Tag-arkiv: 2

Under middel. Det er altså en vin under gennemsnittet. Der er mærkbare mangler og vinen vil typisk være uharmonisk, forkert eller i ubalance. Parker vil typisk rate sådanne vine til 60-69 point.

Vinanmeldelser

2015 Weingut Jakob Scholl Nachf, Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken, Rheingau, Tyskland

2015 Weingut Jakob Scholl Nachf, Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken, Rheingau, TysklandOg lad os da endelig blive på markedspladsen i Rüdesheim … centrum for Tage des Federweißen. Fra en af pladsens vinboder bestilte vi en flaske af denne Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken fra Weingut Jakob Scholl Nachf.

Vinhuset Weingut Jakob Scholl Nachf har siden 1874 drevet værtshuset aka weinbaren Lindenau i Löhrstrasse. Det var Jakob Scholl, som grundlagde værts- og vinhuset ved siden af sit job som både tagdækker og vinmager. Selve Scholl familien kan dokumenteres helt tilbage til 1522 i Rüdesheim.

I dag er det 6. generation i form af Elke og Alexander Scholl, som driver vinhus og vinbaren … baren dog med hjælp fra Christian, Peter og Petra Bachelle-Konz.

Familien har samlet beskedne 1,7 hektar vinmarker, som alle ligger omkring Rüdesheim. Udover den lille produktion af en række vine til deres værtshus og den lille weinprobierstand på markedspladsen, så driver de såmænd også et lille gasthaus med udlejning af lidt værelser.

Der er ingen oplysninger om vinene, så derfor springer jeg da blot hovedkulds ind i mine smagsnoter på denne Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken.

I næsen er det lyse kirsebær med et grønt bid samt lidt sød glühwein og nogle søde egefade. Det virker ærlig talt en smule usammenhængende og ikke specielt indbydende. Smagen er sød og krydret med mørke bær, kantet og næsten off-grid … enhver sammenhæng med elegant, delikat Pinot Noir er svær at finde.

Keeper købte vinen i en af boderne på markedspladsen, men prisen kan jeg ikke huske.

Vinanmeldelse 2/7  
Vinanmeldelser

2016 Weinbau Markus Störzel, Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, Rheingau, Tyskland

2016 Weinbau Markus Störzel, Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, Rheingau, TysklandI en af Rüdesheims mange gårdhaver slog vi os ned og bestilte lidt Riesling. Vi havde ramt en gårdhave tilhørende Weinbau / Weingut Markus Störzel og vinen var en Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett.

Markus Störzel er en af de mange vinproducenter, som overalt i Rüdesheim tilbyder deres vine til tørstige turister og den kategori faldt vi vel egentlig også indunder. Udover at drive sin weinstube med tilhørende gårdhave, så er Markus også en af de små vinproducenter, som på markedspladsen passer en af boderne – en Weinprobierstand der Rüdesheimer Winzer – og der sælger sin vin.

Jobbet med at sælge vin i boderne på markedspladsen går på skift … og typisk er man omkring 4-6 producenter om en bod. Markus Störzel deler bl.a. hans bad med et par andre vinproducenter med samme efternavn … Weingut Adolf Störzel og Weingut Heinz Störzel.

Jeg vil gætte på, at de er brødre, for de ligner i hvert fald alle sammen hinanden ganske tydeligt. Markus Störzel havde faktisk også tjansen denne weekend, men vi var i stedet havnet i hans gårdhave og havde bestilt denne Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett.

Jeg kan ikke finde mange oplysninger om den gode Markus Störzel, hverken om vinhuset, marker, vinene eller andet. Men det er måske godt det samme, for der er på ingen måder tale om store vine … faktisk nærmere tværtimod.

Vi går dermed blot om bord denne Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, som i næsen er overraskende anonym … ikke ret meget at hente udover nogle grønne elementer og lidt estragon.

Smagen er kantede grønne æbler og rigeligt med citronsyre. Der er bare derudaf … ingen intensitet, dybde eller andet, blot stram og utilnærmelig citronsyre. Smager virkelig ikke ret godt.

Serveret i gårdhaven kostede vinen 9€ … svarende til 68 kr.

Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2016 Adega de Borba, Adega de Borba Rosé, Alentejo, Portugal

2016 Adega de Borca, Adega de Borca Rosé, Alentejo, PortugalSidste uge bød på mer’ rosé og selvom jeg på ingen måder er speciel vild med rosé, så går jeg as allways til opgaven uden de mindst fordomme. Denne gang er det en portugisisk vin … Adega de Borba Rosé fra kooperativet Adega Cooperativa de Borba CRL.

Kooperativet holder til i byen Borba i Alentejo regionen i Portugal. Det er grundlagt tilbage i 1955 af 13 driftige vinbønder. Det var nu egentlig lidt af nød, altså grundet økonomiske problemer, at vinbønderne slog pjalterne sammen. De blev dog godt hjulpet af Junta Nacional do Vinho, en statslig organisation, som kontrollerede og rådgav omkring vinproduktion.

Uden denne statslige kontrol og hjælp havde der formentlig ikke have været nogen vinproduktion af betydning i området i dag, selvom områdets geografi nærmest er perfekt til produktion af vin med dets varme somre og kolde, tørre vintre.

Hovederhvervet var ved etableringen primært kornproduktion, og området var i folks bevidsthed også kendt som hele Portugals kornkammer. Der skulle gå næsten 30 år inden forbrugerne fik øjnene op for vinene fra Alentejo.

I dag er Adega Cooperativa de Borba et stort kooperativ, som omfatter ikke mindre end 300 medlemmer, som leverer druer fra deres samlede 2.000 hektar vinmarker i området. 70 % af høsten er røde druer som Amarela, Periquita, Tempranillo og Shiraz.

Store investeringer i produktionsfaciliteter og et massivt fokus på kvalitet har gjort Alentejo til det mest moderne vinområde i Portugal i dag og til en vigtig spiller på det globale vinmarked.

Og det samme kan siges om Adega de Borba, som i dag råder over meget store produktionsfaciliteter fordelt på 2 vinerier, hvor det ene er på 12.000 kvadratmeter og det andet er nyere samt på hele 140.000 kvadratmeter.

Bare i 2011 har kooperativet investeret 12 millioner euro og det betyder også, at kapaciteten i dag er på 1.200 tons druer dagligt, vinifikation af 6.000 tons vin dagligt og med en mulighed for opbevaring af 350.000 hektoliter vin på tanke samt 7.000 paller med vin.

Det er dermed blandt Portugals 10 største vinhuse og kooperativet producerer årligt omkring 12 millioner flasker vin. Det er da alligevel en pæn sjat.

Vinene er fordelt på flere serier, nemlig serierne Galitos, Adega de Borba, Convento da Vila, Rótulo de Cortiça, Montes Claros og Senses. I hver serie laves der typisk 3-7 forskellige vine. Derudover laves der også lidt brandy og likør.

Denne Adega de Borba Rosé er lavet på druesorterne Aragonez og Syrah, men fordelingen i mixet kender jeg ikke. Druerne afstilkes og vinen laves på rustfrie ståltanke med maceration i 12 timer, fermentering ved 15 grader, stabilisering og endelig filtrering inden hurtig flaskning.

Næsen byder på lidt tørhed og virker samtidig nærmest støvet i udtrykket, men så hører det fornuftige også op. Der går nemlig meget jordbærsaftevand i duften. Det gælder egentlig også smagen, hvor sødmen simpelthen er for stor. Man skal lede længe efter syre, selvom der er en svag bitterhed. Men samlet lidt kedelig, neutral og jeg er ikke begejstret.

Forhandles hos Glud Vin, hvor en flaske koster 89 kr.

 Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2010 Terre Nere Campigli Vallone, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Og når vi nu var i de Italienske vine, hvorfor så ikke nuppe en Rosso di Montalcino, som kommer fra et vinhus, som kalder sig Azienda Vitivinicola Terre Nere akaTerre Nere Campigli Vallone.

Vinhuset ligger ved byen Castelnuovo dell’Abate omkring 5 kilometer syd for Montalcino i det skønne Toscana. Det er grundlagt i 1997 af Pasquale Vallone. Han besluttede at genoptage en gammel passion i familien, nemlig fremstilling af vine, så han købte et smukt stykke land i nærheden af Castelnuovo dell’Abate med samlet 3 hektar vinmarker.

I dag har Terre Nere Campigli Vallone dog samlet 15 hektar, hvoraf 10 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso til fremstilling af husets Brunello vine. Det er et familieforetagende, hvor hele familien Vallone deltager i driften med hjælp fra ønologen Valerio Coltellini.

Terre Nere Campigli Vallone anvender kun naturlige produktionsmetoder for at sikre druernes kvalitet. I september bliver druerne høstet, presset og derefter gæret i ståltanke under en kontrolleret temperatur. Vinene gennemgår også en macerationsproces for at udtrække duft, farve og garvesyre. Vinene bliver til sidst lagret i egefade.

Der laves kun 4 vine på Azienda Vitivinicola Terre Nere, nemlig en Ribelle IGT, selvfølgelig denne Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino samt en Brunello di Montalcino Riserva. Den samlede årsproduktion ligger på omkring 70.000 flasker.

Udover vinproduktionen tilbyder familien – i vanlig italiensk stil – også lidt agriturismo, dvs. udlejning af værelser, hvor vinturisterne udover let adgang til køb af vine og kan nyde en storslået udsigt nord mod Siena.

Dennen Rosso di Montalcino er lavet på samme druer, som husets Brunello vine, altså Sangiovese Grosso. Vinstokkene er de yngre … omkring 12 år gamle. Vinen er lavet med 15 dages maceration på rustfrie ståltanke, hvor den også har lagret 6 måneder efterfulgt af 4 måneder på store egefade og 4 måneder på flaske, Årsproduktionen ligger på 30.000 flasker af denne vin.

Imidlertid er 7 års levetid for sådan en bandit lige i overkanten, for duften er meget lukket og moden, alderen fornemmes klart og vinen er da også lidt brun/orange i kanten. Derudover fanges der godt med eg, estragon og en lidt nøddet aroma.

I smagen er vinen også næsten for overmoden og ganske kedelig. Det er blødt med lidt peber, kirsebær, men også lidt kantet og ubalanceret.

Forhandles af Vinparken, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2014 Weingut Marmann-Schneider, Schweicher Annaberg Riesling Kabinett Trocken, Mosel, Tyskland

Lidt vest for Trittenheim ligger byen Schweich, og der finder vi Weingut Marmann-Schneider, der står bag næste vin, denne 2014 Schweicher Annaberg Riesling Kabinett Trocken.

Vinhuset drives af ægteparret Dirk og Rita Marmann og er en sammenlægning af deres familiers respektive vingårde, Weingut Marmann på Dirks side og Weingut Schneider på Ritas side.

Dermed holder vinhuset reelt også til 2 steder og hvis vi først kigger på Marmann familien, så ligger deres vingård i Osann-Monzel mellem Bernkastel-Kues og Wittlich. Den er bygget i 1967 og huser i dag familiens vinkælder og maskinhal.

Marann familien har produceret vin siden 1688. Gamle dokumenter viser, at den respektable Heinrich Marmann, som var søn af dommeren Johann Marmann, allerede dengang producerede vin fra 450 vinstokke tilhørende kurfyrsten i Trier.

I 2001 overtog Dirk Marmann driften fra sine forældre, og har siden stået i spidsen for vingården og efter ægteskabet med Rita Schneider også for de to samlede vingårde.

Schneider familiens vingård ligger i Schweich, en lille by i Mosel omkring 15 kilometer fra Trier. Det er en smuk, gammel vingård, som også i dag fungerer som hovedsæde for familiens virksomhed.

Familien Schneider har drevet vin- og landbrug i byen igennem generationer. Familiens rødder går helt tilbage til de historiske ejendomme Niederprümer Hof – som nu huset et museum – samt Maximiner Hof i Longuich. De opgav dog landbruget midt i 1970’erne og koncentrerede sig om vinproduktion.

Dirk og Rita har fortsat hjælp fra Ritas forældre. Faderen Wendelin Schneider hjælper Dirk med vinproduktionen og moderen Thekla står for vin servering af vine og lidt godt fra køkkenet i husets smagelokale.

Husets marker ligger på skråninger ned mod Mosel floden om med den karakteristiske røde skifer i jorden. Jeg kan ikke se nogle steder, hvor mange hektar, som familien ejer, men de dyrker primært Riesling. Omkring 2/3-dele af markerne er tilplantet med Riesling, men de øvrige druesorter er Rivaner, Dornfelder, Spätburgunder, Kerner og Weißburgunder.

Denne Schweicher Annaberg Riesling Kabinett Trocken er fra druer fra marken Schweicher Annaberg, en af husets centrale marker. Der er ikke mange oplysninger om produktionen, så vi springer i stedet hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Duften er frisk, lidt til den grønne side, men er ellers umiddelbart en smule neutral. Måske en meget let duft af en astronaut is. Jeg synes ellers, at jeg plejer at kunne fange de fleste aromaer … men her er sgu ikk’ meget at komme efter.

Smagsmæssigt er vinen ærligt talt også lidt af en skuffelse … mangler dybde og smag i det hele taget. Det er først ganske friskt, men så kommer der bare ikke mere. Det bliver lidt tyndbenet, vandet og uden den sædvanlige Mosel karakter og intensitet.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 79 kr.

Rating 2/7  

Vinanmeldelser

2013 Estate Argyros, Atlantis, Santorini, Grækenland

Ifølge myten sank den magtfulde ø-stat Atlantis i havet fra den ene dag til den anden. Nu er rester fra den sagnomspundne stat mirakuløst dukket op … eller i hvert fald sidder jeg nu med et glas Atlantis i glasset. Vinen er græsk og kommer fra vinhuset Estate Argyros.

Vinhuset ligger ved Episkopi Gonia Thiras på øen Santorini i det græske øhav. Det er grundlagt tilbage i 1903 af Georgios Argyros. Dengang bestod vingården alene af 5 hektar vinmarker og vinene fra gården blev mest solgt lokalt.

I dag har Estate Argyros samlet 65 hektar marker og drives af 4. generation i form af Matthew Argyros, der allerede er anerkendt som en dygtig vinmager, der forstår at kombinere tradition og nytænkning.

Han får dog fortsat hjælp fra faderen  Yiannis Argyros, der selv som 3. generation overtog driften i 1974. Og sammen er de trofaste mod familiens arv, men også visionære i forhold til udvikling af vinene fra Estate Argyros.

Estate Argyros’ 65 hektar vinmarker ligger orienteret mod øst og sydøst. Jorden i området er vulkansk, og vinstokkene vokser gobelet … altså fritstående. Græskerne kalder det i øvrigt for kouloura.

Argyros familien ejer bl.a. også en af de ældste vinmarker på øen. På den mark er der vinstokke, som er mere end 150 år gamle.  Jordbunden er vulkansk med farver i  grå og sorte farver samt mange sten og klippestykker.

Dyrkning og vinfremstilling hos Estate Argyros baseres kun på de oprindelige sorter fra Santorini, såsom Assyrtiko, Athiri, Aidani, Mandilaria, Mavrathiro, Mavrotragano og Voudomato.

Matthew har taget disse lokale druer under kærlig hånd og skabt vine, som kan begå sig internationalt. Vingården er da også to år i træk kåret til at være blandt de 100 bedste vinproducenter i verden af det engelske vinblad Wine & Spirits.

Denne Atlantis er lavet på 90% Mandilaria og 10% Mavrotragano … et par druesorter, som jeg ikke tidligere er stødt på, men altså lokale sorter. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og har efterfølgende lagret 6 måneder på franske egefade.

I glasset er vinen ikke mørk, som jeg måske – ved ikke hvorfor – havde ventet. Det er ikke helt Pinot Noir lys, men virker umiddelbart, ud fra farven, som en let vin.

Næsen har en sjov krydret frugtnote … noget anderledes end forventet, nærmest sur, syrlig. Ja en slags sur frugt med svag kanel, lidt læder og grape.

Smagsmæssigt … uha en lidt akavet syre, lidt tørhed. Dertil en sødme, som ikke rigtig kan finde sine ben. Frugten virker lidt tynd og ufokuseret og vinen virker lidt flad i smagen … som om syren er for svag til at holde tingene helt på plads.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., men mere beskedne 109,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 2/7    

Vinanmeldelser

2014 Cellier des Dauphins, Blason des Papes Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Ved juletid er der altid fokus på Châteauneuf-du-Pape … og denne kommer ifølge etiketten fra Blason des Papes. Det er nu en sandhed med modifikationer, for det er det store kooperativt og negociantfirma Union des Vignerons Des Côtes du Rhône – også kendt som Cellier des Dauphins, Rhône Terroirs eller Louis Mousset – som står bag vinen.

Kooperativet er oprindeligt grundlagt i det herrens år 1965 af en flok vinavlere, som slog pjalterne sammen og oprettese kooperativet, som de kaldte Union des Vignerons des Caves Coopératives du Sud de la Drôme.

Efter få år tilsluttede en række andre kooperativer sig, bl.a. kooperativer i Nyons, Vinsobres, Saint Maurice, Tulette Nouvelle, Tulette Costebelle og Suze-la-Rousse og samtidig startede man med at lave egne vine fremfor blot at sælge vinen bulk i tanke.

Senere kom der yderligere kooperativer til, således der i dag sammenlagt er samlet 13 kooperativer under navnet Union des Vignerons des Côtes du Rhône. Kooperativet ofte omtales dog ofte som Cellier des Dauphins, som var det mærke/brand, som blev skabt allerede sidst i 1960’erne og samtidig blev mest kendt.

Union des Vignerons des Côtes du Rhône købte i 1996 også det gamle negociantfirma Louis Mousset, som er kendt for en lang række vine, bl.a. almindelige vine fra Rhône, men i særdeleshed vine fra Châteauneuf-du-Pape.

Og det er et kæmpe foretagende, som for de 13 tilhørende kooperativer omfatter over 3.000 medlemmer/vinavlere med samlet mere end 16.000 hektar vinmarker, en årlig produktion på 720.000 hektoliter, 110 fastansatte samt en årlig omsætning på 110 millioner euro. Samlet producerer kooperativet 30% af al vin fra Rhône. WTF?

Union des Vignerons Des Côtes du Rhône holder til i nye bygninger i byen Tulette mellem Bollène og Nyons. Her aftappes og lagres vine fra de fleste af kooperativerne. Den samlede produktionsfacilitet er på ikke mindre end 33.000 kvadratmeter.

Vinene sælges fortrinsvis  via supermarkeder, selvom denne Blason des Papes Châteauneuf-du-Pape imidlertid forhandles via butikker indenfor Vinspecialisten.

Den er altså én af de mange vine fra dette store foretagende … druerne kommer fra en lang række af de tilsluttede vinavlere og vinifikationen sker af en vinmager fra Cellier des Dauphins. Udbyttet holdes nede på maximalt 32 hektoliter pr. hektar og skulle – efter sigende – være dyrket efter økologiske principper, selvom markerne ikke er certificerede.

Størstedelen af blandingen består af Grenache, Syrah og Mourvèdre … derudover er der tilsat en væld af områdets andre tilladte druesorter, hvoraf specielt Terret Noir, Vaccarese og Counoise er specialiteter for området.

Lavet traditionel med gæring på rustfrie ståltanke, hvor der dagligt foretages overpumping efterfulgt af 15 måneders lagring, delvist i cementtanke og delvist på egetræsfade.

I glasset er vinen ikke specielt kraftig og man ville ikke umiddelbart gætte, at det var en Châteauneuf-du-Pape. Aromaerne i vinen er meget beskedne, og der skal virkelig snuses godt igennem for at fange nogle dufte … og i første hug virker vinen derfor meget anonym. Der er dog et lidt støvet udtryk, lidt brombær, meget svag lakrids, meget svag vanilje samt en knivspids urter. Virker lidt fesen i duften.

Smagen er sådan lidt la la … imponerer ikke synderligt. Det er slet ikke, hvad jeg forstår ved Châteauneuf-du-Pape … mangler tæthed, intensitet, kraft og dybde, men har en let frugt, kirsebær, peber, syrlighed og en lidt ucharmerende skæv bitterhed.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 210 kr., men det er alt for dyrt for denne vin. Til samme pris kan du fra samme område fx få den flotte Côtes du Rhône Les Quartz fra Domaine le Clos du Caillou = 100  x bedre.

Rating 2/7 

Vinanmeldelser

2008 Casa Vinicola Botter, Maravigna Biferno Reserva, Molise, Italien

2008 Casa Vinicola Botter, Maravigna Biferno Reserva, Molise, ItalienDenne vin sælges med ord som; forførende dråber af Syditalien og en dejlig vin fra et særdeles interessant område i Italien. Vinen har den store industrielle importør Taster Wine kaldt Maravigna Biferno Reserva og bagetiketten afslører, at den er lavet af R.D.G., som ligger byen Fossalta di Piave i Veneto området.

Imidlertid kommer vinen ikke fra Valpolicella eller andre områder i Veneto, men derimod fra appellationen Biferno, som ligger i det mere ukendte vinområde Molise et godt stykke nede i Italien på østkysten syd for Abruzzo og nord for Apulien. Området er præget af utrolig anonyme og masseproducerede vine … ofte høstes der mere end 300 hektoliter pr. hektar, hvilket jo er omkring 750-1.000% mere end gode italienske kvalitetsproducenter.

Så på den måde kan man jo roligt sige, at vinen kommer fra et spændende område!

Et søgning på internettet afslører, at producenten R.D.G. er lig med Casa Vinicola Botter, som er en stor vinproducent, som laver vine fra mange områder i Italien og samarbejder med en lang række vinavlere over det ganske land. De har også flere andre vine, som har den sjovt formede etiket som denne Maravigna Biferno Reserva.

Casa Vinicola Botter er grundlagt i 1928 af Carlo Botter som et engrosfirma indenfor vin, men først efter 2. verdenskrig begyndte Carlos sønner Arnaldo og Enzo Botter at sælge vin på flasker, men i dag er virksomheden ejet af 3. generation, som selvfølgelig er opkaldt efter grundlæggeren Carlo Botter.

Det store foretagende laver over 10 millioner flasker vin årligt, bl.a. under brands som Botter, Vivolo, Bottero di Cello, Il Palù, Cale, Lunate, Picco del Sole, Tor del Colle, Divici, La di Motte, Gran Passione, Verso og Doppio Passo. Derudover laver de specialproduktioner til bl.a. Danmark som fx denne Maravigna Biferno Reserva.

Den er lavet på 70% Montepulciano, 15% Trebbiano Toscano og 15% Aglianico … og alle druerne skulle være hentet fra marker tæt på floden Biferno, som gennemskærer regionen og samtidig lægger navn til appellationen.

Vinen er lavet med en maceration på 10-12 dage ved kontrolleret temperatur på 25–27 grader. Derefter skulle vinen – efter sigende – ha’ ligger 18 måneder på egefade efterfulgt af 18 måneder på tank inden flaskning og frigivelse.

Nok snak, lad os se, om det virkelig er forførende dråber af Syditalien. Næsen er sød, moden med blommer … men ellers ganske neutral. Dufter faktisk ikke af særligt meget. Smagen er lidt sød, pjasket med lidt røde bær, lidt peber men ikke rigtigt nogen eftersmag. Resten af flasken kommer sgu i maden.

Forhandles flere steder, bl.a. i Vin- & Delikatessehuset, hvor banditten koster 59 kr.

Rating 2/7 

Vinanmeldelser

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienKeeper smed sgu også lidt Amarone på bordet, nemlig denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella fra Cantine Vinea … et firma, som bl.a. tilsyneladende leverer vine til supermarkedskæder samt vinforretninger. Så må vi jo se, om der også er tale om en supermarkeds Amarone.

Bag på flasken står der, at vinen er selected … altså valgt … af den højt respekterede vinmager Paolo Grigolli. Hvad de mener med “valgt”, ja det ved jeg ikke. Søger man lidt på Paolo Grigolli, så kan man bl.a. læse, at han kaldes Mister Amarone, og  bruges som konsulent af flere prestigefyldte vinhuse. Han har bl.a. en fortid som konsulent for det gamle og klassiske vinhus Bertani og derudover er manden bag Trionfo vinene.

Og netop Trionfo vinene er lavet af Cantine Vinea, som også kaldes Cantine Riondo. De to foretagender blev nemlig slået sammen i 2009 efter et større opkøb. De laver vine under navne som netop Tionfo, Palazzo dei Signori, Binazzo, Castelforte, Lunardi, Casa Burti og sikkert mange flere.  Det er alle vine, som bl.a. herhjemme forhandles af SuperBest.

Og dermed lidt et skifte for den gode Paolo Grigolli … fra hæderkronede Bertani til konsumvine fra et kæmpestort og industrielt foretagende. Så det med, at han i dag er konsulent for prestigefyldte vinhuse er måske lidt af en overdrivelse.

For Cantine Vinea/Riondo ejes af Collis Veneto Wine Group, der er et konsortium mellem kooperativerne Colognola ai Colli og Lonigo. Med andre ord … en af de store spillere på det italienske vinmarked.

Collis Veneto Wine Group får deres druer fra ikke mindre en 3.000 vinavlere dækkende ikke mindre end 6.700 hektar vinmarker og en produktion på 110 millioner liter vin hvert år. De ejer 6 kæmpe vinerier samt 3 flaskehuse. Det er sgu et stort foretagende og dermed et kæmpe industrielt foretagende.

Denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella, 5% Molinara og 5% Negrara. Druerne er tørret i omkring 3 måneder, hvorefter vinen er vinificeret og lagret på store egefade i lidt over 2 år.

Næsen er nok lidt som frygtet … rosiner, oxyderede noter, overmodne blommer, figner og gamle egefade. Jeg må indrømme – sorry Keeper – at det slet ikke er mig. Smagen er i samme boldgade med gamle, overmodne blommer, rosiner, stor sødme, fylde og en syre, som ikke har megen rygrad. Smagen er dog klart bedre end duften.

Forhandles i SuperBest, hvor den er set til 169,95 kr., men det er ikke på tilbud … som jo ellers er normen hos supermarkederne.

Rating 2/7 

Vinanmeldelser

2009 San Rustico, Gaso Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2009 San Rustico, Gaso Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienFra sidste sommers besøg på Azienda Vitivinicola San Rustico tog jeg deres topvin Gaso Amarone della Valpolicella Classico med hjem … og hvorfor ikke proppe den op sammen med vinbuddy Jan?

På billedet ser det mørkt ud … og det er nok også meget passende for vinen, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point, men her har vi altså vinen en årgang nyere.

Gaso aka. Riserva Privata Gaso er som nævnt husets topserie og består af 3 vine, en Valpolicella Classico Superiore Ripasso, en Recioto della Valpolicella Classico og denne Amarone della Valpolicella Classico.

San Rustico - Gaso vinene

Amaronen er lavet på 68% Corvina og Corvinone, 27% Rondinella samt 5% Molinara og druerne er tørret på husets tørreloft omkring 3 måneder, hvorved de mister omkring 30% af deres vægt. Derefter presses de tørrede druer og vinificeres med en macerationstid på “længere tid”, som huset selv skriver. Derefter er vinen lagret 36 måneder på egefade og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Men desværre er vinen lidt af en skuffelse. I næsen er det nærmest alene rosiner og portvin … og mig som hader Amaroner, som har denne næse af rosinvand. Øv, satan og sgu. I munden er vinen overmoden og smager mest af portvin med en lidt sprittet side. Ikke noget at skrive hjem om.

Jeg har endda nu prøvet at smage vinen over flere dage for at tjekke, om den måske blev bedre med lidt luft … det gør den imidlertid ikke, så ren nedtur. Vinen var absolut bedre,  da vi smagte den på vingården, men i dag bekræfter den blot nogle af mine fordomme om Amarone.

Købt på til omkring 30-32€, men forhandles herhjemme bl.a. af Risskov Vinlager, hvor prisen er 325 kr.

Rating 2/7