Vinanmeldelser

2014 Tenuta Castelbuono, Lampante Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Under appellationen Montefalco Rosso DOC laver Tenuta Castelbuono også en Riserva, nemlig denne Lampante Montefalco Rosso Riserva, som vi smagte i nyeste årgang 2014 … netop flasket som en specialprøve til os.

Blendet er fuldstændigt det samme som i husets almindelige Rosso, altså 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Cabernet Sauvignon og Merlot, men her kommer Sangiovese druerne alene fra en enkelt mark, endda det bedste område på marken Le Fonti i Bevagna, mens Sagrantino druerne kommer fra husets Saraceno mark.

Begge marker er økologisk certificeret siden 2014 … netop året for denne vin. Udbyttet er dog lidt mindre end hos den almindelige Rosso, nemlig 45 hektoliter pr. hektar.

Selve produktionen er også fuldstændig som hos lillesøsteren, men denne Riserva har dog alene lagret på 500 liter Tonneaux samt endnu større egefade … også altså ingen barriques. 18 måneder har den lagret på eg og 12 måneder på flaske.

Det forklarer også, hvorfor vinen ved besøget knap nok var færdig, da høsten jo sker i september/oktober.  På etiketten var årgangen 2014 da også skrevet på en lille klistermærke, som var klistret ovenpå. Det er en vin, som Tenuta Castelbuono har lavet siden 2008.

Duftmæssigt er der klart mere syre, mere stald, mere animalsk og landlig, hvilket vi jo elsker. Det er fortsat kirsebær, men derudover også balsamiske noter, men en mere moden balsamico, violer, blomster, grafit og nelliker.

Smagen har igen masser af den friske frugt, men vinen er mere tæt i strukturen og der er også mere fylde i smagen. Der er fortsat godt med syre og tanniner. Smager sgu meget godt.

Vinspecialisten er forhandler af Tenuta Castelbuono herhjemme, men jeg har ikke fundet denne Riserva på deres hjemmeside, så prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2011 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 2012 årgangen af Ziggurat Montefalco Rosso, så skulle vi også smage samme vin fra året før … altså årgang 2011.

Ses der på de to årgange i Montefalco, så har Consorzio Tutela Vini Montefalco ratet årgang 2011 med 5 stjerner og 2012 med 4 stjerner, selvom det primært har betydning for Sagrantino druen, idet Sangiovese er lettere og mere medgørlig … også i dårligere årgange. 2012 var præget af forholdsvis beskedent nedbør og et udbytte lidt over normalen, mens 2011 bød på gennemsnitlig nedbør, god modning og en høst med rigtig god kvalitet.

Denne Montefalco Rosso har navnet Ziggurat og dermed opkaldt efter et antik babylonsk tempel … med reference til hjertet af Carapace, Tenuta Castelbuonos ikoniske vineri.

Vinen er lavet på fuldstændig samme måde som 2012’eren og druesammensætningen er også ens, så det skal jeg ikke trætte jer med. Vinen smager næsten også som 2012’eren … men med nogle små, klare forskelle.

Igen en tæt og frugtrig duft med samme elementer af eg, kirsebær, jordbær, solbær, blomster, nelliker samt nogle balsamiske noter … men her virker vinen mere luftig, let og elegant.

Igen god frisk frugt, gode tanniner i smagen, frisk og ganske lettilgængelig. 2011’eren virker også mere levende i syren og mere præcis, selvom det egentlig – som 2012’eren – er en letdrikkelig og ganske fornøjelig vin.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

2012 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Der laves alene 4 forskellige vine på Tenuta Castelbuono og alle røde, nemlig en Rosso, en Rosso Riserva, en Sagrantino og selvfølgelig også en Passito. Vi startede smagningen af husets egne vine med deres Rosso … Ziggurat Montefalco Rosso i årgang 2012.

Til at følge smagningen på vejs var der selvfølgelig også lige lidt italiensk ost og italiensk tørret skinke. Det skulle senere vise sig at være helt normalt … også selvom man kom til en smagning lige efter en stor frokost. Jo italienerne lever godt.

Ziggurat Montefalco Rosso er lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Cabernet Sauvignon og Merlot. Druerne kommer fra vinhusets egne marker omkring Bevagna og Montefalco. De er høstet med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med en kort premaceration ved 12 grader i 20 timer efterfuldt af almindelig fermentering ved 26-28 grader i rustfrie ståltanke. Samlet maceration i 15-20 dage efterfulgt af 12 måneders lagring på henholdsvis 225 liters barriques samt 500 liters tonneaux. Efter flaskning lager vinen yderligere 6 måneder.

Duften er tæt og lukket … elementer af eg, kirsebær, jordbær, solbær, blomster, nelliker samt nogle balsamiske noter. Smagen er præget af god frisk frugt, gode tanniner … en frisk og ganske lettilgængelig vin. Syren er sådan middel og vinen er dermed letdrikkelig og ganske fornøjelig.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 4/7    

Vinanmeldelser

2007 Ferrari Trento, Perlé Nero Riserva, Trentino, Italien

Og vi fortsatte såmænd videre i det mousserende spumante spor. Vi skulle nemlig også smage søstervinen Perlé Nero Riserva fra Ferrari Trento … Blanc de Noirs på ren Pinot Noir og et år yngre end den første Blanc de Blancs.

Druerne til Ferrari Trento Perlé Nero Riserva kommer fra nogle af Lunelli familiens højest beliggende vinmarker omkring Villa Margon, Masi Orsi samt Masi Valli. De ligger alle i 400 meters højde og druerne er alle høstet med håndkraft midt i september måned.

Da Ferrari Trento vel laver omkring 1 millioner flasker spumante årligt, så er det selvfølgelig ikke tilstrækkeligt med husets egne 120 hektar marker. Derfor opkøber Ferrari Trento også druer fra andre vinavlere, dog alene avlere hvor de suverænt kan bestemme, hvordan markerne passes.

Men denne Ferrari Trento Perlé Nero Riserva er altså alene lavet med druerne fra husets egne marker.

En af de ting, som gør spumantevinene fra Ferrari Trento særlige – og måske endda de bedste mousserende vine i Italien – er, at de har forlænget den vigtige anden gæring, så den er betydeligt længere, end hvad der er påkrævet af lovgivningen.

Læg dertil en lang lagring … denne Ferrari Trento Perlé Nero Riserva har således lagret 6 år inde  degorgering og frigivelse til salg. Ellers er den lavet nogenlunde som foregående år … dvs. håndhøstede druer, nænsom presning og udelukkende anvendes af de bedste af saften samt førstegæring på rustfrie ståltanke og en anden gæring på flaske.

Duftmæssigt er denne spumante lækker moden … gule æbler, pærer, kvæde, citron, mineraler, hvidt brød og ristet brød, nødder, men også langt mere animalsk i udtrykket end Bianco’en. Det er næsten en smule prut, men det er virkelig aromatisk, elegant og dufter sindssygt godt.

Smagen byder på fin og sarte bobler, pærer, abrikos, toast, røgede elementer og igen den fine tørhed, uden det bliver for syrligt. Virkelig balanceret og lækkert … ellers var jeg bare meget tørstig.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, men har ikke lige fundet denne. Vil dog anslå, at prisen vil ligge omkring 375 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2006 Ferrari Trento, Perlé Bianco Riserva, Trentino, Italien

Lidt udenfor nummer var første vin på Tenuta Castelbuono ikke en vin fra Montefalco området, men denne Perlé Bianco Riserva spumante fra Ferrari Trento … Lunelli familiens gamle spumantehus i Trento.

Som nævnt i mit indlæg om besøget på Tenuta Castelbuono er Ferrari Trento grundlagt i 1902 af Giulio Ferrari, som var en pioner og den første til at plante Chardonnay i stort omfang i Italien med det mål af lave mousserende vine, som kunne matche de store champagner fra Frankrig.

Giulio havde ingen børn, så da han kom op i årene solgte han i 1952 Ferrari til Bruno Lunelli, som på det tidspunkt drev en lille vinforretning i Trento. Bruno havde samme store passion som Guilio og formåede at øge produktion uden at sænke de høje kvalitetsnormer.

Derefter var der Brunos 3 sønner Franco, Gino og  Mauro, der overtog driften, men i dag drives Ferrari af 3. generation af Lunelli familien, nemlig Marcello, Matteo, Camilla og Alessandro. Jeps, det er dem på billedet ovenover.

Ferrari Trento har omkring 120 hektar vinmarker, alt dyrket økologisk og har en samlet produktion på knap 1 million flasker vin årligt. De har et kæmpe topmoderne produktionsanlæg i Trento og ejer derudover Villa Margon … et stort slot fra det 16. århundrede, den 2-stjernede Michelin restaurant Locanda Margon og en række vinebarer under navnet Ferrari Spazio Bollicine.

Det er et vinhus, som har spillet en stor rolle i den italienske historie om vin … ja faktisk i hele verdenshistorien. Således er husets spumanter blevet serveret ved G8-topmøder, adskillige præsidentbesøg, ved middage i Det Hvide Hus og i Downing Street samt brugt, når det italienske fodboldhold har sejret ved store turneringer.

Det er ikke kun på den politiske scene og i sportsverdenen, huset har markeret sin position. Også i vinens verden er det suverænt indenfor sin klasse, og Ferrari Trento er da også markeret med en stjerne i Gambero Rosso, hvilket betyder, at huset har modtaget de eftertragtede 3 glas mere end 10 gange.

De mousserende vine hos Ferrari Trento er opdelt i forskellige serier, The Classic Line, The Maximum Line, The Perlé Line, The Reserve Line og endelig The Gran Cuvée Line.

The Perlé Line består af 4 spumante vine, en almindelig Perlé, en Perlé Rose Riserva, en Perlé Nero Riserva og denne Perlé Bianco Riserva.

Det er en slags Blanc de Blanc … altså lavet 100% på Chardonnay. Druerne til Ferrari Perlé kommer fra nogle af husets bedste vinmarker og vinificeres med en særlig omhu, som ellers kun ses i champagnedistriktet, når champagnehusene fremstiller deres prestigecuvéer.

Druerne håndhøstes med et udbytte mellem 2,2-2,8 kg druer pr. stok. Når druerne ankommer til vineriet, presses de nænsomt og kun 60% af mosten udvindes. Derefter foretages en førstegæring på rustfrie ståltanke og en andengæring på flaske. Vinen får som i de bedste champagnehuse lov til at lagre rigtig lang tid … hele 8 år før den degorgeres og frigives til salg.

Den dufter bare sindssygt godt … vilde urter, svag citron, kvæde og lidt toastbrød. Herlig aroma, som nærmest driller og pirrer din næse på den mest vidunderlige måde.

Smagen er blid med en fast smag af æbler, abrikos og er virkelig velsmagende. Dejlig tørt uden det bliver fort surt, men frisk og sprød. Flot.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, men har ikke lige fundet denne. Vil dog anslå, at prisen vil ligge omkring 375 kr.

Rating 5,5/7    

Besøg hos vinproducenter

Besøg på Tenuta Castelbuono … det imposante vineri

Tenuta Castelbuono er på alle måder imponerende og vel nok det mest besøgte vinhus i Montefalco området. Castelbuono er i dag lidt af en turistattraktion specielt pga. vinhusets ikoniske bygning. Det moderne og kunstneriske vinhus ligger lidt nord for Bevagna og samlet vel omkring 15 kilomenter fra Montefalco.


Ikonisk … nærmest som en ufo, der lige er landet. Tenuta Castelbuono er virkelig en stor turistattraktion i området.

Castelbuono er grundlagt i 2001 af Lunelli familien … The Lunelli Group, som vi mest kender som ejerne bag Ferrari, de mousserende spumantevine fra Trentino området.

Ferrari i Trento er et gammelt, anerkendt, innovativt og rigt vinhus, som Bruno Lunelli i 1952 overtog efter grundlæggeren Giulio Ferrari. Han havde grundlagt Ferrari tilbage i 1902, men havde ikke havde efterkommende til at overtage det blomstrende spumantehus.


Endnu er foto af den imponerende bygning.

Siden 1980 har Lunelli familien investeret betydelige summer for at udvide deres vinimperium og bl.a. købt det store mineralvandsfirma Surgiva, det historiske grappahus Segnana samt vinhuset Tenuta Podernovo i Toscana og altså også Tenuta Castelbuono i Umbrien. Derudover ejer de i dag også firmaet Locanda Margon, der driver en 2-stjernet Michelin restaurant og en række vinbarer.

Da Lunelli familien i 2001 købte Tenuta Castelbuono, så bestod det alene af 30 hektar jord samt en ældre vingård. De gik omgående i gang med at omlægge produktionen til økologisk, plantede nye vinstokke og ansatte vinmagere til at forestå produktionen, således de allerede i 2003 kunne frigive deres første Montefalco Sagrantino.

Siden er har Lunelli familien investeret massivt i Tenuta Castelbueno. Arealet er i dag udvidet til samlet omkring 50 hektar og derudover har familien opført et nyt, topmoderne og ikonisk vineri, som stod færdig i 2012.


Selv ved vineriet kan man finde en gammel Sagrantino vinstok.

Det nye vineri for Tenuta Castelbueno er tegnet af den gamle, hæderkronede italienske arkitekt Arnaldo Pomodoro, som er en ven af Lunelli familien. Og han har skabt Carapace – som bygningen kaldes – som en slags kæmpe skildpadde med 8 ben. Taget er lavet af kobber og benene er nærmest bronzefarvet. Ved siden af bygningen er der en stor 20 meter høj, rød pil, som indikerer, at her ligger Carapace.

Tenuta Castelbuono var første besøg på min rundtur hos vinproducenterne omkring Montefalco. Og det er ganske imponerende at ankomme til vineriet, som – udover den helt unikke arkitektoniske bygning – byder på en virkelig smuk udsigt udover området.


Udsigten fra Tenuta Castelbuono.

Vi blev gæstfrit modtaget af stedets 2 værtinder og da de øvrige vinjournalister ikke havde lyst til en rundvisning, så var jeg den eneste, som blev vist rundt. De fortalte specielt meget om bygningen, som fylder meget på Tenuta Castelbuono, men jeg fik også set den imponerende barriquekælder, selve vineriet og hørt lidt om vinproduktionen.


Kælderen under Carapace er en oplevelse i sig selv. Nedgangen til kælderen findes i smagelokalets midte … der går der en spindeltrappe ned til barriquekælderen, hvor de mange fade ligger hele vejen rundt i den runde kælder.

Efter rundvisning skulle vi smage en række af husets vine, men et par af vinjournalisterne efterspurgte lidt Ferrari spumante, så derfor startede med et par af disse.


Der var linet op til en lille smagning af nogle af husets vine.

Vi smagte sammenlagt vinene:

Det blev en fin lille smagning … virkelig vellavede vine. Selvom stedet måske er turistet, selvom meget handler om bygningen og selvom stedet producerer rigtigt mange vine, så er det ganske fremragende vine. Absolut et besøg værd.

Jeg fik da også en lille gave efter besøget … et par flasker fra huset samt en stor og massiv bog om Carapace. På forsiden af bogen kan man i øvrigt se kobbertaget af bygningen inden patineringen begyndte.

Vi slutter selvfølgelig lige med lidt flere af mine fotos fra Tenuta Castelbuono … det fortjener stedet bestemt:


Også indenfor Carapace er bygningen imponerende … udelukkende lavet i træ og virkeligt stort, som I måske kan fornemme af billedet.


De mange og store vinduer sikrer fin udsigt udover området.


I midten af smagelokalet findes både nedgangen til kælderen samt vinbaren, hvor værtinderne huserer fra.


Stole til at nyde udsigten … røde og ikoniske.


Barriquekælderen.


Loftet i kælderen er blåt, hvilket skal symbolisere himlen.


Ved siden af barriquekælderen findes produktionslokalerne med ståltanke, egefade …


… og såmænd også emphorakrukker, så der eksperimenteres også på Tenuta Castelbuono. 


Flere emphorakrukker.


Imponerende ser det ud.


I midten af barriquekælderen … gemt inde bag en stor rusten jerndør findes det hemmelige rum. Derinde findes et stort, rundt bord … lavet af massiv og rusten jern. Lokalet anvendes til små, intime og eksklusive smagninger.


I den rustne jerndør ind til det hemmelige rum er Tenuta Castelbuonos logo skåret ud. Logoet forestiller Carapace set fra oven … den store skildpadde med sine 8 ben. Logoet går også igen på alle vinene fra Tenuta Castelbuono.


Her et view til barriquekælderen fra spindeltrappen op til smagelokalet.


Og sidste skud fra kælderen.

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 6: Øvrige indtryk fra Montefalco og en form for en konklusion

Så er vi kommet til part 6 … sidste afsnit i min lille artikelserie om besøget i Montefalco. Her har jeg – totalt rodet – samlet de øvrige indtryk fra Anteprima Sagrantino 2013. I får dem som en serie af fotos med mine kommentarer.

Det er delt op i følgende afsnit

  1. Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013 – blot lige et par fotos fra åbningen med et par tilknyttede kommentarer.
  2. Det store “tasting table with service provided by sommeliers”, hvor vinjournalisterne frit kunne droppe ind og smage en lang række vine, møde nogle af producenterne og få lidt frokost.
  3. Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag, der blev afholdt på anteprimaens første aften. Flot og skøn aften med masser af prøver fra Umbriens køkken og selvfølgelig igen service fra de mange sommeliers … vi kunne bestille, hvad vi havde lyst til.
  4. Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo. På anteprimaens anden og sidste aften var middagen henlagt til den hyppede restaurant, som drives af den store Giorgione.
  5. Konklusion på en fantastisk tur

Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013

På førstedagen af Anteprima Sagrantino 2013 var jeg med til åbningsceremonien, hvilket fandt sted i Complesso Museale San Francesco … den tidligere gamle middelalderkirke.


På podiet sidder bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti samt borgmesteren Donatella Tesei.

Der var hundekoldt i kirken, men ceremonien varede dog alene en times penge og der var lejlighed til at se alle producenterne tilknyttet konsortiet. Jeg har sat navn på nogle af dem, som jeg besøgte, selvom det kan være lidt svært at læse på det lille foto.

Tasting table with service provided by sommeliers

I Chiostro Sant’ Agostina – samme sted som kokkekonkurrencen fandt sted var der ligeledes mulighed for at smage et stort udvalg af vine fra konsortiets producenter … altså ikke kun 2013 Montefalco Sagrantino, men mange forskellige vine og fra forskellige årgange.

Det var et sted, hvor man bare kunne droppe ind, smage, snakke med vinproducenter og ellers hygge sig.

Vinene blev også der skænket af det store hold af sommeliers og dér smagte jeg vine fra en håndfuld producenter, som jeg ikke skulle besøge under mit ophold i Montefalco.

Der var fri frokost – som i øvrigt var leveret af den italienske stjerne- og TV-kok Giorgione fra Il Ristorante Alla Via di Mezzo, som vi i øvrigt besøgte en aften.


Italiensk buffet når det er bedst


Masser af italiensk charcuteri

Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag


Gallamiddagen fandt sted i byen Bevagna i Palazzo dei Consoli … som det fremgår på billedet et virkelig imponerende sted. Vi blev placeret ved forskellige borde og jeg kom til at sidde til bords med den franske vinjournalist Fabien Laine samt producenter Tabbarini samt Rocca di Fabbri. Nedenunder får I sgu da også lige menuen fra gallamiddagen.

Antipasti

Prosciutto al coltello + Stracciatella di mozzarella + Piccola degustazione di formaggi + Carpaccio dello chef con melograno

Strapazzo al tartufo

Primi

Capellaccio con crema de grana e tartufo

Taglierino con concassé e porchini

Secondo

Disosso di faraona con pistacchi e tartufo + Insalatina fresca con frutta di stagione

Dolce

Tortino al cioccolato fondente con crema chantilly e granella di nocciola

Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo


Buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo … en virkelig hyppet restaurant, hvor der normalt er 3 måneders ventetid på et få et bord, men denne aften var hele restauranten forholdt Consorzio Tutela Vini Montefalco … vinjournalisterne og vinproducenterne. Rolf Madsen og jeg sad til bords med 3 vinproducenter, Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli, to fyre – den ene hed Alessandro Mariani – fra Tenuta Alzature aka Cecchi samt Danilo og Sandra Antonelli fra Vandangius.


Maden på Il Ristorante Alla Via di Mezzo var nogenlunde som frokosten … altså stor buffet med charcuteri, oste og en masse spændende retter fra Umbrien. Senere selvfølgelig også lidt pasta. På billedet har den store Giorgione sat sig ved siden af Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli.

Giorgione er Italiens svar på Jamie Oliver, da han er verdensberømt i Italien som TV-kok på den landsdækkende SKY channel. Han er virkelig en personlighed … og så er han endda halv størrelse af, hvad han tidligere har været.

Konklusion på en fantastisk tur

Som I måske allerede har fornemmet er Montefalco i Umbrien virkelig et fantastisk sted. Byen emmer af historie og ligger smukt som Umbriens balkon. Vinproducenterne ligger i forholdsvis kort afstand, så det er nemt at besøge vingårdene, smage deres vine og snakke med vinmagerne.

Lidt ufortjent er turiststrømmen gået ned af bakke efter jordskælvene i området, men det er ufortjent. Området virker både sikkert, idyllisk … og bestemt et besøg værd. Jeg savner allerede Montefalco og håber at vende tilbage en skønne dag.

I den kommende periode vil jeg skrive om mine besøg på nogle af vingårdene … og selvfølgelig også deres vine.

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 5: Anteprima Sagrantino 2013 – sådan smager den nye årgang

Selve Anteprima Sagrantino 2013 er – som navnet også indikerer – primært en præsentation og forsmag på 2013 årgangen af DOCG Montefalco Sagrantino vinene.

Begivenheden strækker sig over 2 dage og det officielle program omfatter bl.a. en åbningsceremoni, hvor bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti, borgmesteren Donatella Tesei og en række andre prominente personer siger lidt om vinene.

Derudover er der kokkekonkurrence, kåring af bedste sommelier, stor gallamiddag, gennemgang af seneste kort over vinmarkerne, middage med producenter, mulighed for gårdbesøg og selvfølgelig smagning af en masse vine.

De sidste af indtrykkene skal jeg nok fortælle mere om i sidste afsnit, part 6 … der omhandler de øvrige indtryk fra selve arrangementet Anteprima Sagrantino 2013. Der er der også en lang række fotos fra gallamiddag, frokoster og andet godt.

Men én af de centrale smagninger er selvfølgelig smagning af Anteprima vinene … altså den unge, frigivne 2013 årgang af Montefalco Sagrantino DOCG fra alle producenterne. Den smagning deltog jeg i på Anteprimaens 2. dag og den faldt sted Sala Consiliare øverst i Palazzo Comunale.

Smagningen omfattede 36 forskellige 2013 Montefalco Sagrantino DOCG vine og derudover kunne du også smage 24 vine fra 2007 årgangen. Da jeg indfandt mig til smagningen allerede kl. 9.00, så holdt jeg mig klogelig til den nye årgang. 36 tanninrige vin i streg en tidlig morgen er sgu i forvejen en stor mundfuld.

Smagningen kunne ske enten blindt eller ej, men jeg besluttede mig for at smage vinene blindt. Jeg sad ved siden af den franske vinjournalist Fabien Laine, som havde været til samme smagning for nogle år tilbage, og derfor også havde en større referenceramme omkring Sagrantino vinene end mig.

Men blindsmagningen måtte være det mest retfærdige, således bedømmelsen ikke var præget af eventulle forud indtagelser. På denne måde havde alle vinene en lige chance. Det var de søde sommerliers, som skænkede vine … og så var det ellers blot at gå i gang.

Årgang 2013 er ikke bedste årgang i Montefalco og det betød en stor forskel fra producent til producent. Nogle producenter lykkedes med at lave flotte, velafbalancerede og velsmagende vine, mens det var mere kompliceret for andre. Vinene kom i sæt af 6 vine … altså sammenlagt 6 sæt med hver 6 vine.

Jeg fik løbende scoret vinene … selvfølgelig efter min sædvanlige 7 Thumbs Up skala, mens Fabien havde et mere avanceret system på computeren, hvor vinene ud fra 100 point skalaen blev ratet ved at bruge et rullegardin med karakterer indenfor duft og smag.

Det var ganske smart og jeg har efterfølgende også tiltusket mig en kopi af skemaet fra Fabien.

Hele 36 stk. Montefalco Sagrantino DOCG er lidt af en mundfuld at komme igennem, men det gik egentlig ganske fint. Jeg fik noteret Thumbs Up og nogle små noter. Absolut bedst lå Di Filippo … faktisk med begge hans vine, både hans almindelige Montefalco Sagrantino DOCG og hans Etnico.

Udover Di Filippo bestod min top 10 af Perticaia, Moretti Omero, Tenuta Bellafonte, Romanelli, Tenuta Castelbuono, Tabarrini, Valdangius, Agricola Castelgrosso og Tenuta Fattoria Collealloddole Milziade Antano.

Fabrien fortalte, at niveauet i dag er betydeligt højere end for 5 år siden, bl.a. er der i dag langt mere balance i vinene og at det specielt er de små producenter, som formår at tøjle den store power og de mange tanniner i Sagrantino druen.

Som tidligere nævnt er Sagrantino en drue, som helst skal ha’ nogle år i kælderen og 2013 vinene er fortsat meget unge. Alligevel lover det godt for vinene og det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Vinanmeldelser

2015 Weingut Landgraf, Spätburgunder Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Fredag er jo som bekendt Spätburgunder dag på den houlbergske blog … altså når det er muligt. Denne fredag er jeg dog både forment alkohol og udøvelse af sport i en uge pga. penicillinkur efter dagens voldsomme rodbehandling grundet en mega tandpine med tonsvis af betændelse. Yak.

Så er det vel godt, at jeg for et par uger siden drak denne Spätburgunder, som kommer fra Weingut Landgraf, der holder til i byen Saulheim, vel nærmest 10-12 kilometer vest for Nierstein og omkring 20 kilometer sydvest for Mainz?

Familien Landgraf har været beskæftiget inden for vinavl og landbrug siden 1752, men det var først i 1970, at vingården blev grundlagt i sin nuværende form af Bernd Landgraf sammen med hustruen Johanna. De besluttede selv af producere, flaske og sælge vin.

I dag er det næste generation i form af yngste søn André Landgraf, som har overtaget driften med hjælp fra hustruen Katrin. Ja, det er parret, som vi ser på øverste billede. Andre Landgraf er uddannet vinmager i 2001 og har derudover arbejdet hos vinproducenter i Sydafrika.

Landgraf familien driver i dag samlet 17,5 hektar vinmarker med en årlig produktion på 120.000 flasker vin. De bedste marker er Saulheimer Hölle samt Saulheimer Schlossberg. Siden 2007 har markerne været drevet helt økologisk.

Produktionen er helt klassisk delt op i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine samt Edelsüße Weine og Sekt/Secco. Denne Spätburgunder er en af Landgrafs Gutswine. Jeg har ikke de store oplysninger om selve vinen, men på bagsideetiketten står der, at vinen har 5,5 gram restsukker pr. liter og er halvsød … hvilket strider imod forsideetiketten. Men jo … den er halvsød. Desværre.

Der er ingen tysk, animalsk næse … ingen hestestald og vinen virker faktisk heller ikke særlig let i næsen. Det er ikke lys frugt, hindbær og jordbær, men bærerne virker noget mørkere sammen med nogle sjove urter og en metallisk note. Derudover er der også en lidt sjov og mærkelig duft, som jeg ikke kan definere.

Smagen er meget sød … virkelig easygoing og ligger et langt stykke fra de elegante Spätburgundere, som tyskerne ellers er så gode til. Der er for megen sødme og vinen virker også ubalanceret.

Købt i Irma for vistnok 79,95 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Domaine de la Vallée des Grives, Côtes du Rhône Villages Valréas, Rhône, Frankrig

Så er vi atter i Rhône, denne gang med denne Côtes du Rhône Villages Valréas fra et lille vinhus, som kaldes Domaine de Vallée des Grives … domænet i droslernes dal.

Det er et lille vinhus og oplysninger om vinhuset er sparsomme. Det drives dog af Cyril Payon, som i 2006 overtog driften af gården, der i flere årtier har været i familiens eje. Cyril Payon er ikke ubekendt med vin, da han – udover driften af Domaine de la Vallée des Grives til daglig er formand for de franske ønologer.

Omkring 70% af produktionen fra den lille vingård eksporteres og alle vinene har selvfølgelig en lille drossel på etiktterne.

Cyril Payon har i kraft af sit arbejde for de franske ønologer modtaget den franske ærespris Chevalier de la Commanderie des Côtes du Rhône.

Om denne Côtes du Rhône Villages Valréas har jeg ikke de store oplysninger udover, at den er lavet på 60% Grenache, 30% Mourvedre og 10% Carignan.

Næsen er godt moden … lidt blåbær, kirsebær og overmodne blommer, lakrids, grønne vinblade, lækker syre … en smule aromatisk og har også en duft, nærmest som risengrød, men måske er det alene lidt kanel.

I munden en ren og rund frugt, blød, cremet med nogle jernagtige elementer samt en god, frisk og venlig frugtsyre. God Rhônevin til fornuftige penge.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 129,95 kr. for en flaske, men mere fordelagtige 59,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger