Næste vin på Pinot Blanc var denne fra det lille Domaine David Ermel, som ligger i byen Hunawihr ved foden af Vogeserne i det billedskønne Alsace. Domaine David Ermel er et familie vinbrug, som har været drevet af familien gennem flere generationer siden 1795. Vinmarkerne ligger på skråningerne ved Hunawihr og Ribeauvillé, og undergrunden af jord, kalksten-mergel og et fantastisk klima giver god grobund for de 7 forskellige druesorter, som familien dyrker.
Vingården ejer også et stykke jord på en grand cru mark, nemlig den berømte Rosacker, hvor andre vinhuse også har jordstykker, bl.a. Domaine Agapé. De 7 druesorter, som dyrkes på Domaine David Ermel er selvfølgelig de klassiske druetyper i Alsace, nemlig Sylvaner, Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Muscat, Gewurztraminer og Pinot Noir.
Hos David Ermel sker høsten manuelt, men i kælderen bruges der nu moderne vinificeringsteknikker, for at bevare de terroir karakterer, som de enkelte druesorter giver til hver af vinene. Der laves 6 hvide og 2 røde almindelige vine, 5 hvide i en reserve serie, 2 hvide grand cru vine på henholdsvis Riesling og Gewurztraminer, 4 forskellige cremants samt et par sent høstede vine derudover.
Vinen her på Pinot Blanc er fra husets “almindelig” serie, men lad os da smage, om den også er så almindelig. Duftmæssigt lidt lys frugt, jeg har pærer, abrikos, smør … og en anelse babybræk !!! … ikke ubehageligt, men der er helt sikkert en anelse. Smagsmæssigt en fin syrlighed, meget elegant og vedholdende i smagen og den smager altså bare rigtigt godt.
Købt hos producenten i Alsace, hvor prisen er 5,50€. Det er et røverkøb for denne vin. Jeg har ikke fundet en dansk importør.
Næste to vine var på druen Weisser Burgunder eller Pinot Blanc, som de kalder den i Frankrig. Vi startede dog i Tyskland, nemlig i Kaiserstuhl i Baden hos det fabelagtige dygtige vinhus Weingut Bercher, hvorfra jeg tidligere har smagt deres 
Vin nummer to på Sylvaner druen var denne Les Vieilles Vignes de Sylvaner fra Domaine Ostertag i Alsace. Vi er rettere helt præcis i byen Epfig, som ligger en 30 kilometers penge nord for Colmar. I denne ligger by ligger Domaine Ostertag, som drives af André Ostertag, som i 1980 overtog driften af vingården efter sin far, som havde grundlagt huset i 1966.
Så startede vi med de hvide vine fra henholdsvis Tyskland og Alsace, og de to første af slagsen var begge på Silvaner druen, eller Sylvaner som det skrives i Frankrig. Den første i glasset blev denne Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs fra Weingut Hans Wirsching i Franken, og det skulle vise sig at være en stor oplevelse … lidt om det senere.
Torsdag var det vinsmagning i Randers Vinlaugh med temaet “Vine fra Tyskland og Alsace – ligheder og forskelligjeder”, og vi havde lokket laughets formand Leif til at indkøbe vinene under rejser i området og til at præsentere vinene, og det blev en super aften med rigtig mange dejlige vine.
Næste vin er også en vin jeg tidligere er stødt på … nemlig vinen Heavyweight, men jeg tror dog at det var deres “Red Blend”, som jeg smagte dengang, og ikke denne Old Vine Zinfandel, som i øvrigt kommer med en forskellig etikette og navn for hver årgang. Her i denne årgang 2009 har vinen tilnavnet Champ Action Jackson.
I skal da ikke lige snydes for de to vine, som jeg smagte i tirsdag, generøs skænket af Jens, en ung, dygtig erhvervstrainée, som en måneds tid besøgte min arbejdsplads. Han donorede flot to flasker rødvin som tak for opholdet, og vi sender da straks en tak tilbage … og jo, vi fik da hurtigt smagt på flaskerne.
Fredag sluttede med denne Amarone fra Azienda Vitivinicola Roncolato, en vin Jesper havde medbragt. Vi er hos en lille producent ikke langt fra den gamle middelalderby Soave, kun et par kilometer fra Verona. Midt mellem de bløde bakker i en solrig dal ligger Azienda Vitivinicola Roncolato, som drives af Antonio Roncolato og resten af hans familie.
Også lige en vin, som blev nydt i fredags. Vi er hos Vittorio Fiore, hvis vine jeg tidligere har smagt, nemlig nogle af vinene fra hans vingård Castelluccio i Emilia-Romagna. Her er det imidlertid en Chianti Classico fra vingården Podere Poggio Scalette, den vingård som Vittorio købte i 1992 sammen med hans hustru Adriana Assjè di Marcorà.
Næste vin fra i fredags var denne Côtes de Nuits-Villages fra det lille Domaine Gachot-Monot, som ligger ved byen Corgoloin, knap 2 km. syd for Nuits-Saint-Georges. Domaine Gachot-Monot er et 5. generations familiedomaine fra 1890 og i dag ledet af Damien og Liselotte Gachot.