Månedsarkiv: juli 2016

Vinanmeldelser

2015 Weingut Dr. Heger, Oktav Grauburgunder, Baden, Tyskland

2015 Weingut Dr. Heger, Oktav Grauburgunder, Baden, TysklandVinbuddy Gert E er netop hjemvendt efter ferietur i Tyskland og har slæbt bunker af god vin med hjem fra besøg hos en række spændende producenter. Han besøgte bl.a. Weingut Dr. Heger i Ihringen i Kaiserstuhl i Baden området, så da jeg skulle hente lidt bestilte forsyninger fra Huff, så skulle vi da lige smage et par vine, bl.a. et glas af Dr. Hegers Oktav Grauburgunder.

Jeg har tidligere smagt vine fra Dr. Heger slash Weingut Joachim Heger, bl.a. flere af hans Spätburgundere … men aldrig nogle af hans hvidvine, så denne Grauburgunder er således første af slagsen.

Weingut Dr. Heger/Weingut Joachim Hegers vingård er grundlagt i 1935 af landdistrikt lægen Dr. Max Heger. Hans passion for vin kom egentlig fra hans patienter, hvor mange var vinavlere, og da han samtidig lå i et vinmæssigt smørhul i Kaiserstuhl, den sydvestlige spids af Tyskland, så opkøbte han nogle af de bedste marker som Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Fra 1949 til slutningen af firserne var det imidlertid Max’s søn Wolfgang Heger, også kaldt “mimus”, som drev vingården, men i 1981 overtog Wolfgangs søn Joachim Heger imidlertid driften.

Sammen med sin kone Silvia fortsatte Joachim Heger den strenge kvalitetsfilosofi, som hans far og farfar havde startet, men kombinerede det med moderne teknologi, en god portion entusiasme og urokkelig vilje til at producere kun de allerbedste vine.

For at kunne tilfredsstille den enorme efterspørgsel efter hans vine, grundlagde Joachim Heger i 1986 også Weinhaus Joachim Heger, og han har løbende udviklet produktionen med tilkøb af nye marker, ligesom der købes druer fra andre højt kvalificerede, ambitiøse vinavlere i området.

Og vinene markedsføres altså enten fra Weingut Dr. Heger eller fra Weingut Joachim Heger, selvom de reelt kommer fra samme vinkælder.

I 1997 tilkøbte Heger også vingården Fischer i nabobyen Nimburg-Bottingen. Dermed har Heger i alt omkring 26 hektar vinmarker, som primært består af Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder, Silvaner, Spätburgunder, men også andre sorter som fx Muscat, Scheurebe og Gewürztraminer trives fint her. Årsproduktionen ligger på omkring 150.000 flasker vin.

I 1998 blev Joachim Heger udråbt som “Shooting Star of the Year” på grund af hans højt beundrede hvidvine.

Joachim Heger blev også i 20013 tildelt titlen Winzer des Jahres af Gault Millau og chefredaktøren Joel Payne skrev om Joachim Heger; “Han har fra sin vingård i årtier produceret absolut top kvalitet inden for de hvide vin fra de fantastiske marker Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Her har vi dog ikke en enkeltmarksvin, men en vin i serien Oktav, som Joachim har opkaldt efter udtrykket fra musikken, hvor en oktav er et interval eller rækkefølge af 8 toner. Det skal signalere, at der er tale om afbalancerede og elegante vine. Vinene i Oktav serien er typisk vine på forskellige druesorter … og her altså Heger almindelige Grauburgunder.

Druerne til vinene i Oktav serien kommer både fra marker i Kaiserstuhl samt Tunibergs, alle marker i terrasser og er lavet på rustfrie ståltanke som tørre vine med under 3,0 gram sukker pr. liter … endda ofte under 1,0 gram sukker.

Næsen er sådan meget tæt, saftig, våd med gule æbler, abrikos, valnødder, citrus, blomster, lidt urter … rosmarin? Vi startede med at drikke et glas, hvor temperaturen måske lige var et par grader for høj, men hurtig afkøling hjalp faktisk på duften … og der kom simpelthen flere aromaer, da temperaturen kom et par grader ned. Det havde jeg måske ikke lige ventet, men det er sgu et faktum. Det viser også bare vigtigheden af, at servere en vin ved den rigtige temperatur.

Smagen er lidt som duften … sådan meget saftig, letkrydret og ellers blød, rund og cremet. Der er egentligt en god friskhed i vinen, selvom syren er blid, rund og selvom vinen egentlig giver et tæt og sådan nærmest rundt indtryk.

Købt på vingården, hvor prisen er 10,30€ … eller omkring 78 kr.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

2014 Le Sot de L´Ange, La Couture Rosé, Loire, Frankrig

2014 Le Sot de L´Ange, La Couture Rosé, Loire, FrankrigDet siges, at man om sommeren skal drikke rosé … men det er fucking svært, når vejret er så elendigt. Men jeg gør sgu alligevel forsøges med en flaske rosé … det som de fleste danskere kalder terrassevin. Men denne La Couture Rosé fra The Fool of Angels, englens nar a.k.a. Let Sot de L’Ange er imidlertid mere en blot en terrassevin.

Vi er tilbage hos vinhuset, som jeg skrev om forleden og faktisk igen en vin på den lokale drue Grolleau, der her netop er lavet til rosé. Druen som jo ellers er opkaldt efter kragen … og er sort som en brøndgravers røv, hvis den laves til rødvin. Pardon my french. Derudover skulle der efter sigende også være en lille smule Chenin Blanc blandet i, hvilket dog ikke fremgår af etiketten.

Vinen hedder Grolleau de Cinq-Mars La Couture Rosé og druerne kommer fra parcellen Cinq-Mars, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1954. Det er selvfølgelig 100% biodynamisk.

Lad os – som illustrativt vist på etiketten – bare springe ud i mine smagsnoter.  I næsen er der jord, lidt Kongen af Danmark bolsjer, let anis samt en smule natron eller bikarbonat, som det jo også kaldes. I munden er vinen virkelig frisk, syrlig med rød frugt, ribs samt lidt jernagtige slash mineralske noter.

Herligt … og nu lister jeg sgu ind igen. Der bliver – fanden og sgu – for koldt her på terrassen. Bvrrrrrrr.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 115 kr.

Rating 4/7   thumbthumbthumbthumb

Vinanmeldelser

2012 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Samt & Seide, Carnuntum, Østrig

2012 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Samt & Seide, Carnuntum, ØstrigJeg lovede for nogle dage siden mig selv, at jeg ville drikke mere Blaufränkisch … og jeg er meget dedikeret i at overholde løfter. En romantisk middag på Bistroteket med fruen gav muligheden for at bestille netop en Blaufränkisch, nemlig denne Blaufränkisch Samt & Seide fra vinhuset Muhr-Niepoort til den hovedret, som Bistroteket kalder oksen … for tiden betyder det onglet med svampecreme, blomkål samt glace med marv.

Niepoort er et navn, som de fleste forbinder med specielt portvine men også fantastiske hvidvine, rosévine og rødvine fra Portugal, men jeg havde ikke forestillet mig, at det portugisiske portvinshus var indblandet i dette østrigske foretagende. Ikke desto mindre er Muhr-Niepoort netop et samarbejde mellem Dirk Niepoort og den smukke Dorli Muhr.

Dirk eller helt præcis Eduard Dirk Niepoort er 5. generation i det portugisiske portvinshus, som er grundlagt tilbage i 1842. Han trådte ind i det store familieforetagende i 1987 efter en uddannelse indenfor økonomi på St. Gallen i Schweiz. Dengang producerede Niepoort kun portvin, men det første Dirk gjorde var sammen med faderen Rolf Niepoort at købe to nærliggende vingårde Quinta de Nápoles og Quinta do Carril.

Derefter begyndte han at producere almindelig vine og tiltrak sig stor opmærksomhed med vinene, idet området ikke tidligere havde haft et omdømme for andet end portvine. Og lige siden har Niepoort udvidet deres aktiviteter, således de udover vingården i Duero i Portugal også – med Niepoort Projectos – er med i en lang række andre vingårde rundt om i verdenen.

De er således med i Niepoort & Sadie, Cape Charme og Cape Fortified i Sydafrika, vinen DoDa sammen med Alvaro de Castro i Dão regionen, vinen OmLet fra Douro sammen med den spanske vinmager Telmo Rodriguez; vinen Ultreia i Douro samt projektet Raúl Perez & Niepoort i Bierzo i Spanien sammen med den en anden spansk vinmager Raúl Perez, Equipo Navazos & Niepoort i Malaga i Spanien og endelig projektet Muhr-Niepoort i Østrig.

Onglet med svampecreme blomlkål glace med marv
Oksen på Bistroteket bestod i denne uge af onglet, som også kaldes onglet de boeuf, nyretapper eller hanger steak. Udskæringen sider lige ved mørbradenden og er den muskel nyreene sidder i. Smagen i kødet er meget intens og her blev den serveret ovenpå en svampecreme med blomkål, sprødstegte løgringe? Derudover en glace med marv og ovenpå dekoreret med små rødkløvere.

Muhr-Niepoort er grundlagt i 2002 i et samarbejde mellem Dirk Niepoort samt Dorli Muhr. Dorli var grundlægger og leder … Geschäftsführerin af markedsføringsfirmaet Wine&Partners og havde bl.a. også arvet nogle små marker i Prellenkirchen. Ved et besøg i området faldt Dirk for området … men specielt marken Spitzerberg og dens historie og så samtidig potentialet for vine på Blaufränkisch, som han – bortset fra Pinot Noir – så som den mest elegante sort i verden.

Spitzerberg marken, hvis skråninger, jordbunde og klima giver minder om Bourgogne, havde for hundrede år siden været blandt Østrigs mest berømte marker, men var siden blevet glemt. Dirk og Dorli aka dobbelt DD blev hurtigt enige om, at dér skulle de lave vine sammen og det blev til et officielt samarbejde. Siden har parret investeret i flere hektar på Spitzerberg med mere end 30 år gamle Blaufränkisch vinstokke, og marken er godt på vej til at få sit gamle ry tilbage.

De første vine fra Muhr-Niepoor kom på markedet i 2004 og i dag laver de en række vine, primært på Blaufränkisch, men også et par hvide på henholdsvis Chardonnay, Riesling samt Grüner Veltliner. Derudover har det vist sig, at Carnuntums terroirs også er uhyre lovende for Syrah. I 2009 fik vingårdens rene Syrah fra Spitzerberg sit gennembrud: Gault Millau udråbte vinen for den 5. bedste rødvin i hele Østrig.

Denne Blaufränkisch Samt & Seide er som de øvrige vine lavet med fodtrædning inden gæring i åbne træfade og lagring i 2 år på gamle træfade. Frem til årgang 2011 hed vinen Blaufränkisch Carnuntum, men nu altså Blaufränkisch Samt & Seide. Samt & Seide betyder fløjl og silke, og så må vi jo se, om det også er tilfældet.

Næsen er utrolig behagelig med blåbær i kombination med syrlige kirsebær, meget tæt frugt, blæk, eg eller egefade, sødme, flæsk, krydderier og lakrids. I munden er vinen virkelig blød, fyldig, let pebret, tør med kirsebær, blommer samt en meget blød syre. Der er en vis lethed over vinen, og det er virkelig dejlig vin. Godt valg.

Forhandles af Atomwine, hvor prisen er 125 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2015 Le Sot de L´Ange, Sottise Rouge, Loire, Frankrig

2015 Le Sot de L´Ange, Sottise Rouge, Loire, FrankrigFra Sexsymbol til en pornorød … og fortsat fra englens nar, vinhuset Le Sot de L´Ange. Det er såmænd vinen Sottise i den røde udgave, som jeg snakker om. Og den er ikke bare almindelig rød, men porno- og kirsebærrød, let klar og nærmest gennemsigtig som en rosé på svirretur.

Og så kommer den med en herlig etiket, hvor en velklædt kanin både kysser og omfavner en flaske Sottise fra Le Sot de L´Ange. Så ka’ man sgu snakke om vilde kaniner.

Den vilde etiket er tegnet af tegneren Georges Boissier fra Terreur Graphique. Han har nemlig designet en hel række vinetiketter til Le Sot de L´Ange 2015 kollektion. Hmmmm …. kollektion lyder sgu som et helt modefirma, men så i hvert fald til Quentins vine fra 2015. Og det omfatter både etiketterne samt nye typer propper.

Denne Sottise Rouge er et blend på druerne Gamay og Grolleau. Gamay kender vi jo fra Beaujolais vinene, mens Grolleau er mere ukendt i Danmark. Druen kaldes også Grolleau Noir og er en lokal drue i Loire.

Den har fået sit navn afledt af det franske ord grolle, som betyder krage. Druen har nemlig dybsorte bær og giver vine, som er sorte som kragen, hvorfor druen også oftest anvendes til rosévin. Vine på Grolleau har en tendens til at have lavt indhold af alkohol, men en relativ høj surhedsgrad.

I denne vin har druen imidlertid ikke nået at give et dybsort farve … nærmere tværtimod, hvorfor macerationen nok har været forholdsvis kort. Det er selvfølgelig fuldstændig biodynamisk, ufiltreret, gæret helt ud og helt uden tilsætningsstoffer.

Duften er let animalsk, rustik med grønne vinblade, ribs, kirsebær, granatæbler, grafit, let blyant, let peber, urter, et svagt gæret udtryk, lakridsrod, tørhed og en vis lethed. Martin fra Extra Brut siger selv lidt rå kanter, og det giver total mening, men på et let facon.

I smagen går letheden igen, virkelig læskende og på grænsen til vandet vin. Der er jern, frugtsten, mineraler, meget ren og rød frugt, tørhed og syrlighed. Rå, let og lige ud … eller u’, som de siger i Ålborg. Jeg er sgu ret vild med den. Kør.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 110 kr.

Rating 4,5/7  thumbthumbthumbthumbhalf_thumb

Vinanmeldelser

2014 Le Sot de L´Ange, Chenin Sec Symbole, Loire, Frankrig

2014 Le Sot de L´Ange, Chenin Sec Symbole, Loire, FrankrigFra mit seneste indkøb fra Extra Brut Vinimports tætpakkede lager slash ophobning af flasker fandt jeg fredag aften denne flaske Chenin Sec Symbole … rolig nu, der står ikke sexsymbol, selvom det såmænd er en lille sexet hvidvin. Den kommer fra et lille spændende vinhus, som hedder Le Sot de L´Ange, som ligger i den lille by Azay-le-Rideau lige ved floden L’Indre mellem Montlouis og Chinon i Touraine i Loire.

Le Sot de L’Ange – som vel kan oversættes til englens nar – drives af den unge Quentin Bourse, som i 2013 overtog vingården efter en ven. Før det havde Quentin arbejdet med vin rundt om i Frankrig, bl.a. 6 måneder hos det berømte Bourgognehus Domaine Huet i Vouvray.

Imidlertid er Quentin ikke en nar … men derimod en fanatisk, talentfuld, innovativ og hårdtarbejdende vinbonde. Han har en ubarmhjertig arbejdsmoral og driver hans 12 hektar vinmarker fuldstændig biodynamisk, hvilket faktisk har været gældende for alle Quetins marker de seneste 10 år … altså lang tid inden han selv overtog vingården.

Markerne er primært tilplantet med de klassiske, lokale sorter og jorden består af tør lerjord, som nærmest kan knækkes og hvide flintesten … i smuk kontrast til de lange rækker af grønne vinplanter. Og hos Le Sot de L´Ange sker alt med håndkraft og så naturligt som muligt. Quentin begrænser således brugen af svovl, idet der slet ingen svovl tilføjes i de røde og alene et lille touch i de hvide.

Arbejdet i vinkælderen er i det hele taget præget af klassiske dyder, eftertænksomhed og perfektionistisk tilgang til vinproduktionen. Således bliver alle druerne omhyggeligt sorteret fire gange, inden de i hele klaser gærer med druernes naturlige gær … en langsom og blid proces på omkring 4-5 timer. Derefter lager vinen enten på ståltanke, neutrale barriques eller lerkrukker, såkaldte amphoraer, afhængigt af cuvéen,

Han deler i øvrigt vinkælder med Pascal Pibaleau … en anden old-school vinproducent fra området.

Nå, men her har vi altså Chenin Sec Symbole … i øvrigt med en herlig etiket. Den er selvfølgelig 100% Chenin Blanc og alle druer er høstet ved håndkradt. Vinen er ufiltreret men ikke uklar og gæret helt ud, lagret på små fade. Der er tilsat en knivspids svovl inden flaskning.

Næsen pirres først af lidt syrlighed … grønne og umodne æbler … den slags, som man ikke sætter tænderne i uden at gyse et kort øjeblik. Derudover er der lidt frugtsten, blomsterstøv, smørfedme og honningmelon.

Smagen er faktisk mere syrlig end næsen … den er grøn, frisk og syrlig, men den syrlige side bliver aldrig for meget, selvom den hele tiden er tilstede med lidt bitterhed, lethed og lemon. Konen siger, at den mangler lidt sødme … og hun har altid ret … selv når hun ikke har ret. Det har hun nu ikke her, for det er en dejlig, frisk Chenin Blanc.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 135 kr.

Rating 4,5/7   thumbthumbthumbthumbhalf_thumb

Vinanmeldelser

2012 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2012 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienTirsdagsvinklubben på jobbet var denne uge flyttet til onsdag … fint for mig. Vinen var en gammel kending, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo.

Det er historisk og stort vinhus, som jeg tidligere har smagt en del vine fra, bl.a. til en decideret Marchesi di Barolo smagning, som blev forestået af Alvise Lunardi, som til dagligt er eksportchef hos det gamle vinhus.

Vinhuset ligger i Barolo by og ejer 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo. Samlet kontrollerer Marchesi di Barolo omkring 120 hektar vinmarker og producerer vine fra alle de lokale druesorter, som findes i Langhe, Roero og Monferrato.

Husets historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Dette foretagende blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina, og det er denne familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Vingården ligger fortsat med en storslået udsigt over Marquis Fallettis Barolo slot, som også – sammen med slottet Serralunga – er flot gengivet på vinetiketterne fra Marchesi di Barolo.

I dag er det Anna og Ernesto Abbona, 5. generation af Abbona-familien, som driver Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo.

Jordbundssammensætningerne er i de lavere dele af Piemonte ret specielle, og stilen i Marchesi di Barolos vine afspejler klart familiens målsætning om at overføre disse unikke terroirudtryk til de forskellige vintyper, så de typiske udtryk af lokale vine bibeholdes.

Denne almindelige Barbaresco fra Marchesi di Barolo har jeg tidligere smagt i både årgang 2009 og 2010. Den er selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo, og vinen er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges af et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

Duften er violer, godt parfumeret … virkelig lækker aroma, virker meget let med jordbær, blæk, mynte, mejeri og syrlige noter, men virker allerede i duften langt mere kompleks og elegant end både 2009’eren og 2010’eren.

Smagen er frisk, let og mild med lyserøde frugter, hindbær, kirsebær, let syre, lidt peber og tanniner, som er tydelige … men slet ikke dominerende, Men jo mere luft du giver vinen i munden … jo tydeligere bliver det italienske syreaftryk. Sådan skal det være. Den er slet ikke så flad i udtrykket som 2009’eren og 2010’eren. Der er langt mere balance mellem frugt og syre.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 235 kr.

Rating 4,5/7   thumbthumbthumbthumbhalf_thumb

Vinanmeldelser

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, Italien

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, ItalienJeg var forleden forbi importøren Extra Brut Vinimport for at købe lidt nye forsyninger … bl.a. fra nogle af de nye huse, som Martin har fået i sin stald. Der smagte jeg en rest af en flaske Le Mani fra netop et af disse nye vinhuse, Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole, åbnet for 3 dage tidligere, men fortsat frisk og læskende … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Fondo Bozzole ligger på adressen Via Bozzole 12 omkring 2 kilometer øst for den lille by Poggio Rusco i Mantova området. Og hvor er så det? Ja, det er i Lombardiet … men det absolut østligste hjørne af Lombardiet og dermed faktisk syd for Veneto og endda lidt øst for Gardasøen … bare lidt længere mod syd.

Selvom Lombardiet ligger lige mellem Piemonte og Veneto, så er det ikke så tit, at vi støder ind i vine fra Lombardiet herhjemme og det skyldes måske, at det er en lille vinregion, hvor det meste vin afsættes i Milano. Derfor ses vinene fra Lombardiet sjældent uden for Italien, selvom de i Lombardiet faktisk producerer rigtig gode mousserende vine.

Der produceres bl.a. god Lambrusco, som man jo ellers mest forbinder med området Emilia-Romagna. Men Fondo Bozzolo ligger netop i appellationen Lambrusco Mantovano – også kaldet Oltre Po Mantovano – i Lombardiet, og det er faktiske eneste sted udenfor Emilia-Romagna, at der produceres ægte Lambrusco. Vinhuset er også – som de selv skriver det – et Agricola Vitivinicola Biologica e produciamo Lambrusco Mantovano DOP, Spumante Rosè & Trebbiano IGP.

Fondo Bozzole drives af de to unge brødre Franco og Mario Accorsi. De er et par rigtige bonderøve … i ordets bedste betydning. De overtog gården ved Poggio Rusco fra deres bedstefar Ezio i 2007. Bedstefaderen havde haft lidt frugttræer, lidt køer … og producerede også lidt ost til det lokale marked.

Brødrene satsede imidlertid mere på frugttræerne … lokale sorter af æbler og pærer, men også på produktion af vin og i starten primært Lambrusco, men mousserende vine med lidt kant. For udover at være et par bonderøve, så er de også øko-flippere … eller i hvert fald bevidste om, at vinen skal laves så naturligt som muligt.

Driften er derfor økologisk, og de arbejder derudover med begrænset udbytte, naturlig fermentering samt begrænset tilførsel af svovl. Deres marker er fordelt på en del parceller, hvor jorden har ler, kalksten samt grus og sandaflejringer fra den nærliggende flod Po mod nord.

Brødrene laver 5 vine, nemlig 2 Lambrusco’er …. for det hedder vel ikke Lambruskøer? Det er vinene Incantabiss og Giano, en Spumante Rosato, som hedder Cocai samt to almindelige vine, den hvide Foxi samt denne røde Le Mani … som i øvrigt betyder hænderne … meget illustrativt vist på etiketten.

Le Mani er lavet første gang i 2013 … det må formentlig så være årgang 2012. Navnet med hænderne er valgt for at hylde håndværket, at det er hænderne, som med lidenskab beskærer, høster, producerer … i det hele taget er vinmagerens værktøj i hele processen.

Vinen er lavet på samme druer som Lambrusco’en, og det betyde her de to druesorter Lambrusco Maestri og Lambrusco Salamino. Vinen er lavet på ståltanke og har slet ikke lagret på egefade, men derimod et år i ståltanke og 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Martin siger selv, at næsen er Lambrusco … og jeg skal ikke modsige ham. Der er sådan en lidt sur/sød duft. Læg der oven i et landligt udtryk, en buket vilde markblomsters, et kandiseret æble, lidt jordbær, blåbær og et strejf mentol.

I munden er vinen meget drikkevenlig … vi er ovre i juicestilen, en venlig hverdagsvin med lakrids, krydderier, en sød gennemgående note samt en syre, som egentlig er ganske indtagende og charmerende. I eftersmagen er der også svage syrlige elementer … så sammenlagt en ganske spændende vin. Lige en vin til bordet på en italiensk café i en lille bondeby sammen med Mamas hjemmelavede lasagne … eller måske et par bløde, udflydende oste. Bingo.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 95 kr.

Rating 4,5/7   half_thumb

Vinanmeldelser

2013 Weingut Altenkirch, Lorcher Schlossberg Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2013 Weingut Altenkirch, Lorcher Schlossberg Riesling Trocken, Rheingau, TysklandWeekenden bød også på lidt vin … en enkelt flaske Lorcher Schlossberg Riesling Trocken fra Weingut Altenkirch, som ligger lige ved breden af Rhinen i den lille by Lorch i Rheingau.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1826 af  Friedrich Altenkirch for at sikre forsyning af vine til det prestigefyldte Hotel Zum Schwan. Og da den tyske kejser under et ophold i Rheingau boede på hotel og roste vinene fra Freidrich Altenkirch fik vingården sit gennembrud. Den blev udråbt som officiel leverandør til kejseren.

I 1935 blev vinhuset imidlertid solgt til advokat Dr. Franz Breuer, som efterfølgende har koncentreret sig om at lave Riesling og har udvidet markerne yderligere. Det er i dag Franz’ datter Franziska Breuer-Hadwiger, som driver vinhuset, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på den ansatte vinmager Jasper Bruysten.

Huset ligger ved et af de smalleste steder af Rhinen, hvor markerne er ekstremt stejle med 60% stigning. Huset har samlet 15 hektar stejle skråninger, hvor Riesling fylder omkring 80% og resten er Spätburgunder, Weißburgunder, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer. Jorden er præget af mineralsk skifer og kvartsit  … helt perfekt for Riesling.

Vinene fremstilles i 3 gamle, historiske og hvælvede vinkældre, som hugget hundrede meter dybt i klippen. Vinhuset har dog moderne udstyr til vinfikationen, således de kan sikre bedst muligt aftryk af områdets specielle terrior. 

Denne  Lorcher Schlossberg Riesling Trocken er selvfølgelig – som navnet fortæller (på den måde er tyskerne meget fornuftige) – lavet på druer fra marken Schlossberg ved Lorch. Lavet på rustfrie ståltanke og uden lagring af nogen slags.

Duften er meget ren æbler … masser af æbler, en smule modne pærer giver lidt sødme sammen med græs, citrus og måske også en smule kalk, Smagen er også tons af grønne æbler .. vi snakker nærmest Rynkeby Æblejuice på syretrip. Virkelig syrlig æblejuice … men så egentlig heller ikke så meget mere.

Købt i Tyskland til 15,50€ … eller omkring 115 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2011 Ferraton Père & Fils, Ermitage Les Dionnières, Rhône, Frankrig

2011 Ferraton Père & Fils, Ermitage Les Dionnières, Rhône, FrankrigGert E’s monstrøse vinaften blev afsluttet med Hermitage i form af denne Ermitage Les Dionnières fra vinhuset Ferraton Père & Fils, som holder til nede ved Rhône floden i byen Tain l’Hermitage

Vinhuset er grundlagt af Jean Orëns Ferraton i 1946, og dengang havde vinhuset alene 3 hektar vinmarker i Hermitage. I dag drives vinhuset dog af 2. generation i form af sønnen Michel Ferraton, selvom dennes søn Samuel Ferraton – og dermed 3. generation – var ved at overtage.

Samuel blev dog alvorlig sået i en motorcykelulykke, så Michel må fortsat stå for driften, hvilket dog sker i samarbejde med et hold af ønologer, bl.a.  den dygtige ansvarlige vinmager Damien Brisset.

Vinene fra Ferraton Père & Fils bliver produceret ud fra traditionelle vindyrkningsmetoder men med nye og innovative ideer.  Da Michel er venner med Michel Chapoutier, så har han rådgivet vinhuset med yderligere knowhow. De to venner indgik i 1998 et samarbejde, hvor de omlagde produktionen til først økologisk og senere biodynamisk drift.

Vinhuset har selv 15 hektar vinmarker, som ligger i Hermitage, Crozes-Hermitage og Saint-Joseph, men derudover fungerer huset også som negociantvirksomhed og laver vine fra købte druer fra Crozes-Hermitage, St. Joesph, Côte-Rôtie, Condrieu, Cornas, Châteauneuf-du-Pape, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu og Tavel.

I Hermitage ejer Ferraton Père & Fils parceller på markerne Le Méal, Les Dionnières, Le Reverdy og Les Miaux. På Les Dionnières, som leverer druer til denne vin, er vinstokkene 35 år.

Det er selvfølgelig ren Syrah og lavet med maceration i betontanke for hele 4 uger, hvorefter vinen er lagret på egefade, heraf 30% nye i mellem 14-18 måneder afhængig af årgangen.

Duftmæssigt en mørk Jern-Henrik af bedste skuffe. Duften er dyb og mørk fadfedme, sødme, solbær, blæk, baconfedt, sød engelsk lakrids og krydderier. Smagen er mørkerøde bær, lette blommer, solbær, blød syre og bløde tanniner, let peber, kaffe og chokolade. En rigtig herrevin og et perfekt punktum for en dejlig aften.

Forhandles hos dkWineImport, hvor prisen er 450 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

Vinanmeldelser

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, Italien

1 kommentar

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, ItalienAftenens store overraskelse var denne Barolo Dagromis fra det legendariske vinhus Angelo Gaja … ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter… en levende legende.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for Kongen af Piemonte og har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1859 af Angelos oldefar Giovanni Gaja, hvis familie havde emigreret fra Spanien i 1600-tallet. I det nye land lavede Giovanni vin og åbnede et værtshus i Barbaresco, hvor han kunne servere sine vine sammen med et måltid mad. Senere fik han også en ordre med at levere vine til den italienske hær.

I 1937 satte Gaja for første gang deres navn med store røde bogstaver på etiketterne, og fik både før og efter 2. verdenskrig tilkøbt yderligere marker for både at hæve kvaliteten og kvantiteten af husets vine. Det var nu imidlertid Giovannis moder Clotilda Rey, der påvirkede sønnen til at hæve priserne for vinene … for at sikre prestigen ved vinene.

Angelo Gaja begyndte sin karriere hos Gaja i 1961 som ung 21-årig nyudannet ønolog fra Enological Institut i Alba og Montpellier i Frankrig med en universitetsuddannelse indenfor økonomi fra University of Turin. På det tidspunkt var der alene omkring 100 vinproducenter i  Barbaresco og Barolo. Gaja var allerede dengang en stor vingård med betydelige marker ved Barbaresco.

Angelos far havde dog samme besluttet udelukkende at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbaresco-området, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo.

Efter flere rejser til Frankrig – og tvister med sin far – indførte Angelo Gaja flere nye metoder og revolutionerede vinfremstillingen af Nebbiolovinene.

Fra 1961 begyndte de første eksperimenter med grøn høst, hvor udbyttet blev reduceret fra omkring 75/80 hektoliter pr. hektar til 35 hektoliter pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.

Han indførte også malolatisk gæring og brug af franske barriques, andre flasketyper og længere korkpropper. Der blev også – igen til faderen utilfredshed – investeret i moderne temperaturstyrede ståltanke og derudover blev der også plantet flere franske druersorter.

Der blev investeret i yderligere marker, og bl.a. blev Darmagi vinmarken i Barbaresco, en førsteklasses Nebbiolo mark, tilplantet med Cabernet Sauvignon. Gaja erklærede, at det ikke skyldes hans kærlighed til Cabernet Sauvignon, men ud fra en fast overbevisning om, at der kunne laves stor Cabernet, som lagret i barriques, kunne bevise, at Italien var i stand til at lave verdensklasse vine, som også kunne åbne verdenens øjne for hans vine på de lokale druer.

Og Gajas omdømme steg løbende i løbet af årene, bl.a. på grund af en kompromisløs  tilgang til kvaliteten af vinene fra Gaja, fx nægtede han i af sælge 12.000 kasser af hans 1984 Barbaresco under eget navn og solgte det i stedet bulk. Og hans status steg også løbende og hans 1985 Barbaresco blev af Wine Spectator kåret som den bedste vin nogensinde lavet i Italien og har året kåret Angelo som Man of Year. I den italienske vinbibel Gambero Rosso er Gaja den eneste producent med 5 stjerner og således i en kategori for sig selv.

Gaja er modernist, men i modsætning til andre modernister, så begrænser Gaja anvendelsen af ny eg. Han gærer dog vinene i op til 30 dage i stedet for den gammeldags måde med 5 dages ferminering. Selvom Gaja anvender barriques med en tredjedel ny eg, så lagrer vinene færdig i store, traditionelle 10-100 hektoliter fade, hvor nogle af dem er 80-120 år gamle.

Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Efterfølgende er der dog opkøbt yderligere marker i Barolo efterfølgende, bl.a.  Barolo Sperss.

I dag har Angelo Gaja omkring 100 hektar vinmarker i Piemonte, men har også siden 1994 produceret vine i Toscana med købet af vingårdene Pieve Santa Restituta i Montalcino og Ca’ Marcanda i Bolgheri, men det er en helt anden historie. Den kan i læse om i mit blogindlæg om vinen Ca’ Marcanda di Gaja Promis.

De 100 hektar i Piemonte er fordelt på ikke mindre en 42 parceller, bl.a. marker som Costa Russi, Sorì Tildìn og Sorì San Lorenzo i Barbaresco og Sperss, Conteisa Cerequio og Dagromis i Barolo samt Darmagi, Sito Moresco og Alteni di Brassica, blot for at nævne nogle få.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet. Men det er specielt Gaia Gaja, som efterhånden er ved at overtage roret i familieforetagendet, selvom Angelo – som nu er over 70 år – fortsat deltager i driften.

Nå, men her har vi altså en Barolo fra Gaja … fra marker Dagromis. Dagromis er lavet af druer fra de marker, som Angelo Gaja i 1995 købte af familien Gromis. Dagromis betyder, på den lokale dialekt hjemme hos familien Gromis, og vinen er lavet på druer fra 2 gamle vinmarker, nemlig Dagromis i La Morra samt en mark ved Serralunga op ad Sperss vinmarken.

Vinificeringen foregår i Gajas vinkælder i Barbaresco. Gæringen foregår med druernes egen gær på temperaturregulerede ståltanke og varer i 3 uger. Efter en 100% malolaktisk gæring bliver vinen først modnet i 12 måneder på barriques, hvoraf de 50% er fra Allier i Frankrig og 50% fra andre lande i Europa. Omkring 30% af disse fade er nye og resten 1 til 2 år gamle. Derefter bliver vinen yderligere modnet i 12 måneder på store klassiske træfade på 20-30 hektoliter.

Næsen er let animalsk, med lyse bær, sure kirsebær, granatæbler,  tranebør, blæk, violer, rosenblade, champignon, tobak, italiensk grønhed, egetræ, læder, lakrids samt en lille bolsjesødme.

I munden … hold nu op, hvor er der stor tørhed. Det er syrligt, Nebbiolo surhed, kyssemund syrligt og vinen nærmest tørrer munden totalt ud og sætter sig på tænderne. Der er blyanter, lakridsen kommer rullende … flot balance og en sindssyg lang eftersmag. Klasse fornægter sig ikke, men 5-10 år i kælderen vil helt sikkert klæde den.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 375 kr. og det er – tro det eller ej – faktisk billigt for denne vin, idet priserne normalt ligger 100-200 kr. højere … så kig dig for.

Rating 6/7