Drak igen en meget anbefalelseværdig vin, nemlig denne “Nadal” fra Domaine Fondreche i Ventoux (Rhône). En super lækker vin, som virkelig fortjener en anbefaling. Området Ventoux kender de fleste pga. det skaldede bjerg fra Tour de France, men vinmæssigt kendes det nok ikke så godt. Det er i hvert fald et område, som ikke er så højt bedømt, som nogle af naboerne. Det betyder, at man stadig kan få utrolig meget vin for pengene. Samtidig foregår der en rivende kvalitets udvikling i området i takt med, at flere og flere små producenter bryder ud af kooperativerne og starter for sig selv – en udvikling som i høj grad er startet med Domaine Fondreche, som nok er et af de allerbedste vinhuse i Ventoux. Vinmageren er den talentfulde Sébastien Vincenti, som allerede som 16-årig var i lære hos André Brunel på Les Cailloux i Châteauneuf-du-Pape.
Vinen er mørk og tæt i glasset. Det er en vin med en flot næse, animalsk, bæreksplosion af mørke bær og måske lidt lakrids og franske kryderier. Smagen er meget velbalanceret og saftig, stadig med rankhed af tanniner. En intens og potent vin lavet på 50 % Syrah og 50 % Grenache fra gamle vinstokke. Det smager sgu da bare godt, og selv konen er helt vild med denne vin, som hurtigt tømmes sådan en fredag aften. Vi drak den i øvrigt lige efter en flaske 2010 Château de Pesquie fra samme område, men her var “Nadal” ret overlegen i vores smag. Château de Pesquie er ellers én af de meget hypede vine fra Phillipson Wine, da vinen har fået gode Parker bedømmelser. Faktisk er det tredje gang jeg smager “Nadal”, og jeg er blevet lige begejstret hver gang.
Nadal er købt i Randers Vinhus, og prisen er omkring 120 kr., så det er bare om at få hentet nogle.
Jeg havde taget en flasken fra mesteren med, og havde glædet mig afsindigt til denne vin. Det er sørme gudedrik, når det er bedst. Klart en Rhone næse, men den er så klassisk og klar i udtrykket, at man må bøje sig. Ungdommelig stram, og flot balance, det er sgu stort. Jeg er bare vild med den, wauw wauw og wauw !!!
Første gang, hvor jeg udover landet også gætter vingården. Nu hjalp det også, at jeg aftenen forinden havde nydt lige præcis denne vin fra danskeren Hans Christian Jørgensens portugisiske vinhus Cortes de Cima. Det er syrah vin, men næsen er ikke australsk eller fransk, men mere sød. Der er balance og det smager bare godt.
Jeg havde taget en af mine “gamle venner” med, altså et af mine favorithuse i USA, nemlig K. Vintners med den skørre og formidable Charles Smith. Vanvittige etiketter og super vine. Det var første gang jeg smagte denne Miltbrandt, og en fornem sag, power og flot balance. Yamm.
Dejlig solmoden vin, som fik tankerne hen på noget oversøisk, men det var aldeles vildskud. Solen skinner jo også over Rhône, og det er dette et godt bevis på. En god og drikkevenlig vin, som er lavet på gamle stokke. Fin vin.
Syrah er en sort dame, så ligger det fast. Her viser vi bagsiden af medaljen … øhh etiketten, da forsiden er ganske sort. Det skulle heller ikke undre os, om Paul havde købt vinen sort !!! Også med en smag af sorte bær, men med en vis blødhed, hvilket ledte mine tanker hen på noget amerikansk. Det var dette ikke, men i stedet Sydafrika, og en superdejlig vin.
For pokker, der blev vi snydt. En vin fra Israel, men det smager sgu da helt godt det her. Et klart bevis for, at Israel godt kan lave god vin. Syrah’en var måske tydelig nok, men gættene på landet … langt fra.