Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2008 Fattoria di Basciano, Vin Santo del Chianti Rufina, Toscana, Italien

Til desserten – ostelagkage – kom der et lille break i de australske vine, nemlig med en vaskeægte Vin Santo – hellig vin – dessertvinen Vin Santo del Chianti Rufina fra vinhuset Fattoria di Basciano … eller måske mere korrekt Masi Renzo & C. Sas Fattoria di Basciano, som det rettelig hedder.

Vingården Fattoria di Basciano ligger i byen Rufina, som er kendt for sine særligt velbeliggende vinmarker til produktion af Chianti og Fattoria di Basciano laver da også masser af Chianti. Vingården ligger omkring et gammelt tårn – Basciano – der kan dateres tilbage til 1300-tallet. Det er selvfølgelig også fra tårnet, at gården har sit navn.

Vinhuset drives af Mazi familien, som grundlagde huset tilbage omkring år 1900, da de købte vingården Fattoria di Basciano. Det er i dag 3. generation i form af Paolo Masi, som står for driften og vinproduktionen. Han overtog driften efter faderen Renzo Masi. På billedet ovenfor kan vi netop se Paolo og Renzo.

Vingården har samlet 75 hektar jord, hvoraf 35 hektar er vinmarker, 20 hektar olivenlunde og de sidste 20 hektar er skov. De ejer nogle af de bedste og mest unikke jordlodder i Rufina, med en jordbund der er domineret af galestro sten. Disse sten holder på varmen igennem natten og sikrer, at druerne modner optimalt.

Vinen sælges under to brands, Masi Renzo og Fattoria di Basciano, hvor sidstnævnte er husets flagskibsserie, alle lavet på druer fra marker de selv ejer og 100% vinificeret på vingården.

Her har vi altså fat i husets dessertvin Vin Santo del Chianti Rufina, som er lavet på druerne Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. Druerne tørres i tre måneder, hvorefter de presses, gæres og omhældes til åbne trækar hvor vinen får en let oxidering. Herefter føres vinen på mindre træfade hvor den lagrer i flere år.

Næsen er sådan lidt en blanding mellem cognac og portvin med tørrede fugter, appelsin, honning og vanilje. I munden er den sød, let oxyderet … men ellers ikke så meget at sige. Okay dessertvin, men så er den heller ikke længere.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7  

2002 Yalumba, The Octavius, Barossa Valley, Australien

Hvis vi troede, at vi med The Signature havde smagt topvinen fra Yalumba, så måtte vi tro om igen. Næste vi  var nemlig The Octavius … og den tåler ingen sammenligning med en Octavia fra Skoda. Her kører vi klasser over … no offence.

Det er en af husets absolut dyreste vine … herhjemme koster den pænt over 500 spir og regnes som en af de australske ikon vine lavet på Shiraz. Den er lagret mere aggressivt på små octaves fade, der alene rummer 90 liter, men lad os se, om vi også kan betegne vinen som en Shirazzzz ikon vin.

Fermenteringen sker for  The Octavius som med foregående vin, altså med den naturlige gær og i store, åbne kar. Druerne kommer fra husets ældste vinstokke på markerne i Barossa og Eden Valley. Der har Yalumba vinmarker der stammer helt tilbage fra starten af 1900-tallet.

Vinen er lagret 22 måneder på primært de små octaves egefade, heraf endda 60% nye octaves. En del er dog lagret på barriques og hogsheads, heraf også 25% nye barriques og hogsheads. Derefter er vinen balanceret af ved lagring på brugte hogsheads. Alle fadene er selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinen har fået 96+ point af den gode Parker … men jeg er – som mange sikkert ved – bestemt ikke Parker fan og jeg synes, at hans vurderinger ofte ikke passer sammen min smag. Sådan er vi jo så forskellige. Og hurra for det.

I næsen en meget moden og sødkrydret vin, modne kirsebær, solbær, blommer, hasselnøder, eukalyptus, flæsk, bacon, medicinkasse, blomster, engelsk lakrids, kanel, vanilje, fløde, chokolade … lidt af en mundfuld.

Smagen er blød, cremet med kirsebær, solbær, let peber og en blid syre. Tanninerne er virkelige bløde og det er letdrikkelig sort og fed aussi Shirazzz … og en vin, som vil dele vandene. Nogle vil finde den for marmelade og andre vil elske den. Det er vellavet vin og de mange år har fået den megen eg godt integreret, men jeg er ikke fan.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske koster 699 kr.

Rating 5/7  

2008 Yalumba, The Signature, Barossa Valley, Australien

Efter en smuk og fin rundtur i tyske, franske, italienske samt spanske vine + en enkelte elegant amerikaner, så gik der sgu australsk aussiwine i resten af byggemødet. Selvfølgelig til stor fornøjelse for speciel mine Mollydooker elskende venner. Første vin fra Down Under var denne The Signature fra vinhuset med det skøre navn Yalumba.

Det er imidletid ikke en lille garageproducent, men – som du måske kan fornemme på billedet ovenfor – et stort, rigt og historisk vinhus. Det er faktisk et af de ældste vinhuse i Australien, grundlagt tilbage i 1849 af ølbryggeren Samuel Smith, som var rejst fra Wareham i Dorset, England til det nye land sammen med sin hustru Mary og deres fire børn.

De ankom til kolonien South Australia og grundlagde efter nogle år Yalumba og allerede i 1858 dominerede vinene fra vinhuset alle de lokale vinshows. Og Yalumba har nu i over 160 år været en af de vigtigste vinproducenter i Barossa Valley.

Yalumba er et ord, der stammer fra aboriginal. Det betyder noget i retning af; landet der omgiver os. Vinhuset ligger nær byen Angaston i Barossa Valley og har i dag imponerende 560 hektar vinmarker. Det giver en produktion på 750.000 kasser vin årligt.

I dag er det 5. generation af Smith familien, som driver stedet .., nemlig Robert Hill- Smith. Og han er medlem af organisationen Australia’s First Families of Wine , som er en eksklusiv gruppe på 12 gamle, familieejede vinerier, der samlet arbejder for at forbedre kvaliteten af australske vine.

De øvrige vinerier i organisationen er Brown Brothers, Campbells, Taylors, DeBortoli, McWilliam’s, Tahbilk, Tyrell’s, D’Arenberg, Howard Park, Jim Barry og Henschke. Samlet har de 12 familieejede vinerier over 5.000 hektar vinmarker og er således en betydelig organisation.

Som noget helt uniks, så har Yalumba også – som eneste vinhus i Australien – deres eget bødkeri.  Yalumba har derfor fordel af, at have fuld kontrol over kvaliteten af egetræsfadene, som benyttes til deres vine. De importerer egetræsstave fra verdens bedste egetræsskove, som er beliggende i Frankrig og Amerika.

Vinproduktionen er i dag lagt i hænderne på en række vinmagere med Louisa Rose i spidsen med chefvinmager. Hun har ansvaret for de mere end 4 forskellige vine, som laves på Yalumba.

Og én af disse vine er denne The Signature. Det er imidlertid nu ikke bare en almindelig, tilfældig vin. Det er en af husets topvine, som man startede med at lave i 1962 … men da den kræver 4 års lagring, så blev den første gang sat på markedet i 1966. Den er dedikeret til husets grundlægger Samuel Smith.

The Signature er i denne årgang 2008 lavet på 56% Cabernet Sauvignon og 44% Shiraz … begge druesorter er fra henholdsvis Barossa Valley og Eden Valley. Der er alene anvendt druerne naturlige gær og vinen er fermenteret i store 8 tons åbne kar af henholdsvis eg og ler.

Vinen er lagret 20 måneder i hogsheads og barriques. Hogsheads er på 300 liter og altså lidt større end barriques. Omkring 30% af egefadene er nye og en skøn fordeling af amerikanske, franske og ungarske fade … alle selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinhuset siger selv, at den passer perfekt til Beef Wellington og det tror vi bestemt på.

Med aussivinene er vi selvfølgelig lidt væk fra den europæiske elegance. Her får vi en anden slags elegance. Næsen er søde kirsebær, blommer, engelsk lakrids, tjære, våde fade, kanel og mælkechokolade. Flot næse … men power, kraft og saft.

Smagen også præget af power- og sød frugt, men egentlig meget præcis, stram og elegant i syren, tanninerne og frugten. Der er skub på drengen, som altid i de australske vine og det bliver en stor mundfuld. Det er der, hvor det bliver for meget for mig. Det er helt sikkert vellavet vin, men lidt mod marmelade siden.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 349 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Delas Frères, Hermitage Domaine des Tourettes, Rhône, Frankrig

Vi fortsatte sgu byggemødet i de højere luftlag … næste vin var nemlig denne Hermitage Domaine des Tourettes fra Rhônehuset Delas Frères, et vinhus jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint Jean Muzols, der ligger i  hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet. Vinhandlen havde tidligere heddet  Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères.

De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA.

Den næste generation af Delas, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte  Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige, så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne  imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i  Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt  som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har  gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’ kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993.

Delas Frères laver to røde Hermitage, nemlig enkeltmarksvinen Hermitage Les Bessards og så denne Hermitage Domaine des Tourettes, også tidligere kaldt Hermitage Marquise de la Tourette. Vinen er lavet af druer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig L’Ermite, Le Sabot og Les Bessards, hvor den sidstnævnte er den mest kendte og betragtes som én af de bedste marker i Hermitage.

Selvfølgelig 100% Syrah. Alle druer håndplukkes, og gæringen foregår i traditionelle åbne cementtanke med en samlet macerationsperiode på op til 20 dage. Lagring sker på egetræsfade, primært brugte fade … alene 9% af fadene er nye. Vinen lagrer samlet mellem 14 og 16 måneder på egetræsfade. Der laves årligt 30.000 flasker af vinen.

Modsat 2010’eren er denne 2011’er noget mere fed og overfrugtet … hvis man kan sige sådan? Nå, who cares? Det er tavlekridt, engelsk lakrids, et strejf af blomster, solbær, blåbær, mynte, godt med sødme, kanel, chokolade og kakao … og umiddelbart ikke  hverken slagtehus, flæsk, bacon, mejeri eller streng flint og mineraler. Virker på mig som lidt en overdone Hermitage og jeg mangler sgu lidt strenghed og hårdhed.

Smagen er dyb koncentreret, men tanniner bløde og lidt bovlamme. Der er selvfølgelig mørke frugter, kakao, peber … godt med syre, ja nærmest en balsamisk syre, men ellers igen en smule opulent og mangler – efter min smag – lidt flint, kant og direkte in your face strenghed. Ikke, at det er en dårlig vin … tværtom.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 595 kr.

Rating 5/7   

2012 Alvaro Palacios, Villa de Corullón, Bierzo, Spanien

Alvaro har i Bierzo kastet sig over den lokale drue Mencía. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine. Her er det Palacios’ flotte Villa de Corullón på netop Mencia.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt … sidst i en årgang 2007. Hvis I vil læse mere om den gode Alvaro Palacios, så klik endelig på linket. Jeg har efterhånden skrevet om den dygtige og charmerende spanske vinmager en hel del gange.

I stedet skal vi kigge nærmere på Mencía druen, hvis oprindelse imidlertid ikke ligger helt klart. Nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Her har vi netop en Bierzo vin på Mencía druen. Vinen Villa de Corullón er storesøster til Petalos del Bierzo, og hvor druerne kommer fra 200 forskellige parceller, alle beliggende i området omkring byen Corullón. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 30 hektar, hvor vinstokkene er mellem 50 og 90 år gamle.

Vinmarkerne kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er biodynamisk. Udbyttet er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.

Vinifikation sker ved at mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.

Duftmæssigt snakker vi dyb engelsk lakrids, mørke bær, solbær, brombær, gærende mørke bær, landlig og næsten animalsk eller biodynamisk i udtrykket, våde fade, spidskommen, blomster eller let parfumeret og med en vis tørhed.

Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, peber, elegance og kølighed. Tanninerne er markante og tydelige, men ganske behagelige og der er også et let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 380 kr.

Rating 5,5/7  

2007 Cascina del Monastero, Barolo Bricco Riund Riserva, Piemonte, Italien

Mer’ Nebbiolo i form af denne Barolo Bricco Riund Riserva fra vinhuset Cascina del Monastero, der ligger udenfor La Morra i området kaldt Annunziata.

Cascina del Monastero er grundlagt i 1926 af Alessio Grasso, som var vinmager fra Treiso. Han købte vingården Cascina Luciani og de omkringliggende marker. Gården havde tidligere tilhørt Benedictklosteret Mercenasco, og havde tidligere også i over 300 år været drevet af munke fra St. Peter klosteret i Savigliano. Derfor blev navnet også ændret til Cascina del Monastero.

I dag er det Alessios barnebarn Giuseppe, som driver stedet sammen med hustruen Velda, men deres børn – Loris og Giada – er også allerede involveret i driften, som udover vinproduktionen også omfatter en større udlejning af 10 værelser i den gamle bygning.

Cascina del Monastero har samlet 6-7 hektar vinmarker, og de bedste marker er Bricco Luciani og Bricco Riund. Huset laver 10 forskellige vine, lige fra Dolcetto og Barbera til Langhe samt Barolo’er.

Her er det husets Barolo Bricco Riund Riserva i en årgang 2007. Vinen er lavet med maceration i 14 dage og er derefter lagret i nye barriques i 12 måneder. Derefter lagrer vinen yderlogere 24 måneder i ældre og store 15 hektoliter egefade inden sidste lagring på flaske i yderligere 6 måneder.

Den er umiddelbart lidt mørkere og mere moderne i stilen … næsen byder på violer, gazebind, kirsebær, hindbær, enebær, våde egefade, babybræk, balsamiske elementer, roser, appelsinskal samt en gammel havelåge … eller i hvert fald noget jern og et sjat krydderier.

Alderen trykker ikke i smagen, for der er godt med stramme og strenge tanniner, syrlig frugt, balsamisk syre. Der er syrlige kirsebær, men der fornemmes også en lille sødme, som giver en smule modspil til syren. Man skulle ikke tro, at sådan en 2007’er næsten er for ung … men sådan har jeg det lidt.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 348 kr.

Rating 5/7   

2008 Grasso Fratelli, Barbaresco Vallegrande Riserva, Piemonte, Italien

Og det blev netop Nebbiolo i næste glas, nemlig denne Barbaresco Vallegrande Riserva fra vinhuset Azienda Agricola Grasso Fratelli, der er beliggende i Valgrande i Treiso … hjertet af Langhe.

Vinhhuset er grundlagt i år 1900 af Valentino Grasso og drives i dag af 3. generation i form af børnebørnene – de to brødre – Luigi og Alfredo Grasso. Huset laver deres vine meget traditionelt, men brødrene har dog taget nogle af de mere moderne metoder til sig, bl.a. med lagring på barriques. Selvom der er lavet vin på vingården siden år 1900, så begyndte familien dog først at flaske og sælge egne vine fra midt i 1970’erne.

Azienda Agricola Grasso Fratelli har samlet 15 hektar vinmarker med Nebbiolo, Dolcetto, Barbera, Moscato og Chardonnay. Deres bedste marker er San Stunet, Sorí Valgrande og Bricco Spessa. Vinene bliver skabt med en stor lidenskab og respekt for det traditionelle håndværk.

Gårdens flagskibe er uden tvivl deres Barbaresco vine, men de laver også en flot Barbera d’Alba Matiné, der kun laves i udvalgte årgange. Derudover laver de bl.a. også en Langhe Rosato Le Zolle, en piemontansk specialitet i form af en let perlende rødvin. Produktionen er i dag på lidt under 60.000 flasker årligt.

Fra marken Sorí Valgrande laver Luigi og Alfredo 2 forskellige Barbaresco vine, den almindelige Barbaresco Vallegrande samt denne Barbaresco Vallegrande Riserva, som vel også nok er husets bedste vin. I denne årgang 2008 har den endda også modtaget guld ved Decanter Wine Awards 2015.

Lavet på store gamle egefade – macerationsperioden kender jeg ikke – og derefter lagret på barriques i 14-18 måneder. Derefter er vinen selvfølgelig også modnet på flaske inden frigivelse.

Og duften er virkelig italiensk syre … italiensk Nebbiolo med syrlige kirsebær, hindbær, violer, champignon, æteriske olier, eg, fad, lakrids og lidt krydderier. Streng, let og med løftet pegefinger.

Smagen er blødere end forventet, men har selvfølgelig – som ægte Nebbiolo – et syrligt bid. Det er modent, elegant, lyst og igen de lyse bær, som dominerer, hindbær, lyse kirsebær, let peber, tørhed samt bløde tanniner. Det er meget harmonisk, velafbalanceret … en sød og streng lærerinde.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor prisen er 210 kr.

Rating 5,5/7 

2014 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien

Uffff for helvede da … nu har jeg igen denne fantastiske Etna Rosso Santo Spirito i glasset, men her en tak nyere end tidligere smagt. Det er vaskeægte siciliansk storhed fra vinhuset Tenuta delle Terre Nere.

Vingården Tenuta delle Terre Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade. De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta delle Terre Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde. Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, 1 rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Etna Rosso Santo Spirito er lavet med druer fra husets 2 parceller på Santo Spirito marken … de senest købte parceller. Der er vinstokkene mellem 40 og 100 år gamle. Vinen er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, lavet med spontan gæring, lagring på franske barriques og tonneaux i 16-18 måneder efterfulgt af 1 måned i ståltank inden flaskning. Der laves årligt omkring 5.500 flasker af denne vin.

Og det dufter bare fabelagtigt … let, gavmild og forførende. Og min tidligere sammenligning mellem Bourgogne og Barolo er ikke helt ved siden af. Det er syrlige kirsebær, hindbær, lette blommer, tør jord, champignon, blæk, flæsk, bacon, babybræk og hospitalsgang, mineraler, læder, mælkechokolade, eg, røg og vilde blomster.

I munden en nærmest burgundisk lethed med piemontisk stramhed. Det er intenst, tørt, syrligt, men med en lethed, som kan forveksles med en Pinot eller måske endda nærmere en Nebbiolo. Tanninerne godt stramme og der er godt med eg, tydelig peber … stramt og godt, men endnu en smule ungt. Vil vinde lidt med mere alder. Himmelsk vin.

Forhandles bl.a. af Oxholm Vin, hvor prisen er 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7    

2012 Cristom, Pinot Noir Mt. Jefferson Cuvée, Oregon, USA

Cristom Vineyards ligger omkring 10 kilometer nord for byen Salem i Willamette Valley i Oregon. Derfra kommer næste vin … fortsat Pinot Noir, nemlig en Pinot Noir Mt. Jefferson Cuvée.

Cristom ejes af Paul Gerrie, der grundlagde vinhuset i 1992, da han hyrede vinmageren Steve Doerner samt markteknikeren Mark Feltz og startede på at lave vine på Pinot Noir. Og det er de fortsat med lige siden, selvom driften i dag foretages af Pauls søn Tom Gerrie … og fortsat med hjælp fra Steve og Mark. Toms søster Christine er dog også medejer i dag.

Faktisk er navnet Cristom en sammentrækning af datteren og sønnens navne … Christine og Tom.

Vinhuset har lige knap 22 hektar vinmarker, som er fordelt på omkring 9 større vinmarker, hvor husets 4 vigtigste – Eileen, Jessie, Louise og Marjorie – er opkaldt efter kvinderne i Gerrie familien. Den nyeste mark er dog opkaldt efter huset grundlægger Paul.

Markerne er certificeret økologisk bæredygtige og området har et mildt klima med varme vinde og en undergrund af gammel mineralrig vulkansk jord, som er ideel til dyrkning af især Pinot Noir druer.

Vinstokkene står forholdvis tæt men da man foretager grønt høst med op til 50% af de satte drueklaser, så er det med til at give de tilbageværende druer saft, kraft og intensitet.

Hos Cristom Vineyards lader man forskellen fra hver enkel vinmark skinne igennem den færdige vin. Man anvender gamle dyder som plukning af hele drueklaser, brug af naturgær i fermentationen samt blid og minimal håndtering af druerne.

Det giver det Cristoms vine elegance, blødhed og tilgængelighed. Dette dedikeret arbejde har da også givet Cristoms vine flotte anmeldelser blandt vinentusiaster og anmeldere verden over, bl.a. Best New World Red af Decanter.

Denne Pinot Noir Mt. Jefferson Cuvée er opkaldt efter den næsthøjeste bjergtop i hele Oregon, Mount Jefferson … der er opkaldt efter præsident Thomas Jefferson, som både Paul Gerrie og Steve Doerner beundrer.

Den er lavet af en blend af Pinot Noir druer fra 16 forskellige vinmarker, bl.a. husets 4 største vinmarker, altså markerne Eileen, Jessie, Louise og Marjorie. De øvrige druer er opkøbt fra andre vinavlere i området.

Der bliver kun brugt druernes naturlige gær under fermenteringen, der foregår i 1 til 12 tons åbne fermenteringskar, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på Bourgogne egetræsfade, heraf 11% nye.

I glasset er vinen en tand mørkere end dens europæiske søskende, men duftmæssigt virkelig en givende vin. Der er mere støvet med mødding, fersk kød, mejeri, yoghurt, en biodynamisk eller naturewine note, grønne blade, granatæble, jordbær, hindbær, svag eukalyptus, eg, røg, blæk, grafit, kakao og tobak.  Hold da op.

I smagen er der mere bundtræk og kraft end i de to foregående røde Bourgogner … mere modne kirsebær, hindbær, saft og kraft, lidt fennikel, men fortsat med god syrlighed, tydelige tanniner, god vedholdenhed og blød, fin eftersmag.

Forhandles af Vild Med Vin, hvor prisen er 259 kr.

Rating 6/7 

2011 Domaine Pierre Amiot et Fils, Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Combottes, Bourgogne, Frankrig

Vi fortsatte med mer’ Bourgogne … hvorfor ikke havde Flemming måske tænkt? Endda en Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Combottes fra vinhuset Domaine Pierre Amiot et Fils, som jeg tidligere har smagt herlig Bourgogne fra. Sidst var det ikke mindre end Grand Cru vinen Clos de la Roche Grand Cru.

Domaine Pierre Amiot & Fils ligger i Morey-Saint-Denis og har været drevet af Amiot familien i 6 generationer, og i dag er det med brødrene Jean-Louis og Didier i spidsen dog hjulpet af deres fader Pierre Amiot. Jean-Louis står for produktionen i vinkælderen og Didier tager sig af markerne.

Vinhuset har samlet 9 hektar vinmarker, hvor de 8 hektar selv er ejet af familien, mens den sidste hektar er i såkaldt “métayage”, hvilket er en gammel ordning i Bourgogne, hvor en vinbonde dyrker en mark, han ikke selv ejer, og som leje afleverer halvdelen af høsten.

De 9 hektar er fordelt på 40 parceller, 85% af dem i Morey-Saint-Denis og 15% i Gevrey-Chambertin, og derfra laver brødrene 2 almindelige Bourgogne vine, 3 Villages vine, 5 forskellige Premiers Cru og 2 Grand Cru.

Dyrkningen af druerne hos Domaine Amiot er baseret på såkaldt ”integreted farming” og udbyttet pr. hektar holdes nede til 25-35 hektoliter pr. hektar for at prioritere koncentrationen i vinene.

Under vinificeringen er Jean-Louis Amiot tilhænger af, at gribe så lidt som muligt ind i processen … og forsøge at skabe mere delikate end rustikke vine.

Denne enkeltmark 1er Cru Gevrey-Chambertin Les Combottes er lavet med druer, som kommer fra vinstokke, der er mellem 15 og 70 år gamle. Udbyttet ligger på omkring 48 hektoliter pr. hektar og vinen er selvfølgelig lagret på barriques, heraf 33% nye fade.

I glasset overraskes du af vinen … virkelig grumset, ufiltreret og smuk transparent farve. Herligt. Næsen er både medicinskab, nytårskrudt, fyrværkeri, hindbær, jordbær, fennikel, grafit, papkasser og syrlige bolsjer. Sådan … hmmmmm.

I munden fornægter det burgundiske ophav sig ikke, for det er stramt, grønt, præcist, syrlig og livsforlængende elegant. Bevares, fortsat ung med syrlige kirsebær og lidt peber, der brænder en smule i mundhulen, men det smager sgu godt.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 425 kr.

Rating 6/7