Med næste vin kom vi endelig rigtigt i gang, dvs. med de røde vin, hvor vi smager vinene blindt og skal gætte vinlandet, og Paul lagde hårdt ud med denne Pinot Noir fra det spændende hus Chat Sauvage i Rheingau. Det er en vin, som jeg har smagt i tidligere årgange og altid har været meget begejstret for.
Weingut Chat Sauvage i Rheingau ligger i Geisenheim/Johannisberg og ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.
For at et sådant vovestykke skulle kunne lykkedes, var Günter Schulz helt bevidst om, at intet kunne spares, og at det derfor kun var de bedste vinmarker, som var interessante til et sådant prestigeprojekt.
Det er dog sjældent, at den type mark kommer til salg, og det var derfor først i år 2000, at han købte sin først parcel på vinmarken Johannisberger Hölle. Siden er det blevet til 7,5 hektar fordelt over seks vinmarker, hvoraf der på 60% dyrkes Pinot Noir, på 35% Chardonnay og på 5% Riesling.
På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet, dvs. store ambitioner og små mængder.
Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted. Chat Sauvages samlede årsproduktion ligger på ca. 28.000 flasker, fordelt på 11 forskellige rødvine, én hvid, 2 rosé og én sekt. Og det er også de røde, som er de mest interessante.
De røde Pinot Noir er delt op i 3 serier, en Gutsweine (det er denne Pinot Noir), 5 Ortsweine og 5 Lagenweine. Aftenens første vin er Chat Sauvage entry-level vin, Gutswein Pinot Noir uden angivelse af område eller mark foran på etiketten.
På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet. Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted.
Duftmæssigt en meget animalsk vin … herligt. Der er gammel stald, gammel kælder, lidt kølig i udtrykket, mineraler, kirsebær og grønne blade. Smagen er helt modsat duften, for her er varme og vinen smager også krydret med kirsebær, let sødme og tydelige tanniner. Der er en lethed, som sammen med næsen klart afslører, at dette er Pinot Noir, selvom den bestemt er en del varmere i udtrykket end tidligere årgange fra Chat Sauvage. Det lidt varme udtryk er jeg ikke så pjattet med, og det betyder, at vinen mister en smule elegance. Jeg gættede da også på lidt oversøisk, amerikansk Pinot Noir.
Hvem havde vinen med: Paul
Købt hos Vinspecialisten, pris 235 kr.
Hmmmm, fantastisk … 3 ugers ferie foran mig … sådan da … og hvilken bedre måde at starte driverlivet end med et stop hos Gert på vej hjem fra job sådan en skøn sommerfredag … specielt efter Gert med ophav – sorry Merete – lige har tilbragt flere feriedage i Mosel? Det betyder, at der er linet op med fabelagtig Riesling’er, og første step er denne Piesporter Riesling fra Weingut Julian Haart.
Endnu en Riesling … en Kirchenstück Riesling Trocken, som kommer fra Schloss Schönborn i Rheingau. Og vi elsker jo Riesling, og denne er bestemt en ganske interessant en af slagsen.
Sidste vin fra i fredags … en spanioler, som kommer fra Bodegas Río Negro … Finca Río Negro, en øde vingård nogle kilometer fra landsbyen Cogolludo i Guadalajara provinsen nord for Madrid. Gården ligger ved foden af Sierra de Ayllón i 1.000 meters højde og der er ingen andre vingårde i 70 kilometers omkreds.
Som efterhånden kendt her på bloggen, så er fredag Spätburgunder dag … ja, jeg ved godt, at jeg ikke får drukket Spätburgunder hver fredag, men netop i fredags var der flere af slagsen på bordet, og én af dem var denne Spätburgunder M fra Weingut Markus Schneider.
Jeres hårdtarbejdende vinblogger er fortsat ferieramt, men har registreret et omslag i vejret … temperaturen er faldet en smule … men det har vi jo råd for.
Med næste vin var jeg mere sikker i min sag … helt klart en Riesling, men landet fik jeg sgu ikke gættet, for vinen kommer nemlig fra Slovenien. Den var svær. Har tidligere smagt både slovensk og kroatisk vin … men det har alle gangene været ganske forfærdelig, men det er denne vin ingenlunde … tværtimod.
Onsdag et tiltrængt glas druesaft efter travl og hektisk kort arbejdsuge … og det blev denne sag, en TW 12 Meses Monastrell fra Bodegas Alceño, som ligger ved byen Jumilla i området Murcia i det sydøstlige Spanien.
Serverede denne vintage portvin fra det herrens år 1999 til sønnikes konfirmation sidste weekend, men besynderligt nok var der slet ikke aftræk i vinen. Folk er generelt ikke så meget til søde vine … men så er det godt, at jeg fortsat har en sød tand og må kæmpe mig igennem denne portvin fra det klassiske portvinshus C.N. Kopke.
I den sydlige del af byen Cloverdale på en tåge-indhyllet