Vinanmeldelser

2019 Vinos Valtuille, Pago de Valdoneje Mencía, Bierzo, Spanien

2019 Vinos Valtuille, Pago de Valdoneje Mencía, Bierzo, Spanien I den lille by Valtuille de Abajo i Bierzo området vrimler det med vingårde. Og én af disse er Vinos Valtuille, der ligger lidt udenfor byen og drives af García Alba familien. Det er derfra, at jeg nu  smager vinen 2019 Pago de Valdoneje Mencía.

Vinos Valtuille er grundlagt i 1999 af Dimas García, men det drives i dag af to af Dimas’ og Isabels fire børn … nemlig Elena og Marcos García. Men familien har lavet vin siden 1910, hvor bl.a. Marcos bedstefar Antonio købte en gård og allerede dengang var dedikeret til at lave vine på Mencía druen, hvilket også betyder, at familien i dag kan prale af vinmarker med tussegamle vinstokke på druen.

Vinos Valtuille har samlet omkring 15 hektar gamle vinmarker, der alle sammen ligger ved Valtuille de Abajo. Det er som nævnt i Bierzo området i vinregionen Castilla y León … ja faktisk ligger Valtuille de Abajo i den nordvestligste del af regionen på grænsen til Galicien.

Markerne ligger i 500-700 meters højde og jordbunden består hovedsageligt af ler, der giver optimale forhold for modningen af druerne. Filosofien hos Vinos Valtuille er klart at lave vine via godt arbejde … både ved pleje af jorden og i deres vineri, som ligger i helt nybyggede lokaler med en underjordisk kælder til lagring af alle vinene.

Her smager vi husets Pago de Valdoneje Mencía, som har fået navnet for at hylde bedstefar Antonio. Det er 100% Mencía, som kommer fra forskellige marker … både nogle højtbeliggende samt nogle marker længere nede, da Marco ønsker en balance mellem druerne fra de lerholdige marker og de mere sandholdige. Vinen laves udelukkende på rustfrie ståltanke uden lagring på eg.

Duftmæssigt er det en mørk, krydret og tør vin, hvor disse dufte suppleres med noget som minder om papkasser, kaktuspiller, mynte, grøn peber … ja faktisk masser af grøn peberfrugt, kirsebær, jordbær, blåbær og med et lidt landligt og rustikt udtryk.

Smagsmæssigt er det en saftig, mørk og krydret vin med fylde, sødme og bondskhed. Frugten er fortrinsvis kirsebær, men syren er rustik med grape, peber og selv det markante tanninbid er både tørt og syrligt. Der er noget saftigt, kantet, aromatisk og friskt over smagen, så dermed en god Mencía bondevin.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2018 Montepeloso, A Quo, Toscana, Italien

2018 Montepeloso, A Quo, Toscana, ItalienFor omkring et år siden smagte jeg den fabelagtige Bolgheri vin Eneo fra den ret karismatiske, egenrådige og kompromisløse vinmager Fabio Chiarelotto, der laver sine Montepeloso vine i en gammel fabrikshal i Maremmea Eneo har en fin og charmerende lillesøster, som hedder A Quo og hende flirter jeg nu med i mit derangerede vinglas.

Historien om Fabio Chiarelotto, og hans vinhus Montepeloso ka’ du læse mere om i blogindlægget med anmeldelsen af Eneo … der er der også lidt om markerne, filosofien og ejerkredsen … bl.a. den schweiziske iværksætter Silvio Denz.

Men hvor Eneo er lavet med Sangiovese og Montepulciano, så er lillesøsteren A Quo her primært lavet på Cabernet Sauvignon samt Montepulciano, nemlig helt præcis 35% Cabernet Sauvignon, 30% Montepulciano, 15% Sangiovese, 15% Marselan og 5% Alicante Bouschet, men blandingen varierer fra år til år.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller, en meget kort maceration og gæring, men vinen efter fermentering er lagret 4 måneder i store neutrale egefade og er flasket fuldkommen ufiltreret.

Uha … sikke en dejlig flæsket, mørk og gæret frugt med en smuk, kølig side, lidt mejeri og mælkede noter, sæbe, blomster, lavendel, timian, kokos, kamfer, noget landligt og smårustikt, engelsk lakrids, sorte kirsebær, blåbær samt en tyk balsamisk syre … fuck det hænger sgu godt sammen.

Smagsmæssigt er vinen et lille kraftværk … men uden hverken svovlforurening eller syreregn. Det er en tætpakket, cremet og koncentreret vin med mørke bær, solbær, brombær, blommer, men fortsat med samme elegante kølighed, som man også fornemmede i duften. Der er også både lidt sødme, svag bitterhed, tørre, markante tanniner, jern, rust, mineraler, tør leret jord, virkelig kompleks og med god struktur. Alt er skruet godt sammen i kraftværk, hvor eftersmagen er pæn lang med tør bitter syre. Mums.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 219,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Ostrožovič, Muškát Žltý Special Collection, Tokajská, Slovakiet

2018 Ostrožovič, Muškát Žltý Special Collection, Tokajská, SlovakietSå har jeg kastet mig ud i den sidste slovakiske vin i denne omgang. Det er vinen Muškát Žltý Special Collection fra det lille vinhus Ostrožovič … også kendt som J. & J. Ostrožovič.

Det ligger i byen Veľká Tŕňa i Tokaj regionen i Slovakiet og de laver netop en række søde vine, men de laver også almindelige tørre hvidvine samt lidt rødvine, som primært laves af druer fra Východoslovenská regionen … druer som de opkøber hos andre vinavlere. De ejer dog selv cirka 67 hektar vinmarker i området ved Veľká Tŕňa i Tokaj vinregionen.

Nu tænker I sikkert, at vinbloggeren sgu har tabt sutten, for vinområdet Tokaj ligger da i Ungarn? Men Slovakiet har såmænd også en vinregion med samme navn, selvom den størrelsesmæssigt er én af de mindste regioner med kun 908 hektar vinmarker.

Den ligger i den sydøstligste del af Slovakiet omkring en times kørsel fra Kosice og lige op til den ungarske grænse, hvor den faktisk ligger lige ved den ungarske Tokaj region. Men for at undgå forveksling, så lad os kalde den slovakiske region for dens slovakiske navn, som er Tokajská. De primære druesorter i Tokajská er Furmint, Lipovina, Muškát Žltý og Zéta.

Vinhuset drives af ægteparret Jaro og Jarka Ostrožovič og dermed af to J’er. De grundlagde reelt vinhuset tilbage i 1990 efter de i 1985 havde mødt hinanden og overtaget en gammel vingård. Jaro havde selv som ung eksperimenteret med at lave vine med en gammel håndpresse hos hans forældre.

Han endte dog også med at tage en uddannelse indenfor frugt og vin i Modra omkring 400 kilometer fra sin hjemstavn, mens han samtidig måtte guide forældrene i deres vinproduktion via telefonen.

Da Jaro blev færdiguddannet som vinmager, så ville hans forældre  købe ham et ur eller en lille motorcykel som en gave, men han havde et andet ønske en motorcykel … nemlig en vingård i Tokajská. Sådan gik det imidlertid ikke, men i 1990 kunne han sammen med Jarka, som han mødte i Modra, købe sin egen vingård.

Og lige siden har Jaro og Jarka lavet vin og har – som nævnt – dag hele 67 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Furmint, Tokayer, Lipovina, Muškát Žltý, Víno Kráľovnej Alžbety, Omšové og Rizling Vlašský samt de røde Frankovka Modrá og Cabernet Sauvignon.

De laver i øjeblikket 35 forskellige vine, hvis jeg ellers har talt rigtigt, hvor denne Muškát Žltý Special Collection altså er én af dem. Druen hedder på slovakisk Muškát Žltý, men det er såmænd Muskat eller den variant af Muskat, som også kendes som Muscat Blanc à Petits Grains … som også bruges til Moscato d’Asti i Italien, hvor druen kendes som Moscato Bianco.

Muškát Žltý er særlig udbredt i Tokajskáområdet, hvor den udgør omkring 10% af de samlede vinmarker. Slovakkerne siger selv, at deres Muškát Žltý er en helt speciel klon af druen Muscat Blanc, hvor den har mere gyldent skind og langt større  produktivitet.

Der er ikke mange oplysninger om selve produktionen af vinen … og da jeg ikke er mester i slovakisk, så har jeg heller ikke fundet disse oplysninger andre steder. Men det er en forholdsvis sød vine med omkring 18,2 gram restsukker pr. liter.

I næsen fornemmer du omgående en vis sødme, selvom det måske ikke er er oversød dessertvin. Der er muskat, abrikos, fersken og det er suppleret med lidt honning, lemon, grønne elementer, lindetræ og så derudover en lidt krydret syre.

Smagsmæssigt balancerer vinen sådan lige på grænsen mellem en tør vin og en dessertvin. Der er ganske vist sødme i vinen og mister Ostrožovič anbefaler også selv, at vinen skal nydes sammen med créme brûlée, men den har altså også en lidt mere vandet side samt lidt jern, mineraler, lemon og en sød/bitter syre, som trækker den anden vej. Dermed kan vinen så formentlig både klare desserten eller et job som en lille aperitif.

Fået i gave, men på vingården koster en flaske 9,90€ … svarende til omkring 74 kr.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2010 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2010 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienSidst jeg smagte denne Toscana Rosso IGT fra Svoltacarrozze i årgang 2009 tog den virkelig røven, bagdelen, bagperronen og agterpartiet på jeres ellers altid sobre vinblogger. Nu har jeg smagt vinen i årgang 2010 og er stadig forelsket.

Svoltacarrozze ligger lige nord for byen Vescovado i Toscana … omkring 15 kilometer nordvest for Montalcino og er grundlagt i 2001 af Sebastiana Meoni med hjælp fra hendes far … vinmageren Giulio Meoni og i starten også vinmageren Nando Benassi.

Sebastiana Meoni har samlet alene 8 hektar med vinstokke plantet tilbage i 1998, som dyrkes fuldstændig økologisk, selvom huset ikke er certificeret … det er simpelthen for omstændeligt og dyrt.

Hun laver alene én vin, nemlig denne Toscana Rosso IGT, som hun årligt laver 6.000 flasker af. Den er lavet på 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon, som er lavet klassisk som i helt gamle dage uden de mindste tilsætninger. Efter endt fermentering er vinen så lagret 4 år på store slavonske fade og aftappet uden filtrering og næsten uden brug af svovl.

Igen er det en svedig, landlig og animalsk øko-røv med surkål, bio bio prut, en behåret pels og samtidig med lys, syrlig frugt, hvor man både fornemmer kirsebær fra Sangiovese druerne og solbær fra Cabernet Sauvignon druerne samt lidt kogte rabarber, blomstersæbe, syrlige drops, brunkul og lidt Jura-gener. Lige nedenunder første lag er der atter en mineralsk syre samt svagt lidt vanilje og kanel. 2010’eren er måske knap så landlig som 2009’eren, men det bobler, syder og Houlberg elsker elsker elsker det.

Der er måske nogle, som vil sige, at vinen er en kende for vandet … og det er da også rigtigt, at den løber ret nemt gennem drænrør, hals og svælg, men det skyldes mest en fabelagtig lethed og ubekymret burgundisk feminin side. Der er fine og tørre tanniner, et krisp bid, spændstighed og igen masser af mellemrøde bær, hindbær, jordbær, rabarber og ribs, hvorfor en sammenligning med noget fra Jura fortsat rumsterer i mit hoved.

Det kan måske også godt være, at vinen vil dele vandene … og at nogle vil finde næsen for nørdet og way-out.  Men jeg bliver fjantet, kåd og fjollet som en teenager … og igen forbløffes jeg over, at vinen er 10 år og over prisen, der gør denne lille frække charmetrold til et sandt røverkøb. Jeg er umådelig fascineret af Svoltacarrozzes 2010 Toscana Rosso, som får 6 glade gadedrengehop. Jeg hopper endnu.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 109,95 ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2017 Domin & Kušický, Tramín Červený Bio, Stredoslovenská, Slovakiet

2017 Domin & Kušický, Tramín Červený Bio, Stredoslovenská, SlovakietJeg har åbnet én mer’ af de slovakiske vine, som jeg fik for et par måneder siden og igen er vi hos Domin & Kušický i byen Veľký Krtíš i Stredoslovenská i den sydlige del af det centrale Slovakiet. Men denne gang er det med vinen Tramín Červený Bio … altså på den drue, som vi kender som Gewürztraminer.

Igen er der ikke mange oplysninger om produktionen af vinen, men den er som sagt lavet på 100% Gewürztraminer, som har gæret i 24 timer og efter endt fermentering formentlig blot lagret på rustfrie ståltanke. Der er egentlig ganske tør med 0,27 gram restsukker pr. liter.

Men vinen både dufter og smager imidlertid sødere … duftmæssigt er det en aromatisk og parfumeret vin med en sødlig note og dermed sådan meget typisk Gewürztraminer. Der er lidt muskat, fersken, mandariner, melon, en Kung Fu-is og lidt hvid chokolade.

Smagen er også både sød og parfumeret, en anelse vandet, mens frugten er mango, lemon, melon, har en lidt cremet varme og vinen balancerer sådan lige mellem det lidt vandene udtryk og så en lille cremet fyldighed, som heldigvis tilfører en smule pondus. Det bliver dermed aldrig en fed Gewürztraminer, men en mere slank, tynd og mager en af slagsen.

Fået i gave, men prisen ligger på 10,70€ på vingården … svarende til omkring 80 kr.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2018 Le Strette, Persole Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2018 Le Strette, Persole Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, ItalienVinhuset Azienda Agricola Le Strette ligger et par hundrede meter nord for byen Novello og ser måske ikke ud af meget. Men skinnet bedrager, for vinhuset laver fremragende vine, hvilket denne Persole Barbera d’Alba Superiore er et fremragende eksempel på.

Le Strette er et nyere vinhus grundlagt i 1997 af brødrene  Savio og Mauro Daniele ud fra en lidenskab, der kom fra deres familie … specielt deres forældre Giulio og Giuliana Daniele, der i hele deres liv har haft passion for vin, hvilket så smittede af på sønnerne.

De tog derfor begge en uddannelse i henholdsvis vitikultur og ønologi i Alba og derefter i Torino. Derefter fik Mauro arbejde som vinmager hos Ceretto … et arbejde han endda er fortsat med, selvom brødrene i dag er etableret Le Strette.

Projektet Le Strette blev en realitet i 1997 med hjælp fra deres forældre samt Gino Lagorio og hans familie. De opkaldte vingården Le Strette efter den lille landsby, hvor gården reelt ligger. De har sidenhen i 2002 bygget et mere moderne vineri på stedet.

Savio og Mauro Daniele har samlet 6,5 hektar vinmarker, som primært ligger i kommunen Novello og derudover også i Barolo, men mange af markerne er indenfor Barolo DOCG appellationen.

Brødrene arbejder i marken med hård beskæring og selektion gennem hele sæsonen. Dette sikrer optimal både koncentration og modne druer. Alt drives som certificeret bæredygtigt vinbrug, så der anvendes ingen sprøjtemidler eller anden hårdhændet behandling af vinmarkerne.

Stilmæssigt forholder brødrene sig pragmatisk til diskussionen mellem traditionalister og modernister, hvilket betyder, at stilen som udgangspunkt er traditionel med en snert modernisme.

Og så er Le Strette en af kun syv vinproducenter, der stadig dyrker den historiske Nas-cëtta-druesort med en Langhe DOC Nas-cëtta del Comune di Novello vin. Druen Nas-cëtta er en næsten helt glemt sort og de fleste vine på druen er mest anvendt til eget forbrug, men brødrene har gjort et stort arbejde med druen og står også fader til godkendelsen af appellationen DOC Langhe Nas-cëtta del Comune di Novello i 2010.

Her smager vi deres Persole Barbera d’Alba Superiore, hvor druerne kommer fra fra et par vinmarker ved Bergera og Tarditi i Novello og vinstokke plantet i 1940, 1950 og 1999.

Vinen har navnet Persole efter navnene på to landsbyer, hvor vinmarkerne ligger og Le Strette har lavet vinen siden årgang 1997 og er lavet afstilkning, let presning, gæring og maceration i rustfrie ståltanke i 15 dage og er efter endt fermentering lagret 12 måneder på 225-300 liters brugte egefade.

I næsen byder vinen på mørk og lidt gæret frugt, brombær, solbær, jordbær, enebær, fugtig skovbund, masser af dybde, bundtræk, tørre krydderier, lidt timian, kakao og balsamico. Der kommer også med mere luft i glasset lidt florale noter … meget fin, god dybde og er samtidig lidt moderne i udtrykket.

Smagsmæssigt har vinen en frisk og letbitter, mørk frugt, blåbær, brombær, blommer og tranebær, virkelig blød og har samtidig lidt bid med peber, krydderier og en koncentreret samt lysere, stram og saftig syre, som giver vinen en rank rygrad, elegance og friskhed. Der er ikke mange tanniner, men i stedet er vinen let at drikke og er således en absolut fin Barbera.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Le Salette, I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, Veneto, Italien

2016 Le Salette, I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, Veneto, ItalienNæste på Houlbergs Vinblog er denne 2017 I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior fra Le Salette, der ligger i den lille by Fumane omkring 12 kilometer øst for Gardasøen.

Vinhuset Le Salette drives af familien Scamperle, og de har i generationer drevet deres lille vingård i skyggen af den gamle klosterkirke Santuario delle Salette bygget i 1860 til ære for Madonna, som sørgede for, at vinbønderne i Fumane gik fri for den store phylloxera pest, der hærgede alle vinlandene i Sydeuropa.

Og nogle af vinmarkerne nedenfor klosterkirke har altid tilhørt Scamperle familien, som derfor også altid vedholdende har lavet vine, som har båret Le Salette navnet.

Det er i dag Franco Scamperle og hans børn Cesare og Giulia, der står i spidsen for vingården. Franco har en god bæredygtig tilgang til dyrkningen og forsøger aldrig at undertrykke naturen, men at lade vinene afspejle den unikke undergrund i Valpolicella.

Han har 20 hektar vinmarker i nogle af de bedste områder af Valpolicella Classico området, hvilket bl.a. omfatter marker som Fumane Cà Carnocchio, Santuario Le Salette, Conca D’Oro Santa Sant’Ambrogio, Musua, La Marega samt I Progni,

Der dyrker familien selvfølgelig de lokale druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella, Oseleta samt en smule Molinara og Croatina, som passes efter de regler, som kaldes RRR … Riduci, Risparmia og Rispetta … reducer, spar og respekter.

RRR er et initiativ startet i 2015 af det lokale vinkonsortium, som skal sikre bærdygtig vinbrug, hvorfor de holder et skarpt øje med brug af plantebeskyttelsesmidler via kontrol og certificering.

Al høst foregår manuelt og de druer, som skal tørres og bruges til husets Amarone vine, Recioto og IGT vinen Ca’ Carnocchio bliver transporteret til deres fruttaia … en lille bygning placeret på højen over deres bedste mark Ca’ Carnocchio. Lige der er der optimale betingelser for naturlig tørring af druerne.

Men vinene laves fortsat i familiens gamle kælder i Fumane, som løbende med hver ny generation er blevet forbedret. Men vinene laves efter de gamle klassiske dyder, bl.a. med lagring i helt gamle cementbeholdere, der daterer sig tilbage til 1800-tallet samt egetønder af fransk, amerikansk eg og store slavonske fade.

Her smager vi deres 2017 I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, som er lavet på 70% Corvina og Corvinone, mens resten består af Rondinella og Oseleta … alle fra marken I Progni, som ligger ved Fumane og har vinstokke, der er mellem 15-20 år gamle. I Progni har i øvrigt fået sit navn efter den bæk, som løber igennem marken.

Druerne er høstet manuelt og så er vinen lavet i rustfrie ståltanke med 8 dages maceration og en gæring på 20-24 grader. Omkring 4 måneder efter gennemgår vinen så ripasso metoden, hvor der sker en andengæring sammen med grøden fra de søde, tørrede druer fra Amarone produktionen. Så lagrer vinen 18 måneder på små egefade, hvorefter vinen aftappes på flaske og lagrer yderligere 3 måneder.

Duftmæssigt viser I Progni en virkelig elegant og lys side af Ripasso vine, for her er det let og blomsterrigt … meget lettere end forventet og samtidig med en fin landlig sød/syrlig frugt, blommer og kirsebær, måske endda en snert Amarena Fabbri Kirsebær … blot af en lysere og lettere variant. Der er blæk, violer, kakao, masser af kirsebær og virkelig frisk med en livlig syre.

Og hvor smager vinen fremragende … ikke opulent Ripasso, men i stedet med fylde, kraft og energi, ren, frisk frugt, mest kirsebær, lidt alkoholvarme, fin og markant syre, lidt peber, som giver en frisk lille bid, men der er også noget comfort, blødt og sammenlagt giver det supergod balance. Det klinger sgu godt, elsker bare det vildt friske bid i denne Ripasso, som giver baghjul til mange af dens småtunge navnebrødre. Højt niveau, så klart 5,5 houlbergske tomler.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2015 Rock Ferry Wines, Trig Hill Vineyards Riesling, Central Otago, New Zealand

2015 Rock Ferry Wines, Trig Hill Vineyards Riesling, Central Otago, New ZealandLad os endelig nuppe endnu en vin fra Rock Ferry Wines i byen Blenheim tæt ved Cloudy Bay bugten i Marlborough i New Zealand og denne gang er det deres 2015 Trig Hill Vineyards Riesling.

Druerne til vinen kommer fra marken Trig Hill Vineyard, der ligger i Bendigo i Central Otago regionen syd for Marlborough. Trig Hill vinmarken ligger på en af de højeste skråninger i hele Central Otago med en fantastisk soleksponering og en kompleks jordbund dannet af gletchere, der har bragt ler, grus, skiffer og silt med sig.

Druerne er høstet med håndkraft og herefter presset uden afstilkning af klaserne. Mosten har derefter hvilet koldt i 48 timer inden gæringen er sket … 80% i rustfrie ståltanke i 32 dage med udvalgte gærstammer og de sidste 20% blev gæret på franske egefade med efterfølgende malolaktisk gæring og så lagret 6 måneder sur lie inden samling og aftapning på flaske.

Næsen afslører omgående, at det er Riesling … sådan tydelig petroleum og terpentin, mens frugten måske bliver en kende mere varm end fx tysk Riesling, for her er frugten lettere tropisk med et let og krydret touch … fersken, melon og grønne æbler samt en æterisk, luftig og meget svag sødme.

Smagen er dog fint syrlig og bl.a. masser af grape, lemon og citroner, så du automatisk laver en sød kyssemund. Der er lidt skarp fylde, en rustik syre, masser af syre faktisk, tørre mineraler og så alligevel en sur, cremet fornemmelse. Der er intet pjank her … alvorlig, syrlig og skarp Riesling. Det er frisk, sprælsk, sprødt, rustikt, stramt og rammer med syrlighed lige i ansigtet.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Rocca di Castagnoli, Chianti Classico, Toscana, Italien

2017 Rocca di Castagnoli, Chianti Classico, Toscana, ItalienRocca di Castagnoli ligger syd for Gaiole in Chianti og er ét af de ældste Chianti Classico huse, og har oprindeligt tilhørt Tempi familien i 1700-tallet og senere baron Ricasoli. Siden 1981 har det været ejet af Calì familien og derfra smager vi deres klassiske 2017 Chianti Classico.

Calì familien ejer via deres hovedfirma Tenuta Cali samlet 4 vingårde i Italien. Den historiske vingård Rocca di Castagnoli var det første vinhus, som tidligere advokat Calogero Calì købte i 1981 på grund af den fascinerende  skønhed og historie … og en passion for vin og landbrug.

Rocca di Castagnoli er reelt en gammel middelalderfæstning,  som gennem hele sin historie har været ejet af adelige familier, herunder familien Tempi – hvis våbenskjold stadig repræsenterer vinhuset – og baron Ricasoli familien

Vingården har altid været et økonomisk centrum i området og allerede i 1800-tallet var Rocca di Castagnoli kendt for fremragende vine, hvilket bl.a. også medførte, at storhertug Pietro Leopoldo i 1773 besøgte stedet for at lade sig inspirere.

Senere i 1924 var Rocca di Castagnoli også – sammen med 32 andre vinproducenter – med til at danne konsortiet Consorzio Vino Chianti Classico sammen med 32 andre vinproducenter … 3 år før det bredere Consorzio Vino Chianti blev etableret.

Siden 1981 har det altså været Calì familien, som har ejet Rocca di Castagnoli. De har også efterfølgende købt 3 vingårde mere … i 1998 Tenuta di Capraia – der er lagt ind under Rocca di Castagnoli –  i 2004 vinhuset Graffetta på Sicilien og i 2005 Poggio Maestrino i Maremma.

Det er i dag brødrene Rolando og Daniele Calì, som driver alle vingårdene videre, hvilket sker med hjælp fra den ansatte manager Rolando Bernacchini samt den ansvarlige vinmager Maurizio Along.

På Rocca di Castagnoli har det lille hold samlet 850 hektar jord, hvoraf 92 hektar er vinmarker i 380-860 meters højde med de højeste beliggende marker ved Colle di Monte Luco.

Siden købet af Rocca di Castagnoli har Calì familien også lavet en gennemgåede renovering af den gamle fæstning, så den omfatter en moderne vinkælder, en up-to-date barriques kælder samt et lille wine relais med udlejning af værelser til vinturister.

Der laves 10 forskellige vine på Rocca di Castagnoli  og derudover en række vine under Tenuta di Capraia navnet. Her smager jeg deres 2017 Chianti Classico lavet på 90% Sangiovese samt 10% Canaiolo og Colorino fra marker i 420 til 500 meters højde.

Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke ved 28 grader over omkring 10-12 dage med en efterfølgende malolaktisk gæring, også i tankene. Vinen er så lagret i 12 måneder på egefade, så 3 måneder i ståltankene og endelig 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 350.000 flasker af denne vin.

WAUW for en lækker aroma med tobak, læder, blomster, rosenblade og blomsterpollen, tør jord, lyse kirsebær, lyse blommer samt en lys balsamisk syre … livlig og virkelig tør, dragende og indbydende.

Der er mere skrald på smagen … nogen tyngde, men mest af alt frisk og tør frugt med en sådan lille bitter tørhed, kirsebær, hindbær og så bare denne fine, lette fornemmelse. Vinen har sgu lidt x-faktor, fint streng, let, tør og frisk. Det smager altså bare vildt godt og bedste Chianti Classico i lang tid. Klart 5 fede fingre med pil op.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2015 Cantine Adanti, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

2015 Cantine Adanti, Montefalco Rosso, Umbrien, ItalienNu er vi igen hos Cantine Adanti lidt syd for Bevagna og nord for Montefalco i Umbrien. Denne gang er det med deres så fine basisvin Montefalco Rosso.

Cantine Adanti er grundlagt tilbage i midten af 1960’erne, hvor Domenico Adanti købte den gamle ejendom Arquata, der tidligere havde været et  Celestine munkekloster og bygget på ruiner fra den romerske periode.

Han gik straks i gang med at restaurere det gamle kloster og genplantede samtidig ejendommens marker med både vinstokke og oliventræer. Senere i 1980 ansatte Domenico sin ven Alvaro Palini, som vinmager i vinhuset.

Alvaro var egentlig ikke vinmager … snarere tværtimod, for han havde været modedesigner i Firenze, Milano og Paris i perioden fra 1962 til 1974 og bl.a. være med til at skabe tøjmærket Sisley, som senere blev opkøbt af Benetton. Men Alvaro havde set sin bedstefar lave vine på Sagrantino, som på daværende tidspunkt næsten var næsten udryddet, og havde da også lært at vine i Bordeaux og Bourgogne inden sin karriere i modebranchen.

Alvaros medfødte evner og hans intuitive tilgang til Sagrantino druen kom til at få stor indflydelse på udviklingen af Cantine Adanti samt Sagratino vinene i Montefalco. Han skar ned på udbyttet fra vinmarkerne og ændrede teknikkerne for vinproduktion og lagring af vinen, så vinen fik lov at modnes langsomt i egetønder og så derefter på flasker.

Forbindelse mellem familierne Adanti og Palini har holdt ved, så i dag drives vingården af Domenicos to døtre Daniela og Donatella Adanti, mens Alvaros søn Daniele Palini har overtaget hans rolle som vinmager som efterfølger til den Graziana Grassini, som i en periode efter Alvaro stod for produktionen.

Adanti har sammenlagt 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker, mens de sidste 10 hektar er oliventræer. På vinmarkerne dyrker familien druesorterne Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Grechetto.

Vingården laver 10 forskellige vine samt selvfølgelig lidt grappa og masser af olivenolie. Her er det husets røde basisvin, en Montefalco Rosso i årgang 2015, som vi hermed smager.

Den er lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino, 5% Barbera, 5% Merlot og 5% Cabernet Sauvignon, altså med lidt flere druesorter end vi normalt ser i en Montefalco Rosso, men fortsat indenfor DOC reglerne.

Drueklaserne afstilkes, hvorefter druerne presses og overføres til rustfrie ståltanke. Macerationen er forholdsvis lang … 3-4 uger med løbende omrøring og overpumpning. Efter endt fermentering lagres vinen i både barriques og tonneaux i omkring 12 måneder.

Op af glasset strømmer den herligste aroma … fugtig, våd, mørk frugt, smågærede brombær, sorte kirsebær, blommer, tranebær med en lidt sprælsk og livlig syre. Der er lidt fadpræg, som bidrager til festen med sød lakrids, chokolade, læder og rosenblade. Dermed løfter vinen sig pænt over det normale niveau på en Montefalco Rosso basisvin.

I munden kan man næsten mærke den lille 15% andel af den tanninrige Sagrantino drue sammen med den lettere, ren og mere syrlige Sangiovese. Tanninerne er simpelthen knastørre, men den lyse syre er drivkraften, der suppleres med nogen tyngde via frisk og småsød frugt … vild god balance mellem syrlig lethed og sødlig fylde. Det er til prisen en rigtig lille godbid.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster ganske beskedne 86 kr. , hvilket er et rigtigt godt køb.

Vinanmeldelse 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger