Vinanmeldelser

2006 Castello di Monsanto, Nemo Vigneto Il Mulino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Jan har tidligere haft en vin med fra det klassiske Chiantihus Castello di Monsanto, nemlig deres berømte 2006 Chianti Classico Riserva Il Poggio, og nu havde der igen sneget sig en vin fra fantastiske hus i Toscana, nemlig deres anden berømte vin, IGT vinen Nemo Vigneto Il Mulino. Jeg skal ikke klage, for huset er et af de bedste, mest klassiske vinhuse i Chianti og denne vin er ikke mindre end en meget flot vin.

Castello di Monsanto er beliggende tæt på byen Barberino Val D’Elsa omkring 15 kilometer syd for Firenze og er oprindelig købt af  Aldo Bianchi i 1960. Aldo havde tjent en frygtelig masse penge på tekstiler og kniplinger, og han købte det gamle charmerende gods Azienda Palloni og ændrede navnet til Monsanto (det hellige bjerg) efter Det var imidlertid sønnen Fabrizio, som blev forelsket i de vine, som han fandt i kælderen og overtog vinproduktionen på gården med hjælp fra sin kone Giuliana … og gjorde vingården verdensberømt.

Castello di Monsanto har i alt 200 hektar jord, hvor de 72 hektar er vinmarker, som ligger mellem 260 og 310 meter over havets overflade. De 56 hektar er Sangiovese. Én af markerne med Sangiovese er Il Poggio, som bl.a. leverer druerne til den tidligere nævnte Chianti Classico Riserva Il Poggio”. Udover Sangiovese er der dog også lidt af druerne Canaiolo og Colorino, som anvendes i husets Chianti Classico vine.

Udover de 56 hektar med Sangiovese har Castello di Monsanto også to andre topmarker, nemlig markerne Valdigallo og Il Mulino … begge vinmarker, som Fabrizio Bianchi tilplantede i 1975 som led i et eksperiment. På Valdigallo vokser der nemlig Chardonnay, som anvendes til husets hvide Bourgogne inspirerede Chardonnay IGT vin, mens der Il Mulino vokser Cabernet Sauvignon, som bruges lige præcis til denne Nemo Vigneto Il Mulino.

I dag er det dog datteren Laura Bianchi, som står i spidsen for produktionen på Castello di Monsanto, dog fortsat med hjælp fra fader Fabrizio og vinmageren Andrea Giovannini, som Laura headhuntede i 2001 fra Ornellaia i Bolgheri til at styre produktionen. Det var Lauras ønske, at der skulle fokuseres mere på frugten på bekostning af de mere klassiske oxidative elementer, dog uden at falde i den internationale grøft. Far Fabrizio, der er inkarneret traditionalist, var egentlig oprindelig imod idéen, men endte med at bøje sig for datteren … det gør de fleste fædre vist.

Og Laura er en pige med ben i næsen, tidligere italiensk mester i 5-kamp, var endda på det italienske landshold og er ellers uddannet advokat og havde sit eget advokatfirma i Sienna inden hun skiftede retssalene ud med vinkælderen hos farmand.

Nå, men tilbage til denne Nemo Vigneto Il Mulino, som eksperterne også har givet flotte anmeldelser. Gastro gav 96 point og skrev; “Jeg tør næsten ikke indrømme det, men en af sangioveses vogtere og stærkeste understøtter, har lavet den bedste toscanske version af cabernet længe smagt! Nemo 2006 inkarnerer druen med sin selleri, solbærgren, hyldebær og grannål, sin peber, sin berusende åbne intensitet, der aldrig forfalder til simpel alkoholstyret sødsuppe, men fed, det er den og i høj grad fremtidssikret – den skal iltes kraftigt lige nu”. Parker er også begejstret og gav 95 point.

Det er selvfølgelig 100% Cabernet Sauvignon fra marken Il Mulino plantet i 1976, fadlagret 18 måneder på små barriques og yderligere et år i flaske inden frigivelse.

Duften er solbær, blæk, blod, champignon, A38 eller ymer, babybræk (på den gode måde), mineraler, toast, lidt krydderier og efterlader generelt et meget rustikt, landligt udtryk, som er ganske delikat. Smagen er eksplosiv med syre og godt med tanniner. Meget spændstig i udtrykket med grønne noter, kaffe, lidt lakrids og eftersmagen er lang med et syrligt bid. Flot vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Bichel Vine, pris 329,75 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 L. A. Cetto, Nebbiolo Private Reservè, Baja California, Mexico

Skriv en kommentar

Her var én af vinene, som var – om ikke umulig – så i hvert fald meget svær at gætte, nemlig noget så eksotisk som en Nebbiolo Private Reservè fra et vinhus i Mexico, nemlig huset L. A. Cetto. Det stiftede jeg bekendtskab med for nogle måneder siden, da jeg servede deres 2010 Chardonnay Private Reservè for et par gæster på terrassen.

Som jeg også skrev tidligere, så er Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men de er ikke nybegyndere eller helt så ubetydeligt et vinland, som man umiddelbart kunne tro.

Spanierne ankom i 1500 tallet og ville naturligvis ikke undvære vin, så de medbragte selv vinplanter og begyndte at dyrke vin i Mexico. Missionærerne spredte således traditionen om vindyrkning fra by til by – helt til det nordlige Californien, Napa og Sonoma, der i dag er rygraden i den nordamerikanske vinproduktion.

Og omkring 90% af Mexicos vine stammer fra Baja California, en 1.300 km lang mexikansk halvø, der udgår fra syd for San Diego. Den 1.300 km lange stillehavskyst i Baja California giver vinmarkerne kølighed og en luftfugtighed, der ofte skaber en udbredt betagende morgentåge.

Hovedparten af landets vinproduktion er domineret af få vinhuse, hvor nogle har eksisteret i årtier, mens en del nye vinproducenter dukkede op i 80’erne og 90’erne.

Vinhuset L. A. Cetto er også beliggende i Baja Californien, nemlig i Valle de Guadalupe. Huset er grundlagt i 1926 af den italienske immigrant Don Angelo Cetto, men det var først efter sønnen Don Luis Augustin Cetto – som vinhuset også er opkaldt efter – overtog driften, at der virkelig kom gang i salget, og i 1975 etablerede han L.A Cetto Winery … eller Vinos L. A. Cetto, som det rettelig hedder.

Nu er det 3. generation, Luis Alberto Cetto, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

Denne Nebbiolo Private Reservè har ligget på franske fade i 14 måneder, og lagret 2 år på flaske før vinen bliver frigivet til salg.

Og næsen kan godt mærke, at det er en vin, som har fået sol, for der er varme, solbær, blommer, lakrids … og Nebbiolo havde jeg aldrig gættet på. I glasset mangler Nebbiolo’en sarte, fine og lyse farve, og duften er præget af langt mere varme end i Piemonte. Men lad os smage vinen. I munden er vinen først blød og rund med lakrids … men står sætter der en stor, stor tørhed ind med masser af tanniner … ihhh hvor er den tør, men har faktisk fortsat en god helhed … hatten af for så godt et resultat af Nebbiolo i Mexico. Meget bedre end deres Chardonnay.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Vin & Vin, pris 139 kr. ved 1 flaske og 109 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Paco Del Vicario, Penta, Castilla La Mancha, Spanien

Skriv en kommentar

Så blev det Pauls tur, og han havde medbragt vinen Penta fra Bodega Pago del Vicario, som ligger 9 kilomter fra Ciudad Real, tæt ved Guadiana-floden og nationalparken Parque Nacional de Cabañeros i det sydlige Spanien … i området Castilla La Mancha.

Beliggenheden tæt ved floden frembringer et særligt klima som i dagtimerne – temperaturmæssigt – er en hel del mildere end normalt for området. Områdets stærke sol og relativt lave fugtighedsgrad giver – sammen med relativt kølige nætter – særdeles gunstige betingelser for modningen af druerne.

Vingården har i alt 130 hektar vinmarker … de fleste i Tierra de Castilla men også en del i Bierzo.Vinmarkerne ligger i godt 600 meters højde. Jordbundsforholdene er meget forskelligartede, spændende fra sand- og leragtige forhold til klippeagtige områder med højt skiferindhold, kalkforekomster og meget organisk materiale. Netop disse forhold udnyttes til fordel for de relativt mange forskellige druetyper, der her anvendes. Af samme grund er vinmarkerne inddelt i mange mindre separate dele.

Pago del Vicario ejes af to brødre med græske rødder. De grundlagde vingården i år 2000 og kaldte den Pago del Vicario, hvilket betyder præstens vinmarker. Navnet refererer til flere forhold, bl.a. den nærliggende sø Embalse del Vicario samt gårdens oprindelige ejer, som blev sognepræst i bispedømmet Ciudad Real.

Vinmager på Bodega Pago del Vicario er Susana López Mendiondo, som er oplært hos Peter Sisseck. Hun har dog fået hjælp af den australske Richard Smart, én af de mange “flyvende vinmagere”. Han har også været stærkt involveret med bistand til udvælgelse og sammensætning af Paco del Vicarios vinmarker i relation til de anvendte druesorter.

Produktionen er økologisk/organisk, bl.a. fjerner man ikke ukrudt omkring vinstokkene i marker. Det mener man er unødvendigt, idet de vilde urter giver rigdom til jorden, således vinstokkene vokser og tager det bedste fra jorden.

Udover produktionen af vine drives også et 4-stjernet hotel på stedet … og selvfølgelig en tilhørende restaurant.

Denne vin med det græsk inspirerede navn Penta – hvilket betyder fem – er også lavet på 5 druesorter, nemlig sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Tempranillo og Syrah. Den har såmænd også lagret i 5 måneder på franske fade.

I næsen har jeg noget solbær, brombær, chokolade og en smule krydderier. Lidt landlig og rustik i udtrykket. Smagen er varm, fyldig og tør … godt med tanniner. Også grøn og kantet i munden, har god syrlighed, som passede fantastisk til de braiserede svinekæber, som vinen blev nydt til. Derudover mynte, røde bær og generelt meget frugtrig og varm vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles bl.a. hos World Of Wine, pris 94 kr.

Rating 4,5/7 

Vingutterne

Vinaften 20. september 2014

Skriv en kommentar

I lørdags havde vi én af de traditionelle vinaftener … nemlig, lige præcis én af de aftenener, som vi 4 gæve vingutter afholder 4 gange årligt. Og uændret med det fantastiske koncept, at alle hver medbringer to vine, som smages blindt, mens værten sørger for en velkomstvin (typisk en hvidvin) samt en kultvin til omkring en tusse … ja og så ellers laver noget fantastisk mad til os.

Den tredje af slagsen i det herrens år 2014 blev afholdt hos Steffen, så i samlet trop mødte vi op fashionably late … på jysk betyder det et par minutter for sent … (min skyld) på Steffens dørtrin og blev forventningsfuldt mødt af Zen-masterens selv samt en skøn aroma fra køkkenet, hvilket sendte lyserøde løfter om noget godt i vente på den kulinariske front.

Og løfterne var ikke ude i en valgkampagne, som efterfølgende blot blev negligeret, glemt, putter eller fejet ind under gulvtæppet … for Steffen havde anstrengt sig gevaldigt i køkkenet og havde forberedt en 4-trins raket af en sand gourmetmiddag. Og han havde endda timet det, så straks vi havde fået vores aldrende kroppe slæbt fra dørtrinnet, ind i stuen og stukket en glas hvidvin i hånden, så var forretten allerede klar. Sådan. No bullshit … sådan skal det være.

4-trins raket middagen denne aften bestod af:

  • Forret; Rødtunge/polenta med bær, basilikum og persille
  • Hovedret 1; Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater
  • Hovedret 2; Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon
  • Dessert; Drømmekage – Ricotta, citron og syltet ananas

Vi kastede os fluks over den skønne forret, mens vi – som altid – nød udsigten, og den skal I selvfølgelig heller ikke snydes for:

Udsigt
Men eller skal jeg også lige beskrive de dejlige retter.

Rødtunge/polenta med bær, basilikum og persille

Rødtunge-polenta og bær
Skøn ret, hvor den fine rødtunge er blandet op med lidt groft majsmel, så det danner en slags rødtunge/polenta, som jeg lige forstod det på Steffen. Hertil bær, basilikum, persille og lidt indkogt sovs af en slags. Hmmm, rigtig dejlig ret og fungerer supergodt sammen. Vi nød forretten sammen med en 2013 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling, som kommer fra Walla Walla Valley i Washington State i USA.

Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater

Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater
Herreret. Jeg er vild med svinekæber … bare noget af de allerbedste kød fra grisen. Her braiseret eller langtidsbagt og serveret ovenpå tyndt skårede bagte eller kogte rødbeder og herover en indkogt sovs med lidt løg … mener jeg. Hertil lidt hytteost samt små gule tomater. Mørt og lækkert. Hvis du aldrig har prøvet svinekæber, så skal du f…. i gang, for det smager bare helt fantastisk.

Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon

Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon
Elsker også kål … måske også lidt overset blandt de fleste folk. Her fik vi lidt stegt spidskål, som jeg bare elsker. Laver tit bare bagt spidskål med lidt olivenolie, salt og peber … og så bare ind i ovnen, mere behøver man ikke. Her blev den stegte spidskål serveret med fyldt svinemørbrad. Også rigtigt lækkert, og så var sulten også ved at være godt på retur … nej, faktisk var jeg stopmæt på dette tidspunkt.

Drømmekage – Ricotta, citron og syltet ananas

Drømmekage - Ricotta, citron og syltet ananas
Og den søde afslutning var i særklasse. Opskriften kommer fra Michael Poulsens seneste Vinpusher kogebog, Vinpusheren III, og det er en drømmekage, ricotta, citron og syltet ananas. Ricottaen røres med lidt citron og vanilje og toppes med smeltet smør, brun farin og kokos. Hertil ananas, som er kogt ind med hvidvin, sukker, ingefær, kardemomme og kanel. Op hold nu op … det smager altså bare godt. Jeg hader selv drømmekagen fra Brovst … tror det var eneste kage, som min salige moder kunne bage … men denne dessert er både frisk, sød og ganske forførende. Den skal jeg selv prøve at lave.

På den vinøse side, ja så var der igen 10 dejlige vine. Vinene denne aften var

Vinene denne gang må ha’ været ekstraordinære gode. Normalt plejer der at være lidt slanter, når vi tager hjem, men det var der ikke denne gang. Måske det også var forklaringen på min snakkesalighed med taxachaufføren på vej hjem. Men alt i alt en rigtig dejlig aften.

Okay, vi skal sluttelig selvfølgelig også omkring konkurrencen … blindsmagningen. Og jeg kan jo lige så godt krybe til korset … til trods for, at jeg vel nærmest er ateist, og sjældent kryber til noget kors. Da vi kom til aftenen sidste vin, så havde jeg ikke gættet ét eneste land rigtigt, mens Steffen havde gættet alle. Respekt. Lidt oprejsning kom der imidlertid på aftenens sidste vin, som jeg gættede, mens Steffen dén ene gang ikke ramte rigtigt. Jeg fik en hæderlig sidsteplads … og Steffen blev aftenens vinder.

Og vi slutter selvfølgelig også af med et stemningsfoto fra aftenen.

Paul og Steffen

Vinanmeldelser

2011 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard, Oregon, USA

Skriv en kommentar

Næste vin havde jeg taget med – en Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard fra Longplay Wine, som holder til tæt på den lille by Newberg i Chehalem Mountains. Det ligger i Willamette Valley, ca. 40 km. sydvest for Portland i staten Oregon.

Det er en vin, som jeg havde smagt tidligere sammen med Jan og vi begge var ovenud begejstret for … jeg gav den faktisk 6 Thumbs Up … men synes, at Paul & Steffen nu også skulle smage den.

Området ved Chehalem Mountains er et af Oregons mest kendte og velanskrevne områder for produktion af Pinot Noir, og her ligger omkring 150 små vinproducenter, hver typisk med omkring 5 hektar vinmarker.

Ejeren af Longplay Wine eller Lia’s Vineyard, som gården rettelig hedder, bærer det danskklingende navn Hansen, nemlig Todd Hansen. Han driver vingården på lidt over 10 hektar sammen med et par hjælpere, nemlig Javier Marin, der står for selve markdriften, og så vinmageren Jay Somers, som i 2011 afløste Aron Hess. Todd står sammen med vinmageren for produktionen og derudover markedsføring, website m.v.

Lia’s Vineyard er opkaldt efter Todds lille datter, og markerne ligger i 380 til 560 meters højde, og jordbunden er, hvad amerikanerne kalder for “Jory”, en slags mørk, rødbrun og mudret lerjord.

Der laves primært Pinot Noir og på franske vinstokke. Markerne er således beplantet med 8 forskellige kloner af de franske Pinot Noir sorter Wädenswil, Pommard, Dijon nr. 114, 115, 667, 777, 828 samt Mariafeld. Derudover er der også plantet en smule Chardonnay.

Vinene produceres og sælges under navnet Longplay Wines … med sloganet “Analog Wine for a Digital World” … no overdubbing, no remixing. Etiketterne har også en god, gammeldags pladespiller som logo.

Det siges endvidere, at der altid spilles gamle, ridsede vinylplader i husets smagelokale, som ligger inde “downtown” i byen Newberg … og at den fyr, der arbejder i butikken kan være lidt mærkelig, og bl.a. hader at arbejde i weekender, hvorfor bedste råd er at købe lidt vin for at glæde ham!

Denne “Jory Bench Reserve” er husets topvin og kommer fra et stykke (bench) i toppen af vinmarken med den specielle jord (Jory), og deraf også navnet.

Vinen er stukket sammen af 75% Pommard, 19% Wädenswil og 6% Mariafeld Pinot Noir fra stokke med en alder mellem 12-21 år. Dermed er blandingen mellem de forskellige Pinot Noir kloner også en del anderledes end 2009’eren. Vinen spontangærer i store 2 tons rustfrie tanke, ligger med skallerne i 23-28 dage, hvorefter vinen lagrer 10 måneder på fransk eg, her 16% nye fade.

Mellem 2007-2010 var den vinmageren Aron Hess, som stod bag vinen, men denne 2011’er er lavet af Jay Somers. Der er kun lavet sølle 154 kasser af denne vin, og den har i denne årgang høstet 92 point af Tanzer og 91 point af Parkers Wine Advocate.

Smagsmæssigt … ja, og for den sags skyld og duftmæssigt … når denne 2011’er ikke 2009’eren. I næsen har jeg våde sten, kirsebær, mynte, estragon samt det skønne landlige udtryk, men kostalden ikke så tydelig, selvom du ikke er i tvivl om, at dette er Pinot Noir. Læg dertil, at vinen er ganske lys teglfarvet, transparent i glasset. Herudover er der chokolade samt et lidt krydret udtryk i næsen.

Smagen præges af søde og vilde kirsebær, hindbær, lys chokolade med dejlig tørhed, lethed og mineralitet, jern og blide tanniner. Elegant … men bare ikke så elegant og forførende som 2009’eren … måske den vil vinde det sidste ved lagring nogle år? Ja, men det nåede vi så ikke finde ud af, men stadigvæk en vin, som jeg bestemt vil anbefale alle, som holder af god Pinot Noir.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Smalle Vine, pris 249 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2013 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling, Washington State, USA

Skriv en kommentar

Forretten ved vinaftenen lørdag hos Steffen blev akkompagneret af en Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla Valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine, og denne Kung Fu Girl Riesling er én af dem.

Charles Smith har tidligere været manager fra et af mine gamle yndlingsbands, nemlig Psyched Up Janis med Sune Wagner i forgrunden. Han har også skrevet for musikbladet Rolling Stone … og nu har han slået sig på vinproduktioin i Washington State. Hvis du ikke har smagt hans vine, så er det absolut et must.

Flotte vine og de mest underlige navne på vinene og fantastiske etiketter. Fandt i øvrigt denne artikel om Charles Smith … ørkenens boheme.

Charles laver vine i eget navn, under navnet House Wine, The Magnificent Wine Company og K. Vintners. Jeg har drukket en del vine fra Charles Smith, bl.a. House Wine, Boom Boom Syrah, Milbrandt, Eve, Chateau Smith, The Velvet Devil m.fl., og det er kun en brøkdel, da han laver rigtigt mange forskellige vine … efter humør og årgang.

Her er man heller ikke bange for at blande vine. Parker har også tidligere smidt en del høje point til vinene fra Charles Smith, bl.a. flere gange 98 og 99 point til hans Royal City, mens Wine Spectator har været oppe at give 100 point i årgang 2006.

Tjek også hans hjemmeside; www.charlessmithwines.com eller www.kvintners.com

Nå, men lidt om denne Riesling fra Charles Smith, lavet på 100% Riesling fra marken Evergreen Vineyard ved Ancient Lakes. Her i denne årgang 2013 har vinen fået 90 Parker point. Det er selvfølgelig ikke tysk Riesling, men altså ganske godt lavet.

Jeg har tidligere drukket den i årgang 2010 … men her har vi den i en nyere udgave, årgang 2013 … som overordnet føles knap så sød som 2010’eren og mere klar og præcis i udtrykket. I næsen fanger jeg hyld, abrikos, grønne æbler, svag petroleum … mens smagen er frisk med lethed, god syre/sødme balance, tørhed, våde sten eller mineralitet … måske lidt flad i udtrykket, hvis jeg skal komme med en enkelte anke, og det gør at vinen mangler den sidste dybde.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Sigurd Müller Vinhandel og Smalle Vine, hvor prisen er 129 kr.

Rating 4,5/7  

Besøg hos vinproducenter

Besøg på dansk vingård … Langå Søgård

Skriv en kommentar

Lørdag den 20. september viste sensommeren sig fra sin bedste side … høj solskin, ren klar luft og dug på bladene og tåge på markerne om morgenen. Lige præcis denne lørdag den 20. september havde Foreningen af Danske Vinavlere indbudt nysgerrige, vinelskere, naboer og andet godtfolk til Dansk Vindag … en slags åbent hus … åben vingård hos en række danske hobby- og erhvervsvinavlere rundt om i det danske land.

Via en kollega var en indbydelse havnet på mit bord, og så var der ikke langt fra tanke til handling. Der var nemlig åbent hus hos Langå Søgård Vinlaug, som var blandt de 45 vingårde, som holdt åbent for besøgende denne lørdag.

Vinstokke på Langå Søgård

Og hvem drømmer ikke om at blive vinbonde? Så her var der måske muligheden for at se og høre om erfaringerne som dansk vinbonde … jeg tænkte lidt på de to vinstokke, som jeg havde fået af Gert og plantet ved min overdækkede terrasse. Jeg fik da også overtalt Gert til at tage med på besøget … ikke at der skulle megen overtalelse til. Han er sgu lige så forfalden til vin som mig.

Langå Søgård er beliggende omkring 15 kilometer sydvest for Randers og er en større hobbyvingård anlagt i 2001 af Flemming Højfeldt, Lars Pagter og Per Bach på en sydøst vendt skråning ved Langå Sø. I starten med 82 vinstokke af sorterne Orion og Rondo. Siden er vinmarken udvidet flere gange til i dag at omfatte 504 vinstokke med sorterne Orion, Rondo, Solaris, Cabernet Cortis og Bolero.

Ganske stejlt på vinmarken
Vinmarken er ganske stejl

Alle planter beskæres efter Sylvoz-metoden med en eller to cordon. Det lød som volapyk for mig, men betyder  – som jeg forstår det – at vinstokkene understøttes med opbinding, og – afhængig af afstanden mellem stokkene – så klipper man planten, således der enten går en hovedgren vandret til den ene side … eller 2 hovedgrene vandret til hver side, hvis der er god plads mellem stokkene.

Der eksperimenteres også med lidt andre druesorter, og således har gården 5 stokke hver af sorterne Regent, Phønix, Nero, Muskat Bleu samt Lilla.

Langå Søgård har siden 2003 fremstillet rødvine, rosévine, hvidvine og dessertvine og mange af vinene fra opnået medaljer ved Danmarks Nationale Vinskue. Således blev Langå Søgård i juni i år tildelt den prestigefyldte titel “Årets Vinbonde” for at have fremstillet den vin, der ved Dansk Vinskue opnåede det højeste antal point i konkurrence med 125 vine fra 43 hobbyavlere og 11 erhvervsavlere fra hele landet.

Vinen der opnåede 17 ud af 20 mulige point var Langå Søgårds traditionelle tørre rósevin fremstillet på Rondo druer.

Vi ankom til vingården et kvarters tid efter 13.00 … hvor det åbne hus officielt startede. Det betød, at vi missede den rundvisning, som var startet et stykke tid forinden. Det skulle nu vise sig at være en fordel, for Flemming selv … the main man himself … tog Gert og mig på en personlig guidet tur, hvor vi kom rundt i vinmarkerne, hørte om starten, druerne og fik set vineriet inden vi sluttede os til resten af de besøgende … for at smage nogle af gårdens vine.

Og mens solen skinnede lystigt nød vi en række af husets forskellige vine, nemlig

  • 2013 Langå Søgård, White Mix … fremstillet af 34% Orion, 11% Phønix og 55% Solaris. Håndsorteret, presset og gæret på ståltanke. Efterfølgende lagret 6 måneder inden tapning på flaske.
  • 2013 Langå Søgård, Rosé … vindervinen, som er fremstillet på 100% Rondo … og ellers samme produktionsmåde som hvidvinen.
  • 2013 Langå Søgård, Rotling Rosévin … fremstillet ved 2. presning af druer, brugt til andre vine, men tilsat andre overskydende druer, ca, 50% blå druer og ca, 50% grønne druer, så det er både Rondo, Solaris, Orion og Phønix og igen samme produktionsmåde som de ovennævnte.
  • 2013 Langå Søgård, Sweet Rosé … og fremstillet på ren Rondo, og i en sødere udgave end den tørre rosé.
  • 2013 Langå Søgård, Rondo Fad 1 … fremstillet på 100% Rondo, macerationstid på 5 dage og lagret på ståltanke i 6 måneder sammen med franske medium ristede egechips i 5 uger.
  • 2012 Langå Søgård, Rondo Fad 1 … samme vin som i 2013, blot tilsat 10% Solaris mener jeg, at der blev fortalt.

Præmier og diplomer for årgang 2013
Her ses præmier og diplomerne for årgang 2013

Jeg har tidligere smagt danske vine … har endda selv forestået en dansk vinsmagning med 10-11 forskellige vine, og der er langt mellem de gode vine. Langå Søgård kan dog godt være stolte af deres vine, som generelt var ganske fornøjelige. Min personlige favorit var overraskende nok ikke den præmierede tørre rosévin, men derimod den lidt sjove grimme ælling … Rotling rosévinen, som – i min smag – havde mere fylde, smag og personlighed.

Jeg har ikke taget smagsnoter af de forskellige vine … sorry, men synes ikke der var tid nok til den nødvendige fordybelse i vinene, så derfor alene dette overordnede indtryk. Generelt som sagt … meget positiv omkring specielt rosévinene og den hvide er bestemt også ganske fornuftig.

De røde er normalt noget sværere her i Danmark, og det bekræftede den røde 2012 Rondo Fad 1 også … lidt skæv både i duft og smag … men 2013’eren er til gengæld ganske drikkevenlig og imødekommende. Synes bestemt ikke, at den havde en duft eller smag, som stak ud og fik dig til at vrænge på næsen … tværtimod. Flemming fortalt, at den røde først skal på vinskuet næste år … og den skal de bestemt nok høste hæder for.

Så samlet set en fantastisk eftermiddag … bare det at sidde i solen, nyde et glas vin … og kigge på marken, hvorfra vinen kommer. Bedre bliver det ikke.

Langå Søgård

Vinanmeldelser

2010 Shelter Winery, Spätburgunder, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag er Spätburgunder dag … og i fredags var det denne Spätburgunder fra Shelter Winery, som stod for skud. Og det blev sgu et pletskud … Bullseye, Homerun, Knockout. En elegant vin, som er lavet af Hans-Bert Espe og Silke Wolf, som driver deres Shelter Winery ved byen Kenzingen tæt på Kaiserstuhl i Baden.

Hans-Bert Espe og Silke Wolf grundlagde Shelter Winery i 2003, da de lejede en nedlagt ammunitionsbunker bygget i 1960 af det canadiske flyvevåben. Under et tykt lag af beton, jord og græs installerede de moderne vinificeringsudstyr og nye franske egetræsfade til de første vine lavet på Pinot Noir.

Navnet på vingården lå dermed også til højre ben … Shelter Winery. Der blev også købt en vinmark på hele 1 hektar, og den var i forvejen tilplantet med Pinot Noir i 1978-79. Derudover blev der også købt og lejet et par mindre parceller, som Hans-Bert og Silke tilplantede med mere Pinot Noir, helt præcis klon 777.som betragtes som én af de bedste kloner til vine i Bourgogne stilen.

Både Hans-Bert Espe og Silke Wolf havde forinden læst ønologi på vinuniversitetet i Geisenheim og efterfølgende arbejdet på flere vingårde verden over. Hun kom fra Paderborn, og han var opvokset i Harzen. Allerede i 2003 kunne parret foretage første høst, og i 2004 udgive første vin fra Shelter Winery.

I dag er ejendommen vokset til 4 hektar vinmarker, hvor Pinot Noir deler plads med en smule Chardonnay, som man producerede for første gang i 2011. Markerne ejes i dag alle af Shelter Winery og ligger i Kenzingen og Malterdingen mellem Lahr og Freiburg. Man foretager en meget kontrolleret dyrkning for at opnå en optimal modning af druerne og en begrænsning af udbyttet.

Man er også i 2006 flyttet fra den gamle bunker til andre bygninger, da faciliteterne simpelthen blev for små.

Én af metoderne til at opnå den optimale modning og begrænsning af udbyttet er via beskæring af stokkene via lyra (eller lyre) teknikken, som er en beskæring i V- eller U-form, hvor arealet for fotosyntesen nærmest bliver fordoblet, og hvor man samtidig opnår mere plads til vinden mellem rækkerne og derved sundere druer. Det er en teknik, som ikke er så kendt endnu i Europa,  selvom den oprindeligt blev udviklet i Bordeaux.

Shelter Winery  producerer i dag omkring 11.000 flasker rødvin … primært Spätburgunder og Pinot Noir.

Denne Spätburgunder er lavet med druerne fra marker i Malterdinger Bienenberg og Kenzinger Hummelberg og fra vinstokke på omkring 20 år. Vinen har lagret på brugte barriques og store fade.

Og den smager sgu bare helt fantastisk. I næsen den velkendte, skønne søde kostald, meget rustik og let … meget klart Pinot Noir. Der er yderligere duft af kirsebær, hindbær, jordbær, vanilje, grønne noter og våde sten eller en form for mineralitet. I munden et fint bid med syre, mineralitet, kirsebær, tranebær, tæthed og en tørhed langt ind i mundhulen. Der smages også “noget grønt” … ret meget faktisk. Meget præcis med frugt og syre … virkelig dejlig vin og til prisen en vinder.

Købt hos en Skjold-Burne forhandler i Hjørring, pris 145 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

N.V. Marchesi di Barolo, Malvasia di Castelnuovo Don Bosco, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Den store Marchesi di Barolo smagning sluttede med en lille dessert fra Restaurant Østergade 1 … en lille chokoladekage ting med bær, og den skulle selvfølgelig lige skyldes ned med lidt sød vin, og det blev husets Malvasia di Castelnuovo Don Bosco.

Malvasia di Castelnuovo Don Bosco er en sød, mousserende, rød eller rosé DOC dessertvin produceret i i Castelnuovo Don Bosco-kommunen i Asti-provinsen på druen Malvasia di Schierano. Der kan – helt valgfrit – tilføjes op til 15% Freisa.

Vinen er normalt kirsebær rød med en aroma af druemost, roser, røde bær, mens smagen er sød og aromatisk med karakteristiske tanniner. En Malvasia di Castelnuovo Don Bosco kan laves i både en let (frizzante) udgave eller fuldt mousserende (spumante).

Druerne til Marchesi di Barolos Malvasia di Castelnuovo Don Bosco kommer udelukkende fra vinmarker lige midt i DOC-området. Ved høsttid bringes de fuldmodne druer med nænsom hånd til vineriet, hvor de gennemgår en grundig selektering inden gæringen igangsættes.

Denne gæring stoppes allerede ved en alkoholprocent på 6%, så det er en forholdsvis let dessertvin.

I glasset er vinen nærmest Sherry-farvet, mens duften er sød, frisk, boblende med overmodne æbler og et gæret udtryk. Smagen er også lidt overmodne æbler, honning, nødder og sødme. Okay … men fordybede mig vist ikke helt i vinen.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2008 Marchesi di Barolo, Barolo Sarmassa, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Sidste Barolo fra Marchesi di Barolo blev denne Barolo Sarmassa, som er en tak mørkere, kraftigere og varmere i udtrykket end både Coste di Rose og Cannubi.

Det er producenter som Marchesi di Barolo, Federico Scarzello og Giacomo Brezza, som har gjort marken Sarmassa så berømt, at den rangerer lige under Cannubi. Vinmarken ligger nord for Barolo, tæt ved Cerequio og næsten i den sydlige del af La Morra.

Sarmassa skråningen ligger med en sydøstlig eksponering og en yderst stejl hældning. Netop på grund af denne stejle hældning er størstedelen af den løse jord over tid skyllet af skråningen, så den tilbageværende jordbund er yderst kompakt og hovedsagligt bestående af kalk og ler.

Dette giver dels en næringsfattig jord, hvor udbyttet naturligt holdes nede, og dels en jordbund med tilstrækkelig vandressourcer til, at vinstokken har grokraft nok til at opnå den phenoliske modning. De fleste af vinstokke på Sarmassa er plantet omkring 1985.

Alvise Lunardi nævnte under foredraget, at vi endelig skulle kigge ind, hvis vi kom forbi Barolo området. Og der er meget at se hos Marchesi di Barolo bl.a. kan besøgende se vinkældrene, et stort smagelokale samt Foresteria Marchesi di Barolo, som omfatter en restaurant, hvor man kan smage lokale specialiteter.

I det hele taget var Alvise Lunardi meget optaget af mad … og fortalte begejstret, hvilke retter han mente de forskellige vine vil passe sammen med. Det var lige så mundvandet løb hos de 28 deltagere, som var mødt op til denne smagning. Stor respekt … det giver en dimension mere, klasse.

Sarmassa
Alvise Lunardi fortæller om mad og Barolo Sarmasse

Nå, men tilbage til denne Barolo Sarmassa, som er lavet på samme måde som de to tidligere Barolo’er … det skal jeg ikke trætte jer med igen. Lagring 2 år … et år på flaske inden frigivelse og så videre.

I næsen er der mere kraft end hos de forrige … bærrene dufter mørkere, mere i stil med solbær kombineret med eg, tobak, flintesten, teblade, blomster, lakrids, krydderier og skovbund. I munden er vinen meget tør, god intensitet, tanninerne er godt integreret i syren og bestemt ikke ubehagelige. Godt med frugtsyre … og niveaumæssigt meget tæt på Cannubi vinen … måske svagt under.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 450 kr.

Rating 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger