2008 Weingut S. A. Prüm, Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Næste Riesling … og igen fra én af de store vinfamilier i Mosel, nemlig Prüm. Vinen var denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett fra Weingut S. A. Prüm, som ligger i Bernkastel-Kues … en by, som vi min vinbuddy Gert og hans kone er helt vilde med, og har besøgt en række gange. Dér vil jeg sgu også gerne ned.

Prüm familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende i forskellige landsbyer som Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset blev grundlagt i 1911, da Sebastian Alois Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han S. A. Prüm efter hans eget navn, men også i respekt for farfaderen, som han – som 3. barn i rækken – havde fået sit navn efter.

Sebastians broder Johann Josef Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Joh. Jos. Prüm, som i dag ligger i byen Bernkastel-Wehlen. Fra dette hus har jeg tidligere smagt en 2010 Riesling Kabinett, som jeg også skrev lidt om her på bloggen.

De andre søskende grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel jun.

I dag har Weingut S. A. Prüm 13 hektar vinmarker fordelt på markerne Wehlener Sonnenuhr, Graach, Graacher Himmelreich, Graacher Dompropst, Bernkastel og Ürziger Würzgarten. Markerne ligger perfekt omringet af klippestrækninger. Jorden og klimaet kunne ikke være bedre for udviklingen af nogle af de skønneste Riesling-vine. Stokkene er 80 år gamle, rodægte og finder ressourcer langt nede i jorden, hvilket gør vinene så rige på karakter.

Huset sætter kvalitet over kvantitet, og har således reduceret udbyttet til gennemsnitligt 50 hl pr. hektar, hvilket i princippet kun udgør halvdelen af andre vinhuses udbytte. Vinbruget dyrkes med organisk gødning, og druerne udvælges nøje under høsten, for ikke at gå på kompromis med devisen: “Kvalitet er ikke kun et ord – det er et budskab”.

Siden 1971 har det været Raimund Prüm, som har stået for driften. Han har endda formået at give huset endnu mere succes, og i dag bliver Weingut S. A. Prüm anset som en af de bedste vinproducenter i Tyskland. Riesling vine af stor kvalitet og format bliver fremstillet i de gamle kældre hos S. A. Prüm, som respekterer de gamle traditioner inden for vinbrug og kombinerer dem med de nyeste teknikker. Han er selv både chef og ønolog, men har også en ansat vinmager Michael Blümling.

Her har vi en Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, hvor druerne netop kommer fra den berømte mark Wehlener Sonnenuhr. Den har navnet Sonnenuhr efter det solur, som er bygget på toppen af vinbjerget. I dette tilfælde er soluret faktisk bygget af én af Prüm forfædrene, nemlig den gamle Mathias Prüms bror Jodocus Prüm, som i 1842 byggede  et solur i hver af de bedste vinmarker i Wehlen og Zeltingen, således vinavlerne kunne se, hvad klokken var. Deraf fik vinmarkerne også navne Wehlener Sonnenuhr og Zeltingen Sonnenuhr.

Netop Wehlener Sonnenuhr er meget berømt for sine vine. Marken ligger på en stejl bakke med optimale solskinsforhold, hvilket giver nogle af de bedste vine i Wehlen. Jordbunden er rig på skifer og mineraler. Desuden løber der små, underjordiske vandløb under marken, hvorfra stokkene henter deres vand via et dybt rodnet. Dette stresser vinstokkene, og får dem til at producere færre druer, som til gengæld har en høj koncentration af frugt, og således en højere kvalitet. Wehlener Sonnenuhr giver således nogle af S. A. Prüms bedste vine.

Selve vinfremstillingen sker på den over 100 år gamle ejendom i Bernkastel-Kues, og i fremstillingen bruger man bl.a. gamle traditionelle egetræsfade, som kaldes Fuder. De er lavet på lokal eg og har hver en kapacitet på 1.000 liter. De fleste har været anvendt til fremstilling af vin i mere end 60 år. Egetræsfadene bliver opbevaret i kølige kældre, hvilket gør at gæringen af de unge vine sker langsomt, og at de derved beholder deres friske aroma.

Vinene modnes i flere måneder, og får derved den finesse og karakter, som passer perfekt til de udsøgte og aromatiske Riesling vine. De historiske kælderfaciliteter hos Prüm tilbyder de ideelle forhold for modningen af vinene i den kolde luft, som fugtes af vandet i klippevæggene.

Prüms vine er kendt over hele verden, og huset ligger blandt de 10 bedste vinproducenter i Tyskland.

Nå, men lad os smage denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, som alene har en alkoholprocent på 7,5%, selvom det er en Kabinett, altså lidt sødere end Trocken. Druerne er høstet 8-12 dage senere end normalt, men til gengæld får vinen ikke lov til at gære helt ud, og dermed ender den med en lav alkoholprocent.

Duftmæssigt er her petroleum, dejligt. Der fornemmes lidt fedme sammen med fersken, mineralitet, sødme, hø, stearin, blomster og et strejf citrus. Smagen er til den sødere side, blød som silke med nødder, melon, honning og citrus. Skøn vin … specielt hvis man er til lidt søde vine.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 140 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Weingut Fritz Haag, Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG, Mosel, Tyskland

Første Riesling torsdag aften … en Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG og fra én af giganterne eller vel mere præcist; én af legenderne i Mosel, nemlig Weingut Fritz Haag, som ligger på Braunebergers stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg i det centrale Mosel.

Georg fra Sigurd Müller Vinhandel havde forinden sagt, at denne vin sagtens kunne matche Egon Müller … og det kan den næsten også, for her er der tale om Riesling i absolut topklasse.

Familien Haag kan dateres tilbage til 1605, hvor familieejendommen Dusermonder Hof i Brauneberg blev anskaffet. Dengang hed byen ikke Brauneberg, men Dusermond … hvilket kan oversætte til “den søde bakke”, men ændrede altså navnet i 1925. Det var imidlertid først omkring 1937, at Fritz Haag grundlagde det succesfulde vinhus.

I 1957 afbrød den 20 årige Wilhelm Haag sine udlandsstudier for at hjælpe sin syge far Fritz med høsten. Wilhelm blev hjemme og overtog gradvis ansvaret. Det stod dog hurtigt klart, at Wilhelm ej blot videreførte familieforetagendet i samme stil som faderen.

Fokus blev nemlig nu i endnu højere grad lagt på kvalitet – hvilket i høj grad skete gennem en strengere udvælgelse af parceller samt lavere hektarudbytter. Wilhelms kvalitetsfokus bar frugt og med gode årgange op gennem 50-, 60-, 70-, 80-, og 90’erne blev Wilhelm i 1994 udråbt til ”Årets vinmager i Tyskland”.

I 2005 overtog Wilhelms søn Oliver og fruen Jessica driften. Forinden havde Oliver studeret ønologi i Geisenheim sideløbende med, at der blev arbejdet hos kapaciteter som Dönnhof i Nahe og Karthäuserhof i Ruwer. Efter ønologieksamen fik Oliver Haag ansættelse hos Mont de Toit i Sydafrika, efterfulgt af 5 år hos Wegeler i Rheingau. Herefter returnerede Oliver til familieejendommen, hvor vinene i dag laves med største omhu.

Og kronjuvelerne hos Haag er de to Grosse Lage marker Brauneberger Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som begge ligger på den venstre bred af Mosel overfor landsbyen Brauneberg. Brauneberger Juffer er en stejl, sydvendt skråning på ca. 32 hektar, som omslutter Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som er på 10,5 hektar og ligger på toppen med den bedste placering og stejleste skråninger.

Her opnår Riesling druerne optimale vækstforhold. Skråningerne er domineret af mørk skifer, og undergrunden er meget jernholdig. Forhold der bidrager til høj mineralitet og et fantastisk lagringspotentiale. Mosel er Riesling-land, hvilket Fritz Haag da også anerkender til fulde, her arbejdes kun med Riesling.

Brauneberger fik tilnavnet Juffer i begyndelsen af 1700-tallet. Juffer betyder “pebermø” og navnet opstod, da 3 døtre til den lokale kammerherre Wunderlich, som efter Napoleons besættelse bestyrede størstedelen af Braunerberg, alle valgte at trodse deres fars ønsker om arrangeret ægteskab og i stedet viede deres glæde og kærlighed til de bedste vine fra deres forældres vingård og forbrev frøkerner … eller pebermøer.

Her har vi husets tørre topvin Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG, hvor druerne kommer fra meget gamle vinstokke på Brauneberger Juffer. Og det er sgu bare klassevin.

Duftmæssigt fanger jeg fersken, mineralitet, citrus, nødder … voldsomt fantastisk duft. Ikke ret meget petroleum til gengæld … måske den unge alder, men dét savner jeg en smule ved vinen. Smagsmæssigt er vinen meget aromatisk … først mødes man af lidt fedme, som dog hurtigt går over i en rank renhed, hvor der vises spændstighed, friskhed og stor mineralitet. Der er hyld, blomster, kalk, lime … ganske fantastisk vin. Big Thumbs Up.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 180 kr., hvilket vel er ganske fornuftigt for en GG.

Rating 6/7 

N.V. Maison Vitteaut-Alberti, Crémant de Bourgogne Rosé, Bourgogne, Frankrig

Torsdag stod på Riesling smagning i Randers Vinlaugh, men inden vi begav os ud i 8 forskellige Riesling vine, så smagte vi også denne Crémant de Bourgogne Rosé fra Maison Vitteaut-Alberti, som er ét af de førende huse af Crémant de Bourgogne, beliggende i den vestlige del af byen Rully … og samtidig i én af de køligste kommuner i Côte Chalonnaise.

Maison Vitteaut-Alberti er grundlagt i 1951, hvor Lucien Vitteaut og hustruen Maria, hvis pigenavn var Alberti, grundlagde huset med fokus på udelukkende at lave mousserende vin. Hos mange andre vinproducenter i Bourgogne var produktionen af Crémants de Bourgogne dengang alene en bi-produktion. Ja, faktisk var betegnelse appellationen Crémant de Bourgogne ikke oprettet, idet de mousserende vine i Bourgogne dengang alene var Vin Mousseux.

Men Lucien, hvis familie oprindeligt stammede fra Champagne, satsede i stedet udelukkende på de mousserende vin, og via godt købmandsskab og god kvalitet af de mousserende vine, så afsatte Lucien vinene til en lokal kundekreds af restauranter og private købere fra Chalon-sur-Saône til Beaune, og snart havde man en årlig produktion på 18.000 flasker.

År senere var det faktisk Luciens søn Gérard Vitteaut, som var én af fortalerne for oprettelsen af appellationen Crémant de Bourgogne, som så dagens lys i 1975.

I dag er det Gérards datter Agnès Vitteaut-Alberti som driver vinhuset. Hun er tredie generation og jurist af uddannelse. For små ti år siden begyndte hun at arbejde i virksomheden ved siden af sin advokatgerning, men i 2004 deponerede hun sin bestalling som advokat for at koncentrere sig om at drive familievirksomheden. Hendes sans for detaljen har hun bragt med sig fra advokatkontoret, og det mærker man tydeligt i hele arbejdsgangen fra dyrkningen af egne druer til præsentationen af det færdige produkt.

Vitteaut-Alberti fremstiller af druer fra udvalgte parceller i Bourgogne, hvor de ejer lidt over 13 hektar og dels fremstiller de også vine for andre producenter, som ikke har det nødvendige produktionsapparat. og investerede bl.a. i et moderne produktionsanlæg, som er “state-of-the-art” og væsentlig mere avanceret og hygiejnisk end hos mange champagneproducenter.

Anlægget, som omfatter et utal af mindre rustfri ståltanke, gør det muligt at vinificere for mange producenter i området, som har opgivet at vinificere deres egen crémant, da investeringen i et højteknologisk anlæg ikke kan forrente sig, når produktionen kun omfatter nogle tusinde flasker.

Familiens produkter får ofte medaljer og fine anmeldelser i vintidsskrifter.

Her har vi husets Crémant de Bourgogne Rosé, som er lavet af en blanding af druer fra Côte de Beaune, 100% Pinot Noir.

Duftmæssigt søde jordbær, søde kirsebær, kælder … et lidt landligt udtryk med babybræk … ganske indbydende. Smagen er frisk, sprudlende med hindbær, abrikos og fin tørhed. Der er lidt sødme i eftersmagen. Dejlig mousserende vin.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Miguel Torres, Salmos, Priorat, Spanien

Med tirsdagsvinen er vi igen tilbage hos Miguel Torres … det store vinhus i Spanien. Jeg har tidligere smagt et par vine fra huset … ja, det er vel svært at undgå, for der er tale om et kæmpe foretagende. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Denne vin kommer udelukkende fra Torres’ egne vinmarker i Priorat, helt præcis marker i kommunerne Porrera og Lloar. Det er marker, som er købt i 1996. Vinen er opkaldt efter – og er en hyldest til – de Cartusianske munke, som ankom til Priorat i 1095 og plantede de første vinstokke. Vinen er et Grenache blend, lavet på 40% Cariñena, 40% Garnacha og 20& Syrah. Traditionel med ni måneders lagring på franske egetræsfade.

Duften er blæk, solbær, grønne noter, elegance eller en form for kølighed, egenoter, krydderier, nelliker og derudover lidt svag landlig eller animalsk i næsen. Smagsmæssigt er det en meget elegant vin. Der er et krydret bid med syre, rankhed, tørhed, enebær og godt med tanniner. Også lidt grønt og mineralsk i smagen … godt med bid og slutter med frugt og en omgang peber i eftersmagen. Skøn vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 4,5/7  

2009 Weingut Markus Molitor, Haus Klosterberg Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Fredagens vin var … ja selvfølgelig … en Spätburgunder. Fredag er jo altid Spätburgunder dag, hvilket burde indføres ved lov … med den tilføjelse; hvis det er muligt. Det var muligt denne fredag, da vinen fra køleskabet var en Haus Klosterberg Pinot Noir fra Weingut Markus Molitor, som holder til i Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Som nævnt er det mest Riesling, som laves hos Molitor, men det bliver også til lidt rød … nemlig Spätburgunder, og huset top Spätburgunder, som Markus kalder Pinot Noir Graacher Himmelreich har da også vundet flere udmærkelser. Den koster imidlertid på den gale side af 700 kr.

Med denne Haus Klosterberg Pinot Noir er vi i den anden ende, da det vel er en slags entry-level vin … eller Gutswein. Druerne til vinen kommer fra flere af Molitors skiferholdige marker i Mosel. Efter gæring, så lagrer vinen i store træfade og franske barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Nok ikke så lang tid er mit bedste bud.

Duftmæssigt er første tanke, at vinen er meget mineralsk. Der er let kostald … ikke voldsomt, men bestemt til stede. Der er syrlige kirsebær, stikkelsbær, spidskommen og enebær. Smagen er syrlig og stram, mineralsk og kold … eller “hård” er det rigtige ord vist. Den er sgu ikke helt nem at kapere, voldsomt stram og mineralsk … faktisk så meget, at det skræmmer mig lidt væk. Kan dog rigtigt godt li’ det mineralske udtryk. Sammenfatningen må være; hurra for en mineralsk duft og lidt øv for en syrlig og lidt for hård smag. Skal måske ligge et par år endnu. Karaktermæssigt lægger jeg mig midt i feltet.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 159 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Castello Banfi, San Angelo Pinot Grigio IGT, Toscana, Italien

Ugen bød også på et restaurantbesøg, nemlig på Stephansen Hotel & Restaurant .. et lille og hyggeligt familieejet hotel, som jeg imidlertid har lidt blandede oplevelser med. Denne aften var alt dog helt i top, og vinen var valgt for at please konen, da hun havde fødselsdag og elsker hvidvin. Det var en San Angelo Pinot Grigio IGT fra det store vinhus Castello Banfi.

Castello Banfi ejes af de to amerikanske brødre, John og Harry Mariani. De to har gjort det til deres livs opgave at lære folk over hele verden at værdsætte kvalitetsvine.

I 1972 besluttede de, at de selv ville starte en vingård i Toscana, som skulle producere de fineste italienske vine, og i 1978 blev Castello Banfi grundlagt. Sammen med den berømte oenolog, Ezio Rivella, har de opnået en enorm succes i både Italien og resten af verden. De tre tilsammen udgør drivkraften bag vingårdens udvikling.

Castello Banfi har vingårde 4 forskellige steder, nemlig i Montalcino, Bolgheri og Chianti i Toscana samt Piemonte. Castello Banfi råder i alt over ikke mindre end 3.000 hektar jord, hvoraf omkring 1.000 hektar er vinmarker.

Selve hovedsædet … vingården ved Montalcino i Toscana er nærmest en fæstning fra det 11. århundrede, som er indrettet som luksusrestaurant, men er herudover indrettet med et af Europas mest avancerede vinerier.

Vingården er i dag særdeles velkendt for at producere gode vine af meget høj kvalitet. Dette har Castello Banfi tydeligt bevist, idet man 3 år i træk har vundet den fornemme top-præmie på Vinitaly, som i dag er en af verdens mest anerkendte vinsmagningskonkurrencer.

Hele vinsmagningen foregår som blindsmagning, og stemmerne er hemmelige under hele afstemningen. I 1996 vandt Castello Banfi på Vinitaly 2 sølvmedaljer, 1 bronzemedalje samt top-præmien Premio Gran Vinitaly for at have opnået den højeste sammenlagte score.

Castello Banfi blev ved Vinitaly 2004 kåret som “Bedste italienske vineri” – det var ellevte år i træk, at Castello Banfi løb med denne titel.

Denne San Angelo Pinot Grigio IGT er produceret af 100% Pinot Grigio druer, der er dyrket i Montalcino, og vinen har udelukkende været lagret på ståltanke for at bibeholde sin friske og frugtige karakter.

Duftmæssigt lidt modne æbler, abrikos, papkasser, citrus, hvide blomster og smagsmæssigt er vinen let krydret, har stor tørhed, fedme … men har også en god syre, som holder giver vinen en smule friskhed … uden den på nogen måder bliver specielt sprød, krisp eller helt knivskarp.

Dansk importør er AMKA, og vinen forhandles bl.a. Nybom Vine, hvor prisen er 134 kr.

Rating 3,5/7  

I skal dog ikke snydes for et par fotos af menuen på Stephansen Hotel & Restaurant denne aften. Den kan bestemt anbefales … specielt forret og dessert.

Ærtesuppe – ising – jomfru hummer – citron – rogn

Ærtesuppe - ising - jomfru hummer - citron - rogn

Oksemørbrad – nye løg – gulerod – hvidløg – sauce

Oksemørbrad - nye løg - gulerod - hvidløg - sauce

Kirsebær – mousse – karamel – suppe – iscreme

Kirsebær - mousse - karamel - suppe - iscreme

Byggemøde 16. august 2014

2 måneder og 2 dage siden sidste byggemøde. Men alligevel tilstrækkelig tid til at man havde nået at glæde sig til et nyt af slagsen, og sensommerens udgave var vanen tro lagt i de landlige omgivelser hos Brix a.k.a. Monsieur Lyngvild.

For dog ikke at klæbe til dette image, så havde Brix i dagens anledning fået uldtotten opmagasineret andetsteds, og i stedet havde han forberedt en kanon aften med fantastisk mad og et imponerende felt af vine.

Med på alkoholdet var denne gang den charmerende sygeplejerske Mikkel iført orange uniform samt den kokkekyndige nabo Kenneth, så det samlede hold var denne gang 7 mand høj … ikke fordi den gode Brix jo ellers har meget at prale af med sine knap 150 cm i højden.

Men allerede fra første fløjt var der godt humør, og vel ankommet røg aftenens første vin da også i glasset … eller rettere en champagne, nemlig den ikoniske Dom Perignon, og endda i en ældre udgave anno 1993. Fornem start.

Vi placerede os fluks i havemøblerne og nød dette glas syndigt eksklusive druesaft, lavet på Pinot Noir og Chardonnay, men det er nu ingenlunde til at smage. I stedet får man en oplevelse, som er helt anderledes end andre champagner, og hurra for det. Tak for den oplevelse … kanon. Og generelt havde Brix forberedt aftenen godt, og kunne så forkæle sine gæster med en menu, som bestod af:

  • Appetizers; Bruschetta med pølse, tomat, gedeost m.m.
  • Forret; Bagt laks med ostecreme
  • Hovedret; Sukkermarineret oksemørbrad med kartoffelrösti, caprese salat og en asparges/bønnesalat?
  • Dessert; Hjemmelavet is og brombærtærte

Bruschetta

Bruschetta 1

Bruschetta 2

Bruschetta 3

Bruschetta 4
Dejlig måde at starte aftenen på. Fantastisk velsmagende bruschettaer, nogle med chorizo, nogle med tomat & basilikum, nogle med seranoskinke & artiskok … klasse.

Bagt laks med ostecreme

Bagt laks med ostecreme
Forretten var bagt laks med lidt smøreost, som vistnok var blandet med lidt løg, purløg og andet godt. Vinen hertil var en amerikansk Chardonnay, men den del vender jeg fluks tilbage til.

Sukkermarineret oksemørbrad med kartoffelrösti, caprese salat og en asparges/bønnesalat?

Sukkermarineret oksemørbrad med kartoffelrösti, caprese salat og en asparges/bønnesalat?
Veltilberedt oksekød … så er der næsten intet bedre, og dette var helt perfekt. Havde fået en slags sukkermarinering, og ellers tilberedt ganske let. Fantastisk mørt, og hertil en slags hjemmelavet kartoffel-rösti eller noget i den retning, en tomat caprese, en salat med asparges og andet godt samt en indkogt sovs … øhhh ´sauce, som havde en fantastisk intensitet … havde garanteret stået og indkogt hele dagen. Smagte fantastisk.

Hjemmelavet is og brombærtærte

Hjemmelavet is og brombærtærte
Og desserten var også top-dollars. To slags hjemmelavet is, den ene med lakridssmag og hertil en hjemmelavet brombær/rabarbertærte … mener jeg det var.

På den vinøse side havde Brix også gået all-in, og vinene denne aften var:

Et flot felt … og de sidste 12 selvfølgelig alle serveret blindt, hvor vi – as usual – skal dække drue … eller hovedrue samt land. Keeper og jeg måtte dele førstepladsen med 12 point hver … eller halvdelen rigtigt, hvilket vel egentligt ikke er så ringe endda. Vores sygeplejerske endte vistnok sjok, men det er også kun anden eller tredje gang, at han har været med, så det må bestemt være en gyldig undskyldning.

Ellers – som vanligt – en sjov og hyggelig aften med god musik, masser af sjove indslag og historier … og ikke mindst gode vine. Et stort tak til Brix for en flot aften, som selvfølgelig efterfølgende endte i en bytur med oktobertelt, grosse beer og masser af klog snak.

2009 Gianfranco Fino, Es Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Og der blev sgu også sluttet af med manér … og en vin, som vist overraskede alle … inklusiv værten, som egentlig troede, at den var spansk. Det var den ingenlunde, men derimod en 16,5% højoktan fætter, en Primitivo di Manduria med navnet “Es” fra vinhuset Viticoltore Gianfranco Fino, som ligger udenfor byen Sava … små 5 kilometer vest for Manduria.

Ja, og vi er selvfølgelig i Italiens hæl Puglia. Og det er her, at Viticoltore Gianfranco Fino er grundlagt i 2004 af Gianfranco Fino. Han købte den lille vingård på 1,3 hektar i Manduria området, men har siden købte flere marker til, således han i dag råder over 14,5 hektar vinmarker, som alle har vinstokke, som er mellem 50 til 90 år gamle.

Gianfranco Fino laver ekstreme vine af meget høj kvalitet, ingen andre end ham selv plejer vinstokkene, bl.a. med en meget streng og radikal grøn høst, således der kun fremavles de allerbedste druer.

Han laver i alt 4 forskellige vine, nemlig vinene Simona Natale Rosé, Es più Sole, Jo samt topvinen Es, som er lavet på ren Tempranillo. Navnet Es kommer fra Freud, som beskriver Es som instinkt, den vilde og ustyrlige. Es er produceret uden for tid og rum, ingen regler, logik eller klassisk moral. Es kender ikke godt fra dårligt. Es efterlever ingen principper ud over stræben efter nydelse.

Og siden første årgang har vinen også begejstret vinkendere rundt om i verden. Fra 2004 og frem har vinen nemlig fået en række priser i Italien, hvilket også medførte, at Gianfranco Fino i 2010 blev kåret som årets vinmager af Gambero Rosso, ligesom vinen Es også fik de 3 Glas i Gambero Rosso 2009.

Og vinen har også været i fint selskab, bl.a. blev vinen serveret for verdens ledere til det 35. G8 Topmøde i L’Aquila i Italien, og er således nydt af Obama, Løkke, Ban Ki Moon, Barroso og flere andre høje herrer. Arghhh Løkke er vel ikke høj? Nå, men vinen blev også valgt af vores egen Dronning Margrethe II af Danmark til banketten ved hendes 70. år fødselsdag … eller måske var det reelt Henrik, som valgte den? Måske havde de tjekket, at vinen trækker hele 16,5% alkohol?

Vinen lagres i en 2000 år gammel hule udhugget i tuf med pigøkser. Først 12 måneder på franske egetræsfade, 50% nye og 50% fra året før … og derefter 6 måneder på flasker inden frigivelse. Der laves årligt omkring 15.000 flasker af denne vin … som vel godt kan kaldes en italiensk kultvin. Og det er sgu bare klassevin.

I næsen et sandt overflødighedshorn med blommer, sorte kirsebær, tørret kød, bacon, kul, briketter, lakrids, kakao, kaffe, hasselnødder, vanilje, søde krydderier … alt sammen ganske animalsk, som om vinen lige er hentet i hestestalden. Fantastisk næse … no less.

Smagen er cremet, silkeblød … og du overraskes af, at de 16,5% alkohol fuldstændig er integreret i vinen og på ingen måder stikker ud. Der er blommer og mørke bær … og det er blødt og lækkert. Smagen kommer sådan langsomt snigende og er i skøn balance. Fuck, det er sgu godt.

Forhandles af SuperVin, pris 599,95 kr., men alene 499 kr., hvis du køber 6 stk.

Rating 6/7  

2003 Gerardo Cesari, Il Bosco Amarone Classico, Veneto, Italien

Byggemødets næstsidste vin blev sgu en Amarone … det gættede de fleste vist … undtagen sygeplejersken. Og en ganske skøn en af slagsen, nemlig denne Il Bosco Amarone Classico fra vinhuset Azienda Gerardo Cesari, som er et stolt familieforetagende, som er beliggende i to store domiciler, hvoraf det gamle ligger i S. Pietro, mens det nye ligger i Cavaion Veronese i Veneto.

På sidste byggemøde hos Brix – ja vel næsten nøjagtigt for ét år siden – smagte vi faktisk også en vin fra Gerardo Cesari, nemlig hvidvinen Fiorile Pinot Grigio delle Venezie IGT, som jeg selvfølgelig også skrev lidt om her på bloggen. Den var jeg nu ikke synderlig begejstret for, men det er jeg bestemt for denne Amarone.

Azienda Gerardo Cesari er grundlagt i 1936 af Gerardo Cesari, men det var nu sønnen Franco Cesari, som gjorde vinhuset internationalt kendt, bl.a. ved at være et af de første huse i Veneto, som i 1970’erne erobrede eksportmarkederne, og blev ét af de første italienske huse, som eksporterede deres vine til alle fem kontinenter … og derfor hurtigt gjorde Cesari navnet synonym med Amarone verden rundt.

I dag hjælper Francos børn Gerardo og Deborah faderen med driften af gården, og de har bl.a. været med til at indføre nyskabende teknologi i deres to state-of-the-art kældre i ejendommene i S. Pietro og Cavaion Veronese.

I dag ejer de selv 100 hektar vinmarker og der bruges både druer fra egne marker samt druer fra andre lokale vinbønder, som udelukkende har solgt til Cesari siden 1960′erne, og herudover har de også en langvarig leje af yderligere 10 hektar vinmarker rundt om i Veneto.

Huset laver klassiske Veneto vine som fx Amarone, Valpolicella, Bardolino og Soave, men der laves i dag også vine på eksempelvis Pinot Grigio, Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Her har vi husets Il Bosco Amarone della Valpolicella Classico DOC, lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne kommer fra “Il Bosco” vinmarken, som ligger sydøst for Castelrotto i Valpolicella. Vinmarken er samlet på 5 hektar, har en eksponering med syd-øst og vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Jorden er kalkholdig med røde kalksten og ler.

Vinen laves på ejendommen i Cavaion og lagrer i franske barriques og store egetønder af slovensk eg, hvilket efterfølges af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt omkring Slavonian eg), finde sted. Før udgivelsen af produktet, er vinen overladt til at modne for en anden 8 måneder i flaskerne. Der laves årligt omkring 27.000-33.000 flasker af vinen, som i øvrigt alle nummereres. Denne har nummer 30.580. Ikke at det betyder det store.

2003-årgangen er i øvrigt en af de svageste i flere år fra Cesari, i hvert fald ifølge anmelderne, og således har Wine Spectator giver den 85 point. Seneste årgang 2007 har Parker derimod giver 95 point.

Duftmæssigt godt med solbær, blommer, tobak, lakrids, tjære, mørk kælder, kakao og rosin, mens smagen er sødme, blommer, søde våde krydderier og flot, flot intensitet. Godt frugt … og selv ikke normal Amarone-rosin-vammel, men har faktisk en tydelig syre og godt med tanniner, om end i en sød, blid udgave. Skøn vin.

Forhandles af Salling, hvor prisen for årgang 2006 ligger på 369,95 kr.

Rating 5,5/7  

2004 Bodegas Muga, Selección Especial, Rioja, Spanien

Med næste vin er vi tilbage hos vinhuset Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro i Rioja. Tidligere på aftenen var det husets rosévin, som vi nød … her en rød Selección Especial, en rigtig spansk Rioja med saft og kraft.

Det er primært brødrene Isaac og Manu Muga, som står i spidsen for det gamle familieforetagende. Manu er vinmager og vicedirektør, og inden han i 1994 overtog ledelsen, så havde han haft en karriere i erhvervslivet, bl.a. med en BA Honours Degree uddannelse indenfor for administration, hvorefter han arbejdede i Frankrig for det multinationale forsikringsselskab “La Mondiale”, og senere det spanske Mapfre.

Isaac Muga er også vinmager hos Bodegas Muga, og laver mange af vinene sammen med Manu.

Denne Selección Especial er ikke huset topvin, for der findes to vine over …. nemlig deres Prado Enea, som er opkaldt efter husets vingård, og så den nye topvin Torre Muga.

Selección Especial er lavet på 70% Tempranillo, 20% Garnacha, 7% Mazuelo and 3% Graciano. Lagret 6 måneder i træbeholdere, 30 måneder i egetræstønder og minimum 12 måneder på flaske inden frigivelse. Mazuelo og Graciano druerne er nok ikke så kendte, men Mazuelo er såmænd blot det navn, som bruges i specielt Rioja om Carignan druen.

Graciano druen er derimod én af Spaniens store druer, der har fået en lille rennæisance efter Rioja fik DOC status. Druen benyttes næsten kun i Rioja og Navarra, hvor den bidrager med finesse og tanniner, der er uundværlig i de store Reserva og Gran Reserva vine, som skal kunne gemmes i mange år. Og ganske passende har denne Selección Especial så lige fået 3% Graciano blandet i.

I næsen er der peber, krydderier, nelliker, alkohol, mørke bær, lakrids, tobak, vanilje og egefad. Smagen giver også lidt peber, ganske stærk … alkohol, tanniner og jeg synes måske, at der er lidt ubalance. Nu kom vinen også lidt efter en fornem 2004 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, og det gjorde selvfølgelig heller ikke opgaven nemmere.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor prisen for en årgang 2009 er 299 kr., og 230 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger