Andre smagninger

Mr Rubys online vinsmagning med Lewis Schmitt fra Weingut J. Neus

Vinmageren Lewis Schmitt havde i den gamle smukke vingård på Bahnhofstraße i Ingelheim i fredags sat sig godt tilrette lige under billedet af husets grundlægger Josef Neus Senior og hans böse samt strenge åsyn. Anledning var, at han sammen med Mr Ruby var klar til en online vinsmagning … og derfor havde jeg gjort det samme, altså gjort mig klar under fruens lige så strenge opsyn.

Gud ved hvilke tanker, der ville gå igennem hovedet på den gamle grundlægger, hvis han havde været vidne til husets udvikling frem til i dag … endsige, at der i de flotte gamle lokaler i vinhuset nu skulle holdes en vinsmagning for en flok vinnørder i Danmark via en underlig elektronisk kasse uden andre tilstede i lokalet.

Da COVID-19 fortsat holder verdenen i et stramt greb, så havde Mr Ruby sammen med Lewis planlagt denne online smagning, som man kunne få adgang til ved køb af et et lille smagesæt med J. Neus’ nye 2019 Chardonnay samt de to Spätburgunder Großes Gewächs topvine fra markerne Horn og Pares i årgang 2018 og 2016.

Dermed var jeres flittige houlbergske  vinblogger atter parat til endnu en hyggelig aften alene på kontoret, men sammen med gode mennesker med samme interesse og jeg spottede hurtigt ved login på Zoom bl.a. baroloelskeren Jesper, som tidligere har deltaget i smagninger hos Mr Ruby.

Weingut J. Neus

Lad os starte med at kigge nærmere på Weingut J. Neus, der er ligger i det nordlige Rheinhessen i byen Ingelheim og det er næsten lige på grænsen til Rheingau tæt på det som Lewis Schmitt kaldte das Rhein-Knie … Rhinens knæ … stykket fra Assmannshausen mod vest og Wiesbaden mod øst.

Weingut J. Neus blev grundlagt i 1881 af Josef Neus Senior, der besluttede sig for at lave vin i det smukke, gamle by Ingelheim, der også passende kaldes for der Rotweinstadt … rødvinsbyen.

Josef Neus Senior kom selv fra Mosel, hvor han også havde produceret vin, men ønskede at lave rødvine og hvor var så mere oplagt end i Ingelheim, der allerede var kendt for sine rødvine. Så der slog han sig ned og stod for opførelsen af den smukke ejendom i det, som dengang var noget af det førende indenfor arkitekturen.

Han byggede også en rum til at presse vinene, et smagerum og så selvfølgelig en stor hvælvet kælder, hvor han kunne placeret nogle af de gamle egefade, som han medbragte fra Mosel. De har dengang de største egefade i hele Rheinhessen. I dag kan man i vinkælderen fortsat finde store, gamle 1.000 liter egefade, som kan dateres tilbage til perioden mellem 1893 og 1897.

Og Neus fik succes med sit forehavende … vinhuset blev kendt for sine røde vine over hele verdenen. Det skyldes bl.a. en speciel Pinot Noir klon, som fortsat i dag kendes som Neus klonen. Efter Selection Massale systemet, hvor han løbende tog stiklinger fra de planter, som performede bedst, så fremavlere han sin egen klon med de egenskaber han efterspurgte.

I dag anvender Weingut J. Neus fortsat Neus klonen på deres vinmarker og vinstokkene med den klon er kronjuvelerne i husets markbesiddelser … specielt på topmarkerne Horn og Pares.

Imidlertid var Weingut J. Neus tæt på at ophøre i 2012, hvor enearvingen Ulrich Burchards var blevet lidt træt og ikke længere ønskede at drive vingården. Derfor blev ejendommen sat til salg og det så længe ud til,. at den skulle ende som et lejlighedskompleks med en tilhørende parkeringskælder.

Men så grueligt galt gik det dog ikke, for i sidste sekund blev Weingut J. Neus reddet, da rigmanden Christian Schmitz, der til daglig driver et stort transport-firma i Mainz, købte vinhuset. Han ønskede heldigvis at drive vingården videre med det formål for øje at føre vingården tilbage til sin storhedstid og igen lave Tysklands bedste rødvine.

Til at opnå det mål, så har Christian Schmitz hyret et team til at producere vinene, og det er unge 30-årige vinmager Lewis Schmitt samt kældermesteren Toni Frank, der skal give vinhuset sin gamle glans tilbage … og det er de godt i gang med.

Lewis Schmitt stammer selv fra Ahr, hvor hans forældre har en mindre vingård. Han har taget en bacheloruddannelse på Hochschule Geisenheim i internationale vinstudier.

Samlet har vinhuset 12 hektar vinmarker, der ligger spredt på området to skråninger, nemlig Mainzer Berg og Westerberg. Det er på Mainzer Berg, at huset dyrker deres Spätburgunder Neus kloner, hvor de bedste marker jo er de to Große Lage marker Horn og Pares, men Westerberg skråningen er lidt køligere, så der har de deres hvide sorter som fx Chardonnay, Silvaner, Weißburgunder og Riesling vinstokke.

På kortene nedenunder kan du se,  hvordan markerne ligger lige øst for Ingelheim og faktisk ligger Neus’ parcel på Horn marken, der i alt er på 21 hektar, næsten helt nede ved byen, mens deres 3,5 hektar store parcel på Pares, som samlet kun er knap 9 hektar, ligger længere oppe og dermed lidt køligere end Horn.

Nedenunder kan man faktisk se Neus’ parcel helt inden ved byen … totalt pædagogisk vist med en rød pil:-)

Men inde i byen ligger der faktisk også to helt små parceller … Ingelheimer Sonnenberg, som tidligere tilhørte vinhuset, men i dag ejes af en nabo. Dem vil de gerne ha’ tilbage, men det er desværre ikke lykkes endnu.

På husets marker dyrkes primært Spätburgunder, men også lidt St. Laurent og Frühburgunder samt en smule grønne druer, fx Riesling, Silvaner, Weißburgunder  og Chardonnay. Vingården er medlem af VDP, så vinene er opdelt helt klassisk i Gutswein, Ortswein samt Große Lage. Alle marker dyrkes økologisk.

Vinene gæres spontant i vinkælderen og tappes i flere tilfælde helt uden filtrering. Hos J. Neus forsøges vinene lavet så naturligt som muligt … og de har deres helt egen stil, sit helt eget særpræg, som nok i særdelshed skal tilskrives gamle Josef Neus Senior og hans forædlingsarbejde med Neus klonen i vinmarkerne.

Ingelheim og Spätburgunder

Ingelheim am Rhein er en oldgammel by med lidt over 35.000 indbyggere. Den er formentlig grundlagt helt tilbage i den frankiske tid, hvilket vil sige i det 5. eller 6. århundrede. Men byen er nok mest kendt for kejseren Karl den Store, som ejede gigantiske landområder i perioden 768-814 og opførte et palads på stedet … Kaiserpfalz, der i dag er en turistattraktion i byen.

Karl den Stores søn Ludvig den Fromme døde i også nærheden af Ingelheim i 840 og der er skam også en forbindelse til Danmark, idet den danske konge Harald Klak i 826 blev døbt i Ingelheim, som han besøgte sammen med sin dronning og munken Ansgar, der senere blev kendt som Nordens apostel.

Ingelheimer Kaiserpfalz blev efter opførelsen udvidet flere gange siden, bl.a. med Pfalzkirche i det 10. århundrede og en ydre forsvars mur i det 12. århundrede. Ja faktisk tjente paladset som base for både kejsere og konger indtil det 11. århundrede.

Forsvarsmuren finder man levn af flere steder i dag, og den giver et meget godt billede af, at Kejserens palads med tiden udviklede sig til et helt samfund. Men hvordan passer det ind i historien om vin? Jo for den gode kejser Karl Den Store var ikke til hvidvin … han ville have rødvin.

Derfor blev fik kejseren plantet hans elskede Pinot Noir stokke rundt om paladset  … og lige siden har byen været specielt kendt for vine på netop Pinot Noir aka Spätburgunder. Selv i dårlige tider har man fastholdt produktionen med kongedruen … eller her skulle vi måske nærmere sige kejserdruen.

Men derudover skulle byen Ingelheim være et besøg værd med selvfølgelig resterne af Ingelheimer Kaiserpfalz med det tilhørende museum, men også tårnet Bismarckturm, en charmerende bymidte og selvfølgelig masser af vinproducenter … fx det gamle Schloss Westerhaus, der er grundlagt næsten på samme tid som Neus.

Online smagningen og aftenens vine

Webinaret startede med, at Mr Ruby bød velkommen og lavede en kort indflyvning til vinhuset … hvorefter Lewis Schmitt tog over på en lidt hakket og dårlig forbindelse, men vi kunne høre ham uden problemer, så alles war gut eller endda sehr gut.

For vi skulle samtidig igennem 3 vine fra Weingut J. Neus og som nævnt tidligere, var det nemlig disse:

Lewis fortalte først lidt om Weingut J. Neus’ historie, om den specielle Neus-klon, der er hjertet i vinhuset og om husets marker med speciel fokus på Horn og Pares. Han fortalte også om selve vineriet. hvor al vinen i produktionen alene flyttes ved hjælp af tyngdekraften, altså helt uden brug af pumper.

Undervejs kommenterede han også aftenens vine, men dem kan du læse mere om i de kommende anmeldelser, som jeg selvfølgelig også linker til ovenover i takt med, at de udgives her på vinbloggen.

Jeg spurgte Lewis lidt til de seneste årgange … altså 2016, 2017 og 2018, bl.a. lidt foranlediget af min tidligere oplevelse med den 2017 Pares Spätburgunder Großes Gewächs, som var virkelig reduktiv,  speciel og krævede nogle dage for at åbne sig.

Lewis fortalte, at 2016 var et vådt år, der var præget af en del regnfald i løbet af sommeren, men masser af godt vejr op til høsten betød, at året endte ret godt. I 2017 var udbyttet mindre på grund af frost i starten af sæsonen og den ramte store dele af markerne og det lød ikke til, at 2017 var en lidt skæv årgang.

Årgang 2018 var et storslået vinår med masser af sol, sommer og høsten var præget af både stor kvantitet og god kvalitet.

Konklusion

En time i godt selskab går hurtigt … og det gælder også online, så pludselig var det tid til at runde af. Det var et super arrangement, så en stor tak til Jacob fra Mr Ruby og selvfølgelig Lewis Schmitt … det er virkelig interessant at høre om vinhuset og vinene fra producenten selv.

Igen fik vi et bevis for, hvorfor man ikke kan undgå at knuselske de tyske Spätburgunder vine, hvor Weingut J. Neus står som blandt de ypperste fortolkere Og i det store Rheinhessen står Ingelheim nu højt på min liste over vinbyer, som jeg skal ha’ besøgt, når hele verdenen igen bliver normal.

Skål.

Vinanmeldelser

2017 Château Maris, Les Planels, Languedoc, Frankrig

2017 Château Maris, Les Planels, Languedoc, FrankrigDen tredje og sidste Château Maris vin Les Planels er lidt af en gammel klassiker herhjemme og tidligere kendt som DGS, som står for Damn Good Shit. I over 20 år har den nærmest været en signaturvin hos Propperiet og med rette.

Men nu har den altså skiftet navn … eller faktisk har vinen i Frankrig altid været solgt under navnet Les Planels, da DGS ikke var passende til de konservative franskmænd. Men navnet var imidlertid ikke for sjov, men nærmere en hyldest til den organiske gødning – Damn good shit – som er brugt i vinmarkerne til de 35 år gamle Syrah vinstokke.

Vinen er nemlig primært Syrah samt 10% Grenache fra nogle af husets bedste parceller. Druerne er gæret spontant i åbne betonkar i 8 dage ved 23 grader efterfulgt af eftermaceration i 4 uger ved 28 grader med løbende remontage. Derefter er den lagret 12 måneder på egetræsfade inden aftapning på flaske … uden klaring eller filtrering.

Nu er der kommet mere skrald på … dyb, fed og mørk frugt, flæsk, bacon, mejeri, ymer og yoghurt, blæk fra en tyk fyldepen, røg og så nogle landlige, animalske og bio elementer med en lille syrlig nerve. Der er sgu drøn på drengen og frugten er solbær, brombær tilsat lige enebær … lidt gæret, kraftig samt godt fyldig med en sådan sød, bitter og pebret note samt en anelse kanel.

Igen er det en blød, cremet vin, men glem blid … for også smagsmæssigt er der smæk for skillingen med en tør, sød/bitter frugt, langt tydeligere og markant tanniner end hos de to forrige og masser af urter, peber, knust sten, fed gæret frugt, solbær, brombær samt røg, lakrids og svag kanel. Selvom det er en fyldig fætter, så har vinen alligevel en kølig, rolig og lidt pleasende tilgang … og så er det fortsat Damn Good Shit.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 239 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2017 Château Maris, Las Combes, Languedoc, Frankrig

2017 Château Maris, Las Combes, Languedoc, FrankrigNummer 2 i trioen fra Château Maris blev min klare favorit … en lille perle. Det er nemlig vinen Las Combes, som jeg smager i denne årgang 2017.

Her er det ikke Syrah, som er i førersædet, for Las Combes er – så vidt jeg kan se – lavet på ren Grenache, som kommer fra ret gamle vinstokke. Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og maceration over en hel måned på betontanke med løbende overpumpning. Derefter hvilket vinen inden 6 måneders lagring i de æggeformede betontanke. Vinen er hverken klaret eller filtreret inden aftapning på flaske.

Duften er vildt spændende … sådan lidt smågæret med røde peberkorn i lage, en syrlig sød frugt med kvaste hyben, umodne kirsebær, drikkeyoghurt og en kalket, småvåd tavlesvamp, som man kender fra ens skoletid. Der er samtidig en sød/syrlig animalsk, bio og landlig note og alt virker langt lysere og lettere end foregående l’Autan og lur mig, om den ikke også fremstår lysere i glasset.

Den har også smagsmæssigt et lettere udtryk … også endnu mere blid, rund og blød med lys frugt som kirsebær samt hindbær. Det er virkelig en utrolig let Minervois vin, hvor tanninerne også næsten er i bantamvægtklassen. Nogen sødme giver sammen med let peber og svag vanilje lidt pondus og venlighed, så det bliver en vin, som alle vil knuselske. Jeg er sgu vild med den smukke, lette, feminine og sarte finesse, som vinen byder på … det er uset høj klasse for Minervois, hvorved jeg fluks smider 5,5 hjertevarme fingre med pil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 239 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2019 Château Maris, l’Autan, Languedoc, Frankrig

2019 Château Maris, l’Autan, Languedoc, FrankrigTotal deja-vu … for igen tester jeg 3 forskellige vine fra samme vinhus … nu Château Maris, som ligger i byen Félines-Minervois. Det er i kommunen La Livinière under appellationen Minervois la Livinière. Først er det husets 2019 l’Autan, som jeg smager.

Vinhuset er forholdsvis nyt, grundlagt i 1997, hvor Robert Eden og Kevin Parker købte Château Maris med det formål at lave kvalitetsvine i Minervois La Livinière. Robert Eden havde tidligere ejet flere ejendomme i Frankrig, men de blev solgt til fordel for dette nye vinprojekt.

Kevin Parker er pengemanden … har arbejder til dagligt som administrerende direktør og partner i SICM, hvilet er Sustainable Insight Capital Management i New York og derudover har han også tidligere været medlem af Deutsche Banks bestyrelse … og har en stor viden om klimaændringer og bæredygtig vinbrug.

Siden etableringen af vinhuset har over en lang periode på 8 år bygget et moderne 9.000 kvadratmeter stort vineri ved siden af det gamle kapel på deres jord. Selvom det gamle kapel er bygget i store sten, så er det nye vineri lavet helt efter Robert ‘Bertie’ Edens eget verdensbillede.

Det er for det første selvforsynende og opbygget i plantebaserede materialer – store “byggesten” lavet af hamp – der er 100% biologisk nedbrydelige, total i harmoni med naturen og så bygget med mindst mulig brug CO2 … og kan også drives med mindst muligt CO2, ligesom det er kulstofnegativ.

Samme bæredygtige tilgang har vinhuset også til både arbejdet i marken og fremstillingen af vinene. I dag har Château Maris omkring 45 hektar vinmarker, der ligger spredt på små parceller med gamle stengærder omkring og små stenhuse, hvor man kan søge skygge.

Alt drives helt økologisk og biodynamisk … den økologiske drift blev certificeret via Ecocert i 2002, mens den biodynamisk er certificeret af Biodyvin i 2004 og Demeter i 2008.

Robert Eden er ikke i tvivl om, at man kan smage markernes vegetation i hans vine, men når man ser omgivelserne, så forstår man. Dette er terroir i ordets mest vægtige forstand med de små parceller omgivet af stor, livlig vegetation og dyreliv. .

Han er indædt tilhænger af Rudolph Steiners teorier om, at mennesker, dyr og planter er tættere forbundet end vi selv går og tror i dag. Det er ikke lige meget, hvad vi indfører hvor i fødekæden. Det er ikke lige meget, hvor meget vi manipulerer med naturen, og det er ikke lige meget, hvor meget CO2 vi udleder.

Derfor dyrker han sine marker efter biodynamiske principper. I marken anvendes kun homøopatiske gøde- og sprøjtemidler og slet ingen kemi. Det sker ud fra filosofien, at det er jorden, der skaber vinen … og er jorden i live, så er vinen det også.

I vineriet er det lidt det samme, da alle vine laves alene med druernes naturlige gærceller, hvilket sker i specialfremstillede kar af enten træ eller beton samt æggeformede betontanke for at undgå brug af  elektrisk ledende materialer.

De ovale betontanke er lavet med inspiration fra de dolium krukker, som man i Romerriget anvendte i vinfremstillingen. Robert mener, at de giver vinene mere energi og konvektionsstrømme i vinen. Der er jeg så nok lige stået af … men hvis det smager godt, så er jeg absolut tilhænger 🙂

Château Maris er også første europæiske vingård, der har fået EU Kommissionens B Corporation® certificering, der giver til firmaer, der omdanner deres virksomheder til gavn for arbejdere, samfund og miljøet.

Nå, men lad os smage den første af vinene fra Château Maris, nemlig deres 2019 l’Autan på 85% Syrah og 15% Grenache, som har  gæret på store åbne trækar og så lagret 10 måneder på en kombination af ægformet cement og ældre træfade.

Vinen har sit navn Autan efter de vilde Autan vinde, der på ofte blæser vildt henover vinmarkerne på Château Maris efter nogle krystalklare dage. De gamle vinavlere sagde altid efter sådan en periode, at nu vil Autan vindene blæse … hvilket skete med sådan larm, at den tørre vind forårsagede søvnløshed. Derfor blev den også kendt som Vent des Fous … den gale vind.

Duftmæssigt er det en lille krydret bandit … med frisk frugt, der lige skal åbne sig. Det er mest saftige kirsebær, brombær og boysenbær, røg, lejrbål, lavendel og Provence krydderier samt en lille jernagtig, stram note samt svag landlighed.

I munden er vinen overraskende smooth … cremet, blid og blød, mens frugten næsten er helt saftig. Der er jordbær, kirsebær og lidt brombær, en anelse frugtsødme, nogle tanniner, som dog er føjelige og venlige. Det er sgu godt balanceret, produceret og eksekveret, så vinbloggeren bliver sgu helt glad. Det er en pleaser, men fortsat med karakter og balanceret charme. Houlberg ligger sådan nærmest lige mellem 4,5 og 5 gale fingre.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Bergadano, Barolo, Piemonte, Italien

2016 Bergadano, Barolo, Piemonte, ItalienVi slutter den lille trio fra Piercarlo på Azienda Agricola Bergadano med deres Barolo … selvfølgelig.

Som med Piercarlos Langhe Nebbiolo er denne Barolo også lavet med druer fra deres mark Pugnane i Monforte d’Alba.

Druerne er høstet ved håndkraft i små kurve og kun de bedste druer indgår i vinen, der så gærer og macererer i rustfrie ståltanke – som de øvrige vine – med remontage flere gange dagligt, der giver en god ekstraktion. Gæringen er temperaturstyret og foregår ved 26-28 grader over 15 dage.

Derefter sker der en spontan malolaktisk gæring, hvorefter vinen lagres i 24 måneder på italienske botti … store fade på 1.800 liter lavet af fransk egetræ. Efterfølgende lagres vinen yderligere 12 måneder på ståltanke inden den flaskes og lagres i yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er denne Barolo rank, stenet og ren i udtrykket. Der er godt med roser, violer, tør jord, læder og læderfedt, bivoks, kirsebær, jordbær, lidt mælkede noter, balsamolie, mentol, mandler og en klart større dybde og kompleksitet. Der kommer også snert af tør tobak, mørk chokolade og lidt vanilje.

I munden er vinen også langt mere kompleks og komplet end sin Langhe Nebbiolo lillesøster, for vinen har en ren, rank og helt strunk karakter, en elegant dansende lys syre med lidt bitterhed samt stor tørhed. Tanninerne er som hos lillesøsteren fine, lyse og sætter sig også langt mere håndfast og truende på fortænderne, men de bliver aldrig crazy vilde, for sammen med lidt sødme, så giver det vinen et meget balanceret, tørt og sammenhængene udtryk. Det er sgu god og venlig Barolo, så klart 5,5 tomler med pil op.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 285 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2018 Bergadano, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2018 Bergadano, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienNæste vin fra Piercarlo på Azienda Agricola Bergadano blev hans Langhe Nebbiolo i årgang 2018. Jeg er selv ret pjattet med Langhe Nebbiolo, da man tit får rigtig meget god vin for pengene.

Piercarlos Langhe Nebbiolo er lavet med druer fra huset 0,5 hektar store mark Pugnane i Monforte d’Alba. Efter høst så gærer vinen på ståltanke ved 26-28 grader over 8 dage med remontage flere gange dagligt, hvilket giver en god ekstraktion. Så lagrer vinen i 12 måneder på  franske barriques og  italienske tonneau. Efterfølgende flaskes vinen og lagres i yderligere 6 måneder inden den frigives.

Og duften er vitterlig meget lys, syrlig og animalsk med lys frugt, blommer, ribs, lyserøde, umodne jordbær og mirabeller. Det er en spinkel, lys og let aroma, meget frugtrig med noter af violer, roser, pelagonier, læder, tør jord og let ristet træ.

Smagsmæssigt er det også en lys og let Nebbiolo vin, men den har nærmest en lidt rund, småsød side … lidt som lys jordbær og hindbær syltetøj samt lidt søde, røde bolsjer. Dermed bliver det ikke en sådan pivskarp og stringent Nebbiolo, men har dog fine, løse tanniner, en blid bitterhed, fin lys syre og frugtrigdom, som samlet gør vinen meget venlig, elegant og utrolig behagelig, Dermed ligger vinbloggeren i underkanten af 5 fede fingre.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2018 Bergadano, Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2018 Bergadano, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienVinGuruen er et spændende vinimportfirma, der forhandler vine fra en række interessante, små vinproducenter, som nu fx Azienda Agricola Bergadano, der ligger midt i Barolo by. Jeg smager nu 3 vine fra Bergadano og den første er denne 2018  Barbera d’Alba Superiore.

Bergadano er grundlagt i 1974 af Cavalier Enrico Bergadano, men i dag drives den lille vingård af hans søn Piercarlo Bergadano med råd fra den dygtige vinmager Sergio Molino, der har assisteret store vinhuse som fx Andrea Oberto, Conterno Franco, Cascina Ballarin, Scagliola og Serradenari … blot for at nævne nogle få.

Piercarlo Bergadano har samlet 2,5 hektarer vinmarker, der ligger spredt i kommunerne Barolo, Monforte og Novello … og de bedste marker er klart Vigna Sarmassa og Brunate. Derudover har Piercarlo også parceller på Vigna Pugnane i Monforte d’Alba.

Alle markerne dyrkes efter Lotta Integrata principper … en slags bæredygtig eller mini økologisk tilgang, hvor man forpligter sig til at ikke at anvende de kemiske gødninger, men i stedet biomineralsk gødning.

Samlet laver Bergadano kun knap 17.000 flasker vin hvert år, næsten ligeligt fordelt på 5 forskellige vine, herunder jo denne Barbera d’Alba Superiore, en Langhe Rosso, en Langhe Nebbiolo, en Barolo samt topvinen og enkeltmarksvinen Barolo Sarmassa.

Men ved siden af driften af Bergadano huset, så driver Piercarlo Bergadano også vinhuset Franco Molino, som er ejet af hans hustru Silvana Molino, der allerede i 1990 startede med at arbejde på sine forældres vingård og nu har overtaget gården. I dag varetager hun al ledelse og markedsføring, mens Piercarolo laver vinene.

Vinhuset Franco Molino er beliggende i ejendommen Cascina Rocca i La Morra og vingården har samlet 10 hektar marker med parceller på Sarmassa, Rocca, Villero, Zuncai og Rocche dell’Annunziata. Den årlige produktion er samlet omkring 57.000 flasker vin.

Silvanas far Franco hjælper fortsat med arbejdet i markerne, mens hendes mor hjælper med at passe parret 3 børn, for Silvana har nok at se til. Siden 1999 har hun nemlig også drevet en Agriturismo, altså Bed & Breakfast på Cascina Rocca med udlejning af 8 værelser … og i 2017 byggede de endda en stor svømmepøl for at tiltrække de vinglade turister.

Nå, men tilbage til Bergadano og denne 2018 Barbera d’Alba Superiore, der er lavet med druer fra Brunate marken ved Barolo, hvor Barbera stokkene blev plantet i 1960. Marken ligger sydvendt og har god soleksponering. Efter høst sker gæring og maceration ved 26-28 grader i ståltanke over 10 dage med remontage 2-3 gange om dagen, hvilket giver en god ekstraktion.

Den malolaktiske gæring sker spontant efterfulgt af lagring 15 måneder på 225 liter franske egetræsfade, hvoraf halvdelen er nye og den anden halvdel brugt én gang tidligere. Efterfølgende flaskes vinen og lagres i yderligere 6 måneder inden den frigives.

Shit for en lækker duft, som overrasker ved at være totalt animalsk og næsten flæsket i udtrykket. Det er gæret, tørret og landlig frugt, jordbær, brombær, læder, stor dybde og bundtræk, våde fade, men har også en lys, stringent, balsamisk, parfumeret og blomstret duft med rosenblade, violer og sarte fadnoter som kanel og vanilje. Det dufter voldsomt godt og man kan næsten ikke undgå at tænke, om vinen måske har fået virus og blevet smittet af lidt Barolo, for den har klart nogle totalt elegante aromaer.

Smagen er blød og rund med både kraft og god syre. Der er ingen tanniner, der kildrer din mundhule, men i stedet en fyldig syre, som virker varmkrydret, fed og lækker. I det hele taget smager det vildt godt og nok bedste Barbara vin i lang tid. Der er noget comfort og helstøbt over vinen tilsat en duft to die for. Lækkerier. 5 store houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2019 La Magia, Il Vispo Toscana IGT, Toscana, Italien

2019 La Magia, Il Vispo Toscana IGT, Toscana, ItalienSå blev det tid til lidt italiensk, hvilket behændigt blev løst med denne Il Vispo Toscana IGT fra vinhuset Fattoria La Magia di Schwarz Fabian, der ligger 5 kilometer syd for Montalcino i Toscana.

Vingården blev oprindelig grundlagt i 1974, men allerede i 1979 købt af Schwarz familien, som forlod deres hjem i Merano i Südtirol aka Alto Adige for at bosætte sig her. Det var Harald Schwarz, hustruen Gabriella Zeitler og Haralds far Herbert Schwarz, der havde sat sig for at blive vinproducenter, selvom de intet vidste om vinfremstilling, men bare elskede Montalcino området og Brunello vinene.

I dag er det Haralds og Gabriellas søn Fabian, som står for driften af Azienda Agricola La Magia. Han startede allerede med at arbejde på vingården i 2005, men overtog i 2011 det fulde ansvar. Han er selv uddannet vinmager fra Istituto Agrario di San Michele all’Adige og driver nu vingården med hjælp fra far Harald samt sin hustru Lisa Tinturini.

Navnet La Magiat kommer fra ordet magione, der betyder hus og vinhuset ligger på en gammel asfalteret romersk vej og resterne af en historisk bygning, der i oprindelig var anvendt som hvilested for pilgrimme på vej til klosteret Sant’Antimo længere nede i dalen.

Der er far Harald, som renoverede ejendommen efter overtagelsen og både designede og byggede vinkælderen … i en ottekantet form, så han nemmere kunne nå alle gæringskarene. Senere er der i 2008 også installerede solcelleanlæg på ejendommen, således vineriet i dag er selvforsynende,

Schwarz familien har samlet 52 hektar jord, men det er alene 15 hektar, som er vinmarker. Til gengæld består det af én samlet stor vinmark beplantet med Sangiovese og klassificeret som Brunello di Montalcino DOCG. Markerne ligger i 400-500 meters højde i læ ved bjerget Amiata og med udsigt ned mod Sant’Antimo klosteret. Alle marker drives fuldstændig økologisk … certificeret siden 2012.

Her er dog ikke Brunello, som vi smager, men deres Il Vispo Toscana IGT, der dog også er lavet på ren Sangiovese, som kommer fra deres Brunello mark og vinstokke, der er 14-16 år gamle. Det er en nyere vin hos La Magio og den er lavet anderledes bl.a. med kold carbonic maceration på ståltanke under 26 grader.

Det er jo en teknik, der ofte forbindes med den franske vinregion Beaujolais. Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning.

Ved konventionel alkoholiske gæring knuses druerne for at befri saften og kød fra skindet, mens gæren så igangsætter omdannelse af sukker til ethanol.

Ved carbonic maceration gærer det meste af saften, mens det stadig er inde i druen … selvom druer i bunden gæringstankene selvfølgelig ikke kan undgå at blive knust af tyngdekraften og reelt undergår konventionel gæring.

Duftmæssigt er vinen meget frisk … fint med lysere bær som kirsebær, hindbær, tranebær, blommer, blyanter, banan samt en snert af granatæbler, svagt lidt gran, meget livlig, let og frugtrig. Der er intet, som stikker ud, generer eller er i vejen … det er en fin, slank og frisk vin.

I munden er der godt med balsamisk syre, peber, masser af grønne urter, som vitterlig liver smagen op med grønne, frisk elementer. Der er en frugt, som er syrlig … ribs og sure kirsebær. Tanninerne er ikke så markante, men syren er lidt vildere og giver – sammen med det grønne og den sure frugt – virkelig vinen masser af ungdommelig friskhed. Det er egentligt ret godt og fornøjeligt. Sådan lidt en knuselskevin.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2019 Weingut Haack, Dornfelder, Nahe, Tyskland

2019 Weingut Haack, Dornfelder, Nahe, TysklandWeingut Haack laver primært hvidvine, men dog også et par røde vine … og jeg slutter min lille smagning af Haack vinene netop med denne røde 2019 Dornfelder.

Dornfelder er en rød druesort, der blev skabt i 1955 af August Herold på drueavlsinstituttet i Weinsberg i Württemberg ved at krydse  Helfensteiner og Heroldrebe.

Sidstnævnte druesort havde han i øvrigt selv skabt i 1929 ved at krydse Blauer Portugieser og Lemberger. Dornfelder blev officielt godkendt og frigivet til dyrkning i 1979. August Herold opkaldte druen efter Immanuel August Ludwig Dornfeld, der var en af grundlæggerne af drueavlinstituttet i Weinsberg.

Dornfelder er let at dyrke, har stor modstandskraft mod råd, stærke stilke, et højt naturligt sukkerniveau – og dermed vine med højere naturlige alkoholniveauer –  modnes tidligere og giver samtidig meget høje udbytter på op til 120 hektoliter pr. hektar.

Og så giver den mørke, frugtrige, ungdommelige og tanninholdige vine med smag af blommer, brombær eller kirsebær. De bedste af producenterne holder dog udbyttet nede og det giver fløjlsbløde, strukturerede og lettere blomsterrige vine.

Derfor blev Dornfelder også populær, således der både i 1980’erne og 1990’erne blev tilplantet mange marker med druen, som dermed overhalede Blauer Portugieser, som den næstmest plantede røde druesort i Tyskland.

I dag er der omkring 8.230 hektar med Dornfelder i Tyskland, men derudover findes druen også i lande som England, Schweiz, Canada, USA og Brasilien … men alene i begrænsede mængder.

Og hos Haack laver man Dornfelder på rustfrie ståltanke, hvor druerne – efter let knusning – gennemgår gæring og maceration i nogle få dage, hvorefter vinen så lagres kort tid på små egefade.

I næsen er det lidt en sjov historie … lidt som lidt kogt frugtgrød med blommer, brombær og overmodne kirsebær, kanel, nelliker, en Daim chokoladebar med lidt sødbrændt karamel, tørrede blomster og så pænt med saftig og rustik sødme.

Smagsmæssigt havde jeg forventet lidt i samme boldgade, rustik, saftig, tyk med masser af sødme. Men sådan forholder det sig dog ikke, for vinen er meget tyndere og lettere end forventet, men uden den helt store elegance. Frugten virker også lysere, lyse kirsebær og umodne blommer, tynde tanniner … men det bliver lidt ufokuseret, tyndt og simpelt. Men det er sjovt at smage i forlængelse af Haacks mange hvidvine, som han klart er bedre til.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr, ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2019 Weingut Haack, Dorsheimer Pittermännchen Riesling Auslese, Nahe, Tyskland

2019 Weingut Haack, Dorsheimer Pittermännchen Riesling Auslese, Nahe, TysklandSidste hvide og søde vin fra Weingut Haack blev denne Dorsheimer Pittermännchen Riesling Auslese i årgang 2019 og fra én af de bedste marker i området.

Pittermännchen marken ligger på den nordlige side af Trollbach dalen i 220-300 meters højde og ligger nabo til Goldloch marken og strækker sig hen mod Leyen Burg.

Pittermännchen er en stejl sydvendt skråning med 45-55% stigning og marken har været berømt lige siden det 16. århundrede. Den har sit navn efter en lille sølvmønt. I slutningen af ​​det 16. århundrede gik der 32 af dem til en gylden. Marken er VDP klassificeret og har stor andel af skifer i jorden sammen med småsten og kvartsit.

Flere gode andre vinproducenter har også parceller på marken Pittermännchen, bl.a. Schlossgut Diel, Weingut Meinolf Schömehl og Weingut Joh. Bapt. Schäfer.

Druerne er høstet forholdsvis sent ved høj Oechle-grad, sorteret, har gennemgået kort maceration, presning og fermenteringen sker koldt, hvorefter vinen har lagret sammen med gærresterne. Vi er oppe på 102,4 gram restsüße/ restsukker pr. liter.

I glasset virker denne vin slet ikke så olieret og fed som den foregående Auslese på Kerner. Her er der lidt mere karakter over duften, som starter med luftig petroleum, hvis man kan sige det? Det er en slags lys, fin og mere sart snert af petroleum og æteriske olier, hvilket suppleres med en lige så fin frugt, pærer, fersken, kvæde og lidt ananas. Derudover er der også mineralitet, men på en lidt sart, ren og elegant facon.

Smagsmæssigt er vinen heller ikke så fed som Kerner Auslese og har en mere kompleks balance mellem den søde fedme samt en let syre, der er langt mere raceren, kontrolleret og afmålt. Der er ananas, lidt pærer, modne æbler, grillede citroner tilsat råsukker, men det er sgu godt skruet sammen og klart bedste Haack vin. Vinen har samtidig klart længste eftersmag, hvor man sidder tilbage med denne søde, dybe frugt og den fint integrerede syre … og det er vel samtidig et fremragende bevis på, hvad en god mark betyder.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske på 37,5 cl. koster 199,95 kr., mens prisen er 179 kr, ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger