2013 Montioni, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste Sagrantini di Montefalcio DOCG var Montionis anteprima udgave … altså den endnu ikke frigivne 2013 årgang, som dog her virkede helt klar.

Den er jo selvfølgelig lavet som foregående årgang, dvs. med druer høstet i de første dage i oktober og lavet på temperaturstyrende rustfrie ståltanke med maceration i 25 dage. Efter fermentering modner vinen i franske barriques i 24 måneder, nu fremgår det også – mere passende – at vinen efterfølgende lagrer 12 måneder på flaske, hvorved vi nærmer os de obligatoriske 37 måneder. Så mon ikke, at det også var gældende for 2012’eren?

Duftmæssigt er det fortsat en fed dame, moden med blommer, blåbær, læder og kanel, men også en tak mere grøn med en smule elementer af mynte og eukalyptus.

Smagen er fortsat modne og fede blommer, overmoden frugt, dadler, og en smule tørhed, som dog – sjovt nok – slet ikke er så udtalt, som i 2012’eren. Da er heavy shit, men smager bestemt godt … er blot ganske kraftigt.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster den 20€ … svarende til 149 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Montioni, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

De tre sidste vine hos Cantina Montioni … Vini di Montefalco var selvfølgelig Paolos Sagrantino vine. Der skulle vi smage både hans almindelige i 2 årgange og så en forsmag på hans nye Ma.Gia. Men vi startede med den almindelige Montefalco Sagrantio DOCG i årgang 2012.

Paolo sagde selv, at det er husets visitkort … ambassadøren for husets vine og en vin for alle, som elsker Umbrien, landskabet omkring Montefalco og symboliserer den varme velkomst, som man får i landet.

Sagratino druerne er høstet i de første dage i oktober og vinen er lavet på temperaturstyrende rustfrie ståltanke med maceration i 25 dage. Efter fermentering modner vinen i franske barriques i 24 måneder, hvilket efterfølges af 6 måneder på flaske.

Hvordan Montioni så kommer op på appellationens regler om minimum 37 måneder lagring melder historien intet om … men det er jo også Italien og regler vel mest retningslinjer? Wine Spectator har i øvrigt giver vinen 89 point.

Og Paolo kan tilsyneladende li’ sine damer fyldige, for det er en kraftig og fyldig madonna. I næsen er vinen meget, meget moden med overmodne blommer, læder, kaffe og vanilje. Vinen virker langt ældre end en 2012’er og man får nemt nogle associationer til Amarone … eller i hvert fald i den retning.

I munden er vinen blød, cremet og meget opulent … der er fylde og fedme i metermål. Der er også både tørhed og tanniner, som sætter sig i mundhulen, men dog er langt mere integrerede i vinen end fx hos Caprai. Det er ingen let dansepartner, men en tung og fed madonna, som kræver sin mand.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster den 20€ … svarende til 149 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Montioni, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Helt naturligt var næste vin hos Montioni deres Montefalco Rosso DOC, som jeg skulle smage i årgang 2013.

Det er en vin, der er lavet på 65% Sangiovese, 20%  Merlot og 15% Sagrantino og druerne kommer fra Montionis marker tæt på vingården i 450 meters højde. Vinen er lavet gæret i temperaturregulerede rustfrie ståltanke med maceration med skindet i 15 dage og har derefter lagret 12 måneder på franske barriques efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt er der god landlighed og vinen er rustik med en vis lethed, græs, hø, kanel, blommer, brombær og røde bolsjer. Smagen er meget ren, lidt stålagtig frugt, hindbær og har derudover en vis portion tørhed.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster den 9,50€ … svarende til 71 kr.

Rating 4/7

2016 Montioni, Umbria Grechetto IGT, Umbrien, Italien

Og vi startede selvfølgelig smagningen med Paolos moneywine … hans Umbria Grechetto IGT og – som det også fremgår af etiketten – alene en smagsprøve på vinen i 2016 årgangen, som ikke var frigivet og derfor en anteprima udgave. Det er samtidig husets eneste hvidvin.

Druerne er høstet fra Montionis marker ved Montefalco i 450 meters højde i starten af september. Vin er lavet på rustfrie ståltanke og har ligget 1 nat med skindet inden fermenteringen. Vinen har derefter lagret 3 måneder i ståltankene og derefter 3 måneder på flaske … men det har denne 2016’er altså ikke helt nået endnu.

I næsen byder vinen på fersken, blomster, sødme og lidt vanilje, men der mærkes ingen mineralitet. Virker som en let og omgængelig vin og lidt af en pleaser.

Smagsmæssigt en frisk og ligetil vin med let bitterhed, grapefrugt og egentlig ganske sprød i eftersmagen. Der er dog også en del bitterhed i eftersmagen, men Paolo fortalte, at den ville forsvinde ved den yderligere lagring i flasken.

Ingen forhandlere herhjemme, men på vingården koster den 6€ … eller omkring 45 kr.

Rating 3,5/7 

Besøg hos Montioni … rar vinmager & olivenpresser

Jeg havde flere gange stødt ind i Paolo Montioni i løbet af de to dages Anteprima Sagrantino og havde skam også snakket med ham om hans vineri og vine. Imidlertid var han ikke blandt de vinerier, som jeg havde afkrydset på min liste inden afrejsen til Umbrien og dermed min oprindelige, officielle plan fra Consorzio Tutela Vini Montefalco.

På den oprindelige plan for dagen stod der frokost hos Di Filippo, men ham havde jeg – helt uden for min officielle plan – besøgt et par dage tidligere sammen med den gode Rolf Madsen.

Men igen viste Consorzio Tutela Vini Montefalco deres totale overblik og sans for detaljer. De var opmærksomme på hullet i min plan ved middagstid og havde spurgt, om jeg ville ha’ min frokost hos en anden producent og fik hurtigt – efter et selvfølgelig ja fra mig – arrangeret, at Azienda Agricola Montioni kom på den reviderede liste.

Consorzio Tutela Vini Montefalco rocks!!! Maruska you’re the best!


Cantina Montioni … Vini di Montefalco stor der på skiltet.

Montioni ligger i selve Montefalco, faktisk kun omkring 500 meter fra mit hotel, og er både Frantoio e Cantina, altså olivenproducent og vineri. Vinhuset er grundlagt i 1972 af Adeodato Montioni, Paolos bedstefar, men drives i dag af Paolo Montioni, som er 3. generation.

Det er klart olivenolien, som fylder mest hos Montioni. De driver nemlig en af de største olivenoliemøller i Montefalco området, hvor de både presser egne oliven samt oliven fra andre olivendyrkere.

Azienda Agricola Montioni har samlet 20 hektar jord med både oliventræer, kornafgrøder samt vinstokke. Vinmarker udgør alene 7 hektar af det samlede areal og ligger lige ved Montefalco by fordelt på 3 parceller, hvor Paolo dyrker sorterne Grechetto, Sangiovese, Sagrantino og Merlot.

Og det giver basis for 5 forskellige vine, nemlig en Umbria Grechetto IGT, en Rosso Umbria IGT, en Montefalco Rosso DOC og to Sagrantino DOCG vine, hvilket samlet danner basis for en årsproduktion på beskedne 35.000 flasker vin.


Bygningen er forholdsvis ny og rummer et lille, men ganske moderne vineri med rustfrie ståltanke …


… og selvfølgelig masser af barriques til modning af vinene.


Egefadene var stablet op i 4 rækker … og godt ser det ud.

Jeg fik en rundvisning i vineriet, som er meget fint og ordentlig. Det bærer selvfølgelig præg at, at det er et lille vinhus, men selve vineriet er forholdsvis nyt. Det gælder også husets smagelokale og butik, hvor jeg fik en herlig lille frokost, som Paolos moder havde lavet. Og det kan de sgu de italienske mødre … altså lave god mad.


I det kombinerede smagelokale og butik var der dækket op til en frokost og vinsmagning for jeres flittige vinblogger.

Under frokosten fortalte Paolo om vinhuset, historien, familien og vinene. Han er en meget venlig og imødekommende mand, hvilket bekræftes at alle dem, som har besøgt Paolo på Azienda Agricola Montioni. Går du således ind på TripAdvisor, så har 252 besøgende givet ham de maksimale 5 stjerner = excellent, 18 har givet 4 stjerner = very good og stort set ingen har givet mindre.


Her foto i smagelokalet …


… der også fungerer som butik.

Jeg spurgte Paolo ind til, hvordan han så sig selv om producent? Altså hvordan han fortolker Sagrantino druen? Han fortalte, at hans vine nok er til den kraftige side og han selv bedst kan li’ vinene på den måde. Det gør – efter hans mening – vinene mest tilgængelige.


Paolo foran sit vineri … en virkelig rar mand.

Smagen bekræftede også, at det er heavy shit vine … lidt til Amarone siden. Han fortalte, at han ikke laver vine på Trebbiano Spoletino, men han bedre synes om Grechetto, som han også kaldt hans moneywine, en vin der falder i alles smag, er let sælgelig og høstes med pænt stort udbytte.

Jeg fik smagt følgende vine på Montioni:

Sjovt nok fik jeg ikke taget fotos af de herlige retter, som Paolos gamle moder havde lavet. Lidt en skam, for der var mange sjove og velsmagende retter, bl.a. en skål med nogle sjove linser og andre umbriske specialiteter. Sorry … det lover jeg at gøre bedre næste gang.

Montioni står der med larmende bogstaver på væggen.

Links til anmeldelser af vinene følger selvfølgelig som vanligt.

Ellers tilslutter jeg mig blot de mange besøgende fra TripAdvisor … Azienda Agricola Montioni er et lille og rart sted at besøge. De ranker ikke højest hos mig på vinene, men det er jo en smagssag. Jeg kan i hvert fald klart anbefale et besøg på stedet.


Det ser sgu da meget indbydende ud.


Og så lige sidste foto af Paolo Montioni.

Jeg fik selvfølgelig afsluttet besøget med et foto af Paolo Montioni udenfor vineriet og slutter med et stort tak for en god smagning.

2009 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Grill i haven med venner, som netop er hjemvendt fra sommerferie i Veneto … hva’ er så mer’ naturligt end at servere lidt Amarone? Det blev denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari.

Vinhuset som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona. Giuliari er en gammel Veronafamilien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie.

En af de gamle forfædre i familien … Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og en anden Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om, at den gode vin altid findes i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver denne Amarone, som er lavet på druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 4 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Jeg har ladet mig fortælle, at de tidligere år ved sammenstikningen havde blandet lidt frisk Barbera i, men det lader ikke til at være tilfældet længere … om det nogensinde har.

Næsen er dyb og landlig, mørk … nærmest kulsort med lakrids, tør og dyb fad, blommer, lidt kirsebær, kakao, chokolade, kanel, kardemomme, tobak, nelliker, let mynte, en smule syrlig kant, men heldigvis ingen rosiner.

Smagen er fed, tør og krydret. Der er okay med frugt, eg, kanel, kakao og jern. Det er en af de lettere Amaroner, selvom hun på ingen måder er en elegant danser. Det er en robust kvinde fra landet.

Har fået mit eksemplar i gave, men findes i Calle Grenz Shop. hvor den koster 159,99 kr.

Rating 4/7  

2013 Roberto Voerzio, Langhe Nebbiolo Disanfrancesco, Piemonte, Italien

Mer’ vin fra ugen … her en Barolo værdig, flot og stram Langhe Nebbiolo Disanfrancesco fra vinhuset Azienda Agricola Roberto Voerzio, der holder til i La Morra. Det er én af de mest hypede producenter i Barolo området og hans Barolo’er koster da også spidsen af en jetjager.

Roberto grundlagde sin vingård i hjertet af Langhe i 1986. Han startede ud med 2 hektar, men har gennem årene formået at købe flere af de mest prestigefyldte marker for fremstilling af Barolo, nemlig parceller på marker som La Serra, Brunate, Cerequio, Sarmassa, Rocche dell’Annunziata og Fossati.

Alle disse marker er af ubestridelig Grand Cru kvalitet, skønt der ikke eksisterer en officiel klassifikation.

Roberto Voerzio har i dag lidt over 20 hektar vinmarker og har samtidig øget antallet af vinstokkene på nogle af de nye marker, mens han omvendt har reduceret udbyttet på nogle af de bedste marker.

Samlet producerer Roberto mellem 40-60.000 flasker om året … afhængigt af høsten.

Hvad fremstillingen af Barolo angår regnes Roberto Voerzio af mange for modernist, men sagen er næppe så enkel. Tilgangen forener afgjort klassiske traditioner kombineret med en mere moderne indsigt og fremgangsmåde.

Arbejdet i marken gives højeste prioritet og tilgangen er usædvanlig omhyggelig, arbejdsintens og tidskrævende. Der foretages betydelig grønthøstning for at holde høstudbyttet lavt og udbytterne for de respektive Barolo’er er blandt de laveste i området med 22-25 hektoliter pr. hektar.

Denne Langhe Nebbiolo Disanfrancesco er lavet med druer fra marker omkring La Morra, Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med maceration 7-9 dage og efterfølgende er vinen lagret 12 måneder i både tonneaux og 25 hektoliter egefade … 30% af fadene er nye og derefter er vinen yderligere lagret 8 måneder i ståltanke inden flaskningen. Produktionen ligger på 10-12.000 flasker af denne vin.

Og det minder sgu på alle områder om god Barolo … næsen byder på både lidt elegant og næsten dansende varme, kirsebær, rabarber, svag grafit, violer, kul, citrus, en balsamisk syre, roser, hvid peber og en smule mint.

Smagsmæssigt er det let med strenghed, jern, rabarber og lidt urter. Der er spændstighed, lethed, nåleskarpe tanniner og en godt gemt sødme og det smager sgu rigtigt godt. Lige my kind of wine … og så må du kalde det Barolo, Barbaresco eller Langhe Nebbiolo, bare det smager så godt som dette.

Købt hos Vinspecialisten i Randers, hvor en flaske vistnok koster omkring 229 kr.

Rating 5,5/7  

2011 Bruno Rochard, Les Coteaux Kanté, Loire, Frankrig

Nu bliver det sgu øko naturligt igen … en herlig læskende og biodynamisk 100% Grolleau 2011 Les Coteaux Kanté fra Bruno Rochard aka Domaine de Mirebeau, der ligger mellem byerne Rablay sur Layon og  Bellevigne-en-Layon i hjertet af Vallée du Layon i Loire.

Vingården stammer tilbage fra 1922 og drives i dag af 4. generation i form af Bruno Rochard. Han overtog forældrenes vingård Domaine de Mirebeau, der indtil da havde været drevet huset knap 7 hektar vinmarker helt konventionelt … men det fik Bruno hurtigt vendt om på.

Han gik straks i gang med omlægning til økologisk produktion, men derudover laver Bruno også vinene med så lidt indgriben som muligt.

Således anvender han alene druernes naturlige gær, ingen tilsætninger og inden kunstgreb. Der anvendes alene ganske lidt svovl inden druerne kommer på tank samt en smule inden aftapning på flaske.

På markerne dyrker Bruno 50% Chenin Blanc, 27% Cabernet Franc og 33% Grolleau og med et ganske spinkelt udbytte … nogle marker helt ned til 10 hektoliter pr. hektar og det er fandeme lidt.

Dette er Rochards Les Coteaux Kanté, der er lavet på ren Grolleau, som er afstilkede og udblødt i 3 uger på tank og efter fermentering modnes på ældre fade i 8 måneder.

Vinen er de-klassificeret til en Vin de France, da appellationerne i Anjou ikke tillader 100% Grolleau, hvilket måske kan virke lidt underligt, for druen trives i netop det område.

Næsen er voldsomt animalsk, tæt og dyb. Det er mørke bær, kirsebær, krudt, boblende mødding, sure tæer, syrligt pilleglas, bark, lidt blomsterpollen og en gammel ged. Det er specielt, men ganske indbydende.

I munden er vinen meget frugtrig og har næsten en ulden smag, men samtidig smager den også læskende og tæskegodt. Syren er ganske blød og sidder nærmest bag tungen, hvor du ikke rigtig mærker den, og sluttelig er der også en vis lethed over vinen. Trods sol og modenhed bliver det slet ikke gumpetungt.

Forhandles hos Rosforth & Rosforth, hvor prisen er 222 kr.

Rating 5/7  

2009 Goretti, Fattoria Le Mure Saracene Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Den lille vinsmagning hos Cantina Goretti sluttede med deres Montefalco Sagrantino DOCG … men jo reelt fra deres vinhus i Montefalco, Fattoria Le Mure Saracene. Og søstrene havde klogeligt valgt, at jeg skulle smage vinen i en årgang 2009 med små 8 år på bagen.

Druerne til deres Sagrantino kommer fra husets marker ved Pietrauta ved Montefalco. Vinstokkene er mellem 8-10 år gamle, og druerne er høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar, hvilket vel er meget godt for en topvin.

Vinificeret helt traditionelt – macerationsperioden kan jeg ikke se – og derefter lagret 14-18 måneder på egefade og derefter 12-14 måneder på flaske inden frigivelse. Ifølge appellationen skal vinen samlet være lagret 37 måneder.

Duftmæssigt overraskende god lethed, hvilket er lidt overraskende for en Sagrantino vin … det er gammel kælder, kirsebær, hindbær, men der er også nogle aromaer, som vidner om en fyldig og godt lagret vin, fx læder, tobak, vanilje, kanel og faktisk også lidt blomster.

I munden er vinen ganske blid og blød, tanninerne bider slet ikke, men er godt skjulte. Der er dog fortsat en stor tørhed, tæthed og lid krydderier. Det er den letteste Montefalco Sagrantino, som jeg smagte under mit ophold i Montefalco … så Thumbs Up for det.

Forhandles bl.a. af Carlo Merolli, hvor en flaske koster 220 kr.

Rating 5/7 

2007 Goretti, L’Arringatore Colli Perugini, Umbrien, Italien

Nu havde jeg jo lige noteret, at 2011’eren af denne L’Arringatore Colli Perugini måske virkede en smule for ung … og wupti, så skulle vi skam også smage vinen i den ældre årgang 2007. To sjæle, én tanke … og alderen gjorde – som forventet – bestemt også vinen bedre.

Fedt, når vinhuset selv rammer plet og ved, at vinen skal serveres bedst med alder, men samtidig giver dig mulighed for at smage vinen både ung og med alder. Respekt til de to søstre Sara og Giulia Goretti.

Nu er der bestemt langt mere at komme efter i vinen, som nu bare dufter bedre. Der er – overraskende nok – ikke samme animalske næse, men vinen er duftmæssigt klart mere moden og rund i frugten. Det er blommer, modne kirsebær, lakrids, tyreblod … eller i hvert fald blod eller noget jern, vanilje og samtidig en vis syreholdighed.

Smagsmæssigt er det fyldig, blød og cremet vin og nu er tanninerne perfekt integreret i vinen, som dog fortsat er godt tør. Det er langt bedre og langt mere i balance i forhold til 2011’eren. Der er blommer, mørk frugt og lakrids.

Forhandles af Italian Wine Trading, hvor en flaske koster 185 kr.

Rating 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger