Vinanmeldelser

2008 Tenuta Castelbuono, Sassogrande Sagrantino di Montefalco, Umbrien, Italien

3 kommentarer

2008 Tenuta Castelbuono, Sassogrande Sagrantino di Montefalco, Umbrien, Italien Tys tys, meget hemmeligt!!! Vinspecialisten skriver selv om denne vin; “Vi kan pga. specielle omstændigheder ikke oplyse nærmere om, hvilket vinhus der står bag vinen … blot fortælle, at vinen i denne flaske normalt sælges til over 200 kr. pr. flaske”.

Og der er også tale om lidt at et røverkøb, for denne vin smager bare rigtigt, rigtigt dejligt.

Mit bud efter 2 sekunder på nettet er imidlertid, at det er vinhuset Tenuta Castelbuono, som står bag vinen. Jeg har skrevet om dette vinhus i et tidligere indlæg, nemlig i en anmeldelse af deres Montefalco Rosso DOC, som jeg smagte på Restaurant Miro for et par måneder siden. Den var i øvrigt også fra Vinspecialisten, så på den måde passer pengene.

Denne Sassogrande er lavet på 100% Sagrantino, som jo primært dyrkes i Umbrien, hvor den giver mørke og alkoholrige vine. Den har sin egen DOCG status; Montefalco Sagrantino, som den opnåede i 1991 og som kræver brug af 100% Sagrantino og hele 29 måneder lagring før frigivelsen, hvilket også giver vine på Sagrantino en fremragende lagerholdbarhed.

Sagrantino dyrkes primært i landsbyen Montefalco og de omkringliggende områder, et samlet område på kun 100 hektar og alene af omkring 25 producenter, så samlet er der tale om en lille produktion.

I ældre tid blev der alene lavet søde dessertvine af Sagrantino, men i dag er billedet helt omvendt, hvor der udelukkende laves tørre rødvine på druen.

Sagrantino er en af de mest tanninrige sorter i verden, og vinene på Sagrantino har derfor et markant indhold af syre og tanniner, der ved dårlig vinificering er voldsomme, men som tæmmes og omsættes til frugt, hvis den udsættes for godt håndværk.

Og her er den udsat for godt håndværk. Flot mørkrød i glasset. Duftmæssigt kirsebær, eg/fad, syre, olivenmark, jord og kridt, mens vinen smagsmæssigt både er cremet, har stramme tanniner, og smager sindsygt godt. Tanninerne fylder munden massivt, men bliver egentlig aldrig for voldsomme. Derudover er der smag af brændte bær, lidt lakrids og igen lidt brændt eg. Virkelig dejlig vin, som jeg vist lige skal have indkøbt nogle flere af.

Prisen i Vinspecialisten er 90 kr., og det er rent røveri.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2007 Langmeil Winery, Blacksmith Cabernet Sauvignon, Barossa Valley, Australien

Skriv en kommentar

2007 Langmeil Winery, Blacksmith Cabernet Sauvignon, Barossa Valley, AustralienNogle gange støder man ind i en ting, et menneske, en film, et stykke musik, et sted eller andet, som bare bringer minder tilbage fra en svunden tid.

Lidt lige som, når man efter 25 år mødes med gamle skolekammerater … eller hører det gamle Søren Kragh Jacobsen nummer “Hjertesafari” fra filmen “Vil du se min smukke navle … !” Arrrggghhhhhh.

Langmeil var en vin, som jeg bare elskede, da jeg for alvor begyndte at interessere mig for vin. Cortes de Cima Incognita, Flor de Pingus og Langmeil Shiraz var nok de 3 vine, som jeg bedst husker gjorde et dybt indtryk på mig, da jeg var en ung, ukyndig grønskolling i vinens verden.

I dag er billedet nok meget anderledes, og interessen for vin kan vel nærmest betegnes som en lang dannelsesrejse, hvor erfaring, viden, oplevelser, stemninger, sanseindtryk og meget mere langsomt kommes i rygsækken … og hvor målet for rejsen langsomt bliver mere og mere tydelig.

Nogle siger, at der er mange veje til sandheden, og at én af dem hedder Bourgogne. Det kan jeg endnu ikke sige, selvom jeg bestemt synes at vinene fra netop Bourgogne er noget af det bedste, som vinverdenen kan tilbyde. Men, men … der er jo fabelagtige vinoplevelser at hente mange steder i den store verden.

Langmeil er ikke en vin, som jeg i dag selv vil købe … nok lidt fordi jeg føler, at jeg er kommet så meget længere på min rejse, og måske gerne vil huske vinen fra “dengang” som værende et god oplevelse, vel vidende at jeg højst sandsynligt vil blive skuffet, som jeg ofte bliver over disse voldsomme powerbasse Shiraz’er fra down under.

Minderne fra den første kæreste er bare gode minder, og det vil jo være synd at ødelægge disse ved at “taget proppen op af flasken” og opdage, at mindet var bedre end selve oplevelsen.

Nu er det imidlertid ikke en Shiraz, som er stillet på bordet, men derimod en Blacksmith Cabernet Sauvignon, og det hjælper selvfølgelig lidt på tingene, men vinen kan netop ikke undgå at give mig den der følelse fra en svunden tid, en gammel kæreste eller ens første bil (VW boble – sort selvfølgelig).

Nå, men lidt om vinen, som er opkaldt efter en tysk smed, Christian Auricht, der som 36-årig i 1838 emigrerede fra Øst-og Centraleuropa (Schlesien) til Australien for at undslippe religiøs forfølgelse, og købte den jord, hvorpå Langmeil Winery i dag ligger.

Smeden plantede sin første hektar vinstokke på ejendommen i 1843, sorten var Shiraz, og disse gamle vinstokke producerer den dag i dag stadig frugt og menes at være nogle af verdens ældste vinstokke.

Efter en omtumlet tilværelse og perioder helt uden produktion, så blev vingården købt i 1996 af tre lokale bønder, hvis familier havde boet i Barossa Valley i flere generationer: Richard Lindner, Carl Lindner og Chris Bitter. De restaurerede de gamle bygninger samt vinmarkederne. Som en hyldest til de tidlige pionerer, kaldte de vingården Langmeil, efter den oprindelige landsby.

Den smed er en rigtig sort smed i glasset. Kraftbasse. Duften er også enorm med kirsebær … masser, tobak, blæk, byanter (af den gamle slags). Meget overvældende.

Smagsmæssigt er der også saft og kraft, igen tonsvis af kirsebær, fylde, power, sødme fra faglagringen … måske lidt for sød, kan nemt blive lidt for marmeladeagtigt, selvom det faktisk – til min store overraskelse – smager ganske godt. Det er bestemt knapt så voldsomt som gården almindelige Shiraz’er. Thumbs up … ren pagehår og vaskeægte pubertetsfilmsklassiker.

Købt hos Jysk Vin for 144 kr., mens årgang 2008 i øjeblikket er på bud til 95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2011 Domaine de Poulvarel, Vin de Pays Rosé Cabernet Sauvignon, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

2011 Domaine de Poulvarel, Vin de Pays Rosé Cabernet Sauvignon, Languedoc, FrankrigTirsdag igen, og der er et par smagsprøver af vine på programmet. Første vin er denne rosévin fra byen Sernhac, lidt sydvest for Avignon, og nordøst for Nimes, faktisk i det historiske interessant område nær Pont du Gard, den romerske aquadukt. Vi er i området Costières-de-Nîmes i Languedoc … den sydlige del af Rhône området.

Domaine de Poulvarel bliver drevet af ægteparret Elisabeth og Pascal Glas. Efter 25 års arbejde på domainer i Côtes du Rhône, Côtes de Provence og Coteaux du Languedoc havde Pascal et ønske om at starte for sig selv, og i 2004 byggede de nye kælderfaciliteter med alt, hvad der er nødvendigt i moderne vinfremstilling.

De bruger fortrinsvis de for området traditionelle druer Grenache, Syrah, Mourvedre og Carignan, men her har vi en rosé. som alene er lavet på Cabernet Sauvignon.

Fra den lille rosafarvede Vin de Pay D’oc kommer der dufte af sæbe … du ved, den storblomstrende type, ren blomstermark samt røde frugter. Smagen fint læskende, der er syre, smager fint, men er lidt svær at katagorisere. Et fint glas vin, som bestemt er let drikkelig.

Købt hos Jysk Vin til 55 kr. på tilbud (normalpris 65 kr.)

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2009 Terres d’Avignon, Domaine de la Croisette Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2009 Terres d'Avignon, Domaine de la Croisette Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigVin en hverdagsaften … hvad er så bedre end en god hverdagsvin? Domaine de la Croisette fra Rhône er netop sådan en slags. Ganske fornuftig at drikke og til en fornuftig pris.

Vi er i byen Morières-lès-Avignon, nemlig hos koorperativet Terres d’Avignon, som laver vin for ikke mindre end 260 lokale vinbønder. Terres d’Avignon opstod i 1992 ved en fusion mellem 3 kooperativer i Le Thor (grundlagt 1925), Morières-lès-Avignon (grundlagt 1929) og Châteauneuf-de-Gadagne (grundlagt 1929).

De 260 medlemmer leverer vin fra 700 ha og produktionen er 30.000 hektoliter, hvoraf 80% er Cotes du Rhone/Cotes du Rhone Village. Man modtager vin fra den aller sydligste del af Cotes du Rhone området: Avignon, Montfavet, Morières-lès-Avignon, Châteauneuf-de-Gadagne, Jonquerettes, Saint Saturnin-les-Avignon, Vedène, Le Thor og Caumont-sur-Durance.

Denne vin hører til koorperativet “supermarkeds sortiment”, og har fået sit navn fra den vingård, som leverer druerne til denne vin. Vingården Domaine de la Croisette har nemlig et lille kors placeret højt oppe på gårdens bygninger, helt oppe ved taget, og det har givet navn til både vingården og denne vin.

Vingården har været ejet af samme familie i tre generationer. I gammel tid ejede paverne i Avignon gården, og her producerede paverne så den vin, som de skulle bruge til deres messer. Ja, de var nogle ihærdige paver. Vinen er lavet på Grenache og Syrah.

I glasset fint granatæblerød vin. Duftmæssigt er der krydderier, modne frugter, syre, varme. Smagsmæssigt lidt fedme, lakrids, og stram syre, som bare sidder i overmunden. Faktisk ganske okay, selvom den måske snerrer en smule af mig. Oplevede også, at den bliver bedre, når den har stået et stykke tid og fået lidt luft. Fint med frugt i smagen. Det er en fint hverdags Rhône og en vin, som mange vil kunne drikke med velbehag.

Købt hos Lorentsen Vin i Ebeltoft til 50 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2006 Domaine de la Grande Chaume, Chablis Le Grand Bois, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2006 Domaine de la Grande Chaume, Chablis Le Grand Bois, Bourgogne, FrankrigHvidvin !!! … udbrød konen fluks, da jeg spurgte, hvad hun kunne tænke sig at drikke. Måske ikke lige hvad jeg tænkte på, men så kom jeg i tanke om, at jeg da bl.a. havde denne flaske Chablis fra Domaine de la Grande Chaume liggende, et restkøb oppe fra Sigurd Müller, og en vin som jeg faktisk havde glædet mig til at smage.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget begejstret for vine fra Bourgogne, og da Chablis jo er en del af Bourgogne, så blev denne vin da også hurtigt fundet og knappet op.

Vi er som sagt i Chablis, den nordliste del af Bourgogne, og kun 30 km. syd for Champagne og 100 km sydøst for Paris, og dermed heller ikke det varmeste område i Frankrig. Druerne har derfor svært ved at blive fuldt modne, hvilket adskiller dem markant fra andre hvidvine fra Bourgogne og i særdeleshed fra resten af verden.

Jordbundsmæssigt ligger Chablis på randen af et sunket kalkbassin, hvor der er sket en ophobning af forhistoriske østersskaller, hvilket er medvirkende til at give vinene fra Chablis en speciel mineralitet. Chablis laves – som de fleste sikkert også ved, og som alle øvrige hvide vine i Bourgogne – alene på Chardonnay druer.

Chablis kan inddeles i fire kvalitetsniveauer, som afspejler de fire appellationer, nemlig Chablis Grands Crus, Chablis Premiers Crus, Chablis og til sidst Petit Chablis.

Denne vin er en almindelig Chablis, og kommer fra vinmageren Romain Bouchard, som i 2005 overtog det lille Domaine de la Grande Chaume, beliggende mellem Chablis by og nabobyen Beine. Romaine er født med vin.

Han er søn af Pascal Bouchard, som driver en større vingård på 25 ha i Chablis med flere Grand Cru marker. Romains tilgang til vinproduktionen af sine egne vine er et ønske om at producere Chablis vine, der ligger så tæt på økologisk dyrkning som muligt, og fra 2010 er han da også blev certificeret som økologisk producent.

Der anvendes derfor ikke kunstige sprøjtemidler, og alt arbejde i hans 2 vinmarker udføres ved håndkraft. Selve vinfremstilling og modningen sker ikke hos Romain selv på Domaine de la Grande Chaume , men på faderens vingård Pascal Bouchard i Chablis.

Chablis Le Grand Bois kommer fra en lille “single” vinmark på 0,55 ha i dalen “Grand Bois” i Fontenay nær Chablis. Det er en ung vinmark, meget kalkholdig jord, en stejl skråning mod syd-vest og med stokke plantet tilbage i 1999/2000. Vinen laves og lagrer på ståltanke med brug af enkelte egetræsfade.

Produktionen er forholdsvis beskeden med 4.000 flasker årligt. Nabomarkerne er af både premier og Grand Cru klassificering. Årgang 2006 her er Romains første årgang producerede vine efter overtagelsen af gården, og Romain laver faktisk kun 2 vine, denne almindelig Chablis Le Grand Bois samt en “storesøster”, en Premier Cru, Vau de Vey.

Lillesøsteren her dufter imidlertid rigtigt godt, selvom den ikke har den store, fede chardonnay næse. Her er der modne æbler, hø, renhed samt en smule fad eller egetræ … ikke meget, men dog til stede.

Smagen er også præget af en form for renhed, den er lidt cremet og har en utrolig lang eftersmag. Meget, meget elegant, og bestemt en dejlig vin, som burde drikkes til lidt fisk, fx en omgang dejlig sushi. Det gjorde jeg nu ikke, idet følgeskabet i stedet blev en gang traditionel gammeldags kylling akkompagneret af nye kartofler og hjemmelavede syltede agurker, hvilket nu heller ikke var så ringe.

Vinen vil jeg bestemt anbefale, ikke en vin, som du falder fuldkommen i svime over, men en rigtig dejlig vin.

Købt hos Sigurd Müller til omkring 80 kr. på tilbud (restflasker)

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2004 Cortes de Cima, Syrah, Alentejo, Portugal

2 kommentarer

2004 Cortes de Cima, Syrah, Alentejo, PortugalLandskamp mellem Danmark og Portugal, og en af venerne er lige kommet forbi til lidt bold og et glas vin.

Hvilken vin kan være mere passende til kampen end denne Cortes de Cima fra den danske vinmager Hans Kristian Jørgensen?

Lige siden jeg for mange år siden, en aften sammen med konen, drak 2 flasker af hans topvin Incognito, har jeg været begejstret for denne danske vingård i Portugal.

Cortes de Cima ligger i Alentejo i det sydlige Portugal. Markerne, der primært består af brun lerjord med kalk, er begunstiget med solrige, tørre somre og våde vintre, mens en bjergkæde mod nord beskytter mod de fremherskende nordvestlige vinde.

Da Hans Kristian Jørgensen slog sig ned i området i 1988, blev han anbefalet at plante hvide druer,- de gav mere udbytte og var lette at sælge til det lokale kooperativ.

Men Hans Kristians vurdering af det varme klima var, at området var bedre at dyrke rødvin i, hvilket han blev bekræftet i af UCA i USA. Ud af de for området ni tilladte rødvinsdruer fandt han kun de fire anvendelige og indførte derfor den forbudte Syrah.

Vinstokkene blev plantet efter anvisning af Richard Smart, hvor druerne vokser 60 til 110 cm over jorden. Resultatet er, at druerne hurtigere køles af om aftenen med længere tids modning til følge, og at man i kraft af den højere luftcirkulering ikke har behov for at sprøjte mod svampe i samme grad som ved det lokalt anbefalede system, hvor druerne er tæt på jorden.

Både Syrah og Raised Canopy-system er lokalt forbudt – deraf navnet på netop hans topvin, Incógnito, da begge ting skulle listes ind. Senere, da den første årgang af Incógnito (1998) vandt adskillige medaljer, og for alvor bragte Portugal på den internationale vinscene, begyndte Hans Kristian Jørgensen at vinde respekt – ikke alene blandt alverdens vinskribenter, men også blandt forbrugerne.

I glasset en mørk og tæt fætter. Duftmæssigt synger vinen den gamle Fats Domino klassiker “I found my thrill, on Blueberry Hill”, for der er tons af blåbær dufte i vinen sammen med overmodne blommer, sødme og en smule stald. Dufter faktisk rigtigt godt.

Smagsmæssigt  er frugten også helt i front, der er kirsebær og blåbær, peber … heldigvis ikke dominerende, men den er der. Der er også masser af sødme, selvom tanninerne også viser tænder og hænger i det øverste gebis. Vinen hænger rigtigt godt sammen, selvom den måske er lidt til den fyldige og søde side. Kan bestemt anbefales.

Købt i Vinspecialisten til 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2007 Bodega Valtostao, Legón Roble, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2007 Bodega Valtostao, Legón Roble, Ribera del Duero, SpanienHvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.

Vi er i Ribero del Duero i Spanien. Vinhuset hedder Bodega Valtostao og ligger mellem Pedrosa og Roa, lidt vest for byen Aranda de Duero. Ejer og vinmager hedder Serafin Moya og Serafins vinmarker ligger i en højde af 400 meter med vinstokke, der alle er over 35 år gamle.

Området er kendt for store temperaturudsving, hvilket giver gode vækstbetingelser for Tempranillo druen. Serafin holder udbyttet lavt, maksimum 4.000 kg/ha. Det meste af arbejdet på Bodega Valtostao gøres ved håndkraft, så vinen forstyrres så lidt som muligt.

Roble betyder “eg”, og vinen her har da også lagret i 6 måneder på amerikanske, franske og ungarske egetræsfade. Serafin laver også vinen i en “Crianza” udgave, hvor den så har lagret i mindst 12 måneder.

Roble her er en pæn mellemmørk vin med lidt lilla/violette kanter. Duftmæssigt en smule sød tobak, lidt jod, blomster, mørke frugter, violer, og lerjord…  eller en eller anden form for stenet mineralitet. Den lidt “jord/ler-agtige” duft er egentlig meget tydelig og meget spændende, og giver duften lidt elegance.

Smagsmæssigt igen de mørke bær, men også lidt grønne noter. Derudover stort tannin indhold, hvor tanninerne nærmest hænger i overmunden. Vinen er “muy” frugtrig … faktisk meget, meget frugtrig. Eftersmagen er let bitter, men det er altsammen meget elegant. Et superglas vin til fornuftige penge, så thumbs up for dette flotte flamencospil. Ren Paco de Lucía!

Købt hos Randers Vinhus, pris 75 kr.  … og det er et fund for denne vin. Årgang 2007 her fik i øvrigt også 90 velfortjente Parker point.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2009 Weingut Ottes, Lorcher Kapellenberg Spätburgunder Trocken, Rheingau, Tyskland

Skriv en kommentar

2009 Weingut Ottes, Lorcher Kapellenberg Spätburgunder Trocken, Rheingau, TysklandSkulle jeg sammenligne aftenvinen fredag med en person, så må det være en landlig, tysk skolelærerinde iført stram spadserdragt, frodige kurver, et skarpt bid og en mindre pisk i højre hånd.

Det med tysk er i hvert fald rigtigt, for aftenens vin er fra en lille tysk by, Lorch am Rhein i Rheingau, lidt vest for Wiesbaden, nemlig fra vinhuset Weingut Ottes, en tysk vinfamilie, som har produceret vin siden 1841.

Den nuværende vingård blev grundlagt i 1959 af bødkeren Charles Otte og hans søn Helmut Ottes. Gennem årene har Ottes familien købt nogle af de bedste vinmarker i Lorch.

I dag er det Gerald Ottes, søn af Helmut og konen Annelore, som driver vingården videre. Gerald har studeret de nyeste metoder til vindyrkning på universitetet i Geisenheim og har doktorgrad i vindyrkning/ønologi.

Lorch am Rhein er beliggende i en smuk del af Tyskland i UNESCO’s verdenskulturarv “Oberes Mittelrheintal” langs den romantiske Rhinedal, hvor de solbeskinnede skråninger giver vinstokkene optimale betingelser.

23% af Ottes marker er beplantet med Spätburgunder, som udelukkende dyrkes på de stejle skråninger på grund af den mørke skifer, som indsamler varmen fra solen, giver god mineralitet og er derfor er perfekt til dyrkning af Spätburgunder.

Nå, men lad os se nærmere på denne tyske skolelærerinde. I glasset let, lattermild og transparent. Duftmæssigt den søde kostald, som tit går igen i de tyske Spätburgundere. Der er hindbærgrød, lidt røgede egetoner, toast, gult græs og lidt rosenblade. Smagen er fint cremet, lidt grov, men syren holder dig på sporet. Meget tør. Derudover de lyserøde bær. Smager fint, og kan bestemt anbefales.

Købt hos Lorentsens Vin Forretning i Ebeltoft for 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2009 F. E. Trimbach, Riesling, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

2009 F. E. Trimbach, Riesling, Alsace, FrankrigTirsdag – fridag, men tiden er gået med at rydde op i værkstedet, montere nogle gamle skuffer – som var i overskud på min arbejdsplads – under mit arbejdsbord.

Til dagligt kan et værksted hurtigt blive et sted, hvor man lige smider diverse ting hen, men nu er der sgu clean … sikke en orden! Da jeg samtidig har et køleskab med alle mine hvide vine i værkstedet, hvad er så mere naturligt end lige at nuppe en flaske med ind, nu da arbejdet er well done. Og en rigtig klassiker fra Trimbach i Alsace.

Siger man Alsace kan man nemlig ikke komme uden om Trimbach. F.E. Trimbach er synonym med de bedste vine fra Alsace, og vinhuset er da også fra 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang.

Firmaets populære rygte er blevet bevaret fra far til søn takket være et blændende vindistrikt og den gode kvalitet på vinene.

Siden 1898, som var året, hvor Frédéric Emile Trimbach præsenterede sine vine på den internationale vinmesse i Bruxelles og fik højeste udmærkelse, er navnet Trimbach slået fast og er blevet kendt på internationalt plan som et af de bedste navne i Alsace. Vinhuset ligger i Ribeauvillé, en idylisk 800 år gammel landsby. Har været i byen, men besøgte desværre ikke Trimbach.

Siden etableringen i 1626 er metier’en givet videre fra far til søn i hele 12 generationer. I dag er husets frontfigur Hubert Trimbach og ved sin side har han sin bror Bernard.

Generationsskiftet er allerede i gang. Bernards 2 sønner er nu dybt involveret i familiefirmaet. Pierre er vinmager og Jean arbejder med salg. Næste generation er allerede sikret. Jean og Pierres børn viser allerede stor interesse for faget.

Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 ha er syd – sydøst vendte, og jordbundsforholdene er perfekte: jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel.

Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra ca. 120 ha.

Flasken den klassiske høje bandit fra Trimbach, og den velkendte gule etikette. Lad os flå proppen op, og dufte til sagerne. Den er meget let, ikke den store petroleum, måske vinen endnu er for ung. Der er derimod lemon, syrlige æbler og lidt mineralitet. Smagsmæssigt fin syre, fortsat lidt syrlige æbler og en stor tørhed. Egentlig et meget behageligt glas Riesling. Fin, fin vin til prisen.

Købt hos Sigurd Müller til 70-80 kr. flasken.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vingutterne

Vinaften 2. juni 2012

2 kommentarer

Paul havde denne gang inviteret til et 24 timers Le Man … forstået på den måde, at både forret og hovedret havde været under forberedelse i 24 timer op til vores traditionsrige vinaften. Men Paul så nu kvik nok ud, da vi ankom … selvom han var lidt nervøs for hovedretten, en spændende omgang 24-timers oksehøjreb, som havde mistet lidt højde over de 24 timer. Fluks lidt vin i glasset, og så går snakken jo hurtigt. Dejligt med så uformel aften, hvor både vin og mad er i hovedsædet.

Paul havde sendt konen hjemmefra, så der var plads i huset til, at vi kunne spise, drikke og larme. Vi startede med lidt Rhône vin – som jeg desværre ikke har medtaget her på bloggen – for da lige at komme lidt i stemning. Derefter satte vi os hurtigt til bords, så vi kunne komme i gang med aftenens program. Den gode mad var:

Rimmet laks m/ristet brød & peberrodscreme

En meget dejlig forret med en super laks. Ved at den rimmes, så bliver kødet mere fast, og det spiller sammen med peberrodscremen.

Langtidsstegte oksehøjrebsbøffer m/salat & kartoffelmos

En rigtig mandebøf. Paul var ikke selv helt tilfreds med resultatet, men vi andre var ganske tilfredse, for det var en bøf med smag, og samtidig meget mør, så thumbs up. Det smagte dejligt, og der blev også spist op.

Chokolademousse

Altid en god klassiker.

Sammenlagt en dejlig menu, hvor alle blev godt mætte. Så tak for mad Paul !!!

Vinmæssigt – hvilket jo også er det centrale – bød aftenen på disse velvalgte vine:

Det blev en rigtig fornøjelig aften med masser af vine, og jeg håber at Paul havde et par slanter til dagen efter, så konen måske kunne smage en enkelt vin eller to. Der blev fortalt historier, og Jan var i sit es som Spotify DJ på iPad. Konkurrencemæssigt ramte vi ikke helt godt, maksimum var 2 point og minimum 1 point, så der skulle flere gange omkampe til for både at finde en vinder og en taber. Jan endte med at vinde, og jeg fik – efter en gang “sten saks papir” – lov til at tage præmien med til næste gang.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger