Vinanmeldelser

2013 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

Skriv en kommentar

På en lille bakke i Albæk udenfor Randers bor Bernt Nielsen … den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i Randers Vinlaugh, maratonløber, efterlønner, frankofil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. Og det med frankofil gælder specielt Bordeaux, som Bernt har besøgt et utal gange …bl.a. har han løbet Medoc maraton nogle gange.

Det er også hos Bernt, at jeg tidligere har været til Mouton Rothschild smagning. Bernt arbejder endda i øjeblikket på en bog om Mouton Rothschild, for – som Bernt siger – en sådan bog findes faktisk ikke i dag.

Ved sidste bestyrelsesmøde skulle vi smage én af Bernts egne vine, nemlig en Leon Millot fra 2013. På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står der selvfølgelig med fransk inspiration Leon Merlot, men druen er nu ikke en Merlot, men en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace.

Druen blev skabt i en periode, hvor vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Leon Millot blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. Riparia, V. Rupestris og V. Vinifera.

I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. Riparia og V. Rupestris, og det kom der sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Kuhlmann krydsede Millardet et de Grasset med vinifera-sorten Goldrisling … og resultatet af dette arbejde blev Leon Millot.

Druen er i dag blandt de mest udbredte i Danmark, men ses også i andre kølige vinlande som østkysten af USA, Canada, England og Schweiz. Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Nå, men Bernt har altså plantet en del af hans parcel til med Leon Millot sammen med Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer. Han kalder selv vinene La Petite Colline efter den lille bakke i Albæk, men har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flasken indeholder.

2013 var en god høst overalt i Danmark, og for Bernts vedkommende gjorde det, at der kunne laves en vin på ren Leon Millot … ja dog alene 5 flasker i alt, og én af disse skulle vi så smage, da den for 3 måneder siden netop var flasket.

I næsen lidt varme krydderier, anisnoter, rød frugt og grønne noter. Smagsmæssigt fanger jeg syrlige kirsebær, egentlig ganske frisk med lidt surhed og bitterhed. Mangler måske lidt power og gennemgående syrlighed … eftersmagen er ikke lang. I forhold til danske vine i øvrigt, så er det fremragende arbejde fra den lille vinbonde fra Albæk. Vi har hjertet med og hoster op med 3 Thumbs Up … Keep Up the Good Work.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2009 Penfolds, Thomas Hyland Cabernet Sauvignon, Adelaide Hills, Australien

Skriv en kommentar

Tirsdagsvinen på job … australsk fra Penfolds … fint nok, for det er vist noget tid siden jeg sidst har smagt australsk vin. Her nok det mest berømte australske vinhus, og vinen er en Thomas Hyland Cabernet Sauvignon fra 2009.

Penfolds er grundlagt af Christopher Penfolds i 1844, da han – efter at være emigreret til Australien – opslog sin lægepraksis i Adelaide i Sydaustralien.

Christopher Penfolds var en varm fortaler for vinens helbredende virkning og startede derfor – som så mange andre australske læger – en hjemmeproduktion af hedvin, der blev ordineret som medicin i hans praksis.

Vinproduktionen voksede sig efterhånden større end hans lægepraksis, og til sidst blev det til et regulært vineri med fokus på produktionen af brandy og hedvine, der trods det varme klima var yderst populære på daværende tidspunkt i Australien.

Penfolds-vineriet forblev succesfyldt i familiens eje, og efterhånden som hjemmemarkedet i 1940’erne og 1950’erne begyndte at efterspørge bordvine frem for hedvine, omlagde man langsomt produktionen til den nye trend.

Penfolds chief winemaker, Max Schubert, blev sendt på en studietur til Bordeaux, hvor han via sine besøg på slottene blev inspireret til at tage de franske teknikker med sig hjem for at implementere dem i det daglige arbejde hos Penfolds. Dette skulle vise sig at lede til skabelsen af Grange – den mest præmierede rødvin i australsk vinhistorie.

Men som ved alle gode eventyr skulle man grueligt meget igennem før den endelige succes: Vinen blev i første omgang latterliggjort af omverden, så ledelsen forbød i 1957 Max at fremstille vinen, der blev anset for useriøs. Der skulle gå hele 10 år efter lanceringen, før Grange officielt var tilbage i Penfolds sortiment og blev anerkendt som det mesterværk, det reelt var. Jeg har i øvrigt tidligere smagt og anmeldt Grange her på bloggen.

Penfolds er siden vokset betragteligt, og i dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.

Thomas Hyland-serien er opkaldt efter Thomas Francis Hyland, der giftede sig med Christopher og Marys datter. Efter Christophers død overtog Thomas ledelsen af vineriet, og det var ham, der i 1870 grundlagde firmaet Penfolds og Co. Dette drev han efterfølgende med så stor dygtig, at Penfolds i 1896 stod for ikke mindre end 1/3 af Sydaustraliens vinproduktion.

Druerne til Thomas Hyland Cabernet Sauvignon kommer fra et større geografisk område, der lokalt kaldes Adelaides Superzone, og som spænder over stærkt varierede geografiske forhold.  Penfolds har dog valgt at begrænse sig til områderne Coonawarra, McLaren og Robe, hvis most de sammenstikker, når vinifikationen har fundet sted – fuldstændig i tråd med assemblagen i Bordeaux.

Vinen er lavet med traditionel 12 måneders lagring på ét til to år gamle fade af amerikansk og fransk egetræ.

Duftmæssigt har jeg noteret solbær, modne kirsebær, let sødme, vanilje og en lidt landlig, rustik duft, som jeg egentlig synes er ganske dejlig. Smagsmæssigt stikker vinen dog ikke meget ud. Der er god blød frugt, solbær, lidt tørhed, men også lidt neutral og kedelig i min optik. God allround vin, som ikke gør nogen fortræd, men til prisen kan man finde mange andre sjove alternativer.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Andre smagninger

Vinfestival hos Jysk Vin 25. oktober 2014

Skriv en kommentar

Så var det igen tid … nemlig til Jysk Vins store årlige vinfestival, hvor man for den beskedne sum af 150 kr. får adgang til en stor, flot vinsmagning og kan møde producenter fra forskellige vingårde rundt om i verdenen. Denne gang var 9 vinhuse repræsenteret, og The A-Team, aka Paul, Gert & Merete samt Yours Truely, havde for længst tilmeldt os, så det var et forventningsfuldt firkløver, som mødte op til denne vineftermiddag.

Og som vanligt – fristes jeg næsten til at sige – et flot arrangement fra Jysk Vins side. Udover vinene var der smagsprøver på øl, ost og derudover var der brød og forskellige pølser. Og specielt ostemanden havde godt travlt  … bl.a. med et super slagtilbud og med at præsentere nogle udvalgte oste.

Vi fik som vanligt smagt næsten alle vinene, hvilket i sig selv er en bedrift, for denne dag kunne du smage ikke mindre end 57 vine. Jeg sprang enkelte over, primært dem jeg havde smagt tidligere, og hældte denne gang også lidt ud, så jeg kunne holde både hjerne og smagsløg intakte.

Jeg har dog ikke taget smagsnoter på en eneste vin, men noterede et par spændende vine, som måske skal tjekkes ud senere. Ellers skal man bare nyde sådan en dag. Nyde den gode stemning, snakke med producenterne … hvoraf mange selv er vinmagerne, slynge glassene, nyde vinene, diskutere vinene og ellers snakke med de mange bekendte, som møder op til sådan en dag. Det er både folk fra vores vinlaugh, arbejdskolleger og andre bekendte.

Vi startede med hos Domaine Roux Père & Fils … tænkte at de nok havde de letteste vine, og så forsøgte vi ellers en rækkefølge, hvor vinene blev kraftigere og kraftigere … eller hvor der lige var mest plads. Det betød, at vi i rækkefølge smagte disse huse:

Domaine Roux Père & Fils

Domaine Roux Père & Fils

Fra vinhuset i Saint-Aubin i Bourgogne mødte vi én af ejerne, nemlig Sébastian Roux, en lidt stille, men meget venlig og imødekommende mand. Vi startede i den hvide afdeling og smagte 3 hvide og 4 røde. Specielt husets 2010 Chambolle Musigny gjorde indtryk, og var blandt dagens highlights for mig.

Domaine du Gros Noré

Domaine du Gros Noré

Så røg vi videre til Provence … nemlig Domaine du Gros Noré. Måske et ikke naturligt valg, men der var plads, og de havde en rosé. Fra det sydfranske hus mødte vi Pascale Parodi. Vil gætte på, at hun er hustru til ejeren og vinmageren Alain Parodi. Vi smagte selvfølgelig husets rosé samt deres to rødvine i 3 forskellige årgange. Her kunne man virkelig få en fornemmelse af, hvad både årgangen og alder har af betydning for vinene.

Husets topvin Bandol Cuvee Antoniette smagte vi i årgang 2008, 2009 og 2011, hvor specielt den nyeste årgang 2011 gjorde mest indtryk, selvom den endnu har meget tydelige tanniner og helt sikkert vil blive bedre med lidt alder. Generelt nogle meget flotte og indbydende vine, som de laver hos Domaine du Gros Noré.

Murphy-Goode Winery, Carmel Road Winery og Edmeades

Murphy-Goode Winery, Carmel Road Winery og Edmeades

Ved næste bord var der 3 amerikanske huse repræsenteret, og dette stod Donal Black for. Ved ikke helt, om han kom fra ét af de 3 vinhuse, eller måske er en slags salgsmand for amerikanske vine.

Vi smagte lidt Pinot … dufter godt, men lidt i den søde afdeling rent smagsmæssigt, og ellers smagte vi lidt Merlot og Zinfandel fra Murphy Goode Winery og en Zinfandel fra Edmeades Vineyards. På billedet får vinbuddy Gert lidt tiltrængt væske og vi var vist begge enige om, at Merlot’en fra Murphy Goode var overraskende god.

La Bastide Saint-Dominique

Domaine du Gros Noré

La Bastide Saint Dominique

Et af de virkelig spændende og gode vinhuse var La Bastide Saint-Dominique, hvorfra vi mødte ejeren og vinmageren Eric Bonnet. Han er en lidt genert, men absolut charmerende og vidende franskmand. Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. Det er virkelig rigtig skønne Rhônevine, og specielt husets Côtes du Rhône Jules Rochebonne overraskede mig særdeles positivt.

Vi havde en rigtig god snak med Eric Bonnet, og jeg lagde også frejdigt ud ved at bede om at smage den nævnte Côtes du Rhône Jules Rochebonne med billedet af en sur, gammel mand på etiketten.

Eric fortalte, at det altså var hans oldefar … og så var snakken ellers i gang. Herudover smagte vi også 2 af husets Châteauneuf-du-Pape, den “almindelige” samt enkeltmarksvinen Châteauneuf-du-Pape Hesperides. Sidstnævnte er ganske fantastisk, og sammen med Côtes du Rhône Jules Rochebonne nogle af eftermiddagens highlights.

Eric Bonnet fortalte, at Hesperides er fra den græske mytologi, og vel nærmest kan oversættes til noget i retning af; haven med den perfekte beliggenhed. Og godt var det bestemt også. Disse vine bør du tjekke ud.

Det italienske bord

Italienske vine
Næste stop var ved den italienske bord. Ingen vinmager på besøg her, men vi smagte en række fine vine, bl.a. fra Velenosi. Topvinene – efter min smag – var dog de to toscanske vine, en 2009 Vino Nobile di Montepulciano fra Podere Il Macchione og en 2009 Podere Ritorti Bolgheri Superiore fra I Luoghi. Jeg tog et foto af hylden, hvor disse vine ligger.

Domaine de Saumarez

Domaine de Saumarez

Domaine de Saumarez

Ét af dagens højdepunkter var mødet med den friske Robin Williamson fra Domaine de Saumarez, som er beliggende ved byen Murviel-lès-Montpellier i Languedoc. Ja, og så ikke mindst at smage de charmerende vine fra huset, fremragende kvalitet til fornuftige penge.

Specielt husets hvide Coteaux du Languedoc Blanc og topvinen Coteaux du Languedoc Aalenien imponerede. Men generelt … fine vine hele vejen rundt  … værd at stifte yderligere bekendtskab med. Jeg skal i hvert fald ha’ købt nogle.

Vi fik en rigtig god og sjov snak med Robin, som lystigt fortalte om vingården og vinene. Robin or brite, hustruen fra New Zealand, men kærlighed til vin gjorde, at de tog springet til vinbønder i Frankrig. Sådan. Robin havde selv tidligere været bankmand … måske så der alligevel er håb for mig endnu?

Bodegas Altanza

Bodegas Altanza

Vi sluttede eftermiddagen i det spanske, hvor vi smagte lidt af Bodegas Altanzas Crianza, Reserva, Gran Reserva, Club Lealtanza Reserva og Reserva Especial. Vinene blev præsenteret af Elena Sanchez. Generelt ganske spændende vine, som har fået pæne anmeldelser. De spanske vine var dog ikke højdepunktet for mig, og gjorde ikke samme indtryk, som fx Bodegas Arzuaga tidligere har gjort.

Men samlet set en rigtig fin eftermiddag, hvor specielt mødet med husene La Bastide Saint-Dominique og Domaine de Saumarez virkelig overraskede særdeles positivt.

Vinanmeldelser

2011 Weingut von Winning, Win Win Rot Trocken, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2011 Weingut von Wining, Win Win Rot Trocken, Pfalz, TysklandJeg kan jo nok ikke skjule min kærlighed for tyske vine … og fredag er jo også normalt Spätburgunder dag her på bloggen, men de tyske røde er nu mere end blot Spätburgunder, og det er denne fredagsvin et godt eksempel på.

Vinen er nemlig denne Win Win Rot Trocken fra Weingut von Winning, lavet på 6 forskellige druer … heriblandt et par af de mere ukendte tyske druer.

Det skal jeg selvfølgelig nok lige vende tilbage til, men først lidt om dette spændende hus.

Vinhuset Weingut von Winning ligger i byen Deidesheim i Pfalz og er grundlagt tilbage i 1949 af Dr. Deinhard. Egentlig starter historien en del tidligere, idet vinhuset før den tid var ejet af Andreas Jordan, som var én af de store vinbønder i Deidesheim. Han var manden, som først indførte strenge udvælgelsesregler for at producere kvalitetsvine og indførte Spätlese i Pfalz.

Da Andreas Jordan døde i 1848 så blev hans enorme ejendomme og jorde opdelt i tre og solgt. Det blev til vinhusene Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan, Reichsrat von Buhl og Dr. Deinhard. Sjovt nok har jeg tidligere skrevet om de to første af vinhusene … og nu har vi så fat i det sidste Weingut von Winning, som dengang altså hed Weingut Dr. Deinhard.

Det er først efter 1907, hvor Dr. Deinhards svigersøn kaptajn Leopold von Winning trådte ind i vinhuset, at der virkelig kom gang i vinhuset. Via sirligt arbejde hævede von Winning langtsomt kvalitet af vinene til nogle af datidens største vine. Von Winning var også med til at grundlægge VDP.

Senere blev vinhuset solgt igen … skiftede navn tilbage til Weingut Dr. Deinhard og levede herefter mange år i glemslen uden at gøre større væsen af sig. I 2007 blev vinhuset imidlertid købt af forretningsmanden Archim Niederberger. Ham har vi hørt om før, idet han nogle år forinden havde købt både Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan i 2002 og Reichsrat von Buhl i 2005.

Dermed var de tre vinhuse, der tilbage i 1848 var blevet delt i det, som dengang blev kaldt “Jordan Division” nu igen samlet under én ejer, og navnet Weingut Dr. Deinhard blev så igen ændret tilbage til Weingut von Wining. Faktisk var man dog meget pragmatisk, da man ændrede navnet tilbage til Weingut von Wining, for så lavede man blot 2 serier af vine … én under navnet Dr. Deinhard og én under von Wining … og det gør man fortsat den dag i dag.

Desværre døde Archim Niederberger i 2013, så i dag er det hans kone Jana, som ejer de tre historiske vinhuse.

Weingut von Wining ejer i alt 40 hektar vinmarker i Ruppertsberg, Deidesheim og Forst, nemlig nogle af de fantastiske marker som Kirchenstück, Pechstein, Jesuitengarten, Langenmorgen, Ungeheuer, Kieselberg, Kalkofen, Spiess og Paradiesgarten … alle marker med høj anseelse i klassifikationerne. Faktisk var de to førstnævnte allerede i 1828 – i datidens uvurderlige klassifikationer – betegnet som de to bedste marker i hele Pfalz.

Efter mange års tilværelse i glemslen har vingården i de sidste år oplevet en sand genfødsel. Huset ledes af Stephan Attmann, som betegnes som en fuldstændig vingal, ja nærmest genial-vanvittig hvirvelvind af en direktør og vinmager. Under hans ledelse er der lavet en kompromisløs, naturtro dyrkning af vinmarkerne … ikke bare efter biodynamiske metoder, men også uden brug af kobber. Samtidig har man øget markernes beplantningstæthed til utrolige 9500 stokke pr hektar.

I vinkælderen foregår vinifikationen også anderledes end andre steder. Spontangæring af den ufiltrede most foregår uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse. Disse træfade er ikke kun de traditionelt benyttede tyske fade, men også fade fra de allerbedste producenter i Bourgogne. Og netop Frankrigs store vine er Attmanns store inspiration, og det er især Bourgognes store vine, der er hans målestok for den kvalitet, han søger at opnå fra Pfalz’ absolut bedste marker.

Selvom hovedparten af vinene er Riesling … vel omkring 80% … så laves der også røde, bl.a. denne Win Win Rot Trocken. Som jeg nævnte indledningsvis er vinen lavet på 6 forskellige druer, nemlig druerne Spätburgunder, Dornfelder, Cabernet Sauvignon, Merlot, Lemberger og Cabernet Cubin.

Lemberger og Cabernet Cubin kender jeg ikke så godt. Lemberger er dog blot et synonym for Blaufränkisch, som vi mest kender fra Østrig. Det er en drue, som er rig på tannin og syre, hvilket gør den egnet til fadlagring. Cabernet Cubin er en tysk hybrid eller klon af Cabernet Sauvignon og Blaufränkisch, og faktisk en drue, som også dyrkes af vinbønder i Danmark.

Hver druesort vinificeres separat på skind i store træfade før sammenstikning og lagring, hvilket sker på store træfade samt i barriques … hvor lang tid kan jeg dog ikke se. Vinen flaskes ufiltreret, og Weingut von Winning skriver selv om vinen, at det er en fyldig vin, som har en struktur, som kan minde om vine fra Rhône eller Bordeaux.

Det med Bordeaux ved jeg nu ikke, men i næsen er der lidt noter, som kan minde om vine fra Nordrhône … sådan med lidt kølighed og krydret touch. I glasset afslører den mørke farve, at der er tale om en fyldig vin, og det går igen i duften, hvor det er solbær, krydderier … ja og lidt minder om Nordrhône. Smagen er dog markant anderledes, og bestemt lettere end Rhône. Den er egentlig meget frugtrig, frisk, har grønne toner, er mineralsk og har ganske pæn syrlighed … men er også en anelse kantet i udtrykket.

Har fået mit eksemplar af Gert, og prisen er omkring 14€ i Tyskland … eller ca. 105 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Restauranter & vinbarer

Gastro Week på Restaurant ET

Skriv en kommentar

Gastro Week afholdes hvert år i Århus … vist endda to gange årligt. Her kan alle madelskere og andet godtfolk få en tre retters gourmetmenu på nogle af byens bedste restauranter for kun 250 kroner som en del af konceptet.

I 2014 var det de 13 aarhusianske spisesteder Ferdinand, Miró, Nordens Folkekøkken i Jægergårdsgade, Substans, Restaurant ET, Mefisto, MellemRum, Cafe Hack, Hotel Royal, Malling Kro, Restaurant Pondus, TGV Café og Norsminde Kro som fristede og man frit kunne vælge imellem … men selvfølgelig kun hvis man var hurtig … for de mest populære bliver hurtigt udsolgt. Ja faktisk bliver billetterne til populære steder som Miró udsolgt på få dage.

Gert & Merte samt fruen og jeg havde været i god tid og booket fire pladser på den franske Restaurant ET. Gert & Merete havde snydt og forvarmet ved i ugens løb at aflægge både Ferdinand og TGV Café et Gastro Week besøg. Omvendt havde fruen og jeg dagen forinden været på Vendia, så på den måde havde vi også varmet gevaldigt op. Det gjorde dog ikke forventningerne mindre fra nogle af os. Og vi var dermed alle også i træning … god form, so to speak.

Vi havde taget toget til Århus, og endte på en lille, charmerende vincafé et par timer inden vi skulle indfinde os på ET. Det var Løve’s Bog- og VinCafé … boheme, lowcost interiør, vakkelvorne stole og boghandel med hylderne fyldte med gamle bøger … inkl. en vinbar, der har mere end 130 forskellige, egenimporterede vine fra hele Europa.

Vi fandt hurtigt et bord, fik os plantet og efter kort rådslagning blev vi enige om, at lidt Riesling kunne være godt, så jeg bestilte en tysk af slagsen. Den søde – og kønne – servitrice kom med en Riesling … fra Alsace og ikke særlig tør, men derimod en Vendange Tardive … altså sent høstet sød vin. Misforståelsen blev dog rettet og vi fik den bestilte, en 2012 Weingut Darting, Riesling Spätlese Ungsteiner Herrenberg Trocken, Pfalz, Tyskland. Vor servitrice tog det med et smil og sagde, at det var fint, for hendes veninde i køkkenet elsker søde vine ;o)

Og en kraftig anbefaling … Løve’s Bog- og VinCafé. Tag forbi caféen hvis du er i Århus, og lige har tid til et glas vin. Vi mangler sådanne små steder i Randers.

Nå, men efter vi havde drukket vores Riesling, så gik turen til Restaurant ET, hvor vi røg i vinkælderen. Placeret lige opad deres store, flotte show-off Wine Cellar Wall … bedre placering kunne vi vist ikke ønske os. Menuen var bestemt på forhånd, og der kører lidt på skinner. Vi har andet hold denne aften, så retterne bliver serveret til alle borde næsten samtidigt. Men de dygtige tjenere giver sig tid til at fortælle om retterne ved hvert bord.

Restaurant ET havde sammensat en vinmenu … men den sprang vi over og bestilte i stedet en flaske hvid til forretten og en flaske rød til hovedretten. ET har et ganske imponerende vinkort, og selvfølgelig i bedste franske stil kun med franske vine.

Nå, men I får her lige fotos af aftenens menu:

Forretten

Varmrøget biolaks
Varmrøget “bio” laks med agurker, citron, dild, karse og malt. Vinmæssigt valgte vi en 2013 Jeff Carrel, Vieille Mule Blanc fra Languedoc-Roussillon. Spændende valg, og bestemt en dejlig lille sag. Passede faktisk rigtigt fint til laksen.

Hovedretten

Sprængt okse med knuste kartofler
Sprængt oksespidsbryst med “knuste” kartofler, skummende sauce supreme tilsmagt med peberrod, citron og frisk kørvel. Helt klart aftenens bedste ret … specielt det sprængte oksespidsbryst var himmelsk … og så var der samtidig rigeligt med kød. Sådan skal det være. Vi fortsatte i Jeff Carrel sporet med endda en vin fra Languedoc-Roussillon … en 2011 Jeff Carrel, Puydeval Vin de Pays d’Oc. God saftig vin … men slet ikke varm i udtrykket, men lidt kølig og elegant.

Desserten

Mørk chokolademousse
Mørk chokolademousse med “syltede” bær, vanille, karamel og økologisk ymer.

Maden, betjeningen, atmosfæren på Restaurant ET … alt var i topklasse. Vi fik 3 retter og ikke en finger at sætte på noget overhovedet. Vores søde tjener gjorde det godt – smilende og imødekommende. Skal der sættes en enkelt finger på noget, så er det nok mest konceptet … dét at tingene sker i hold og med et vist tempo … men forståeligt til prisen.

Samlet en skøn aften … med en håndbajer, Carlsberg 47 i toget hjem. Tak til Gert & Merete for god aften og deres datter Mette for transport af “os ude fra landet”.

Vinanmeldelser

2011 Jeff Carrel, Puydeval Vin de Pays d’Oc, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Skriv en kommentar

Hovedret … og hvorfor ikke fortsætte i Jeff Carrel sporet? God Value for Money, spændende vine, saft og kraft … så valget faldt på denne Puydeval Vin de Pays d’Oc fra Jeff Carrel.

Vinen er en Vin de Pays d’Oc … og Vin de Pays betyder jo en landvin, altså et niveau over bordvin “Vin de Table”. Vin de Pays d’Oc betyder, at landvinen kommer fra Languedoc-Roussillon.

Ifølge forordningen fra 15. oktober 1987 skal en vin med appellation ”Vin de Pays d’Oc” være produceret og vinificeret i en af følgende franske ”departementer”: Gard, Hérault, Pyrénées-Orientals og Aude og må udelukkende fremstilles af 31 udvalgte druesorter.

Den officelle autorisation til at bruge ”Appelation Vin de Pays d’Oc” til vinen bevilges kun efter en streng kontrol af certificerede komitéer.

Og meget passende er vi med denne vin netop i Aude, da druerne til denne Puydeval Vin de Pays d’Oc kommer fra nogle ubetydelige vinmarker nordøst for Carcasonne, som jo er hovedbyen i Aude. Carrel købte disse marker for nogle år tilbage. Vinmarkerne havde især nogle meget vinstokke med Cabernet Franc, så Carrel besluttede at bevare disse vinstokke og i stedet blot dyrke dem fuldt biodynamisk.

Og det er der kommet denne Puydeval Vin de Pays d’Oc ud af, lavet på 62% Cabernet Franc, 28% Syrah og 10% Merlot. Vinen er lagret 10 måneder på henholdsvis franske og amerikanske egefade. I 2011 er der lavet 76.000 flasker af vinen.

Og det er en vin, som har duperet vinkendere. Parker gav vinen 90 point i årgang 2010, mens andre vinskribenter også har skrevet rosende ord om vinen. Rhone Report har ligeledes givet vinen 90 point, mens Jydske Veskysten gav 5 stjerner og skrev; Ugens dyreste, men også klart ugens bedste køb. Her er masser af fadpræg i form af karamel, marcipan, chokolade, der spiller fint sammen med noterne af mørke bær. Servér til grillet kød.

Jeg læste bl.a. også denne beskrivelse af vinen; I don’t understand how he did it, but the winemaker has accomplished great things with a grape you don’t often find in the Languedoc Region. This wine bucks the trend for the region. Cabernet Franc is so atypical for the Vin de Pays d’Oc region. If you are regular reader of WOD you are probably aware of the fact that France is very strict about what grapes can grow where. Languedoc is one of the only “wild frontiers” in France. Anything goes here! Hats off to the cowboys and cowgirls who are taking big risks in the Languedoc!

Men én ting er, hvad andre mener … så her får i mine noter. I glasset en vin til den mørkere side, og duftmæssigt solbær, modne kirsebær, koncentrerede svesker, blæk, jord, jern, ganske rustik og landlig, og det kan vi bestemt godt lide. Der er også lakrids, lidt tobak, valnødder og en smule krydderier.

Smagen er blød, cremet, saftig … og selvom vinen kommer fra den sydlige, og meget solrige del af Frankrig, så er der også en fin kølighed over vinen. Der er godt med frugt på drengen, kirsebær, karamel, tanniner … og lidt kant og søde krydderier. Godt lavet vin.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, pris 129,95 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Jeff Carrel, Vieille Mule Blanc, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Skriv en kommentar

På Restaurant ET stødte jeg igen på navnet Jeff Carrel, hvis Morillon Blanc havde betaget mig totalt, da vi smagte den på Vendia. Så valget til forretten på ET blev uden tøven denne Vieille Mule Blanc.

Jeg har lige skrevet en masse om Jean-François Carrel … eller Jeff Carrel, som han kaldes, på blogindlægget, hvor jeg anmeldte hans 2012 Morillon Blanc, så det skal jeg selvfølgelig sparre jer for i denne omgang.

Vil dog lige gentage, at han er en ny ung stjerne og fransk vins enfant terrible, kalder sig for La Vieille Mule (det gamle muldyr), Eclectic Winemaker og sværger til Languedoc-Roussillon, hvor han har grundlagt vinfirmaet ”by Jeff Carrel” … et negociantfirma, hvor han laver en masse spændende vine.

Vinene bliver normalt produceret og flaske forskellige steder, og denne Vieille Mule Blanc … vel nærmest opkaldt efter ham selv – er produceret på kooperativet SCV l’Agly, som ligger i byen Cases de Pène … tæt ved den anden lille by Espira-de-l’Agly, som formentlig også har givet navn til kooperativet.

Det er under appellationen IGP Côtes Catalanes i Languedoc-Roussillon. Vi er ved foden af Pyrenæerne, hvor vi også finder appellationerne Côtes du Roussillon, Banyuls og Collioure.

Denne Vieille Mule Blanc kommer med en underlig, spøjs og uhøjtidelig etikette, hvor det gamle muldyr eller æsel kigger dig lige i øjnene. Vinen er lavet på 50% Maccabeo, 30% Grenache Blanc og 20% Muscat.

Der laves årligt kunne sølle 6.000 flasker af vinen, baseret på udbytte på blot 27-30 hl/hektar. Sen høst i hånden. Kort gæring. Vinen lagrer uden svovl sur lie indtil steril tapning, men med hele ”gassen” fra både alkoholisk og malolaktisk gæring, som tillader et absolut minimum af svovl. Parker gav vinen 89 point i den foregående årgang.

Duftmæssigt er her æbler, modne pærer … godt med abrikos, meloner, ananas, vanilje, kalk og citrus og appelsinnoter,  Smagen er letkrydret med salvieblade, fin syre/sødme balance, fin tørhed med mineraler og frugtsten. Saftig og lækker … faktisk en skøn vin, som alle ved bordet kunne lide.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, pris 99,95 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Darting, Riesling Spätlese Ungsteiner Herrenberg Trocken, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag igen restaurantbesøg … hårdt, men skønt. Vi havde sammen med Gert & Merete købt billetter til Gastro Week 2014 og valgt Restaurant ET.

Men inden vi ramte ET, så røg vi forbi en lille, skøn vincafé … nemlig Løve’s Bog- og VinCafé … boheme, lowcost interiør, vakkelvorne stole og boghandel med hylderne fyldte med gamle bøger … inkl. en vinbar, der har mere end 130 forskellige, egenimporterede vine fra hele Europa.

Fedt med sådanne steder, som kan kombinere koncerter, oplæsning, foredrag og poesievents med gode vine og upolerede tapasmenuer. Og med en mission om at bringe god litteratur ud til interesserede gæster. Prisværdigt … håber de fortsat vil ha’ medvind, og jeg sætter bestemt gerne mine fødder der igen. Sindssygt hyggeligt sted.

Fra det omfattende vinkort valgte vi en tør Riesling fra Weingut Darting, som er beliggende på Deutche Weinstrasse i byen Bad Dürkheim. Vinen var en Riesling Spätlese Ungsteiner Herrenberg Trocken.

Weingut Darting har været drevet af Darting familien gennem flere generationer, og ejes i dag af ægteparret Helmut og Ella Darting. Helmut Darting står for selve driften sammen med søsteren Heike.

Helmut er den drivende kraft i selve produktionen, og han lægger ikke skjul på, at vinens kvalitet skabes på marken. Placeringen af de forskellige druetyper på de forskellige markeder med deres forskellige terroir er alt afgørende for druernes udvikling. Der dyrkes sorterne Chardonnay, Muskateller, Ortega, Portugieser, Rieslaner, Riesling, Scheurebe, Spätburgunder og Weißburgunder.

Helmuts “barn” er Riesling, som han betragter som den vigtigste druesort på sin vingård, men kærligheden til den røde Spätburgunder vokser, og vinhuset laver da også flere røde Spätburgundere. Samlet producerer vingården omkring 150.000 flasker årligt.

Der drives i alt 17 hektar vinmarker, nemlig markerne Dürkheimer Nonnengarten, Dürkheimer Michelsberg, Dürkheimer Spielberg, Wachenheimer Mandelgarten, Ungsteiner Bettelhaus, Dürkheimer Feuerberg, Dürkheimer Fronhof, Dürkheimer Hochbenn, Dürkheimer Schenkenböhl samt topmarken Ungsteiner Herrenberg, som består af 3 parceller Herrenberg Mardelskopf, Herrenberg Vogelsang og Herrenberg Kanzel.

Navnet Herrenberg kan tilskrives de gamle herremænd i området, greverne af Leiningen. Det er én af de mest berømte marker i Mittelhaardt, bl.a. på grund af de særlige klimatiske forhold med en sydøst orientering af vinmarkerne, og en placering på bakkede skråninger parallelt med Pfälzerwald, godt beskyttet mod kulde.

Her netop en vin fra Herrenberg markerne, en Riesling Spätlese Ungsteiner Herrenberg Trocken, som i næsen har æbler, lidt af de eksotiske frugter, nøddekerner, hø, frugtsten og fugtige papkasser. Smagen er en smule vandet, men har ellers fin syre og eftersmagen er også god lang med mineraler og syrebid. Fin Riesling til pengene … 200 kr. på vincaféen, hvilket er ganske fornuftigt.

Forhandles ellers af Sallings Vinforsyning, hvor prisen er 119 kr.

Rating 4/7  

Sluttelig har jeg lige stjålet et par fotos fra Løve’s Bog- og VinCafés hjemmeside … blot for at give et indtryk af dette charmerende sted. Ta’ endelig forbi caféen.

Løves VinCafé 1

Løves VinCafé 2

Vinanmeldelser

2013 Château Soucherie, Coteaux du Layon, Loire, Frankrig

Skriv en kommentar

I Loire-dalen med en enestående udsigt over Layon dalen, 20 minutter syd for Angers, ligger Château Soucherie. Vi er i Loire hos et historisk slot, som har 36 hektar jord, heraf 28 hektar vinmarker og producerer AOC vinene Chaume, Coteaux du Layon, Anjou og Savennières.

Château Soucherie ejes og drives af Pascale og Roger-François Béguinot, og ud over vinproduktionen omfatter driften også udlejning af 4 charmerende værelser.

Vinslottet var tidligere ejer af Pierre-Yves Tijou, men han solgte slottet til Roger-François Béguinot i år 2000 pga. stress, da Pierre-Yves også samtidig passede onklens nærliggende Chateau L’Eperonniere.

Siden år 2000 har Roger-François Béguinot renoveret både bygningerne og vinmarkerne. 4 hektar af vinmarkerne er beliggende i Chaume og to hektar er i Savennieres … én stor parcel kendt som “Clos des Perrieres”. De resterende vinmarker, der omkranser slottet er i Anjou og Coteaux du Layon-appellationer.

Soucherie er omgivet af landsbyerne Rochefort-sur-Loire, Beaulieu-sur-Layon og Saint Lambert du Lattay. Jorden i området er hovedsagelig kalksten, ler og skifer.

Til fremstillingen af vinene har Pascale og Roger-François Béguinot fået hjælp af et team, som ledes af den unge ønolog Thibaud Boudignon, Han har haft ansvaret for vinene siden 2008.

Her har vi vinen Coteaux du Layon, en sød vin, som er lavet på 100% Chenin Blanc druer fra 30 år gamle vinstokke. Druerne er angrebet af den ædle rådenskab Botrytis.

Der er gode betingelser i området for at opnå denne rådenskab – som er med til at udvikle stor sød vin – bl.a. på grund af stor fugt om natten, dug om morgenen og tåge i Layon dalen. Vinen er lagret på fade i 6 måneder.

Duftmæssigt er her sødme, honning, blomster, hyld, skumfiduser … men virker umiddelbart let og luftig i udtrykket. Smagen er præget af let syre, æbler, pærer, honning … faktisk meget stor æbleintensitet. Syren og sødmen går fint hånd i hånd og derudover efterlader vinen et sødt krydret udtryk i eftersmagen.

Jeg har ikke fundet vinen herhjemme, men på slottet koster den 11,50€.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien

Skriv en kommentar

Gammelost med rom … og hertil lidt sød vin. Klassiker. Vinen var en sherry på Pedro Ximénez druen, nemlig denne tyktflydende nektar Pedro Ximénez 1730 fra Bodegas Álvaro Domecq.

Sherryhuset Bodegas Álvaro Domecq ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Pedro Ximénez 1730 er én af husets ypperste Sherry’er, 100 % Pedro Ximénez. PX 1730’eren er husets stolthed, dyb brun, med overvældende bouquet, slet ikke ulig den fineste Cognac, bare i en sød udgave. Pedro Ximenez giver den fineste søde vin, hvor druerne tørrer under solen, til de nærmer sig rosiner. Gæringen er ekstremt lang og svær, før vinen lagrer både i solera og separat … i alt i 40 år. Vinen har i Sumiller Guide vundet prisen som bedste søde vin.

Og sikke en væske … tyktflydende Pedro Ximenez lander i glasset … en brunsort sirup, som indikerer stor sødme. I næsen er det kogte blommer, rosiner, sirup, lakrids, karamel, kaffe, honning, tørrede dadler, nødder og du kan næste dufte de gamle, våde egetræsfade. Og smagen leverer det, som næsen lover … sukkersød, tyktflydende nektar … karameller, søde lakridser … hvor er det sødt og dejligt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen på en flaske er 239,95 kr. (375 ml)

Rating 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger