Vinanmeldelser

2019 Quila, MX-Quila Moretto, Piemonte, Italien

2019 Quila, MX-Quila Moretto, Piemonte, ItalienVi fortsætter med mer’ vin fra vinmageren Bisso Atanassov, for udover hans engagement i Taverna Wines og hos Tenuta Foresta i Isola d’Asti, så har han nu startet sit eget soloprojekt og det er derfra, at jeg smager hans 2019 MX-Quila på den ukendte Moretto drue.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har en uddannelse som ønolog fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har blandt andet produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion, men fra 2012 slog han sig ned i Barolo for at slå rødder.

Det blev til seks år som vinmager hos La Bioca inden bruddet med dem. Så er 2018 startede Bisso Atanassov sit eget lille Quila projekt på en ejendom  beliggende ved Isola d´Asti lidt nord for Barbaresco.

Bisso var samtidig stødt på den meget mystiske druesort Moretto – ikke at forveksle med den portugisiske Moreto – som man mente var uddød i Piemonte. Men tilbage i 1930’erne havde en ung vinmager imidlertid medbragt druen til Mexico, hvor man dog havde forvekslet den med  Nebbiolo.

Den gav godt nok en anden type vin i Mexico end i Italien, men det mente man var klimatisk og geologisk bestemt. Det var først da der blev taget en DNA prøve af den mexicanske Nebbiolo, at man fandt ud af, at den intet havde med Nebbiolo at gøre. Men samlet findes der i dag 150 hektar med Moretto i Mexico.

Bisso Atanassov stødte først på druen i 2015, men i 2018 fik han efter intense studier om druen, lokaliseret en lille mark med netop Moretto i Piemonte … og Bisso kalder det selv den sidste Moretto mark i Piemonte. Siden har han taget nogle skud og plantet flere marker med druen.

I dag findes der efter sigende samlet 10 hektar med Moretto i Piemonte, men mon ikke det vil vokse i de kommende år.

Her smager vi så Bissos vin på Moretto … vinen MX-Quila Moretto i årgang 2019 … og den ene  af de to vine, som Bisso indtil videre laver i soloprojektet. Den anden er en hvid Mus-Quila lavet på Muscat.

Dette er første årgang, så der er kun lavet et enkelt fad af denne MX-Quila Moretto, hvilket svarer til sølle 280 flasker. Bisso producerer vinen fuldstændig, som var den Nebbiolo, dvs. med spontangæring og 12 måneder på egefad.

Duftmæssigt er det dobbeltWAUW … og det dufter sgu næsten som god, moden Nebbiolo, men med lidt mere tyngde. Stilmæssigt læner den sig mere op af Barbaresco end Barolo og virker mere rund, men fortsat med roser, violer, mineraler … blot suppleret med lidt mere flæsket krop, læder, sorte kirsebær, hindbær, brombær samt et  småbuttet fadpræg og mørk syrlighed. Vildt dragende.

I munden er vinen også småvild … meget koncentreret, tør og mørk. Den viser, at Moretto – i hvert fald i Bissos hænder- har en mørkere side end Nebbiolo og tanninerne virker først heller ikke så markante, men dog med godt bid og de sniger sig langsomt frem og sætter sig nærmest ubemærket på dine tænder. Vinen har en vild tørhed samt en kraftig intensitet suppleret med en svag saftig sødme. Vild, smuk og imponerende.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr., hvilket må siges at være ret okay for en vin, som der kun er lavet 280 flasker af.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2019 Taverna Wines, Barbera d’Alba Vigna Cottà, Piemonte, Italien

2019 Taverna Wines, Barbera d'Alba Vigna Cottà, Piemonte, ItalienSamarbejdet mellem Roberto Taverna og vinmageren Bisso Atanassov er måske det mest spændende projekt i Piemonte i øjeblikket og derfra dukker der igen imponerende vine op … og denne Barbera d’Alba Vigna Cottà er én af dem.

Det familiedrevne vinhus Taverna Wines ligge i Neive og ejes i dag af Roberto Taverna, men historien om vinhuset startede egentlig tilbage hos Robertos bedsteforældre, der allerede tilbage i 1930’erne begyndte at købe jord i Neive, plantede vinstokke og gik i gang at lave vin på deres vingård.

Men det var specielt Robertos bedstemor Ludovino Versio – kaldet Nonna Vina – som lagde kimen til det nuværende vinhus. Da hun så i 1953 pludselig blev enke som 30-årig med en lille datter på 10 år, så fortsatte hun såmænd blot med at lave vin og giftede sig aldrig igen.

I 30 år lavede hun vin under navnet Vina Versio og havde en lille kreds af loyale kunder, som købte hendes vin … i starten på store damigianas, en slags store glasbeholdere på 28 eller 54 liter og sidenhed på flaske.

Faktisk var den ihærdige enke blandt de første vinbønder, der begyndte at tappe deres egen vin i de vinflasker, som vi kender i dag, og endda også blandt de første til at lave en enkeltmarksvin. I dag nøjes den nu 96 år gamle dame bare med at drikke vinene.

I 1983 overtog svigersønnen Piero Taverna driften og fortsatte i Nonna Vinas spor, og drev faktisk også vingården i 30 år, men mest som en fritidsinteresse ved siden af sit job for staten, for gårdens beskedne 4,2 hektar vinmarker kunne familien ikke leve af.

Det blev hans søn Roberto Taverna, som derefter overtog ansvaret, selvom det heller ikke lå i kortene, at han skulle være vinbonde, for han havde et job som elektriker, mens hans kone Elisa driver et byggefirma sammen med hendes 2 brødre.

Roberto besluttede dog, at han ville gøre noget mere ved vinproduktionen, som mere eller mindre var gået i stå. Familien havde i stedet solgt deres druer solgt på kontrakt til negocianthuse i Langhe området. Nu opsagde de kontrakterne … en proces som dog tog nogle år, men i 2016 kunne han producere sin første Barbaresco vin … alene 600 liter samlet.

Her i 2019 har Roberto så fået ophævet kontrakterne på flere af sine marker og han har nu også fået hjælp til produktionen af Bisso Atanassov, som tidligere har været vinmager på både Vietti og La Bioca i Barolo. Roberto mødte tilfældigt Bisso, som blev blæst bagover og blev meget interesseret i projektet og kunne se potentialet.

Derfor har de to nu indledt et samarbejde og er ved at opføre nye produktionslokaler i Barbaresco. Samtidig er der opkøbt nye marker og vil fremover lave vine på både Barbera, Nebbiolo, Chardonnay samt den herlige Grignolino.

Her smager vi så husets Barbera d’Alba Vigna Cottà, som jeg fuldstændigt faldt på halen over. Den er lavet med Barbera druen fra marken Cottà, der ligger lige overfor vingården Taverna. Her dyrker huset flere forskellige druesorter, blandt andet Freisa, Moscato, Nebbiolo, Grignolino og altså Barbera.

Druerne til vinen er høstet med et beskedent udbytte på under 30 hektoliter pr. hektar, men vinstokkene er også omkring 50 år. Vinen har tilbragt 12 måneder på dels brugte træfade og dels cementkar.

WTF? Sikke en imponerende duft. Hvis dette er Barbera, så er det absolut med Nebbiolo gener sprøjtet ind i blodet, som er rødt med en vild kraft, krop og en fed frugt suppleret med et tykt fadpræg lagt ovenpå. Dermed et vinøst Kinderæg, hvor der er dufte som Nebbiolo med lys frugt, jordbær, blommer, læder og tørrede rosenblade, men også våde fade, vanilje, kanel, chokolade og lidt mentol.

I munden er det heller ikke arketypisk Barbera, for – som både i farve og delvis også i duft – har vinen en lys, let, frisk og stringent side, men uden vilde tanniner og samtidig med en moderat syre. I stedet får du en nærmest burgundisk lethed samt elegance med moden lys frugt, let tørhed og bitterhed. Jeg snurrer rundt om mig selv … dette er en Barbera hinsides al fornuft, men fandeme sjælebalsam og nok den bedste Barbera d’Alba jeg har smagt i lang tid.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 199 kr., hvilket vel kan betegnes som et decideret røverkøb.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2020 Domaine Piguet-Chouet, Meursault Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine Piguet-Chouet, Meursault Vieilles Vignes, Bourgogne, FrankrigDomaine Piguet står der på etiketten af denne Meursault Vieilles Vignes 2020 og vinen er da også lavet af vinmager Max Piguet, som sammen med sin hustru driver Domaine Max et Anne-Marye Piguet-Chouet aka Domaine Piguet-Chouet.

Vinhuset ligger midt i byen Auxey-Duresses og er en fusion af to vinhuse. Det skete i 1981, da Max Piguet giftede sig med Anne-Marye Chouet. Begges familier var vinbønder og havde alle produceret vin igennem generationer. Max havde selv blot to år tidligere arvet Domaine Piguet fra sin far.

Samlet har Domaine Piguet-Chouet 12 hektar vinmarker i Meursault og Auxey-Duresses, som drives af ægteparret, selvom deres to sønner William og Stéphane efterhånden har overtaget det meste af den daglige drift.

Stilen hos Domaine Piguet-Chouet er kendt for at være blød og uden skarpe kanter, indsmigrende og lækker … behagelige bourgognevine, der holder samme høje niveau fra år til år.

Her smager vi så netop en hvid Meursault Vieilles Vignes, men sjovt nok står der ikke Domaine Piguet-Chouet på selv etiketten, men kun Domaine Piguet-Chouet … hvorfor ved jeg dog ikke.

Druerne til vinen kommer fra marker tæt på 1. Cru markerne Les Perrières og Les Genevrières. Jordbunden er rig på kalksten, hvilket forsyner vinene med en udpræget mineralitet. Der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, men vinen er lagret på burgundiske fade.

Duften er røget, smørfed og smørlækker … lige åbnet er der godt med sødristede fadpræg, men det aftager en smule med mere luft i glasset. Der er ristede hasselnødder, fersken, har faktisk en utrolig ædel aroma, som nærmest er overdådig og smådekadent. Der er lidt mælkechokolade, lakridskonfekt og vaniljekiks.

I munden har vinen en flot frugt, ren, let, krydret og meget blød, rund, cremet og meget indbydende … smager hænger der bare i lang tid. Der er æbler, grønne æbler, fersken, abrikos og virker samtidig let saltet med kalk og andre mineraler samt en let bitterhed. Vinen glider som en rolig flod – rolig, stoisk og beroligende – bare igennem kroppen og gør dig glad.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 549 kr., mens prisen er 449 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2017 Gut Oggau, Timotheus Weiss, Burgenland, Østrig

2017 Gut Oggau, Timotheus Weiss, Burgenland, ØstrigForleden åbnede jeg denne fabelagtige Timotheus Weiss fra det østrigske vinhus Gut Oggau. Fruen sagde, at etiketten var ret grim, men jeg synes, at vinen er ret imponerende.

Gut Oggau er da også ét af Østrigs mest spændende og nytænkende vinhuse, der ligger i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland. Vinhuset med det sjove navn drives af parret Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en vinmager, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurantejer.

De grundlagde vinhuset i 2007, da de overtog et gammel vinhus Weingut Wimmer med tilhørende 10 hektar marker omkring Oggau og gik i gang med at producere vine efter deres egne idéer.

Parret dyrker markerne helt biodynamisk, og arbejder meget klassisk i vinkælderen. De bruger ingen tilsætningsstoffer af nogen art, presser vine ved at trampe i mosten med fødderne, anvender spontangæring i åbne kar, bruger ingen filtrering og så laver de fremragende vine.

Vinene markedsføres alle med et tegnet hoved på hver etikette … nærmest opdelt i en fiktiv familie i 3 generationer, de unge, forældrene og bedsteforældrene. Der findes i alt 9 vine i familien … med stamtræ og det hele. Nogle påstår, at alle navne er taget fra de tidligere beboere af den gamle vingård Weingut Wimmer.

Alle ansigterne er tegnet til den enkelte vins personlighed og etiketterne bag på flaskerne nævner også vinenes personlighed frem for en detaljeret beskrivelse af smag, område og lagring. Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget.

Og vinhuset laver vinene på de lokale druer, dvs. Zweigelt, Blaufränkisch, Grüner Veltliner, Zierfandler og Rösler. I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius. Forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle – og topvinene – er Mechthild og Bertoldi.

Vinene er i dag blevet til ikoner i vinverdenen, og flaskerne er således at finde som en del af udstillingen på MOMA – Museum Of Modern Art i San Francisco.

Denne Timotheus Weiss er – som navnet fortæller – en hvidvin, der er lavet på et mix af 70% Grüner Veltliner og 30% Weissburgunder, En tredjedel af druerne er gæret med en skindkontakt i 3 måneder og efterfølgende lagret på store brugte 500 liter fade i 12 måneder uden omrøring. Aftappet uden klaring, filtrering og tilsætning af svovl.

Duftmæssigt er det vitterlig en økø bio armsveds-mødding-prut-funky aroma med både krudt, bananer, grønne bønner, stikkelsbær, gær, revet lemonskal, voks, urter og vaniljeekstrakt … stinkende charmerende og med vild hippiekarakter.

I munden er vinen godt syrlig … smager også som bio bio naturvin med lemonskalbid, masser af lemon, citroner, umodne pærer og sur æblejuice, virkelig spændende og funky. Det er en vin med en jazzy kant og supercool … vitterlig et mundspidsende syrligt citronsyretrip.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske i årgang 2019 koster 319 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2018 Domaine la Bouïssiere, Gigondas, Rhône, Frankrig

2018 Domaine la Bouïssiere, Gigondas, Rhône, FrankrigDomaine la Bouïssiere er et fantastisk Rhône vinhus, som i dag drives af Gilles og Thierry Faravel. Og det er derfra, at jeg nu smager deres Gigondas i årgang 2018.

Domaine la Bouïssiere ligger lige ved foden af bjergkæden Dentelles de Montmirail … og den kan du endda se på denne vins etiket.

Vingården er grundlagt af Gilles og Thierrys far Antonin Faravel, som dog døde i 1988. Brødrene ejer 9 hektar Gigondas marker på skråninger af Dentelles de Montmirail i 350 meters højde med en eksponering mod nordvest, der sikrer længere modningstid for druerne.

Derudover ejes omkring 5 hektar i Beaumes de Venise, hvor druerne dog sælges til et kooperativ. Desuden har de nogle få hektar i Vacqueyras. Der laves 2 cuvéer fra hver appellation.

De to brødre bruger traditionelle metoder, men med megen omhu for detaljerne. Vinstokkene beskæres for at begrænse høstudbyttet og dermed øge koncentrationen, druerne håndplukkes og vinen flaskes ufiltreret. Resultatet er vine med stor koncentration, struktur, saft og kraft.

Denne 2018 Gigondas er lavet på 70% Grenache og 30% Syrah, som kommer fra 50 år gamle vinstokke på nogle af de højest beliggende vinmarker i Gigondas. Høsten sker via håndkraft og i flere omgange med afstilkning af 80% af druerne afstilkes og let presning inden gæringen.

I løbet af gæringsperioden laves daglig remontage og pigeage og efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på dels ældre egefade foudres og betontanke.

Duftmæssigt er det et vinøst kraftværk, for op af glasset strømmer en urkraft af en aroma med bitre kirsebær, blåbær, tranebær, ristede mandler, jernbanesveller, tjære, jod, sod, lakridsrod eller tør engelsk lakrids, sorte oliven, granitskærver med kølig og virkelig powerfuld stil. Slam.

I munden fortsætter herlighederne, tør, bitter og så kraftfuld. Der er igen tør engelsk lakrids, granit, sten, blåbær, bitterhed og en komplet vild intensitet og stramme tanniner og en lysere, stringent og frisk syre. Det er sjældent, at jeg har smagt så god Gigondas.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 215 kr., mens prisen kun er 169 kr. på tilbud ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Jean-Paul Brun, Fleurie Grille Midi, Bourgogne, Frankrig

2018 Jean-Paul Brun, Fleurie Grille Midi, Bourgogne, FrankrigDenne lille Fleurie Grille Midi Beaujolais genistreg af en vin fra Jean-Paul Brun smager absolut fremragende.

Jean-Paul Brun ligger i den lille landsby Charnay i det sydlige Beaujolais lige nord for Lyon i et smukt område kendt som Terres Dorées. Hans vingård er da også kendt som Domaine Des Terres Dorées.

Han startede sit vinhus i 1979 og dengang alene med 4 hektar vinmarker, men i dag har Jean-Paul Brun lidt over 60 hektar og har fået et stort navn i både Frankrig og USA for hans frugtagtige og sarte vine.

Brun ønsker at lave gammeldags Beaujolais, og hans vinifikation adskiller sig fra den herskende praksis i regionen, da han mener, at charmen ved Gamays frugt bedst udtrykkes igennem brug af de naturlige gærceller fra druerne.

I dag fremstilles stort set al Beaujolais ved at tilføje en bestemt gærtype … den såkaldt 71B , som er et laboratorieprodukt, der er fremstilles i Holland på basis af en tomatbase, der giver vine med banan- og slik aroma. Han laver heller ikke  sine vine efter den sædvanlige marceration carbonique netode.

Bruns opfattelse er, at Beaujolais er allerbedst med en lav alkoholprocent og at der ikke er behov for systematisk at tilsætte sukker til mosten for at nå et alkoholniveau på 12 til 13 procent, så hans Beaujolaisvine er skabt til at være behagelige … lette, frugtige og lækre og ikke kunstige oppustede vine.

Der bruges samtidig også kun en minimal mængde S02 ved aftapning for at holde vinen frisk og hans filtrering er også minimal, så vinen bevarer sin originale frugt og aroma.

Vinene bliver af mange sammenlignet med god Chambolle Musigny eller Vosne Romanee. Det betyder også, at Jean-Paul har høstet stor anerkendelse i medier som fx Le Grand Guide des Vins de France, der skriver; Once you’re used to Jean-Paul Brun’s style, it’s very difficult to drink anything else.

Her smager vi Bruns Fleurie Grille Midi, som er lavet på Gamay druer fra marker Grille Midi, som af mange betegnes som en af de bedste marker i  Fleurie. Marken ligger nærmest som et amfiteater med jord med granit, som holder på solvarmen og 66 år gamle vinstokke.

Herlig duft … bondsk, men på en sart, let og elegant facon, har derudover aroma af lidt blæk, blomster, roser, violer, papkasser og et lukket rum, søde kirsebær, hindbær, blommer og lidt røgede noter. Alt er så fint, afdæmpet og elegant.

I munden er vinen let, luftig og har en afdæmpet syre, stor og let saftighed på den smukkeste, lyse og blomstrede facon, lettere juicy endda, men det er uden at miste grebet. Syren er bare så fin, drilsk og samlet en fandens flot charmetrold af en vin, som jeg sgu gerne ville drikke igen og igen.

Forhandles fx af Falkensten Vin, hvor en flaske koster 199 kr. på tilbud mod en normalpris på 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Soto Manrique, Las Violetas Garnacha, Sierra de Gredos, Spanien

2018 Soto Manrique, Las Violetas Garnacha, Sierra de Gredos, SpanienDen lille cool climate vinsmagning sluttede med denne Las Violetas Garnacha fra vinhuset Soto Manrique.

Vinhuset er grundlagt af vinmageren Chuchi Soto, som efter besøg i byen Cebreros i den lille vinregion Sierre de Gredos, blev imponeret og så potentialet for kvalitetsvine.

Chuchi Soto havde allerede forinden i 2013 besluttet at starte sit eget vinprojekt under familienavnet Soto Manrique, men det var først i 2016 under besøget i Sierre de Gredos, at han fandt det rigtige område og gik i gang med projektet.

Han havde tidligere i 25 år arbejdet med Fine Wine og deltaget i forskellige projekter på både nationalt og internationalt plan.

Hans familie har tidligere lavet vine i Rueda området, men i Cebreros fik Chuchi samtidig arbejde på det lokale kooperativ sideløbende med sit projekt med 20 hektar vinmarker, som han omgående omlagde til økologisk drift.

Her smager vi Chuchi aka Jesús Sotos 2018 Las Violetas Garnacha, som er lavet på 100% Grenache fra vinmarker i Paraje de Valverde i Cebreros i Sierra de Gredos … de bjergrige marker i 900-920 meters højde på fattig jord med granitsand og meget gamle vinstokke.

Druerne er høstet med håndkraft, spontant gæret med druernes naturlige gærceller i betontanke med 15% hel hele klaser. Derefter er vinen lagret 14 måneder i 10 hektoliter store slavonske egefade.

I næsen har vinen denne lette, stringent og lyse side … blomstret, elegant med en lille tør landlighed, fennikel, lyserøde bær, hyben, bagepulver, klare mineralske og salte elementer og virker som en lyshåret og skarptandet pige.

Uha hvor smager det godt … elegant, let, luftig, frisk med denne lyse side, vild, stram og mineralsk med skarpe tanniner og selvom det ikk’ er ultralys og totalt stringent, så har den en fantastisk smag. Der er hindbær, tør grape og en aromatisk syre.

Forhandles af Coolwines, hvor en flaske pt. kan fås på tilbud til 195 kr. mod en normalpris på 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2018 Paritua Vineyards & Winery, Syrah, Hawkes Bay, New Zealand

2018 Paritua Vineyards & Winery, Syrah, Hawkes Bay, New ZealandParitua Vineyards & Winery ligger på Maraekakaho Road tæt ved byen Hastings i Hawkes Bay på New Zealand. Vi smager her deres 2018 Syrah.

Paritua er grundlagt tilbage i 2001 af Brianne og Gary Fischer fra USA. Specielt Brianne havde en stor kærlighed til vin og fandt gennem intensiv søgning lidt jord i Brigde Pa området i Hawkes Bay.

Der kunne hun lave den stil af vin, som hun fandt spændende og typisk for området. Markerne blev plantet til i perioden 2003-2004 og de første årgange fra egne marker, kom på markedet i 2007. Alle marker har fra starten været drevet med fokus på bæredygtighed og optimale energiløsninger på vingården.

Vingårdens navn Paritua er en hyldest til Paritua vinden, der fejer henover husets vinmarker og den nærliggende Ngaruroro flod, der løber gennem landskabet. Paritua er således et navn, der har stor  forbindelsen til landet og befolkningen i New Zealand.

Samlet har vinhuset 54 hektar vinmarker, som i dag er i gang med omlægning til økonomisk drift … og allerede fra starten har vinmager Jason Stent stået for produktionen af vinene. Han laver dynamiske vine med fokus på Bordeaux Blends, elegante kølige Shiraz vine og endelige stramme og friske Chardonnay vine.

I 2011 solgte Brianne og Gary Fischer imidlertid Paritua Vineyards & Winery til en række kinesiske investorer. Det medførte, at alt vin herefter blev solgt til Kina, men heldigvis kom huset i 2018 tilbage på new zealandske hænder.

Med denne 2018 Syrah er druerne først afstilket og hovedparten knust, da man ønsker 20% hele druer med i gæringen, som er sket i rustfrie ståltanke med temperaturer under 30 grader og en samtidig maceration. Derefter sker der malolaktisk gæring i tankene og så er vinen lagret 12-14 måneder på en blanding af 225 liter barriques og 500 liter tonneaux, hvoraf 50% er nye fade.

I starten er vinen faktisk lidt neutral og fadtung, men den åbner hurtigt op med luft i glasset. Så bliver frugten faktisk ret let med hindbær, hyben, blommer, brombær, en smule vanilje og kanel, hvid peber, våde fade samt lidt sødme.

Smagsmæssigt er vinen langt lettere og lysere end forventet med lys samt koncentreret frugt, meget frisk i frugten, hindbær blommer, en saftig let og flowerpowerhippiegirl vildskab … meget lækker, let vin, som virkelig har karakter. 5 store fingre med pil op.

Forhandles af Coolwines, hvor en flaske pt. kan fås på tilbud til 209 kr. mod en normalpris på 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2016 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Granat, Alto Adige, Italien

2016 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Granat, Alto Adige, ItalienVi smagte også Franz Gojers Südtiroler Lagrein Granat med lidt mere alder i form af årgang 2016.

Som jeg skrev før, så kommer druerne fra 2 forskellige marker og er høstet med håndkraft og så gæret med kontrollerede temperaturer i store fade, der er let ristede. Derefter er der sket malolaktisk gæring og så er vinen lagret en periode i fadene.

I næsen minder vinen næsten fuldstændigt om 2019’eren, altså krydret med jod, jern, solbær, voks … men mere flomme, fyldig og rund, mens fadpræget også er tydligere med kanel, vanilje og lidt chokolade. I munden er det lidt det samme, kraftig og kødfuld, men mere rund, moden og omgængelig.

Forhandles af Coolwines, hvor en flaske pt. kan fås på tilbud til 165 kr. mod en normalpris på 185 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2019 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Granat, Alto Adige, Italien

2019 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Granat, Alto Adige, ItalienVi skulle også smage vin på druen Lagrein fra Alto Adige og det blev denne 2019 Südtiroler Lagrein Granat fra Franz Gojer Glögglhof.

Franz Gojer driver vinhuset, som også er kendt under navnet Weingut Glögglhof … og kendt som Azienda Vinicola Glögglhof nu da vi jo er i Italien eller helt præcis i St. Maddalena området nordøst for Bolzano i området Alto Aldige i nordlige Italien.

Vingården Glögglhof stammer tilbage til 1400-tallet og har været i familien Gojers eje i generationer. I dag er det Franz og hustruen Marie Luise Gojer, som driver gården sammen med deres søn Florian.

Franz overtog driften tilbage i 1982 efter faderen Anton Gojer, men i dag har Florian tilsluttet sig faderen efter sin uddannelse til ønolog og uddannelsesophold hos Jim Clendenen i Santa Barbara. Og i dag er det Florian, som er den ansvarlige vinmager på vingården.

Glögglhof har selv 5 hektar vinmarker og har derudover forpagtet yderligere 2,5 hektar marker, bl.a. marker som Furggl, Karneid og Rondell.

På markerne dyrker familien druesorterne Vernatsch … også kaldet Schiava sammen med Lagrein, Weissburgunder, Sauvignon Blanc og Kerner. Alt dyrkes uden brug af kemikalier, pesticider og mineralsk gødning, ligesom der i kælderen kun anvendes den naturlige gær fra druerne.

Det er en lille producent, som alene laver omkring 55-60.000 flasker vin hvert år, og én af disse flasker er Südtiroler Lagrein Granat, som jeg først smagte i årgang 2019.

Druerne til vinen kommer fra 2 forskellige marker og er høstet med håndkraft og så gæret med kontrollerede temperaturer i store fade, der er let ristede. Derefter er der sket malolaktisk gæring og så er vinen lagret en periode i fadene.

Næsen er krydret, har jod, jern, mørke bær, solbær, voks, lidt bondsk og rustik, har aroma af lidt våde papkasser, blæk, blomster samt godt med fad. I munden er det en kraftig og kødfuld vin, solbær, sødme og syre, lidt bitter chokolade, jern og kraftig syre.

Forhandles af Coolwines, hvor en flaske pt. kan fås på tilbud til 165 kr. mod en normalpris på 185 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger