Vinanmeldelser

2013 Fattorie Romeo del Castello, Vigo, Sicilien, Italien

Fattorie Romeo del Castello drives af den smukke Chaira Vigo og hun står bag næste vin … opkaldt efter hende selv og med druer dyrket på marker på den nordlige side af en anden ilter kvinde, vulkanen Etna på Sicilien.

Vinhuset ligger ved Randazzo i Catania provinsen i det nordøstlige hjørne af Sicilien og lige for foden af Etna. Huset har igennem 3 generationer været drevet af Vigo familien og drives – som nævnt – i dag af Chiara Vigo sammen med hendes moder Rosanna.

Det var reelt ikke meningen, at Chiara skulle være vinproducent, for hun startede med at studere kommunikation i Bologna, men et studieophold i Paris åbnede hendes øjne for, at vin kunne være helt fantastisk.

Da hun efterfølgende mødte vinkonsulenten Salvo Foti, blev hun for alvor klar over, at hun på vinejendommen på Sicilien havde potentiale til at lave vine i særklasse.

Salvo Foti er nemlig drivkraften bag den nylige succes, som vinene fra markerne omkring Etna har opnået. Han laver selv nogle af de mest ekstreme vine omkring vulkanen og han er også konsulent for alle ambitiøse producenter i området. Metoderne er back to basics; økologisk dyrkning af traditionelle sorter.

Og Chiara har samlet hele 30 hektar vinmarker på Etnas skråninger i omkring 700 meters højde, men dyrkning hos den iltre Etna er ikke uden udfordringer. I 1981 blev ejendommen næsten destrueret, da en kæmpe lavastrøm fra det største udbrud i nyere tid løb ned gennem markerne.

Heldigvis undslap omkring 14 hektar af familiens 100 år gamle stokke med Nerello Mascalese og Nerello Capuccio samt et tusind år gammelt oliventræ. Helt mirakuløst er nogle af de vinstokke, der blev begravet i lavastrømmen, også begyndt at skyde igen og producerer nu atter druer.

Der dyrkes helt traditionelt – økologisk og med mest muligt arbejde i hånden. Vinifikationen er også helt traditionel – intet tilsat og intet taget ud. Der gæres naturligt, vinene lagres på brugte fade og flaskes uden filtrering.

Huset har da også fået helt fantastisk presse på det sidste med fantastisk omtale hos både Jancis Robinson, The Wine Advocate, The Wine Enthusiast og New York Times. Denne vin har fx også fået 94 point af Wine Advocate og 93 af Wine Ethusiast.

Denne Vigo er husets topvion, lavet på 90% Nerello Mascalese og 10% Nerello Cappucino fra 70-100 år gamle stokke på nordsiden af Etna. Dyrket uden brug af kemikalier, men først økologisk certificeret fra 2015. Gæret naturligt på ståltank og efterfølgende lagret et år på brugte fade af fransk eg. Flasket uden filtrering og med minimal svovling.

Duftmæssigt en meget let vin med en luftig syre, kridt, tavlekridt, sten, kul, jordbær, aske, sød tobak og en smule læder. Lidt varm og alligevel ganske let i næsen.

I munden er det let, stringent og syrligt … lidt som en Barolo, blot en tak varmere og måske endda også mere tilgængelig. Rund og næsten lidt limonadeagtig med jordbær, hindbær, kirsebær samt en masse mineraler af forskellig slags. Det smager altså bare godt.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 250 kr.

Rating 6/7    

Vinanmeldelser

2015 Perticaia, Delposto Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Denne vin forelskede jeg mig totalt og aldeles i under mit besøg i Umbrien … vinen Delposto Trebbiano Spoletino fra vinhuset Perticaia.

Ja, jeg ved godt, at jeg endnu ikke har skrevet indlægget om mit besøg på vingården, men det skal nok komme. Promise. Der har bare været så mange vine at skrive om, så jeres ellers så flittige vinblogger er fortsat godt bagefter med skrivekrampe, tonsvis af smagsnoter og sved på panden.

Jeg vil derfor heller ikke skrive en helt masse om vingården … det må I ha’ til gode til et større blogindlæg. Men selvfølgelig et par få facts om vingården, der ligger ved Casale, blot omkring et par kilometer vest for Montefalco.

Vingården er ejet af Guido Giardigli, har 15 hektar vinmarker og producerer de sædvanlige vine for området, dvs. Grechetto, Spoletino, Montefalco Rosso, Sagrantino og Passito.

Jeg mødte vinmageren Alessandro Meniconi – som I ser på mit foto ovenfor – og smagte et udvalg af hans vine. Han er utrolig rar og imødekommende og har sammen med Guido virkelig fået Perticaia sat på landkortet, som en af de bedste vingårde i Montefalco. Den er absolut også blandt de allerbedste hos mig.

Og denne vin er bl.a. medvirkende til min vinøse topplacering af vinhuset. Jeg smagte vinen flere gange i Umbrien og har nu også smagt den herhjemme. Jeg fik en af hjem af Alessandro Meniconi, men har været nødsaget til at købe nogle flere hjem direkte fra producenten.

Det er en sellection vin … en speciel vin, som også er ny i sortimentet hos Perticaia og således storesøster til huset almindelige Trebbiano Spoletino. Den er lavet med maceration – dog kun er kort tid – gæring ved 15-16 grader i  rustfrie ståltanke, hvor den også lagrer sur lie i 12 måneder og yderligere 6 måneder efter flaskning.

Og det er absolut topdollar lækker vin, som i næsen byder dig på citrus, karamel, ufattelig lethed og præcision, salt, hvide blomster, acacieblomster, delikate eksotiske frugter, flint, lidt honning og et drys og tydelig friskhed samt syre.

I munden er vinen frisk og sprød … ganske syrerig, meget ren med salt og selvom syren bærer vinen hele vejen igennem, så kombineres det med svage søde elementer, mineraler, flint og en spirende livlighed, lethed og elegance, som jeg finder helt enestående.

Købt på vingården til 17€ … svarende til 127 kr. = tyveri.

Rating 7/7 

Vinanmeldelser

2007 Weingut Dr. Heger, Achkarrer Schlossberg Riesling GG, Baden, Tyskland

Weingut Dr. Heger behøver vel ingen præsentation? Jeg har skrevet om ham flere gange, bl.a. besøgt vingården … og sidst da jeg for et par uger siden drak hans 2012 Ihringer Winklerberg Riesling. Nu har jeg hevet vel en af hans allerbedste Riesling’er op, nemlig hans 2007 Achkarrer Schlossberg Riesling Großes Gewächs.

Det var en vin, som jeg smagte under på besøg på vingården og som jeg straks faldt helt pladask for og selvfølgelig (og heldigvis) købte … og denne forelskelse blussede totalt op igen, da jeg smagte den nu igen. Weltklasse.

Marken Achkarrer Schlossberg ligger vest for Ihringer Winklerberg ved landsbyen Achkarren og er en meget stejl vinmark med store og stejle terrasser.

Marken ligger meget solrigt – er et af de varmeste steder i Tyskland – med en vest til sydøst orientering, meget lidt nedbør og en rimelig gold jord, primært med sten af vulkansk oprindelse.

Marken regnes i øvrigt som Tysklands bedste mark for specielt Weissburgunder og Grauburgunder, men giver også Riesling vine, som er stærke og udtryksfulde, men også altid elegante.

Besøgende kan gå gennem marken på en 2,4 kilometer lang sti, der fører hen over Schlossberg med en smuk udsigt udover Achkarren … hvis ellers du har bentøjet i orden.

Og det er helt præcis weltklasse vin … med en petroleumsnæse, som bare er awesome, som de vil sige udenbys. Det er gul blomsterpollen, maling, lak og fernis, en gul mursten, syre, modenhed, fersken, svag abrikos, honning … FÅK, hvor det dog dufter fabelagtig. Sgu til at blive helt høj af.

I munden er det balanceret og intens Riesling væske med fernis, sødme … som en malermester på syre. Du rammes af strålende syre, som er moden, afbøjet og sammen med de søde elementer smelter på din tunge. Vinen er stadig slank med et mineralsk greb og det smager – og nu smiler jeg – fandeme godt.

Købt på vingården til 28€ … svarende til 209 kr.  Billigt!

Rating 7/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Rosi Schuster, Reserve, Burgenland, Østrig

Weingut Rosi Schuster ligger ved byen St. Margarethen … lige ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn og står bag næste vin, som blot har navnet Reserve, men er et fifty/fifty blend på Blaufränkisch og Sankt Laurent

Vinhuset drives af den unge Hannes Schuster, som overtog driften efter sine forældre i 2004, men er egentlig grundlagt tilbage i 1979 af Hannes forældre. Og da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior. Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er ydmyg på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

Denne Reserve er som nævnt lavet på 50% Blaufränkisch og 50% Sankt Laurent fra henholdsvis 30 og 50 år gamle vinstokke, lavet med druernes vilde gær, spontant fermenteret og lagret i store egetræsfade … hvor lang tid fremgår ikke.

Og den dufter sgu ganske fabelagtig … animalsk som ind i helvede og byder dig derudover mejeri, yoghurt, spidsede blyanter, kirsebær, blåbær, umodne blommer, laurbærblade, enebær, syre og krydderier på epo samt en smule frugtsødme.

I munden en saftig bandit … dyb og fabelagtig balanceret vin med power på kirsebærrene, lidt peber og ellers virkelig saftig og indbydende. Det er både friskt og fløjlsblødt.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 185 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Petra Unger, Pinot Noir Gottschelle, Kremstal, Østrig

Petra Unger holder til ved byen Furth i Kremstal … lige ved Donau floden. Hun står bag næste vin, denne Pinot Noir Gottschelle.

Petra overtog vingården efter sine forældre i 1999 og har samlet 11 hektar vinmarker, som ligger på begge sider af Donau floden i den yderste del af Kremstal, næsten på vej ind mod Wachau. Og de bedste marker er Oberfeld, Gottschelle, Fuchaberg, Hintere Point og Zellerkreuz … stejle, knoldede marker med undergrund af löss.

Der dyrker hun Grüner Veltliner, Riesling og Sauvignon Blanc samt de røde sorter Zweigelt og Pinot Noir. Den årlige produktion ligger på omkring 60.000 flasker vin.

Petra laver fortrinsvis hvidvine, men altså også denne Pinot Noir Gottschelle, som jeg desværre ikke har de store informationer om … hverken produktion, lagring eller andet. I stedet springer vi da bare ud i mine smagsnoter.

Næsen er klar Pinot Noir … lidt krydret er første indtryk, bærrene lette med jordbær, frugtsødme, blomster, margarine og en smule eg. Meget sådan straight-forward i duften.

Og det gælder sådan set også smagen, som byder på fin lethed, sødme … måske en tak for meget sødme, lidt peber, jern, eg samt en ganske fin syre, hindbær og ribs. Med lidt varme i glasset er vinen ikke så sød, som i starten, og det klæder vinen. Den var måske serveret en tak for kold.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 140 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Latium Morini, Soave Campo le Calle, Veneto, Italien

Derefter stod den på lidt hvid Soave-saft, nemlig i form af vinen Soave Campo le Calle fra vinhuset Azienda Agricola Latium Morini, der ligger i Val di Mezzane i den østlige del af Valpolicella og dermed udenfor Classico området.

Vinhuset ejes og drives af Morini familien, som grundlagde Latium Morini tilbage i 1992, hvor de flyttede fra Lazio og købte en historisk gammel vingård fra omkring starten af 1900-tallet og byggede en moderne ejendom til produktionen af vin. Ja, det er selvfølgelig Morini familien, som I kan se på billedet ovenover.

De har samlet 40 hektar marker, hvorfra de laver både vin samt lidt olivenolie. Markerne ligger primært ved Mezzane lige mellem gode producenter som Roccolo Grassi og Corte san’t Alda og derudover har familien marker i Illasi tæt på Dal Forno’s vinmarker, altså både i Valpolicella og Soave områderne.

I Valpolicella ejer familien vinmarkerne Grezzana, Mezzane ai Monti og Leòn samt olivenmarken l’Olivara, mens de ved Illasi ejer markerne Ai Progni, Forade, Sottomonte og La Calle, som netop har leveret druerne til denne Soave Campo le Calle.

Morini familien satser meget på kvalitet og særligt i fremstillingen af deres Amarone vine, hvor de fx bruger samme druesammensætning som Dal Forno, nemlig Corvina, Rondinella, Croatina og Oseleta.

Derudover har de et meget lavt udbytte på omkring 25 hektoliter pr. hektar, anvender grøn høst, knækker halvdelen af drueklasen midt over, hvorved de yderste druer bliver ikke brugt til vinproduktion … kun den inderste og bedste halvdel nærmest stilken.

Marken La Calle ligger midt i Val d’Illasi i en højde på 75-80 m over havets overflade. Der dyrker familien druesorterne Garganega og Trebbiano di Soave i en jord, som er præget af kalksten med en mudret, sandet og gruset tekstur.

Garganega vinstokkene er omkring 35 år gamle og giver en udbytte på omkring 50 hektoliter pr. hektar.  Druerne høstes manuelt, normalt i første tredjedel af oktober. Druerne tørres let i bakker i 12 dage, inden druerne afstilkes og presses.

Fermentering sker med maceration i 12 timer efterfulgt af gæring i rustfrie ståltanke omkring 25 timer. Derefter lagrer vinen i tankene, men hvor lang tid fremgår ikke. Efter flaskning lagrer vinen endnu et par måneder.

I næsen er det moden fersken, melon, hyldeblomst … sødmen fornemmes, men virker ikke oversød, selvom druerne er tørret. Der er dog en vis fedme og fylde i næsen.

Smagsmæssigt rammes man først af sødmen … fyldig og cremet vin med en vis portion sødme, men heldigvis også lidt tørhed og godt med eksotisk frugt. Meget behagelig vin, opulent, cremet og et fint glas vin. Det er en vin, som alle vil kunne li’ … både tante Oda og vinnørden.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 129,50 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

N.V. Louis Nicaise, Noir Blanc de Noirs Premier Cru, Champagne, Frankrig

Næste glas var skam også champagne, nemlig denne flotte Noir … også en Blanc de Noirs Premier Cru og fra det lille champagnehus Louis Nicaise.

Den oser af eksklusivitet med elegant sort etiket, sort top med gammeldags snor i stedet for ståltråd. Og der findes endda en lille specialsaks, som skal anvendes til at klippe snorene over. Brugen af snor til at sikre korkproppen hedder ficelage og er en metode, som blev anvendt i gamle dage. Faktisk blev metoden udviklet efter en dekret fra 1735, hvor producenterne blev pålagt, at propperne skulle sikres med minimum 3 stykker snor.

Snoren er lavet af hamp og behandlet med enten voks eller stearin og metoden blev brugt af de fleste champagnehuse helt frem til starten af 1. Verdenskrig. Derefter begyndte man at anvendes ståltråd, som både var nemmere og hurtigere.

Udfordringen med ficelage er nemlig, at det er en procedure, som kun kan gøres manuelt. En trænet ficeleur – ja det hedder det sgu – kan lukke omkring 50 flasker i timen.

I dag har flere champagnehuse genoptaget metoden, men primært på deres topvine, da det fortsat er en dyrere måde end med anvendelsen af ståltråd.

Nå, men tilbage til Louis Nicaise … det lille familieejede champagnehus, som ligger i Hautvillers et par kilometer nord for Épernay. Huset er grundlagt tilbage i 1928 af Lucien Nicaise, som i en tid, hvor kooperativerne dominerede, besluttede sig for at lave kvalitetschampagne.

Siden 2013 har det været 4. generation i form af Laure Nicaise-Préaux, som overtog driften efter hendes far Louis. Hun driver dog gården sammen med hendes mand Clement Préaux, som også er vinmager og udlært hos den legendariske Anselm Selosse fra det store Champagne Jacques Selosse.

Sammen har parret 9,12 hektar vinmarker, hvor nogle faktisk ligger nabo til de marker, som giver druer til den eksklusive Dom Pérignon fra champagnehuset Moët & Chandon.

Og markerne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler eller andet, og selvfølgelig alle 3 obligatoriske sorter, altså Chardonnay på kalksten rige marker, Pinot Noir på skiferjord og den lille del af Pinot Meunier på ler- og kalkstenrige marker.

Denne smukke champagne med navnet Noir og smuk bundet ficelage er primært lavet med druer fra 2013, idet 80% af druerne kommer fra 2013, mens de resterende 20% er fra andre og unavngivne årgange.

Halvdelen af vinen er lagret på store Tonneaux egefade, hvor træet kommer fra skoven i Hautvillers, mens de sidste 50% er lagret på rustfrie ståltanke. En del af vinen har gennemgået malolaktisk gæring og efter den traditionelle 2. gæring på flaske er vinen lagret igen. Der er udelukkende produceret 1.500 flasker.

Næsen er langt mere kølig, mere elegant og feminin end foregående champagne, frugtrig … men på en delikat måde med smør, pærer, modne æbler, lidt citrus, en smule astronaut-is, frisk brød … let, ren og tør. Virker virkelig lækker og indbydende.

I munden er denne champagne også meget delikat og feminin … boblerne virker afbalancerede, der er lethed, mineraler, salt, nogle let bitre elementer og der er på en eller anden måde meget mere “vin” i glasset end ved foregående champagne. Det er let, sprødt, frisk og elegant. Kan varmt anbefales … men serveres koldt.

Købt hos Champaniac, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

N.V. Gabriel-Pagin Fils, Carte d’Or Blanc de Noirs Premier Cru, Champagne, Frankrig

Med fingrene godt nede i farsen for at lave byggesjakkets bedste grillpølse, så startede vi samtidig med lidt bobler i glasset. Fed kombi. Det blev denne Carte d’Or, en Blanc de Noirs Premier Cru fra champagnehuset Gabriel-Pagin Fils.

Det er et champagnehus, der ligger i Avenay Val d’Or … og er grundlagt i 1946 af Roger Gabriel. I dag drives huset af 3. generation i form af Aurélien Gabriel, dog sammen med hans far Pascal … og selvfølgelig også lidt hjælp fra moderen. Med andre ord en rigtig lille familievirksomhed.

Huste har samlet omkring 9 hektar marker, som fortrinsvis er både Premier Cru og Grand Cru marker, som er beliggende omkring Avenay Val d’Or og Mutigny.

Denne Carte d’Or er en Blanc de Noirs, altså 100% Pinot Noirs og med druer fra husets marker i hjembyen Avenay Val D´Or samt fra Mutigny. Der bruges traditionel presse, den naturlige gær fra druerne, fadlagring og dosage i den lave ende i forhold til, at det er en Brut champagne.

Det er en non-vintage, altså fra forskellige årgange, men vinen er lagret på gæren – sur lie – i 3 år, hvor minimumskravet for en non-vintage champagne bare er 15 måneder.

Og det er en ganske aromatisk champagne, som dufter landligt med abrikos, modne pærer, svag toast, nødder og lidt gær. Ganske aromatisk, lidt bulder, volumen og kluntet, men på en ganske elskelig måde.

I munden egentlig ganske frugtrig … boblerne er ikke aggressive og der er også en vis lethed over champagnen. Det er lidt rustik, frugtrigt og med masser af smag og slet ikke nogen bitterhed eller større syrlighed. Det er svagt læskende og smager rigtigt godt.

Købt hos Champaniac, hvor prisen er 179 kr.

Rating 5/7 

Byggesjakket

Byggemøde 20. maj 2017 … i pølsemandens tegn

Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dens tarme bagefter, sagde den brovtende og bedrevidende lokale slagter Holger – spillet af Ole Thestrup – i filmen De grønne slagtere, da en ældre dame skulle købe lidt pølser.

Og pølsen var netop temaet for seneste byggemøde, som jeg skulle være vært for. Jeg havde besluttet at udsætte sjakket for en lille overraskelse … et lille pølsemagerkursus hos min svoger, den gode Slagter Primby … kødpusheren fra Assentoft. Hver skulle lave deres egen grillpølse, som i løbet af aftenen skulle konkurrere indbyrdes om titlen som sjakkets bedste pølse.

Men alt dette vidste det gæve byggesjak intet om, da jeg – med støtte fra fruen – hentede dem på deres hjemadresser. De havde blot fået at vide, at de ville blive hentet mellem 13.30 og 13.45, at de skulle tage en ekstra skiftetrøje med samt at aftenen ville indeholde lidt bobler, biovin og måske lidt Petrus.

Alle havde vist været lidt nervøse for, hvad jeg mon havde arrangeret og måske endda svedt lidt over det som Svend Sved, for alle havde næsten kontaktet mig om formiddagen for at høre, om der måske var mere information at hente. Det var der ikke.

Men omkring kl. 14.10 trillede vi op foran slagterbutikken og sjakket fortalt, at de nu skulle være pølsemagere. Hver skulle – selvfølgelig under kyndig vejledning fra slagteren – lave en ordentlig omgang pølser … samlet omkring 3 kg., som de kunne få med hjem.

Primby havde hakket en grundfars og så var det bare med at gå i gang med krydre og tilsætte ingredienser til farsen. Jeg havde medbragt en ordentlig portion af forskellige ting til at krydre farsen, bl.a. en flaske Amaron, mørke øl, feta, soltørrede tomater, friske urter, krydderier, æbler, parmesan, worcestersauce, hvidløg, honning, sirup og meget andet.

Og så blev der æltet fars til den store guldmedalje … ivrigt og intensivt. Nogle kom øl i farsen, nogle vin og andre vand og snart var der kø ved stopperen, hvor farsen skulle stoppes i lammetarme. Keeper var første mand med en pind stoppede pølser og snart fulgte vi andre efter med Coco som rosinen i pølseenden … so to speak.

Undervejs servicerede jeg gutterne med lidt vin … som de selvfølgelig skulle gætte. Vi startede med lidt champagne, hvor udfordringen var at gætte, om det var Blanc de Blancs, altså ren Chardonnay, Blanc de Noirs – ren Pinot Noir – eller en champagne lavet på et blend.

Samlet smagte vi 5 vine i baglokalet til slagterbutikken, mens vi ventede på, at pølserne blev færdige i røgeovnen og nød lidt af Primbys tørrede chorizo pølse samt lidt hjemmelavet flæskesvær og bacon. De 5 vine var:

Jeg havde i min SMS til drengene ugen forinden svagt indikeret, at vi også skulle smage Petrus, mest fordi det helt sikkert ville falde i Brix’ – aka wannabee Brixtofte ekstravagante smag.

Så efter vi havde smagt de to champagner, så fortalte jeg, at nu skulle vi smage Petrus, uden blindsmagning og således helt udenfor konkurrencen. Brixtofte Wannabee voksede hurtigt 30 centimeter og nåede dermed årets alltime high på 1,40 meter med blinkende BING lys i øjnene og logrende hale.

Da han fandt ud af, at Petrus dækkede over 7 flasker belgisk Petrus Dubbel Bruin mørke øl, så vendte udtrykket, således han igen lignede Lyngvild en dag, hvor han ikke – som lovet – havde fået 17 timers eftersidning i mandefængslet blandt 73 veludrustede domsanbragte. Men til stor morskab for alle os andre. Fedt stunt fra jeres flittige vinblogger … hvis jeg selv skal sige det.

Efter 1 time og 40 minutter i røgeovnen var pølserne færdige … 7 forskellige slags … én fra hver af de 6 gutter i byggesjakket og en lavet af resterne fra stopperen … vel nærmest en fællespølse, et godt mix af forskellige smage og retninger.

Og hold nu kæft nogle lækre pølser, som vi havde fået lavet. Helt perfekte, selvom de nu i længde varierede en del. Men slagteren brækkede et par smagsprøver … og de smagte fandeme lige så godt, som de så ud. Uddannelse til pølsemager well done, tjek!

Tak til Primby for en fantastisk eftermiddag … virkelig guf for et bundt gourmetdrenge.

Derefter gik turen til det houlbergske palæ, hvor de næste 9 vine ventede sammen med en 10-retters menu, hvor de flotte grillpølser var én af retterne. Brixtofte var også allerede begyndt at klage over, at han var sulten. Sådan er effekten af Petrus åbenbart.

Menuen stod i det nye nordiske køkkens tegn og så sådan her ud:

Jeg havde snydt en smule og bestilt maden hos Kevin fra Nor’event, men sjovt nok opdagede drengene ikke, at maden ikke var hjemmelavet. Det tager jeg sgu som en kompliment, da jeg jo ellers synes, at det var meget tydeligt, for Kevin laver sgu ganske imponerende mad og smukt præsenteret.

Jeg havde smagt retterne først på ugen til en lille champagne smagning med Champaniac – den skal jeg nok vende tilbage til – og var ganske imponeret, og da eftermiddagen jo skulle tilbringes med pølsefremstilling og jeg samtidig var lidt ophængt, så valgte jeg at få maden fra Nor’event.

Og min bedste anbefaling af Nor’event … Kevin laver lækker, lækker mad og lige i min ånd. Samtidig er det til ganske fornuftige priser, så har du brug for at kræse om lidt gæster, så kontakt Nor’event.

I får lige her fotos af retterne:

Saltet torsk m/ramsløg, syltede bøgehatte og nye skud

Laks m/rygeostcreme, agurk & fennikel

Rørt tatar m/kapers af ramsløg & sprøde chips

Kylling m/røg, mandler & karse

Skagenskinke m/ostecreme

Kalveinderlår m/trøffelmayo, kapers & vesterhavsost

Pølsekonkurrence – hvem har bedste pølse


Her et foto af de 7 forskellige pølser, som byggesjakket fik fabrikeret hos Primby. Her hygger de sig på Weber’en. Vi smagte pølserne – som med vinene – blindt og kårede de 3 bedste ud fra en simpel pointscore.

Vinderen blev Keeper med jeres flittige vinblogger på 2. pladsen og det uægte barn, bastarden, fællespølsen på 3. pladsen. Men det skal retfærdigvis siges, at alle pølserne imponerede, så det var faktisk svært at kåre en vinder.

Danske oste fra Arla Unika m/knækbrød

Rødbede-is m/rugbrødsdrys & skovsyre


Denne ret var ikke fra Nor’event, men en rest rødbede-is fra sidste vinaften med de andre vingutter … og så var en gentagelse overfor byggesjakket jo nemt og lige til højrebenet.

Rabarber m/vanilje & hvid chokolade

Det blev på alle måder en fin eftermiddag og aften. Jeg havde ingen stress og kunne nyde aftenen i fulde drag. Trods samlet 14 vine, så var vi forholdsvis sobre … masser af snak, vittigheder og sædvanlig indbyrdes voksenmobning.

I vores vinøse blindsmagning havde jeg indført et simpelt seddelsystem, hvor hver enkelt skulle skrive land og drue, når de havde et bud på vinen. Sedlen skulle afleveres til mig og det gjorde det selvfølgelig sværere at sidde på baghjul.

Til de mange retter havde jeg udvalgt disse vine:

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Og uha … der var mange højdepunkter for mig, specielt de to hvidvine måtte jeg give topkarakteren 7 Thumbs Up. Hegers 2007 GG Riesling var formidabel og Perticaias Delposto Trebbiano Spoletino gav jeg allerede 7 Thumbs Up i Umbrien og det blev kun bekræftet denne aften.


Line-up af dagens 14 vine

Konkurrencemæssigt gik det mere beskedent. Ud af 29 mulige point endte Keeper og Jesper på en delt førsteplads med 9 point, men da Keeper hentede 3 point fra sin superpølse, så mente han, at den vinøse førsteplads skulle tildeles Jesper.

Monsieur sjok blev Brix med 6 point. Måske den megen Petrus havde gjort ham ør i hovedet.  Flemming endte med 8 point og Coco med 7 point, så det var faktisk et ganske tæt løb.

Vi slutter selvfølgelig med lidt flere fotos fra en minderig dag:

Vinanmeldelser

2014 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Hipping Alte Reben Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Når vi nu er ved Riesling fra Nierstein, så er det vel passende at smage Weingut Georg Gustav Huffs Riesling Hipping Alte Reben Trocken … specielt da jeg lige har givet min svoger en af slagsen. Han elsker nemlig Huff og er lige trådt ind i de voksnes rækker.

Og vinhuset Georg Gustav Huffhar jeg jo skrevet om her på bloggen et utal af gange. Hvis du vil læse om Huff’erne, så læs nogle af de øvrige blogindlæg bl.a. fra nogle af mine besøg på vingården i Schwabsburg ved Nierstein.

Denne Riesling Hipping Alte Reben Trocken er husets topvin på Riesling. Druerne kommer fra Rote Hang, helt præcist selvfølgelig fra marken Niersteiner Hipping. Og som de fremgår af navnet fra gamle vinstokke.

Lavet på ren stål og ellers ikke så mange informationer om vinen, så lad os i stedet smage på den. Imidlertid kan jeg godt afsløre med det samme, at den ikke helt lever op til de andre vine fra Huff’erne … og det endda til trods for, at dette er husets absolutte topvin på Riesling.

Næsen byder på en dyb og lidt småfed Riesling med petroleum – jo vist – men dog ikke voldsom buldrende der-ud-af, men mere ganske sagte. Der er godt med frugt, nærmest presset frugt, banan, abrikos og modne æbler. Syren virker umiddelbart beskeden og driller lidt dine hår i næsen.

Smagen har en fin frugtrig syre, men det hele er slet ikke så dybt eller intensiv som forventet eller håbet. Der er dog god frugt, citron, modne æbler og en beskeden bitterhed, lidt fad og fylde med en svag spændstighed.

Købt på vingården til 15€ … eller omkring 112 kr.

Rating 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger