Vinanmeldelser

2014 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, Tyskland

Skriv en kommentar

2014 Weingut Julia Bertram, Arhweiler Spätburgunder, Ahr, TysklandEt must til en hyggelig weekend BØR, MÅ & SKAL ubetinget være, at der kommer lidt Spätburgunder på bordet. Det havde jeg selvfølgelig også sørget for med denne Ahrweiler Spätburgunder fra den yndige Julia Bertram … den tidligere vindronning, vinzerprinsesse, Weinkönigin mit weiter.

Nu er det jo ikke længe siden, at jeg skrev et blogindlæg om den smukke og dygtige vinmagerin … nemlig da jeg smagte hendes Handwerk Spätburgunder. Så læs det, hvis du vil vide lidt mere om Julia. Pist drenge … i blogindlægget er der også et foto af den søde kvinde.

Handwerk er Julias entre-level vin, mens denne Ahrweiler Spätburgunder er den nærmeste storesøster, lige over Handwerk. Det er alene en kommunevin fra Ahr og alene Julias anden årgang. Den er – som alle Julias vine – lavet i kæresten Benedikt Baltes kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken, selvom det er en raceren Ahrvin.

Fedt ord i øvrigt …. Ahrvin. Og når vi nu er i afdelingen for underfundigheder, så deler Julia også sit navn med én af hovedpersonerne i Jane Austens novelle Mansfield Park, nemlig unge Julia Bertram, yngste datter af Sir Thomas og Lady Bertram. Hun nærer stærke følelser for Mr. Crawford, som imidlertid er forelsket i Julias smukke storesøster Maria Bertram.

Her er det dog Ahrweiler Spätburgunderen, som er storesøsteren. Og den nærer jeg – på samme måde som lillesøsteren – store følelser for. På den måde er jeg meget rummelig med en indlevelse, som var jeg med i en novelle med romancer, intriger, forviklinger og skønne scener.

Og som i alle gode noveller, så ender historien smukt … her med en næse med lyse bær, ribs, hindbær … virker kølig i udtrykket med grafit, mentol, let peber, mineraler og syrlige noter. Det animalske islæt … stalden … er lidt hengemt i aromaen, men bestemt til stede, hvilket jeg selvfølgelig er et must i god tysk Spätburgunder.

I munden er det nærmest stringent, grumset og syrlig saftevand med hindbær, kirsebær og nogle elementer af jern samt noter af grønne blade, kridt, mineraler og virker måske pt. lidt mere kantet og kølig end lillesøsteren. Det er fortsat feminint og elegant med stor tørhed, tørre tanniner, krydderier og peber.

Vi har dog taget blondedugen af bordet og lagt en pæn, hvid og sart damaskdug på i stedet for. Men alle i det fjandske sommerhus var dog vilde med vinen. Og det er ganske forståeligt. Klasse … og jeg havner på samme rating som Handwerk, nemlig 5 fede, solide og fortjente tommelfingre op.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, pris 145 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Karl May, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Karl May, Riesling Trocken, Rheinhessen, TysklandHvorfor ikk’ nuppe noch einer Riesling? Denne kommer fra Karl May … rolig nu, jeg sagde Karl May og ikke Carl-Mar, selvom det såmænd er en lille sexet vin.

Weingut Karl May holder til i byen Osthofen i den sydlige del af Rheinhessen midt i Wonnegau området. Vinhuset stammer tilbage fra 1815, men drives i dag af 7. generation på vingården i form af brødrene Peter og Fritz May.

De er begge uddannede økologer og har inden overtagelse af familiens vingård rejst til vingårde i Østrig, New Zealand og Australien. Derudover har de også arbejdet lidt i Tyskland inden de selv begyndte at lave deres egne vine.

Vinhuset har samlet 20 hektar vinmarker, hvilket brødrene siger svarer præcist til 25 fodboldbaner og 100.000 vinstokke, som siden 2007 har været dyrket økologisk.

Vinene er meget tradtionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine og Lagenweine, men derudover også to røde Jahrgangsweine på bl.a. Cabernet Sauvignon og de laves kun i de bedste år. Og så laves der brødrenes signaturvine, nemlig de to vine Blutsbruder – blodbrødre – som de to brødre er blevet kendt for.

Ja faktisk kaldes vinhuset nogle gange for Blutsbruder Karl May med reference til brødrene og disse vine.

Nå, men her har vi fat i en af husets Gutsweine … Riesling Trocken lavet på rustfrie ståltanke. Duftmæssigt virker det som om, at denne har lidt mere krop og fylde end forrige Riesling. Den er mere rund med lidt nødder, pinjekerner, pærer, æbler, abrikos …. sådan lidt sødkrydret og med god dybde og mere kompleksitet.

Smagen bevæger sig fint på en syre/sødme balance med lidt krydrede elementer. Okay, men en anelse kantet og unuancieret. Den er dog samlet en tak bedre end forrige vin og en ganske okay Riesling.

Købt på weine.de, pris 7,90€ … eller omkring 59 kr.

Rating 4,5/7   

Vinanmeldelser

2014 Weingut Max Müller I, Riesling, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2014 Weingut Max Müller I, Riesling, Franken, TysklandWeekend med skøn tur til Fjand … i sommerhus med gode venner. Havde sgu aldrig været i Fjand, endsige hørt om stedet og der var sgu også langt dertil. Derfor var jeg selvfølgelig – på bedste Baden Powel spejdermanér – forberedt og forsynet med lidt vine, herunder denne Riesling fra Weingut Max Müller I.

Weingut Max Müller I holder til i byen Volkach lidt øst for Würzburg i Franken. Vingården stammer tilbage til 1692, hvor den var en del af fyrstebiskoppernes mange besiddelser.

Siden 1991 har vingården været drevet af Werner und Monika Müller, og de har samlet 16 hektar vinmarker, bl.a. markerne Katzenkopf i Sommerach, Höll i Obereisenheim samt Karthäuser, Kirchberg og Ratsherr i Volkach.

De har i dag hjælp fra sønnerne Christian og Toni, som mere og mere er begyndt af præge driften af vingården.

Hos Weingut Max Müller I dyrker de hvidvinsdruerne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling og Bacchus samt rødvinsdruerne Spätburgunder, Domina og Schwarzriesling. Hvidvinene laves i rustfrie ståltanke og lagrer udelukkende på stål, mens rødvinene lagrer på enten store egetræsfade eller barrigues.

Denne Riesling Trocken hører til vinhusets serie af vine, som de kalder Neues Franken. Den er lavet med druerne fra husets marker i Sommerach og vinificeret på ren stål.

I næsen er der lidt babybræk samt en intens kombination af pærer, grønne æbler, abrikos og stikkelsbær sammen med lidt krydrede noter. Smagsmæssigt er syren ganske blød og vinen er let perlende med hyld og let sødme. Syren er måske lidt grov og kantet, men ellers fin Riesling til prisen.

Købt på weine.de, pris 7,50€ … eller omkring 56 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2011 Familia Zuccardi, Tito Zuccardi, Mendoza, Argentina

Skriv en kommentar

2011 Familia Zuccardi, Tito Zuccardi, Mendoza, ArgentinaTito Zuccardi er navnet på denne vin, som kommer fra det argentinske vinhus Familia Zuccardi, som holder til i Maipú provinsen, lidt øst for Mendoza by. Der driver de foruden vinhuset også restauranten Casa del Visitante.

Vinhuset er grundlagt i 1963 af ingeniøren Alberto Zuccardi, som allerede før 1950 kom til Mendoza. I starten af 1960’erne begyndte han at plante nogle vinstokke og eksperimentere med et system for kunstvanding. Det var et system, som han selv havde opfundet baseret på metoder, som ellers kun bruges i Californien.

Egentlig var det slet ikke meningen, at Alberto Zuccardi ville lave vin. Han ville bare afprøve afvandingssystemet i praksis, og til det formål anlagde han en mindre vinmark. Forsøget var meget vellykket, og samtidig blev han grebet af vindyrkning, at det blev startskuddet for vingården.

I dag drives vingården af 3. generation i form af Sebastián Zuccardi, som dog får hjælp af faderen José Alberto, mens broderen Miguel står for gårdens produktion af olivenolie, ligesom søsteren Julia har ansvaret for restauranten. Med andre ord et rigtigt familieforetagende.

Men det er et pænt stort familieforetagende, for Familia Zuccardi har i dag ikke mindre end 837 hektar vinmarker, fordelt med 37 hektar på La Consulta, 55 hektar på Vista Flores og 90 hektar på Altamira … i Valle de Uco. Derudover 475 hektar i Santa Rosa og endelig 180 hektar i Maipú. 35% af vinmarkerne drives økologisk.

I september 2015 blev winemaker Sebastián Zuccardi for anden gang kåret til “Winemaker of the Year” i Gaucho Annual Winemaker Awards i London. Wine Enthusiast har nomineret Familia Zuccardi til New World Winery 2015 og Decanter har udråbt José Alberto og Sebastián Zuccardi som værende blandt de fem mest indflydelsesrige personligheder i argentinsk vin.

Zuccardi laver vine under 3 brands, nemlig Zuccardi, Santa Julia og Malamado. Under Zuccardi brandet er vinene delt op i serier, bl.a. Serie A, Q, specialiteter samt Icon vine. Denne Tito Zuccardi hører til husets iconvine. Vinen er lavet på 68% Malbec, 17% Cabernet Sauvignon og 15% Ancellotta, som alle kommer fra La Consulta vinmarken i Uco Valley.

Ancellotta druen skal vi vist lige se nærmere på, da jeg vist ikke tidligere er stødt på denne drue. Det er en italiensk drue, som mest bruges til at give farve og blødhed. Druen udgør normalt 15 % af indholdet i Lambrusco i Emilia Romagna. Den findes også i den sydvestlige del af Emilia Romagnan i provinserne Forlì-Cesena og Ravenna, hvor det er en af de sorter, der kan være blandet med Sangiovese til at producere de røde Colli di Faenza DOC.

Derudover findes druen enkelte andre steder i Italien … og derudover også i Schweiz, Brasilien … ja og nu altså også i Argentina.

Vinifikationen af druerne sker separat og gæringen starter ved spontangæring med de naturligt forekommende gærceller og finder sted i cementtanke med en efterfølgende maceration over 30 dage. Vinen lagrer på 1-3 år gamle franske fade inden den endelige blanding.

I næsen er her blåbær, enebær, blommer, sødme, vanilje … lidt Amarone-fed i næsen. Smagsmæssigt stor tørhed, stærk engelsk lakrids, saltlakrids, blæk og kul. Tanninerne er meget markante og det virker som om, at der er frygtelig meget eg i smagen … sådan meget aggressiv i smagen og slutter med nogle krydrede elementer. Det er sgu ikke lige mig.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 239 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Andreas Durst, Portugieser, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Andreas Durst, Portugieser, Pfalz, TysklandDurst … Ich habe Durst skrev Martin fra Extra Brut Vinimport på et tidspunkt på Facebook. Og når man smager denne Portugieser Pfälzer Landwein fra Weingut Andreas Durst, så giver denne lille tyske sætning total mening.

Da jeg sidst skrev om fotografen og vinmageren Andreas Durst, var det ved smagningen af hans lidt rå, kantede – men meget spændende – Dorf Spätburgunder, men med denne Portugieser er niveauet bare lige løftet et par etager, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Andreas er født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Blandt vinene altså også denne Portugieser, en drue der også kaldes også for Blauer Portugieser. Der er Tysklands næstmest udbredte blå drue samt Østrigs tredjemest udbredte. Navnet indikerer at druen stammer fra Portugal. Det siges at østrigeren Johann von Fries efter sit besøg i Porto i 1772 tog druen med til sit hjem i Voslau i Østrig.

Fra Østrig spredtes druen så til Tyskland, hvor den blev meget populær i det tyske vin boom i 1970’erne. Druen er meget stærk i forhold til druesygdomme, og den gror meget nemt. Da den ofte dyrkes i et koldere klima, chaptaliserer man ofte druen, for at hæve alkoholindholdet. Den giver ukomplicerede terrassevine uden meget garvesyre med  smagsnoter af hindbær og jordbær, og vine på druen skal derfor også drikkes unge.

Hos Durst kommer druerne fra ældgamle vinstokke, omkring 100 år gamle og så har vinen ellers lagret på barriques. Der laves alene 300 flasker af vinen årligt. Det er sgu ikke mange.

Og i forhold til Durst’ Dorf Spätburgunder er dette virkelig en flot vin … rå, kantet … men med en flot elegance og særegen sjæl. Den har lidt Spätburgunder over sig, bl.a. hindbær, kirsebær, krydderier, fennikel, lidt peber … men også mørkere bær, lidt fersk kød, kakao og nærmest et lidt varmt udtryk.

I munden er vinen krydret, men har en dejlig lethed, er samtidig saftig og kødfuld med hindbær, svage mineraler og god elegance. Konen var sikker på, at det var Spätburgunder, så hun var tilfreds. Men vinen er fantastisk, så jeg var også tilfreds. Og således var vi begge tilfredse.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 190 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Quinta do Vale Meâo, Meandro Tinto, Douro, Portugal

2 kommentarer

2011 Quinta do Vale Meâo, Meandro Tinto, Douro, PortugalFortsat et par vine bagud fra sidste uge … og én af disse er denne Meandro Tinto fra det portugisiske vinhus Quinta do Vale Meâo, som ligger ganske øde omkring 8 kilometer nord for Vila Nova de Foz Côa og med udsigt til Duero floden.

Quinta do Vale Meâo stammer tilbage fra 1877, hvor Antonia Adelaide Ferreira købte 300 hektar uberørt jord på auktion fra kommunen i Vila Nova de Foz Côa.

Hendes drøm var at skabe en vingård fra det bare ingenting, alene med den erfaring hun i forvejen havde som godsejer i Douro området, og i perioden fra 1887 til 1895 begyndte projektet at tage form. Desværre var glæden kortvarig, for allerede i 1896 døde Antonia Adelaide Ferreira.

Siden da er godset altid forblevet i hendes efterkommeres eje. I 1970’erne blev hendes tip-tip-oldebarn, Francisco Javier de Olazabal ansvarlig for vingården, og han begyndte den lange og besværlige proces med at erhverve de aktier, der tilhørte hans slægt og andre medejere af ejendommen. I 1994 blev han og hans børn de eneste ejere af Quinta do Vale Meâo.

Indtil 1998 blev alle druerne fra gården solgt til AA Ferreira SA, et selskab oprettet af den gamle Antonias efterkommere. Hos AA Ferreira SA dannede druerne fra Quinta do Vale Meâo grundlag for nogle af Ferreiras fineste vine.

I 1998 fratrådte Francisco Javier de Olazabal jobbet som administrerende direktør for AA Ferreira SA og kastede – sammen med hans søn Francisco de Olazabal – kræfterne i at lave vine i Quinta do Vale Meâos eget navn.

Hele vingården blev herefter totalrenoveret og fyldt med moderne vinifikationsudstyr samt et antal granitkar til fodtrædning af druerne. Fodtrædningen er ikke et kuriosum fra gammel tid – alle druer på Quinta do Vale Meão gennemgår denne proces, så gamle traditioner og ny teknologi går fint hånd i hånd.

Quinta do Vale Meão kom for alvor på verdens kortet da de i 2004 (som var et fremragende år Portugal) kom Wine Spectators liste med deres 1. vin, som fik hele 97 Point.

Vinen her “Meandro Tinto” er vingårdens 2. vin og er lavet på de lokale druer 30% Touriga Franca, 35% Touriga National, 27% Tinta Roriz, 3% Tinta Barocca, 3% Sousão og 2% Tinta Cao.

Duftmæssigt fornemmes det øjeblikkeligt, at vinen har fået godt med sol, fyldig, mørk, moden med solbær, en smule grønt samt krydderier. Smagsmæssigt masser af sødme, igen sol og varme, mørke og modne bær … nærmest frugtekstrakt og koncentreret frugtsaft og lakrids. Meget venlig og letdrikkelig.

Købt hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 149 kr., men beskedne 99 kr., såfremt der købes 6 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienValpolicella med superkræfter, stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen. Fantomet, Ironman og basserne møder månestråle og Cate Blanchett. Underligt, vidunderligt og forbudt for børn. Igen har vi Ruffos Campogadis Valpolicella doc Superiore i glasset … nu blot en årgang nyere end da jeg smagte den første gang. Jeg er stadig Ruffo fan … hva’ fan’ er du?

Nå, men jeg har tidligere smagt vinene fra Ernesto Ruffo og skrevet om dem før. Der findes jo 3 forskellige, en Basaltico IGT, denne Campogadis Valpolicella doc Superiore og så hans monster Basaltico Amarone della Valpolicella.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i. Jysk Vin fortalte mig, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner, da de første gang besøgte stedet.

Som sidst er der ikke megen info om denne lille producent, og hans hjemmeside fortæller heller ikke alverden. Denne Campogadis Valpolicella doc Superiore er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Der laves sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.

Det er selvfølgelig en vold’s omgang kraftvin … og jeg er normalt til de lettere vine, men denne smager da bare godt. I næsen er det balsamico og en dyb, dyb frugt, blommer, dadler, enebær, blæk, ædeltræ, teaktræ, linolie og ædeltræsolie og en slat mentol. Som sidst er smagen en sand eksplosion med saft og kraft, fedme og fylde … men frugtrig rygrad, finesse og lethed. Alt sammen på én gang blandet med sødme, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, hvor vinen koster 379 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 San Giusto a Rentennano, La Ricolma Merlot di Toscana IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 San Giusto a Rentennano, La Ricolma Merlot di Toscana IGT, Toscana, ItalienFattoria San Giusto a Rentennano var oprindeligt et gammelt middelalderkloster, hvor der rendte cisterciensernonner forvirret rundt. Dengang – og vi snakker over 1.000 år siden – kaldte man det San Giusto alle Monache. I dag laves der vin i de gamle bygninger, bl.a. denne La Ricolma Merlot di Toscana IGT.

Vinhuset San Giusto a Rentennano ligger i det gamle kloster af etruskisk oprindelse i byen Gaiole In Chianti omkring 20 kilometer syd for Firenze, Klosteret var også i 1204 fæstning for florentinerne, der efter en fredstraktat brugte det som deres grænse mod Siena.

I dag står der kun rester tilbage af den gamle befæstning, bl.a. brystværnet, nogle massive stenvægge og en massiv underjordisk kælder, hvor vinhuset i dag – under de imponerende hvælvinger – lagrer deres vine.

Siden 1914 har den gamle middelalderejendom været ejet af familien Martini di Cigala og fra 1957 med Enrico Martini di Cigala i spidsen. Han fik 9 børn, men i dag er det dog alene 6 af børnene, nemlig Anna, Lucia, Elisabetta, Francesco, Alessandro og Luca Martini di Cigalapa, som ejer vinhuset, mens alene Elisabetta, Francesco og Luca står for driften.

Børnene overtog driften i 1992, men for at øge kvaliteten og forbedre vinene, så hyrede de i 1999 ønologen Attilio Pagli som konsulent og i 2007 også agronomen Ruggero Mazzilli til at hjælpe. Målet var at fremstille rene, præcise vine, der nøje udtrykker deres terroir.

Fattoria San Giusto a Rentennano har i alt 160 hektar jord, men kun 30,5 hektar er vinmarker, hvor de dyrker sorterne Sangiovese, Canaiolo, Merlot, Malvasia og Trebbiano. Der fremstilles omkring 55.000 flasker vin årligt, fordelt på 5 forskellige vine, nemlig en Chianti Classico, Chianti Classico Riserva Le Baroncole, Percarlo, denne La Ricolma og den søde Vin San Giusto. Derudover produceres selvfølgelig olivenolie.

Denne La Ricolma er lavet på ren Merlot … meget utypisk Chianti området. Vinstokkene er små 40 år gamle og blev oprindeligt plantet, da det i midt 1980’erne blev tilladt at plante franske sorter i Chianti. På San Giusto a Rentennano fandt man dog hurtig ud af, at Merlot ikke gjorde noget godt for husets Chianti Classico, hvorfor man havde valget mellem at rive vinstokkene op … eller lave en IGT vin på ren Merlot.

Og det blev denne La Ricolma, som er produceret på store, rustfri ståltanke med en macerationstid på omkring 19 dage, hvorefter vinen lagrer 22 måneder på franske barriques. Flasken ufiltreret og ligger på flaske i 6 måneder inden frigivelse.

Merlot? Hmmmm … næsen er nærmest smuk med blyanter, blæk, violer, kul, muldjord, støv, velhængt kød, røg, smørblomster, mælkechokolade, en omgang bolsjer … ikke for søde og ikke for syrlige. I munden en mørk vin, mørke frugter, blåbær … stram og præcis med tjære, peber, cigaræsker, tobak og en sjat krydderier. Tanninerne er meget til stede … markante, spillevende og fortsat unge, stramme og lover et langt liv for vinen. Nok mest komplekse vin denne aften.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Thorkild’s Vinhandel, Uhrskov Vine m.fl. Prisen er omkring 429 kr.

Rating 6/7   

Vinanmeldelser

2013 Finca Villacreces, Pruno, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2013 Finca Villacreces, Pruno, Ribera del Duero, SpanienMr. Spain … Míster España a.k.a. Steffen havde selvfølgelig lidt spansk vino med, og det blev en gammel kending, nemlig vinen Pruno fra Finca Villacreces. Det er et vinhus, jeg tidligere har smagt vine fra, både denne Pruno og storesøsteren, som blot hedder Finca Villacreces.

Finca Villacreces er beliggende på en af de mest lukrative områder i Ribera del Duero, midt i en hundredårig gammel fyrreskov omkranset af Duero floden lige en kilometer vest for San Bernado og en kilometer syd for Valbuena de Duero.

Ja faktisk ligger Finca Villacreces næsten lige nabo til det legendariske Vega Sicilia, så vi er centralt i det herlige Ribera del Duero område.

Finca Villecreces er en del vin vinkoncerne Grupo Artevino, som også ejer en række andre vingårde, bl.a. også det kendte Rioja hus Izadi, som egentlig var første vinhus i koncernen. Bodega Izadi er nemlig grundlagt i 1987 af Gonzalo Antón, som samlede en række venner, investorer og så startede Izadi.

Da sønnen Lalo Antón overtog driften i år 2000, så opstartede han yderligere projekter, bl.a. vinhuset Orben i Rioja, vinhuset Vetus i Toro og så Finca Villacreces i Ribera del Duero. I dag er koncernen kendt som Artevino.

Finca Villacreces var egentlig ejet af Cuadrado familien. De er selv bosiddende i Valladolid og havde ejet gården siden begyndelsen af 1900-tallet. De brugte ejendom som et sommerhus, hvor de inviterede mange berømte gæster, heriblandt Peter Sisseck, som også aftog nogle af gårdens druer til hans Flor de Pingus.

I 2004 mødtes Gonzalo og Lalo Antón med Pedro Cuadrado, som ikke havde specielt interesse i vinproduktion. Pedro fik derfor overtalt resten af familien til at sælge gården, og så blev den en del af Artevino. Lalo Antón renoverede ejendommen og opsagde alle aftaler omkring levering af druer, så i 2007 kom de første Finca Villacreces vine på markedet.

Finca Villacreces har i alt 110 hektar jord, hvoraf 64 hektar er vinmarker beplantet med Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot. Jordbunden er henholdsvis sand, ler, limsten og kvarts, og er opdelt i 15 parceller for at udnytte mulighederne i terroir.

Der laves tre vine på Finca Villacreces: denne entry-level Finca Villacreces Pruno, hovedvinen Finca Villacreces og i særlige årgange også vinen Nebro.

Denne Pruno er lavet på 90% Tempranillo blandet med 10% Cabernet Sauvignon og lavet på store rustfri ståltanke, hvorefter vinen er lagret 12 måneder på to år gamle fade af fransk eg.

I næsen godt med blæk, solbær, blåbær, lette blommer, grønne blade, mørk chokolade, vanilje, krydrede elementer og let syrlige noter. I munden er syren det første, som jeg bemærker. Stor tørhed, noget fylde, men ikke spansk tung og klodset, men mere let med en meget direkte frugt. Tanninerne er til stede, men er meget modne og bløde. Fin og omgængelig vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen er 149,75 kr.

Rating 5/7   

Vinanmeldelser

2011 La Spinosa, Prunaiolo IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 La Spinosa, Prunaiolo IGT, Toscana, ItalienVinhuset Azienda Agricola La Spinosa er drevet af en flok økotosser. Etiketten er herrefed med stor, skrækindjagende musvåge … og teksten Buteo Buteo, som netop betyder musvåge. Vino Biologico står der også. Og så er det en toskansk IGT vin, som økotosserne har kaldt Prunaiolo.

Økotosserne er idémanden Gianfranco Ossola samt vennerne Danilo Presezzi, Claudia Caccetta og Damiano Videsott. De grundlagde vinhuset i 1982 grundet stor kærlighed til Toscana og vinene derfra … og hvorfor så ikke selv lave vin sammen?

De købte en gammel ruin i den maleriske by Barberino Val d’Elsa mellem Firenze og Siena. Der har de i dag 70 hektar marker, hvoraf dog alene 12 hektar er vinmarker. Resten af jorden består af 1.800 (eller lige der omkring) gamle og krogede oliventræer, som bruges til at fremstille olivenolie … selvfølgelig også økologisk.

Ellers er deres vingård er fyldt op med katte, hunde, heste og et enkelt æsel. De spiller klasssik musik for deres vine og vingården ligger i en naturpark … mere øko bliver det ikke!

På deres vinmarker dyrker de Sangiovese, Canaiolo, Colorino, Fogliatonda, Mammolo, Malvasia Nera, Trebbiano Toscano and Malvasia Lunga del Chianti samt en smule Merlot, Cabernet Sauvignon and Chardonnay. De producerer i alt 9 forskellige vin samt lidt grapa og så ellers olivenolie. Den årlige produktion ligger på 80.000 flasker vin og omkring 2.000 liter olivenolie. De blev certificeret økologisk i 1994.

Denne Prunaiolo IGT er et blend af druerne Sangiovese, Merlot og Cabernet Sauvignon … hovedsagligt Sangiovese, har 15,5% hestekræfter med godt bundtræk, er lagret 24 måneder på medium ristede egefade og har derefter yderligere lagret 6 måneder på flaske inden frigivelsen. What a monster.

I næsen er har vinen egentlig en lidt kold stil, men dog med god fylde … sådan rigtig dyb med urter, mørk og sort tobak, noget vildt, men ikke total animalsk, hospitalsgange, gazebind samt en nærmest syrlig kant. I munden er der stor kompleksitet midt i alkoholen, som er godt integreret. Der er tørhed samt godt med solbær og andre mørke bær. Den overrasker med et ret stor lethed, blødhed sammen med lakrids, krydret sødme og et let syrlighed. Lidt en vinøs schweizerkniv. Ganske lækker. Far er glad.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Husted Vin, pris 245 kr.

Rating 5,5/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger