Hvis ægteparret Dan og Margaret Duckhorn, der ejer Duckhorn Vineyards, havde kaldt deres søn Donald, så havde han heddet Donald Duckhorn. Det kan man jo tænke over, mens man nyder denne 2014 Goldeneye Anderson Valley Pinot Noir, som ikke er opkaldt efter en James Bond film, men derimod den nordamerikanske and, der også kaldes Bucephala … i øvrigt efter det gamle, græske ord boukephalos, som betyder tyrehoved på grund af den specielle ands store hoved. Storhovedet Pinot Noir.

Nå, men sådan er der jo så meget. Vi fortsætter selvfølgelig hos Duckhorn Vineyards, men med Goldeneye vinene er det imidlertid ikke den yndige vinmager Renée Ary, som står for produktionen, men i stedet vinmageren Michael Accurso, som I også kan se på billedet ovenfor.

Goldeneye serien er – som jeg fortalte i forrige indlæg – en af de mange serier fra Duckhorn Vineyards og den består primært af Pinot Noir vine, både blend fra forskellige marker og enkeltmarksvine.

Denne Goldeneye Anderson Valley Pinot Noir kommer fra forskellige marker i Anderson Valley, og hver mark bidrager med sit unikke udtryk fra jordbunden. Det er en vin, som Duckhorn Vineyards har lavet siden 1997.

Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men det fremgår dog, at vinen er lagret 16 måneder på barriques … burgundiske mediumbrændte 228 liters fade fra Allier, Vosges og Tronçais … 53% nye og 47% brugte.

Første indtryk med næsen presset godt ned i glasset er lidt cherrycoke blandet med grønne blade. Der er i hvert fald godt med kirsebær, sol, sødme, kanel … godt med kanel, vanilje, men også nogle mere strenge elementer, som sikrer din fortsatte opmærksomhed som fx afbarkede grene, eg, tranebær samt en smule læder.

Smagsmæssigt er det virkelig blødt og blidt … meget blødt, men de amerikanske gener fornægter sig ikke med en pæn sødme, som let kan gøre vinen til lidt af en pleaser. Der er imidlertid noget fint afbalanceret over vinen, hvilket gør at smagen nærmest kommer rullende og rullende indover smagssanserne i munden. Det er virkelig lækkert og selvom det måske mangler lidt europæisk strenghed, som er det en flot, flot formidler af amerikansk Pino.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 242,28 kr. mod en normalpris på 427,50 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Der er mange meninger om, hvad forkortelsen PN står for. Nogle mener peanut, part number, public nudity, practical nurse, product name og meget andet. Men os som ved … vi er klogere og ved, at det står for Pinot Noir. Og det er netop sådan en, som vi nu har i glasset, nemlig vinen Julia’s Vineyard Pinot Noir fra Cambria Estate Winery.

Vi er selvfølgelig i Guds store land, helt præcist 15-20 kilometer sydøst for Santa Maria by og vel omkring 30-40 kilometer nord for danskerbyen Solvang i det solrige Californien. Så det er amerikansk PN i glasset.

Vinhuset Cambria Estate Winery er en del af et stort vinimperium, nemlig Jackson Family Wines, der – sidst jeg skrev om vinhuset – ejede 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika. Blandt de mest kendte vinhuse herhjemme er Edmeades, Carmel Road, Kendall-Jackson, La Crema og Murphy-Goode.

Jackson Family Wines er oprindeligt grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium.

Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Og det er netop Barbera, som sammen med døtrene Katie og Julia står i spidsen for dette vinhus Cambria Estate Winery, som dermed er et af de mange huse, som er under koncernen vinger.  Det var faktisk Barbera, som stod bag opkøbet af vingården i 1986.

Vingården var oprindelig en del af Tepusquet Vineyard og vinstokkene på de tilhørende marker er plantet helt tilbage i starten af 1970’erne. Samlet har vingården ikke mindre end omkring 650 hektar, så det er med andre ord en stor historie og big business.

Den tre kvinder laver selvfølgelig ikke selv vinene, men det er lagt i hænderne på vinmageren Denise Shurtleff. Hun stammer selv fra området omkring Santa Maria og har stået for produktionen siden 1999.

Denne Pinot Noir er en enmarksvin, hvor druerne kommer fra en mark, der jo selvfølgelig er opkaldt efter en af Barberas døtre. Det er en kæmpe mark og har 8 forskellige Pinot Noir kloner, som alle er plantet i 1991. Jeg ved ikke, hvor stor selve marken er, men på vingårdens kort fylder den det meste af deres vinmarker.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og lagret 7 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 20% er nye. Ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt er det klar PN … men også lidt til den kraftige side, hvilket farven i glasset også indikerer. Derudover er der grannåle, eg, eukalyptus og peber, mens frugten er mørke bær med et halvt knust enebær. Der er også nogle urter samt nelliker og kanel, hvilket giver en duft af lidt jul med i billedet.

I munden er det også Pino med power, godt med peber og måske endda også lidt alkohol. Der er masser af kirsebærsmag, tørhed og kraftige tanniner, som kradser lidt i munden, og derudover god, lang og lidt brændende eftersmag.

I starten er vinen meget voldsom, men efter lidt tid i glasset, så vinder den lidt og bliver lidt mildere i udtrykket. Den må dog ikke blive for varm, men server den køligt, for det klæder vinen og gør det hele mere rundt og elegant.

Det bliver sjovt nok aldrig en vin, som man sidder og nyder i lang tid, men er – på en eller anden måde – en drik-her-og-nu vin. Der har vinen sin stærkeste side.

Fået min flaske i gave, men forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4,5/7