Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2014 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, Italien

2014 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, ItalienPå den vestligste af den vestligste del af Sicilien finder vi byen Marsala, og lidt udenfor byen – en kende øst, ellers havner man jo i havet – ligger vinhuset Caruso e Minini, som står bag denne Cusora Chardonnay, som la familia og jeg nød tirsdag aften på Bistroteket … dette herlige spisested.

Vingården hedder reelt Terre di Giumara og er grundlagt i slutning af 1800-tallet af Antonino Caruso. Gården drives i dag af 3. generation i form af Stefano Caruso sammen med brødrene Francesco, Roberto samt Stefanos datter Giovanna Caruso.

Samlet har familien omkring 120 hektar vinmarker, som ligger i et område mellem Salemi og Marsala. Der dyrkes de grønne druesorter Inzolia, Catarratto, Grecanico, Grillo, Chardonnay, Moscato Bianco, Zibibbo og Viogner samt de røde Nero d’Avola, Perricone, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Det er jo et område, som vinmæssigt mest er kendt for den søde Marsala dessertvin, som laves på druerne Grillo, Inzolia og Catarratto. Det er en hedvin, lidt i stil med portvin og jeg har udelukkende brugt Marsala i madlavning. Vinen har dog en lang og spændende historie, men den skal jeg ikke trætte jer med i dag.

For på Terre di Giumara er det de almindelige vine, som dominerer, selvom huset selvfølgelig laver en enkelt Marsala. Huset laver nemlig vine i 7 forskellige serier, nemlig serierne Selezioni, Naturalmente Bio, I Sicani, Cusora, Terre di Giumara, Tasari og Inoltre.

Og vinproduktionen sker i samarbejde med Minini familien, som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. De ejer nemlig vinhuset Cantine Minini a.k.a. Cantine Francesco Minini, som ligger i Verolanuova i Lombardiet. Det drives ligeledes af en 3. generation, nemlig Mario Minini og ejer vingårde rundt over hele Italien.

Da jeg smagte en vin fra Cantine Minini var det deres Poggio delle Faine fra deres vingård i Toscana. Udover vinene fra Minini Casa Vinicola, så laver de også vine under navnene Indomito, Tank, Casa al Pruno, Destieri, Corte dei Mori samt Terre Avare. Det er vine fra både Toscana, Veneto, Abruzzo, Campanien, Puglia og Sicilien.

Både vinene Tank og Corte dei Mori fra Cantine Minini laves af druer fra området ved Marsala, og det er formentlig derfor, at familien Caruso har indgået et samarbejde med Mario Minini. Måske leverer Caruso druerne til Marios vine, måske havde Caruso brug for teknisk knowhow eller eurotunge investeringer … eller måske deler de blot samme passion og ønsker at lave bedst mulige vine. Samarbejdet mellem Stefano Caruso og Mario Minini startede i 2004.

Her har vi et resultat af dette samarbejde, nemlig en af de to vine fra Cusora serien. Den røde er en ren Cabernet Sauvignon og denne hvide er ren Chardonnay. Den er lavet med processen cryomaceration, hvilket betyder, at der inden gæringen laves en hurtig nedkøling af de afstilkede og udblødte druer i 4-12 timer ved omkring 4 grader. Og først derefter starter fermenteringen, som ved denne vin sker ved 16-18 grader i omkring 20 dage.

Denne nedkøling inden gæringen kan ske på forskellige måder, men er med til at øge vandindholdet, reducere gærstofferne og skulle bl.a. sikre blødere, fyldigere samt mere søde vine. Modstanderne af cryomaceration mener, at processen gør vinene mere ens, kedelige og at man mister enhver genkendelse af terroir i vinen. På grund af cryomacerationen er denne Cusora Chardonnay da heller ikke lagret på egefade, men alene 3 måneder på ståltank og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er klart fersken, måske lidt pærer og ananas… meget delikat og feminin i næsen, ikke så aromatisk, men der er lidt hvide blomster og en svag sødme. I munden er vinen blid, blød, saftig og fyldig. Det er meget easygoing og vellavet vin, svag tørhed, pærer, gule blommer og et touch af noget krydret.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Weingut Georg Gustav Huff, Chardonnay Hipping ***, Rheinhessen, Tyskland

2014 Weingut Georg Gustav Huff, Chardonnay Hipping ***, Rheinhessen, TysklandDet er egentlig ikke tit, at jeg støder på tysk Chardonnay. Måske skyldes det, at jeg altid vælger Riesling, som tyskerne vel nærmest er verdensmester i at producere. Sidst jeg smagte tysk Chardonnay, da var det vistnok fra Karl H. Johner, og det var fantastisk … og hvorfor skulle tyskerne ikke også kunne lave fremragende Chardonnay?

Huff’erne – godt ord i øvrigt – laver også Chardonnay, så hvad var mere oplagt end at bestille et par flasker af husets bedste Chardonnay med 3 stjerner fra marken Niersteiner Hipping på Roter Hang med hjem? Og et fremragende valg … men det vender jeg selvfølgelig snart tilbage til.

Niersteiner Hipping ligger som sagt på det berømte Roter Hang stykke, som strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Det samlede område er på omkring 180 hektar, og selve Hipping marken ligger mellem markerne Brudersberg og Oelberg.

Huff’erne er blot et af mange vinhuse, som har parceller på Niersteiner Hipping … omkring 11 producenter har parceller der, bl.a. Weingut Heyl zu Herrnsheim, Weingut Schätzel og Weingut St. Antony, blot for at nævne nogle få.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion,

Huff’erne 3-stjernede Chardonnay er lavet på rustfrie ståltanke, men har lagret i store 500 liters egefade, men hvor lang tid kan jeg dog ikke umiddelbart se.

Duftmæssigt overraskende lækkerhed … en lidt fed duft, virker cremet med pærer, melon, mango, smør, svag ristet toast, mandler, vanilje og et touch af lemon.

Smagen er blød, rund, fyldig og cremet med sødme. Vinen er næsten læskende og lækker. Den kan vel betegnes som værende en anelse sødere end bourgogne, men mere mineralsk end oversøisk Chardonnay. Hustruen er vild med den og jeg følger hende uden at protestere det mindste.

Købt på vingården, hvor prisen er 8,00€ … eller blot 60 kr., hvilket næsten er rent tyveri.

Rating 5/7  

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, Italien

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, ItalienFandens til arbejde med dekantering. Det blev denne Barolo Arione fra vinhuset Cantina Gigi Rosso, som fik hovedrollen i min lille test om dekantering. Og det er – som forventet – en smule bøvlet. Halvdelen af flasken er hældt på en bredbundet karaffel kl. 10.00 i formiddags … omkring 8 timer inden testen. Ikke at det nødvendigvis er særlig bøvlet … for det kræver blot lidt planlægning.

Men det er besværligt, at en karaffel passer ikke ind i et køleskab, når man nu engang kan li’ at nyde vinene kølige. Okay, så tager vi den sgu ved stuetemperatur. Og så er der selvfølgelig også det med at gøre karafler rene … klokkeklar pain in the ass. Nå, men lad os ikke klynke over det, men i stedet kigge nærmere på vinhuset bag denne  Barolo inden vi tester vinen.

Cantine Gigi Rosso ligger ved Castiglione Falletto på vejen mellem Alba og Barolo. Huset er grundlagt for over 50 år siden af Gigi Rosso, men drives i dag af sønnerne Claudio og Maurizio. Det er et familieforetagende og de ejer samlet omkring 30 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Arione, Moncolombetto og Rocca e Giovino.

Og det er såmænd en sandhed med modifikationer, for familien Rosso har i 2015 nemlig solgt deres Arione marker til det store og anerkendte vinhus Giacomo Conterno (et af mine absolute vinhuse i Barolo), som i forvejen ejer marken Francia, som ligger opad Arione. Og der er ingen tvivl om, at Arione ellers var Gigi Rossos bedste mark.

Arione er et af de historiske og anerkendte vinmarker i Serralunga d’Alba. Den ligger med eksponering mod syd- og sydvest og er samtidig kendt som en af de smukkeste vinmarker i området. Tilbage i 1970’erne var det Bruno Giacosa, som lavede vin fra Arione marken. Det vides heller ikke, hvad prisen har været … selvom Giacomo Conterno sikkert har betalt en ganske pæn pris.

Før salget af Arione marken producerede Gigi Rosso omkring 250.000 flasker vin årligt fordelt på en lang række vine, dvs. vine som Barbaresco Vigneto Viglino, Barolo Riserva dell’Ulivo, Barolo Arione, Barolo Castelletto, Barolo del Comune di Serralunga, Dolcetto Moncolombetto, Dolcetto Rocca Giovina, Nebbiolo DAlba Rocca Giovino, Vino Del Buon Ricordoog Vino Del Sole … blot for at nævne nogle.

Men her har vi altså en Barolo fra den omtalte, historiske mark, lavet på rustfrie ståltanke og udelukkende med brug af druernes naturlige gær. Maceration på samlet 18-22 dage, hvorefter vinen har lagret 36 måneder på fade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Nå, men efter 8 timer på karaffel, så lad os se, om der er forskel? Første note til mig selv omkring vinkarafler … fuck, hvor er det irriterende med de små tordenfluer, som åbenbart har samme smag i rødvin som mig. Endnu en bøvlet ting ved dekantering på vinkarafler, men jeg klør sgu på og hælder vinen op i to glas … ens glas selvfølgelig. Ingen snyd der.

Hjælper det med dekantering

I glasset er vinen svag transparent med et lidt brunligt skær, og dette endda selvom det – i Barolo øjne – er en ganske ung og viril piemontisk elegantier. Lad os derefter kaste os over aromaen. Og vi starter med indholdet fra flasken … altså den ikke dekanterede halvdel, som i næsen byder på stor tørhed, et ganske herligt støvet udtryk … nærmest som tør jord, violer, rosenblade og let mynte.

Frugten er nærmest syrlige kirsebær samt en smule letmodne blommer, lakridsrod og en nærmest balsamisk syre. Frugten virker sådan lidt moden… som om, at alderen allerede har bøjet aromaerne en smule af. I den dekanterede del en duften en smule anerledes … ikke meget, men dog en smule. Faktisk virker den dekanterede halvdel en kende kedeligere og knap så syrlig, balsamisk, nærmest endnu en kende mere moden.

Smagsmæssigt – og vi starter igen i den ikke dekanterede halvdel – er tørheden også tydelig. Der er godt med tanniner, jern, rust og en virkelig herlig syrlighed. Tanninerne sætter sig specielt på fortænderne … og ved ikke helt, hvad det er et tegn på? Synes da ellers, at jeg har børstet tænderne omhyggeligt! Frugten virker klart mørkere end frugten fra duften, men ellers er der virkelig elegance og balance … med en jernnæve. Intet under, at vinkendere sværger til Barolo.

Den dekanterede halvdel smager … akkurat som den ikke dekanterede. Helt ærligt fuldstændig ens. Jeg synes, at jeg har smagt megen vin i mit liv og efter min bedste vurdering, så er der – efter 8 timers iltning på karaffel – ingen forskel … overhovedet. Men omvendt, har det heller ikke skadet smagen. Og selvom denne Barolo alene kommer fra en lille producent, så smager det altså bare herregodt. Det er klassevin.

Forhandles hos de rare brødre hos Brdr. Schmidt Vinhandel. hvor prisen er 349 kr.

Rating 6/7 

2014 Weingut Stadt Klingenberg, Buntsandstein Spätburgunder, Franken, Tyskland

2014 Weingut Stadt Klingenberg, Buntsandstein Spätburgunder, Franken, TysklandSidste fredag stod den ikke på Spätburgunder, men Blauer Portugieser. Det roder the comeback Spätburgunder kid bod på denne fredag med denne Buntsandstein Spätburgunder fra Benedikt Baltes’ frankiske vinhus Weingut Stadt Klingenberg.

Vinhuset har jeg skrevet om nogle gange tidligere, så det skal jeg selvfølgelig spare jer for igen. Hvis du vil vide mere om Weingut Stadt Klingenberg, så søg blot på Klingenborg i søgefeltet her på bloggen.

Baltes’ Buntsandstein Spätburgunder er hans entry-level Spätburgunder, altså en Gutswein, hvorimod de tidligere smagte Klingenberg og Rück Spätburgunder begge er Ortsweine. Ikke at det behøver at betyde det store. Men lad os i stedet smage vinen for videre bedømmelse.

Næsen har den – efterhånden – velkendte Franken kant, hvor sødmen og det animalske ikke er så fremtrædende. Vinen har derimod en stram, røget, letkrydret, syrlig og mineralsk næse. Den kommer sammen med tør jord, småsten og grus, let kampfer, svag anis, syrlige bær, ribs og et strejf af grønne blade.

I munden er frugten frisk, syrerig, let pebret og har elementer af eg, ribs, mineraler og en læskende friskhed. Den er måske – min første tanke – ikke helt på niveau med de øvrige, som jeg har smagt fra Baltes, men fortsat herlig og syrerig Spätburgunder til en god pris.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 110 kr.

Rating 5/7 

2012 Escorihuela Gascon, 1884 Malbec Reservado, Mendoza, Argentina

2012 Escorihuela Gascon, 1884 Malbec Reservado, Mendoza, ArgentinaKender I det? Man finder nogle gange sjove eller overraskende ting i ens vinkøleskab … men man må jo selv ha’ stoppet dem derind på et tidspunkt? Det gælder lige præcis med denne 1884 Malbec Reservado fra det argentinske vinhus Escorihuela Gascon, som min lange arm i går – fuldstændigt tilfældigt, vilkårligt og på grænsen til det lemfældige – havde trukket ud af køleskabet.

Vinhuset Escorihuela Gascon ligger ved Godoy Cruz i den sydlige del af Mendoza by. De har deres vinmarker lidt længere mod syd tæt på Luján de Cuyo, nemlig ved Altamira og Agrelo. Ved Altamira har huset 78,5 hektar vinmarker i 1.200-1.300 meters højde og ved Agrelo har de 150 hektar i omkring 1.000 meters højde.

Escorihuela Gascon er et af de ældste vinhuse i Mendoza og er – totalt overraskende – grundlagt i netop år 1884, som der jo også står på denne flaske. Det var nemlig året, hvor Don Miguel Escorihuela Gascón, i en alder af blot 23 år, vendte tilbage til Argentina efter en 4 års rejse til Aragon i Spanien og købte 42 hektar jord, plantede vinstokke og grundlagde sin vingård.

Og den fik succes, hvilket bl.a. gjorde Don Miguel Escorihuela Gascón i stand til at bygge den højeste bygning i Mendoza. Det gav han ham øgenavnet El Loco Escorihuela, for man måtte da være tosset, når man byggede en ni-etagers bygning i et område, som med jævne mellemrum blev ramt af jordskæv.

Don Miguel byggede bl.a. ejendommen med blyindfattede ruder importeret fra Frankrig og den stod færdig i 1926, klar til udlejning. Et år senere ødelagde et stort jordskælv mange huse omkring Don Miguels ejendom … men den stod intakt.

Don Miguel og hans familie blev en anerkendt familie i Argentina … ikke kun for de ekstraordinære vine, men også for deres bidrag til opførelse af hospitaler. Og vingården var ejet af familien Escorihuela Gascón helt frem til 1992, hvor den blev overtaget af en gruppe af investorer, som har pustet nyt liv i den gamle, historiske vingård. Men husets topvin hedder fortsat Don … efter den gamle grundlægger.

Her har vi dog fat i en af husets billigere vin, en ren Malbec baseret vin … 1884 Malbec Reservado, formentlig primært fra husets marker i Agrelo. Vinen er lavet af vinmageren Gustavo Marin og den har lagret på 50% franske og 50% amerikanske egefade i 8 måneder. Ellers er det lidt sparsomt med oplysninger om vinen, da den – jf. husets hjemmeside – ikke længere ser ud til at indgå i deres program.

Men det er heller ikke typisk argentinsk Malbec … faktisk et pænt stykke fra. Der er slet ikke den tyngde og intensitet, som vi kender fra de bedste argentinske Malbec vine. I stedet er der en aroma fra grønne vinblade, violer, eucalyptus, kampfer, eg, urter, solbær, ribs, hyben … en virkelig nærmest syrlig side.

Smagen har også en syrlig side … meget frisk frugt med hvid peber, men særligt den syrlige smag står frem … en syrlig krydret smag. Vinen smager sådan set okay, men stor argentinsk Malbec bliver det aldrig.

Købt hos Vinoble, hvor prisen var 79 kr.

Rating 3,5/7  half_thumb

2011 Aaldering Vineyards & Wines, Cabernet Sauvignon-Merlot, Stellenbosch, Sydafrika

2011 Aaldering Vineyards & Wines, Cabernet Sauvignon-Merlot, Stellenbosch, SydafrikaTirsdagsklubben stod uden vin og kældermester … men en kunde havde skænket en flaske  vin – selvfølgelig for god service –  og den kunne jo bruges. Vinen er et blend på Cab og Merlot fra det sydafrikanske vinhus Aaldering Vineyards & Wines.

Vinhuset holder til i Devon dalen i Stellenbosch … ja endda på Devon Valley Road og drives af det ældre, hollandske ægtepar Marianne og Fons Aaldering.

De grundlagde vinhuset i 2004, hvor de købte ejendommen i Stellenbosch med det formål at lave kvalitetsvine. De købte i alt 24 hektar jord og har hyret vinmageren Guillaume Nell til at forestå produktionen, hvilket sker i samarbejde med den assisterende vinmager Jaco … en af de lokale medarbejdere.

Udover vinproduktionen så udlejer ægteparret også en række ægte sydafrikanske lodges … som det selvfølgelig rettelig hedder i Sydafrika. Og hvis du lejer en af de flotte hytter, så medfølger der selvfølgelig 3 gratis flasker vin, som du kan nyde under opholdet.

Og der produceres omkring 8-9 forskellige vine på Aaldering Vineyards & Wines, bl.a. på Pinotage (selvfølgelig), Chardonnay, Sauvignon Blanc, Shiraz og så dette blend på 60% Cabernet Sauvignon samt 40% Merlot.

Druerne til vinen kommer fra 2 forskellige vinmarker, Cabernet’en fra en mark på 3,93 hektar plantet i 1988 og Merlot’en fra en mark på 1,32 hektar tilplantet i 1999. Hver druesort er vinificeret separat og det er sket på rustfrie ståltanke og derefter lagret på barriques i 25 måneder, heraf 35% nye fade. Derefter er vinen er sammenstukket.

I næsen er der solbær … godt med solbær, grønne noter, eucalyptus, mørk og bitter chokolade, eg samt en smule sød lakrids … den engelske slags.

Smagen er meget fyldig med nærmest tørret frugt, solbær, figner og lidt tør jord, chokolade, kakao. Det er meget fyldigt, cremet og blødt med en vis sødme, let marmelade, men ikke så meget, at det egentlig gør noget. Der er tanniner … de er bestemt til stede, men meget bløde og imødekommende.

Jeg har ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Tyskland ser vinen ud til a koste omkring 22€ … eller omkring 164 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, Italien

2012 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, ItalienNår nu årgang 2012 af Tenuta Frescobaldi di Castiglioni virkede en smule overmoden, tæt på at være over-the-top og man samtidig også har nogle af 2011’eren liggende, så skal én af disse da lige testes.

Første bekymring … det er sgu ikke A-stand, men vinen står næsten nedenfor halsen, altså hvad man vel vil betegne som B-stand. Men vinen har altså kun 5 år på bagen.

Druesammensætningen er dog fuldstændig identisk med 2012’eren, dvs. 50% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 10% Cabernet Franc samt 10% Sangiovese og fra vinstokke på omkring 12 år. Maceration i 12 dage og lagret 12 måneder på barriques og derefter 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Igen  en lidt overmoden duft … måske knap så udtalt som med 2012-eren. Til gengæld er farven en anelse mere orange i kanten, men der er – udover den modne duft – også solbær, kakao, mørk chokolade, spidskommen, krydderier og endelig både sødme, syre og grønne elementer.

Smagen er klart bedre end 2012’eren … mere ren, direkte og mere i balance.  Der er kontrolleret syre, godt med ren frugt, tørhed, blide tanniner, let blyant og lidt jern. Nuancer bedre end 2012’eren … men skal du vælge … så vælg 2011’eren.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er 160 kr.

Rating 4/7

 

2012 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, Italien

2012 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, ItalienDen gamle, smukke ejendom Tenuta di Castiglioni ligger i bakkerne ved Val di Pesa i kommunen Montespertoli omkring 15-20 kilometer sydvest for Firenze. Ejendommen stammer helt tilbage fra 1100-tallet og har i over 700 år været ejet af Frescobaldi familien, som lige siden overtagelsen har lavet vin på stedet. Og det er netop fra denne ejendom, som næste vin – IGT vinen Tenuta Frescobaldi di Castiglioni – kommer fra.

Tenuta di Castiglioni var således familiens første vingård. Familiens historie går dog over 1000 år tilbage, nemlig til middelalderen, hvor familien var anerkendte bankfolk og skatteopkrævere for den engelske krone og stod senere i renæssancen for finansiering af bygningsværker som Santa Trinita broen samt kirken Basilica di Santo Spirito.

Alle de penge, som Frescobaldi-familien optjente som skatteopkrævere, blev brugt til at opkøbe de bedste vinmarker i Toscana og den første ejendom var således Tenuta di Castiglioni.

I dag er familien en af de største vinproducenter og ejer samlet over 1.000 hektar vinmarker. Udover Tenuta di Castiglioni ejer familien også vingodserne Castello di Pomino, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano, Tenuta di Castelgiocondo samt Tenuta Rémole. Jeg har dog også tidligere skrevet om del af familien på tidligere blogindlæg.

Det er i dag Lamberto Frescobaldi, som står i spidsen for det gamle, hæderkronede vinfirma, og bare på Tenuta di Castiglioni har han 130 hektar vinmarker at passe. Og det er jo netop der, at denne Tenuta Frescobaldi di Castiglioni kommer fra.

Vinen hed før 2009 blot Tenuta di Castiglioni, og er en slags supertoscaner på ejendommen, her i årgang 2012 lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 10% Cabernet Franc og 10% Sangiovese og fra vinstokke på omkring 12 år. Maceration i 12 dage og lagret 12 måneder på barriques og derefter 2 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er der nærmest overmodne kirsebær, blommer og solbær … virkelig landlig og godt overmodent, selvom farven fortsat er lilla uden tegn på hverken brune eller orange nuancer. Der udover er der et grønt og ganske syrligt element, som er virkelig typisk italiensk. Derudover lidt kakao eller mørk chokolade med rosiner eller sukat.

Smagen er tør, men frugtrig og som med duften virker overmoden … måske endda lidt gammel i udtrykket sammen med jern, frugtsødme og italiensk syre. Syren er dog ikke stram, men vinen er måske lidt kantet.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er 160 kr.

Rating 4/7

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Blauer Portugieser ***, Rheinhessen, Tyskland

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Blauer Portugieser ***, Rheinhessen, TysklandDen ivrige vinblogger har – imod alle odds, traditioner, gode vaner og etikette – udskiftet fredagens Spätburgunder med en anden tysker, nemlig en Blauer Portugieser med 3 stjerner fra Weingut Georg Gustav Huff.

Og selvom det ikk’ er Spätburgunder, så er det med andre ord endnu en spændende vin fra de søde Huff’er i Schwabsburg, nertop hentet til landet af Gert E efter handel med Stefanie Huff, som i øvrigt fluks genkendte den storkøbende Gert og frue fra vort besøg sidste år.

Blauer Portugieser har vi før smagt her på bloggen. Det er Tysklands næstmest udbredte blå drue samt Østrigs tredje mest udbredte. Navnet indikerer, at druen stammer fra Portugal. Det siges, at østrigeren Johann von Fries efter sit besøg i Porto i 1772 tog druen med til sit hjem i Voslau i Østrig.bt

Fra Østrig spredtes druen så til Tyskland, hvor den blev meget populær i det tyske vin boom i 1970’erne. Druen er meget stærk i forhold til druesygdomme, og den gror meget nemt.

Da den ofte dyrkes i et koldere klima, chaptaliserer man ofte druen, for at hæve alkoholindholdet. Den giver ukomplicerede terrassevine uden meget garvesyre med  smagsnoter af hindbær og jordbær, og vine på druen skal derfor også drikkes unge.

Det bekymrer imidlertid ikke Huff, for her er vinen årgang 2012, og alderen klæder faktisk vinen.

I glasset er farven sådan lidt svag orange i kanten, men eller en kende transparent … nærmest som Spätburgunder. Duften byder på nelliker, kanel, spidskommen, modne kirsebær, en nærmest Kijafa Kirsebærvin sødme, eg, røg samt strejf af mentol, som lige stikker og prikker lidt. Det lyder måske som et sjovt virvar, men duften er ganske aromatisk og virkelig indbydende.

Smagen er røde kirsebær med nogle af de krydrede elementer, eg, en sjov og lidt vandet syre samt peber og helvstramme tanniner, som sætter sig godt oppe i ganen. Ganske udmærket … selvom duften svæver et stykke over smagen. Vakler lidt, men jeg ka’ sgu meget godt li’ den.

Købt på vingården, hvor prisen er 8,00€ … eller omkring 60 kr., hvilket synes meget billigt.

Rating 5/7  

2015 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Roter Hang Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2015 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Roter Hang Trocken, Rheinhessen, TysklandI varmen sveder en kold Riesling herlige dråber af dug, som langsomt løber nedad flasken. Det gælder også denne Riesling Roter Hang Trocken fra Huff’erne … et af mine favorit vinhuse i Rheinhessen.

Weingut Georg Gustav Huff ligger i den lille by Schwabsburg, som ligger lige udenfor Nierstein tæt ved Rhinen i Rheinhessen. Jeg har skrevet om det skønne vinhus nogle gange, så jeg skal spare jer historien. Blot søg på Huff i søgefeltet … så dukker der mange blogindlæg op med vine fra Huff’erne.

Denne Riesling Roter Hang Trocken har jeg smagte tidligere … og sidst i en årgang 2013, men her altså et eksemplar fra høsten sidste år,  Som sidst kommer druerne til denne vin fra Der Rote Hang … som strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Det samlede område er på omkring 180 hektar. Dér har Huff’erne en del parceller, bl.a. på markerne Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion, og nogle af de bedste producenter som Heyl zu Herrnsheim, Weingut Keller, Kühling-Gillot og Gunderloch også har marker der.

Nå, men denne Riesling Roter Hang Trocken kommer således ikke fra én bestemt mark, men fra flere af markerne fra Rote Hang. Lavet på ren stål og ellers ikke så mange informationer om vinen, så lad os i stedet smage på den og se, om den er lige så god som sidst.

Næsen er klart godt med æbler og tonsvis af ananas, lidt kvæde, kridt og modellervoks … virkelig god intensitet, svag animalsk, landlig og virker allerede i næsen som vellavet Riesling i god balance. I munden er der også æbler, som virker tørre, men ellers let og elegant Riesling med balanceret syre, en vis lemon bitterhed. Det er ikke helt tørt, men smager virkelig godt.

Købt på vingården, hvor prisen er 4,90€ … eller sølle 37 kr. Det er mig fortsat en gåde, at der kan laves så god Riesling til denne pris. Skulle jeg tage kvalitet op imod pris, så vil det sgu blive en topkarakter … men selv uden at skelne til dette, så havner vi på flotte 5 Thumbs Up.

Rating 5/7