Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Bocale di Valentini … uden Valentino

Lad os – midt i det skiftende danske sommervejr – lige kaste et blik på endnu et af de umbriske vinhuse, som jeg besøgte under mit ophold i Montefalco, nemlig Azienda Agricola Bocale di Valentini. Det var nemlig næste stop efter Caprai.

Der var imidlertid tilsyneladende ingen hjemme i det lille vineri, da vores chauffør satte os af. Det lille, gule hus lå helt forladt, nærmest midt i vinmarkerne. Og der stod vi så.

Bjergtagende udsigt fra det lille vinhus Bocale.

Men efter et kort telefonopkald fra vores chauffør, så dukkede Ennio Valentini op med et stort smil og undskyldte, at hans søn og husets vinmager Valentino Valentini – jeps, det hedder han – desværre var forsinket, men på vej til vineriet. Der ville dog gå 25-30 minutter inden han kunne være fremme.

Vi blev enige om, at det ikke var nødvendigt, at Valentino ræsede afsted, da vi i forvejen var forsinket i vort stamme program. I stedet forslog vi, at Ennio blot kunne guide os hurtigt gennem vinene. Og så måtte vi desværre også springe rundvisningen i vineriet over. Med andre ord en hurtig splash’n’dash vinsmagning.

Det ser ikke ud af meget, men der ligger en større vinkælder under det lille, uanseelige, gule hus. Og der var ingen hjemme, da vi ankom.

Det var måske okay, da Bocale Valentini Viticoltori di Montefalco faktisk kun laver en Rosso samt en Sagrantino … hvis vi snakker de almindelige vine. Selvfølgelig laver han også Passito og endda en grapa. Det skulle dog vise sig, at han også i 2015 er startet med at lave en Trebbiano Spoletino vin.

Familien Valentini grundlagde vinhuset Bocale i 2002, men familien stammer oprindeligt fra området omkring Montefalco. De navngav vinhuset efter de gamle 2 liters jugs, som man brugte til vin og lokalt kalder bocale … et navn, som man også brugte som øgenavn til Valantinos bedstefar, som altid gik rundt og drak af de store flasker.

Bedstefaren havde også været vinmager og havde siden 1927 produceret vin. Og den tradition vendte familien således tilbage til i 2002 og synes, at de ville ære bedstefaderen ved at anvende hans øgenavn til det nye vinhus.

Vinhuset ligger i Fratta Alzatura nær Madonna della Stella omkring 6 kilometer fra Montefalco by. Det er et område, som er kendt for dets store kloster og ellers har en fantastisk udsigt udover dalen mod Spoleto.

Indenfor i det lille smagelokale, hvor vinene dog står fremme til display.

Det er Ennio og Lucianas søn Valentino Valentini,  som står for produktionen af vinene fra familiens samlede 5 hektar vinmarker. Det giver basis for en lille produktion på omkring 20-25.000 flasker vin hvert år.

Valentino er endda tidligere borgmester i Montefalco og laver vinene på Bocale med rådgivning fra ønologen og vinkonsulenten Emiliano Falsini. Selvom de ikke er certificeret, så driver de stedet efter økologiske principper og anvender også alene druernes naturlige gær i fermenteringen.

Foto fra markerne … taget mens vi lige ventede.

Vi fik en fin lille – og hurtig – smagning forestået af Ennio, som er en rigtig rar og gæstfri mand. Han kunne ikke snakke så meget engelsk, men snakkede imidlertid en smule tysk, og derfor kunne vi sagtens kommunikere. Han fandt et lille udvalg af vingårdens vine frem, så vi kom samlet til at smage;

Det er et meget lille sted og smagelokalet stod i skærende kontrakt til det forrige hos Caprai. Ennio viste os også en række plakater på væggen i  smagelokalet. De er alle lavet af forskellige kunstnere og markerer hver ny årgang af Montefalco Sagrantino vinene.

De fine plakater, som Ennio Valentini også viste frem.

Nogle af plakaterne var bl.a. udført af Altan, Mattotti og Sudario Brando. Jeg kender dog ingen af disse kunstnere, men vi mandlige besøgende kunne da sagtens værdsætte de lidt vovede plakater, som jeg da og fluks skal gengive her i blogindlæget.

Flere stemningsbilleder fra markerne.

En stor tak til Ennio for et godt besøg. Det var ganske vist et kort besøg og en hurtig smagning, men vi fik et fint indtryk af vingården og deres vine.

Vi slutter med lidt ekstra fotos … bl.a. med nogle af de lovede plakater:

Marken ovenfor vinhuset.

Ennio og jeg svingede sgu meget godt sammen. Han er en herlig, rar og hyggelig fyr. 

Vinanmeldelser

2015 Les Grands Chais de France, Henri Gaillard Côtes de Provence, Provence, Frankrig

Når man nu lige er blevet fascineret af en rosé, hvorfor så ikk’ lige komme ned på jorden igen? Tænkte, at denne Henri Gaillard Côtes de Provence til 25 kr. i Fakta måske kunne være sjov at smage efter den fremragende Rosato fra Tenuta delle Terre Nere.

For her har vi virkelig fat i en af de store industrielle producenter, nemlig Les Grands Chais de Franc aka Le Groupe GCF, som vi herhjemme nok mest kender som firmaet bag de ikoniske J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine under navne som bl.a. Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Arthur Metz og nu tilsyneladende også Henri Gaillard.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og her også fra Provence.

Og Le Groupe GCF er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del.

Firmaet har i dag 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Denne rosé er der ikke mange oplysninger om. Nogle steder fremgår det, at den er lavet på ren Grenache og andre steder et blend på 30% Grenache, 20% Syrah, 30% Cinsault, 10% Tibouren og 10% Mourvèdre.

Vinen er opkaldt efter Henri Gaillard, som var en vinhandler/broker i Provence, men kom fra en gammel vinfamilie fra Languedoc. Han stod i spidsen for opkøb fra nogle af de store producenter og var kendt af alle vinbønder.

Om det blot er en historie, eller om det blot er markedsføringsgejl, skal jeg være usagt. Jeg har desværre ingen yderligere info om produktionen af vinen, men måske kommer den fra flaskelinjen på billedet ovenfor.

I glasset er vinen egentlig helt fint Provence bleg … mens næsen byder på lidt Fun jordbærsaftevand, let sødme, en lille smule grape og ellers ganske neutral. Der er dog en lille lidt stikkende og ganske speciel note, som er ganske anderledes og jeg ikke kan identificere.

Smagsmæssigt lidt vandet og anonym med lidt jordbær og lette kirsebær, men det forsvinder hurtigt, Hvor forsvandt den hen? Men omvendt … til 25 kr. kan det sagtens drikkes koldt på terrassen.

Købt i Fakta til 25 kr.

Rating 2,5/7    

Vinanmeldelser

2016 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosato, Sicilien, Italien

Netop som jeg havde erklæret mig som anti-rosé-fan, så dukker denne Etna Rosato fra Tenuta delle Terre Nere op og vender min verden rundt. Jeg må nu klarsynet tilslutte mig de vise ord, at you can drink rosé and still be a bad ass! Det sparker røv.

Kim fra Vinspecialisten i byen havde ganske vist lovet mig, at dette er en af de bedste rosévine og han har ret … dette er altså bare stjernegodt, siciliansk storhed. Men igen, det er rødvinene fra Tenuta delle Terre Nere jo også. Jeg har tidligere smagt og skrevet om flere af vinene her på bloggen.

Vingården Tenuta Terre delle Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade.

De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta Terre delle Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde.

Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, denne rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Rosato er lavet på 100% Nerello Mascalse fra marker omkring Randazzo og Castiglione di Sicilia. Druerne til deres rosévin kommer fra de yngste vinstokke og er høstet med et udbytte på 6 tons pr. hektar. Lavet på rustfrie stål ståltanke og lagret kort til … blot til vinen er klar. Der laves årligt 28.000 flasker af vinen.

I glasset er det en meget bleg rosé … huset kalder selv farven for parure d’oignon, hvilket vel er en slags løgfarvet. Bleg rosa på vej mod gul. Hustruen sagde pisgul, men hun siger jo så meget sludder.

Næsen gør mig glad … lidt viskelæder fra 1. klasse, lyse bær, jordbær, abrikoser, en smule Kung-Fu is, clementiner, gamle sokker, mineraler, tør jord, grape … måske en smule associationer til Spoletino, blot uden citrus.

I munden er vinen levende, livlig og samtidig streng, syrefast. Det er en lys, let, dansende og elegant ballarina … står på en line, balancerende uden rystende ben, livlig, delikat og yndig som bare pokker. Virkelig smagfuld vin. Elsker den sgu.

Købt hos Kim i Vinspecialisten, Randers til 140  kr. Jeg købte heldigvis 3 stykker – som dog nu er drukket :o(

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2016 Berton Vineyards, Metal Black Shiraz, South Australia, Australien

Fuld Metal Black Shirazzzzz … fra et af Australiens store vinhuse, nemlig Berton Vineyards, der ligger ved den lille by Yenda i New South Wales regionen 580 kilometer sydvest for Sydney.

Berton Vineyards er grundlagt i 1996 af Bob og Cherie Berton, som købte et stykke jord i High Eden, en underområde til Barossa Valley. De gik i gang med at tilplante jorden med både Shiraz og Chardonnay, men fik ikke produceret meget de første år pga. mangel på vand. Men da en nærliggende dam blev fyldt med vand, så fik parret styr på produktionen.

I 2005 besluttede Bob og Cherie at købe et vineri i Yenda til at forestå fremstillingen af deres vine. Sammen med Jamie Bennett, Paul Bartholomaeus og James Ceccato købte de det tidligere Southcorp Winery og lagde dermed grundlaget for Berton Vineyards.

Det købte vinhus var selv etableret i 1945 og havde dengang en kapacitet til at presse og flaske omkring 20.000 tons vin hvert år samt en lagerkapacitet på 14 millioner liter vin.

I november 2005 flyttede alle til det nye vinhus og startede samtidig jobbet med at indgå købsaftaler med lokale vinavlere, således du kunne fylde kapaciteten på det store, nykøbte vineri. Og i januar 2006 begyndte de at vinificere vine i stor stil.

Siden 2005 har vinhuset vokset til i dag at være blandt Australiens 20 største vinhuse og husets vine sælges både nationalt og selvfølgelig også internationalt.

Der er også siden 2005 investeret massivt i vineriet, bl.a. med nye tankanlæg, lagerhotel og nye flaskelinjer, således det kan håndtere den stigende produktion, På billedet ovenover kan I se lidt af vineriet, som mest af alt ligner et stort Shell olierafinaderi. Det er med andre ord BIG business.

Denne Metal Black Shiraz kommer fra husets Metal Range serie og er en af huset mest populære vine. Den er lavet på ren Shiraz og lavet af vinmagerne James Ceccato og Tim Perrin. Ellers er der ikke så mange oplysninger om produktionen af vinen.

Vi springer i stedet direkte til mine smagsnoter, som duftmæssigt siger godt med sødme som første indtryk, solbær, fede blommer, en smule pebermynte, kaktuspiller samt nykværnet sort peber.

Smagen er jeg ikke fan af … sådan kraftigt og stærk peber i kombination med en stor sødme, bitter kaffe, tørhed, en smule tanniner og lidt chokolade. Samtidig er der – midt i al sødmen – lidt stærk alkohol fra de 14,5%, som vinen indeholder.

Købt hos Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Rating 3/7    

Vinanmeldelser

2015 Domaine des Marnes Blanches, Chardonnay Les Molates, Jura, Frankrig

Efter Sous Voile vinen, den klassiske Empreinte Savagnin, hvad er så mere oplagt end at smage en vin fra Domaine des Marnes Blanches’ anden vinkælder … en af de mere bredt appellerende Blanc Ouillé vine? Og det gør vi med denne 2015 Chardonnay Les Molates.

Det er mere klassisk vin og selvfølgelig også lavet på en mere kendt drue. Fadene toppes op, som man gør i Bourgogne og alle andre steder. Der sigtes efter elegance, mineraler og energi. Det er dog fortsat totalt økologisk og … for fanden, det smager alså godt.

Druerne er høstet med ganske lavt udbytte, alene 20 hektoliter pr. hektar fra 35 år gamle vinstokke. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og lagret 11 måneder på egefade. Flaskes uden tilsætningsstoffer og alene sikring ved en lille knivspids svovl.

Næsen er animalsk … let dansende, blomsterrig og har en herlig inderlighed. Vinen er virkelig let i duften med lidt karameller, pærer, æbler, svag tyggegummi, blidhed og kridt. Det er en snert aromatisk og legende let. Hmmmmmmm.

Smagen er afdæmpet og tilbagetrukket … en smuk beskedenhed, som slet ikke er nødvendig, for den smager tæskede godt. Det er en nærmest aromatisk smag med pærer, mango … sådan meget nobel og delikat. Som en høflig butler, der bukker for en. Har en delikat balance mellem sødme og syre. Kraftig anbefaling herfra.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 135 kr., men desværre er vinen allerede udsolgt.

Rating 5,5/7    

Vinanmeldelser

2014 Bodegas y Viñedos Alnardo, PSI, Ribera del Duero, Spanien

Det gav egentlig god mening at vores lille rundfart på aarhusianske vinbarer skulle ende med en vin fra Bodegas y Viñedos Alnardo og danske Peter Sisseck, da forrige tur jo startede med en vin fra Sisseck, nemlig en Flor de Pingus. Her sluttede vi  dog med en 2014 PSI … opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet og selvfølgelig forbogstaverne for Peter Sisseck.

Klokken var også godt på vej mod 23.00 … afgangstidspunktet for sidste tog mod det nordlige, men selvfølgelig skulle vi da dele af flaske af denne kraftfulde Ribera del Duero vin, som Peter Sisseck i denne 2014 årgang har lavet for 8. gang.

PSI er lavet på Tempranillo og en lille smule Grenache-druer fra druer, som er opkøbt hos en række udvalgte vinbønder og lavet i samarbejde med Pablo Rubio, som er vinmager hos Peter på både Dominio de Pingus og Quinta Sardonia.

Peter og  Pablo startede projektet – som de kaldte Bodegas y Viñedos Alnardo – med at spotte og efterfølgende kontakte en lang række vinalvere med gamle vinmarker og tilbyde dem, at betale lidt mere for druerne, hvis de ville levere til dem og samtidig efterstræbe kvalitet frem for kvantitet og på sigt også arbejde ud fra økologiske og biodynamiske principper.

Den første årgang 2007 blev der alene produceret få tusinde flasker af og vinen var fra start markant forskelligt fra Pingus og Flor de Pingus. Det handlede ikke om at præstere endnu en imponerende vin, men derimod om at afsøge de muligheder, der lå gemt i de rodfæstede traditioner og vise det for omverdenen.

Derfor er høstudbyttet ikke ekstremt lavt og derfor er der skruet ned for fadlagringen, således druerne og deres terroir kommer i fokus.

Druerne er 90% Tempranillo samt 10% Grenache, som høstes og sorteres manuelt. Gæringen sker i cement og rustfrie ståltanke, hvorefter op mod halvdelen af vinen modner videre i cement, mens resten modner 14-16 måneder på brugte fade fra Pingus og Flor de Pingus samt større ældre fade.

Og PSI er en mørk, kødfuld fætter i glasset og den udsender aromaer af solbær, brombær, blommer, fed og tætpakket frugt, lakrids, violer, grafit, jord, chokolade, vanilje, våde egefade … voluminøs og powerfuld lige i fjæset.

I munden er der varme, kraft … lidt alkohol, som dog er godt integreret og ikke ødelægger balancen. Der er sødme, varme, sortmodne kirsebær, marmelade, blæk og intensitet, lidt peber, lidt eg og ellers nogle mineralske elementer, som klæder vinen. Det er en vin, som skriger på en god, rød og grillet bøf.

Forhandles flere steder, bl.a. SuperVin, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen er 224 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2012 Weingut Keller, Spätburgunder S, Rheinhessen, Tyskland

På S’vinbar fik jeg lov at vælge vinen og da det var fredag – og fredag jo er Spätburgunder dag – gik jeg totalt straight og traditionelt til værks med en Spätburgunder S fra det velkendte vinhus Weingut Keller aka. Klaus-Peter Keller i Rheinhessen.

Weingut Keller ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789. De forlod Schweiz og bosatte sig i Dalsheim. Johan Keller begyndte straks at interessere sig for landbrug og vindyrkning, og da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den øvre Dalsheimer Hubacker, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den øvre Dalsheimer Hubacker er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner.

I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om.

Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration.

Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet.

Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Samlet har Keller 15,8 hektar vinmarker og de bedste marker er Dalsheimer Hubacker, Frauenberg und Bürgel, Westhofener Kirchspiel, Morstein samt Abtserde, Niersteiner Pettenthal og Hipping.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til.

Rieslaner laves fra en vinmarken Silberberg i Monsheim og to af Tysklands bedste Pinot Noir vine kommer fra de ældste stokke fra markerne Flörsheimer Frauenberg samt Dalsheimer Bürgel. De to vine har jeg i øvrigt tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.

Denne Spätburgunder S er en cuvée af fade fra Bürgel og Frauenberg markerne. Vinen er lavet med maceration i over 2 uger og lagring på barriques.

Næsen er tysk og animalsk kostald, men uden den sædvanlige sødme. I stedet er der knivskarp syre, mineralitet, røgede noter sammen med ribs, rabarber, urter og krydderier. Det er på mange måder lidt et rart gensyn med præcise og klare, mineralske Keller.

Der er flot klarhed, renhed og mineraler i smagen. Tanniner er flot integreret og ellers er det hindbær, ribs og stikkelsbær, jern og meget syrlig … virkelig pågående i syren. Måske stadig en smule ung … men godt smager det sgu.

Forhandles af Atomwine, pris 299 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2016 Weingut Bergdolt-Reif & Nett, Pin:ox Trocken, Pfalz, Tyskland

Fra selvbetjeningsbaren på Vindanmark Vin & Tapas Bar nuppede jeg et glas af denne Pin:ox Trocken fra  Weingut Bergdolt-Reif & Nett … kold hvidvin på et sammensurium af druer … både Weißburgunder, Auxerrois, Chardonnay og – som vinmagere selv siger – formentlig også en lang række andre druer.

Weingut Bergdolt-Reif & Nett holder til i den lille by Duttweiler på vinruten mellem Speyer og Neustadt i Pfalz. Vinhuset stammer helt tilbage til 1838, hvor huset gamle kælder med hvælvede lofter i sandsten blev bygget, men Nett familien – som i dag driver huset i 5. generation – overtog vinhuset ved en arvelod i 1900.

Reelt er vinhuset efterkommere fra nabogården Weingut Bergdolt Klostergut St. Lamprecht, som holder til i et gammelt kloster lige overfor Bergdolt-Reif & Nett. Dette kloster er bygget i 977 og blev i 1754 købte Jakob Bergdolt, men efter arvedelingen i 1900, adoptioner og giftermål, så opstod der således to vingårde med Bergdolt efterkommere i Duttweiler.

Og Weingut Bergdolt Reif & Nett holder altså således til i vingården, hvor kælderen stammer tilbage fra 1838 og ikke i det gamle kloster.  Huset drives som nævnt i dag af Nett familien, nemlig af Bernhard, Katja og Christian Nett sammen med Heinz Bergdolt-Reif.  Nett familien er 5. generation på vingården, mens den ældre Heinz Bergdolt-Reif efter efterkommer fra nabogården.

Det er Christian Nett – som I ser på billedet ovenover – der er husets primære vinmager. Han overtog ansvaret for produktionen i 2001 og fik allerede i 2006 en 3. plads i DLG konkurrencen om årets bedste unge vinmager … en pris han endelig vandt i 2015, hvor han både blev Bester Jungwinzer Deutschlands og Bester Jungwinzer Pfalz.

Samlet har huset 30 hektar vinmarker, som i 2015 blev certificeret økologisk og flere af markerne passes endda med heste i stedet for traktor. Deres bedste mark er Mandelberg, som leverer druer til husets 3 topvine.

Det er et innovativt vinhus, som laver en række spændende og moderne vine i forskellige serier. Serierne omfatter Creation, Tradtion, Black Edition, Avantgarde, Prestige, Edelsüss, Sekt & Secco samt Special.

Denne Pin:ox Trocken kommer fra den kreative serie, som omfatter mange sjove vine … vine med navne som Glaube-Liebe-Hoffnung-Riesling, Paranoia, Irgendwas mit R, Leib und Seele samt mange flere. Vinen er som tidligere nævnt på Weißburgunder, Auxerrois og Chardonnay, men kan også indeholde andre druesorter, som vinhuset selv skriver.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, lagret på samme og har hele 6,0 gram restsukker pr. liter. Alkoholprocenten ligger på 12%.

Duftmæssigt er vinen fin frisk med æbler, melon og hyld … godt med sten, en omgang Kung-Fu is, lidt citrus og ellers sødkrydret. I munden er vinen let perlende med fin intensitet, lidt bitterhed og krydderier. Den er slet ikke så sød, som man ellers skulle forvente med 6 gram restsukker, men det er jo bare godt.

Forhandles af Vindanmark, hvor en flaske koster 119 kr. Hvis du køber 12 flasker er prisen 99 kr. og så sendes de endda fragtfrit.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Tenuta di Corte Giacobbe, Soave, Veneto, Italien

På Vindanmark Vin & Tapasbar valgte vi lidt kold hvidvin – og da de ikke havde førstevalget Vigneto Runcata fra Tenuta di Corte Giacobbe på køl, så valgte vi lillesøsteren … en almindelig Soave DOC.

Tenuta di Corte Giacobbe er én af de 3 vingårde, som ejes af Dal Cero familien. De øvrige er Dal Cero i Valpolicella samt Tenuta Montecchiesi i Toscana.

Vinhuset er reelt grundlagt tilbage i 1934 af Augusto Dal Cero, som købte et unikt – men goldt – stykke land i kommunen Roncà, der er domineret af de to uddøde vulkaner Crocetta og Calvarina på grænsen mellem Verona og Vicenza.

Jorden er rig på basalt samt grå og sort tuf, men krævede meget arbejde. Men Augusto var ikke bange for hårdt arbejde og startede med at anlægge vinmarker i terrasser på vulkanernes skråninger.

Imidlertid stod arbejdet stille under 2. verdenskrig, hvor Augusto blev indkaldt og tilbragte krigsårene som soldat i Afrikas sand. Han returnerede efter krigen til vingården i sørgelig forfatning, men optog uden ophold arbejdet med at få vingården på fode igen.

Efter Augustos død fortsatte sønnerne Dario og Giuseppe Dal Cero driften, og det var også dem, der i 1980 stod bag udvidelsen med købet af vingården Tenuta Montecchiesi i Toscana.

I dag er det 3. generation, som driver vingården, nemlig Alberto, Davide, Nico og Francesca Dal Cero, og det er dem, som har stået for seneste udvidelse, nemlig købet af Tenuta di Corte Giacobbe ganske tæt på familiens oprindelige vingård.

Dermed har familien samlet omkring 15 hektar vinmarker ved Roncà og den bedste mark er klart Runcata, som ligger på en højderyg mellem de to gamle vulkaner og dermed en vulkansk undergrund med hærdet lava, tephra, pimpsten og vulkansk aske, hvilket giver en speciel mineralitet og duft til vinen.

Derfor var det selvfølgelig lidt ærgerligt, at Vindanmark Vin & Tapasbar ikke havde Vigneto Runcata på køl. Nå, men den må vi smage en anden gang.

Vinene fremstilles bæredygtigt efter økologisk principper, så naturligt som muligt og uden brug af nogen form for kemikalier. De er ikke certificerede, men husets filosofi er at holde naturen i balance og beskytte organismerne i jorden for at opnå sunde og stærke druer, som giver bedre vin.

Denne Soave er selvfølgelig på 100% Garganega og lavet med en premaceration … en såkaldt cryomaceration, hvor druerne kvases og ligger koldt ved 5 grader i 24 timer inden temperaturen hæves til 16 grader og gæringen starter. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke og har lagret i disse 3 måneder sur lie inden flaskning og yderligere lagring i 45 dage.

Vi snuser en gang ind …. arghhh hyld, melon, kamillete, kridt og sten, herlig mineralsk side samt lidt urter, rosmarin, kørvel og sammenlagt et fint og lidt vådt indtryk. I munden er vinen frisk med fin syrlighed, en vis grape bitterhed og melon, citrus samt igen stringent mineralitet.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr. På vinbaren kostede vinen vistnok  omkring 180 kr., hvilket er virkelig fornuftigt.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Babylon’s Peak Private Cellar, Shiraz-Grenache, Western Cape, Sydafrika

Sidste brik … sidste smageglas blev sydafrikansk, nemlig en Shiraz-Grenache solrig vin fra vinhuset Babylon’s Peak Private Cellar, der ligger i dalen Paardeberg mellem Malmesbury og Paarl i Western Cape provinsen i Sydafrika, et område kendt som Swartland på grund af den mørke og rige jord.

Vinhuset drives af Basson familien, som har ejet vingården gennem fire generationer. Det er grundlagt i 1919 og var tidligere kendt under navnet Nooitgedacht, men hedder i dag Babylon’s Peak efter det gamle bjerg, som kaldes Babylonstoren og kan ses fra vinhusets marker. Det ses også i baggrunden på det øverste foto.

Der findes dog også et vinhus, som hedder Babylonstoren i nærheden, men det har intet af gøre med Basson familiens Babylon’s Peak Private Cellar.

På Nooitgedacht lavede familien egentlig egne vine frem til 1948, hvorefter produktionen stoppede. De deltog i stedet for i oprettelsen af et kooperativ, som de selvfølgelig også leverede deres druer til.

I år 2000 besluttede Stephan Basson dog, at vinkældrene skulle renoveres, således der igen kunne laves egne vine på den gamle vingård. En ny start og med nyt navn … Babylon’s Peak Private Cellar var en realitet i 2003. Og allerede første årgang fik husets vine dobbelt guld.

Stephan Basson har specielt en forkærlighed for vine på Chenin Blanc og Shiraz, som han mener passer bedst til jorden omkring vingården, men derudover fokuserer han også på Rhône inspirerede vine og dyker således også Mourvédre, Grenache og Viognier.

Vinstokkene er sat på granitrige skråninger, hvilket bl.a. er med til at holde udbyttet naturligt nede. Klimaet er det samme som man finder ved Middelhavet. I snit kommer der 600 mm regn om året, og dagstemperaturerne ligger mellem 25 og 35 grader, mens de om natten ligger mellem 12 og 18 grader.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar Babylon’s Peak Private Cellar har, men vil gætte på, at det er en del, for udover druerne til egenproduktionen, så leverer vingården også druer til den større producent Swartland Winery.

Udover vinproduktionen så tilbyder gården også på B&B.

Denne er på Shiraz-Grenache – fordeling dog ukendt. Vinen er lavet ved, at druerne efter høst sættes et døgn i kølerum inden stilkene fjernes og druerne presses med en 48 timers maceration før gæringen. Derefter lagres vinen på egefade, men hvor lang tid er heller ikke oplyst.

Næsen byder på fed, mørk frugt … vi snakker marmelade, tæt, overmoden med sødme, vanilje, kanel, eg, fad og lidt urter. I munden også lidt af en kraftkarl, tæt og tør. Peberet svier nærmest lidt og alkoholen bider. Haps, haps.

Forhandles af ExploreWines.dk, hvor en flaske koster 70 kr.

Rating 2,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger