Inge von Geldern:

Inge von Geldern
Vinen har også navnet Pur … hvad det betyder, må henstå i det uvisse. Jeg har ikke funder ud af det. Den er fra 2007 er har fortsat en af de gamle etiketter. Det er en Spätlese, som har fået lov til at gære helt ud, og ellers har jeg ikke mange supplerende oplysninger om vinen.

Farven skal vi først lige dvæle ved … meget gul, man fristes næsten til at sige pis-gul, men det må man ikke. Sjovt nok var det også tilfældet med husets Herzstück Riesling, som jeg smagte for et par måneder siden. Duftmæssigt har denne lidt ældre Riesling modne … næsten overmodne æbler, abrikos, let vingummi, røg. Meget indsmigrende duft … sådan kraftfuld, kold, intens og virkelig indbydende.

Smagsmæssigt en lidt moden vin, let oxyderet med mineraler, syre … men en lidt varm syre. Der er også lidt sødme og den efterlader generelt et varmt udtryk. Mangler lidt dybde … virker en anelse flad, men er ellers ganske charmerende. Måske alderen trykker en smule, men det har vi jo kun respekt for. Altså alder.

Købt hos Jysk Vin på tilbud til 99 kr., normalpris 139 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2008 Tenimenti Luigi d’Alessandro, Cortona Syrah, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Tirsdagsvinen i denne uge var italiener … Toscana, men ingenlunde en normal toscaner. Det er nemlig en ren Syrah baseret vin, en Cortona Syrah fra vinhuset Tenimenti Luigi d’Alessandro, også kendt som Manzano. Vinhuset ligger nemlig på ejendommen Manzano i den lille by Camucia en lille kilometers penge sydvest for Cortona i Arezzo provinsen.

I øvrigt er byen Cortona bl.a. kendt fra bogen og filmen Et hus i Toscana af forfatteren Frances Mayes. Bogen er fra 1996 og handler om købet, istandsættelsen og livet i det gamle, faldefærdige … men charmerende hus Casa Bramasole i Toscana. Samtidig er bogen fyldt med en masse opskrifter på italienske retter.

Her hedder ejendommen imidlertid Manzano, og den blev starten på vingården Tenimenti Luigi d’Alessandro, da d’Alessandro-familien flyttede fra Rom og købte ejendommen med dens 100 hektar jord i 1967. Dengang var markerne tilplantet med de for Toscana så klassiske druesorter Trebbiano og Sangiovese.

Dette ændrede sig, da man i 1988 ansatte den berømte italienske ønolog Attilio Scienza. Han bemærkede, at det tørre og meget varme klima, der omgav vingården, kombineret med den sandede og lerede jordbund, var yderst velegnet til plantning af andre druer end de gængse italienske sorter.

Attilio Scienza begyndte sammen med Massimo d’Alessandro at eksperimentere på 5 hektar for at kunne bestemme kvaliteten af området. Det tog fire år med mikrovinfremstilling, plantning af sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og Mourvedre, samt omhyggelig undersøgelse af jorden og klimaet før valget faldt endeligt på Syrah. Takket være Syrahs særlige akklimatisering til den tørre jord i Cortona blev resultatet fremragende med et stærkt præg af karakteristike jord.

Tenimenti Luigi d’Alessandro plantede herefter i årene 1993-2002 yderligere 40 hektar Syrah stokke med en høj plantetæthed på 8.000 planter pr. hektar.

Tenimenti Luigi d’Alessandro har siden opnået stor international anerkendelse for deres Syrah – især for topvinen Il Bosco – og det har trukket store producenter som Antinori og Ruffino til området, hvor de også er begyndt at plante Syrah. I 1999 opnåede Cortona-området sin egen D.O.C. status.

Jagten på kvalitet har været den drivende kraft og efter 20 års eksperimenteren fortsætter Tenimenti Luigi d’Alessandro med at investere i kvaliteten af sine vine med stor omhu. I en periode har vingården også haft hjælp og rådgivning fra ønologen og vinmageren Danny Schuster, der bl.a. har arbejdet på store vingårde som Tenuta dell’Ornellaia og Robert Mondavis Opus One.

I dag er Tenimenti Luigi d’Alessandros Syrah vine autentiske lokale vine, og topvinene Il Bosco og Migliara er produceret af udvalgte druer af højeste kvalitet. Begge vine er i dag pejlemærke for den kvalitet, som man stæber efter blandt alle italienske Syrah-vine.

Cortona er husets basisvin. Druerne til denne vin kommer, dels fra vingårdens yngste vinstokke, dels fra most, der blev frasorteret, da man lavede den endelige blanding af husets topvin Il Bosco. Fremstillet traditionelt med 8 måneders lagring på 2-3 år gamle egetræsfade.

Duftmæssigt våde fade, syrlig, grønne noter, balsamico, hvid peber, blomsterstøv og meget stram italiensk. Smagen lidt af samme skuffe … forestil dig den italienske stramhed kombineret med Syrah druens kant og peber … svært foreneligt. I hvert fald i dette tilfælde. Der er egentlig okay fylde … sådan lidt solbær og varme, men derudover er smagen grøn, syrlig med grapefrugt og tørhed. Der er lidt krydderier, som også driller lidt i ganen, og helt godt bliver det aldrig. Ikke lige min type vin.

Købt hos Park Wine, pris 129 kr.

Rating 3/7  

 

Vinanmeldelser

2010 Bodegas Izadi, Reserva, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Weekenden bød også på vin … og endda Rioja igen, nemlig en Reserva fra Bodegas Izadi, som ligger ved byen Villabuena de Álava, som ligger i Rioja Alavesa.

Bodegas Izadi er grundlagt i 1987 af Gonzalo Antón sammen med nogle venner. De valgte at lægge vinhuset i Villabuena de Álava, hvor de byggede et moderne og innovativt vinhus, så der kunne produceres vine af høj kvalitet og med sin helt egen stil.

Gonzalos havde inden etableringen arbejdet i hotel- og restaurationsbranchen, og hans kendskab til denne branche gjorde, at Izadi hurtigt blev én af de mest velanskrevne vine indenfor de gastronomiske kredse.

I år 2000 trådte Gonzalos søn Lalo Antón ind i foretagendet … og så begyndte de ellers at udvide aktiviteterne med projekter som Finca Villacreces i Ribera del Duero, Bodegas Vetus i Toro og Orben i Rioja. Og alle vinhuse blev samlet under navnet Grupo Artevino, fortsat med Lalo og Gonzalo Antón ved roret.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om et par af vinene fra henholdsvis Finca Villacreces og Vetus her på bloggen … begge meget flotte vine.

Izadi driver i alt 178 hektar vinmarker i tre områder i Rioja Alavesa, nemlig Samaniego, Abalos og La Puebla de Labaraca, men hovedparten er via samarbejdsaftaler med lokale vinbønder, idet Izadi selv kun ejer 70 hektar ud af de 178 hektar vinmarker.

Denne Reserva er selvfølgelig lavet på 100% Tempranillo fra gamle stokke i et ret højt beliggende marker i Rioja Alavesa. Vinen har modnet 16 måneder på små egetræsfade og efterfølgende 20 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen i denne årgang har netop fået 92 point hos Parker, som skriver om vinen; “It boasts a dense purple color as well as a big, sweet perfume of cassis, vanillin, graphite and forest floor. Full-bodied and ripe with terrific texture, purity and palate presence. This wine can be drunk now or cellared for 5-10 years, possibly longer”.

Vinens storesøster, en Reserva El Regalo i årgang 2007 blev i øvrigt serveret ved kroningen af Felipe VI som den nye spanske konge. Den officielle ceremoni fandt sted i Royal Palace og der var mere end 2.000 kongelige gæster til festen, så Izadi er dermed også officiel kongelig hofleverandør.

Duftmæssigt er første indtryk, at vinen er lidt spicy. Herudover har jeg noteret solbær, blåbær, gamle piber, egetræ, røg, vanilje, blæk og blyanter samt godt med tørhed. Lover godt. Smagen har god syre, fin frugt … let peber og grønne toner. Eftersmagen er ganske habil, måske med lidt bitterhed til sidst … en bitterhed, som man måske godt kunne ønske sig en tand blidere, men samlet efterlader vinen et ganske flot indtryk … sådan.

Forhandles af Bichel Vine, men har ikke fundet en pris på vinen.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Seis Quintas Martúe, Reserva, Douro, Portugal

Skriv en kommentar

Som sædvanlig er jeg lidt bagefter med opdateringerne … så denne vin er fra jobbet sidste tirsdag … en portugiser, en Reserva fra vinhuset Seis Quintas Martue, som ligger i byen Torre de Moncorvo i det nordlige Portugal. Jeg har tidligere smagt vinen Dois Vales fra samme hus … og den var jeg mildest talt ikke særlig vild med … sølle 1 Thumbs Up … eller vel nærmere en Thumbs Down.

Vingården Seis Quintas Martúe består reelt af 3 vinhuse, nemlig husene Seis Quintas, Martúe Pago Campo de La Guardia samt Viñedos de Nieva. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1990 af Fausto González, som er hovedaktionær i selskabet, formand, direktør og vinmager. Han søgte i to år efter de bedste vinmarker , før han fandt dem fem kilometer fra det kendte vinhus Quinta Vale Meao i den øverste isolerede del af Douro.

Det var ejendommen Campo Martuela, og her producerede Fausto de første vine under navnet Martúe.

Det er et område, som ligger totalt afsides … som Vinspecialisten skriver; Seis Quintas ligger ved verdens ende – eller næsten! Flyv til Porto og tag derfra en af verdens smukkeste togture til Douroflodens udspring. Eller flyv til Madrid, kør tre timer gennem Spanien til den portugisiske grænse, og slut turen af med en times sejlads på Douro. Så er man endelig fremme ved Seis Quintas.

Det er Portugals nye hotspot … hvert fald rent vinmæssigt, idet flere af de store huse også er ved at etablere sig her, bl.a. – Prats & Symington, som det måske mest prestigefyldte.

Martúe Pago Campo de La Guardia ejer i alt 81 hektar vinmarker, fordelt med 30 hektar på ejendommen Campo Martuela og 51 hektar på ejendommen El Casar. Seis Quintas Martúe har 65 hektar vinmarker i Alto Douro, mens der til Viñedos de Nieva hører 56 hektar marker. I øvrigt betyder Seis Quintas “seks vingårde” … og referer til, at vinhuset består af 6 vingårde.

Det hele er dog i dag samlet i en topmoderne vingård, state of the art, bygget i 2011. Vinmarkerne ligger i terrasser udgravet i bjergsiden med op til 400 meter i højdeforskel. Jorden i Douro indeholder “xisto” eller skifer, som giver et mineral udtryk i vinene og gør dem både anderledes og meget værdsat.

Denne Reserva er produceret på en selektion af druer fra ejendommens bedste parceller. Vinen er lavet på 60% Touriga Nacional, 35% Tinta Roriz og 5% Touriga Franca.

I forhold til den almindelige udgave har man i Reserva-udgaven øget indholdet af Touriga National – en drue, der regnes for at være Dourodalens mest kvalitative druesort, og som samtidig er kendetegnet ved at give et ekstremt lille udbytte af en meget tæt, aromatisk most. Grundet druens høje indhold af tanniner lægges vinen på nye franske medium toastede egetræsfade i 14 måneder. Dette får tanninerne til at polymisere, hvilket giver en mere afrundet og imødekommende vin. Tappes ufiltreret.

I næsen er der solbær, kirsebær, mynte, eucalyptus, krydderier, tørre buske, blæk og en smule røgede toner. I munden dejlig tørhed, sødme og samtidig frisk og frugtrig. En elegant tone i vinen, hvor syren, tanninerne og frugten er i god balance. Måske en anelse tynd i det, men – som sagt – en fin balance.

Købt i Vinspecialisten, pris 150 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2009 Bodegas Numanthia, Termanthia, Toro, Spanien

Skriv en kommentar

Afslutning med manér … kultvin og ikonvin. Over 1.000 kr. for en vin fra Toro. Er det sindssygt eller giver det mening? Vi er tilbage hos Bodegas Numanthia i Toro, og deres absolutte topvin, som er denne Termanthia … en rent Tempranillo kraftværk. Sammen med Pintia er Termanthia nok noget af det ypperste fra Toro.

For kommentarerne om Bodegas Numanthia henviser jeg til de tidligere blogindlæg, nemlig ved vinene Termes og Numanthia, som vi også smagte til byggemødet. I stedet vil jeg i dette indlæg blot koncentrere mig om denne Termanthia.

Icon of the Toro appellation. Den Kult-Blockbuster Termanthia aus der Bodega Numanthia. Termanthia is the pinnacle (højdepunktet) of Tinta de Toro. Termanthia er den ultimative topvin fra Bodegas Numanthia.

Robert Parker skrev om 2004 årgangen af Termanthia; Hvis du har en sjæl, så sælg den til djævelen for et par flasker af denne ekstraordinære væske.

Lovpriserne om vinen er mange. Dette er blot nogle af de mærkater, som der er sat på denne vin.

Vinen er som nævnt på Tinta de Toro (Tempranillo), der er høstet fra ca. 120 år gamle upodede prephylloxera vinstokke, der vokser på en lille parcel på 4,7 hektar på Teso de los Carriles ved den fjerntliggende by Argujillo i 850 meters højde.

Der er 3 meter mellem planterne således, at der ikke skal kæmpes så hårdt om fugten i de ekstremt varme og tørre sommermåneder, og med kun 1.100-1.200 vinstokke pr. hektar, så er høstudbyttet fra denne mark det laveste i kommerciel vinproduktion … ikke blot i Toro, men i hele Spanien.

Druerne plukkes i små 7 kilo kasser og køres indenfor to timer de 26 kilometer ned til vingården i Valdefinjas, hvor de afstilkes og gæres i 10 dage i 1 lodretstående 2.000 liters fad og 5 lodretstående 500 liters egefade. Alle 10 dage behandles vinen med “pisado” (fodtrampning i den gærende most) 2 gange dagligt.

Vinen får en dobbelte barrique lagring. Først omstikkes vinen til 100% nye franske fade, hvor den modner i 8 måneder med to omstikninger undervejs. Herefter omstikkes vinen til endnu et sæt 100 % nye franske fade, hvor den – efter yderligere 12 måneders modning – tappes på flaske uden forudgående klaring og filtrering.

Vinmager er – som på husets øvrige vine – Manuel Louzada. Der laves 3.000 flasker af denne top vin hvert år.

Termanthia 2004 fik de magiske 100 point af Parker … og det er måske dét, som smitter af på prisen. Ellers er de højeste Parker ratings givet for 2007 årgangen, som fik 97 point, mens Wine Spectator gav 2007’eren mere beskedne 93 point. Derimod gav Wine Spectator 2002’eren og 2004’eren 96 point. Parker gav 2006’eren 96 point, men der gav Wine Spectator 95 point.

2009’eren her har både Parker, Wine Enthusiast og Guia Penin givet 95 point. Nå, men hvem siger også, at de er klogere end os? Nok point, lad os gå til smagningen af vinen og spørgsmålet; Er det sindssygt eller giver det mening?

Duftmæssigt lidt af et kraftværk med power, blæk, trøffel, toast, sorte bær, tranebær, blåbær, blommer, figner, kakao, egefade, røg, blomster og lakrids. Godt med nuancer med andre ord. I munden også godt med kraft, fløjl og cremet, fyldig og rund med solbær, lidt krydderier og en smule mineralitet, som virkelig klæder vinen … men fortsat meget ung, hvilket mærkes på tanninerne, som snerrer og bider dig lidt i haserne og en anelse eg, som med tiden vil blive dæmpet. Det er power og godt … men skal nok ha’ lidt flere år i kælderen … efter min vurdering.

Så svaret på spørgsmålet må være, ja … det er en fremragende vin. Om vinen holder til prisen? Tja, pris er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Havde jeg pengene, så ville jeg måske vælge en Bonneau, Barolo eller Bourgogne … men fedt, at Flemming havde valgt denne.

Købt hos Supervin, hvor prisen er 1.050 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen ved 1 flaske 1.150 kr.

Rating 6/7