Næste vin i rækken havde Steffen haft med hjem fra årets ferierejse til Gardasøen, en spændende sag … en Vicarius Trentino Rosso fra vinhuset Cantina Mori Colli Zugna, som ligger ved byen Mori øst for Gardasøens nordlige ende. Her ligger det smukke vineri nærmest bygget ind i bakken og med vinstokke plantet på taget. De kalder også selv vinhuset for det største underjordiske vineri i Europa.
Cantina Mori Colli Zugna er et kooperativ med ikke mindre end 680 medlemmer, som samlet dyrker omkring 700 hektar vinmarker, som strækker sig over Val d’Adige og det nederste område af Sarca-floden.
Sydpå klatrer det op til Brentonico plateau, på skråningerne af Monte Baldo, i nord, det udvider mod Val di Gresta, og derefter fortsætter ad skråninger til højre og venstre af Adige-floden. Markerne ligger ind i kommunerne Mori, Besagno, Valle San Felice, Brentonico samt distrikterne Cazzano, Castione og Crosano.
Vinmarkerne ligger op til i forskellige højder, men højeste punkt er markerne op til Corniano i Valle di Gresta på 1.000 meter, og der dyrkes en bred vifte af druesorter som Marzemino, Merlot, Lagrein, Merlot, Pinot Noir, Teroldego, Chardonnay, Pinot Grigio, Moscato Giallo, Müller Thurgau, Sauvignon Blanc samt Traminer Aromatico.
Kooperativet er grundlagt tilbage i 1957 som Cantina Sociale di Mori, mens andre bønder i området i 1959 lavede et tilsvarende kooperativ med navnet Cantina Sociale Colli Zugna, men i 1997 slog de to kooperativer sig imidlertid sammen under navnet Cantina Mori Colli Zugna.
Vingården høster, producerer og sælger omkring 90% af den vin, der produceres i området. I de sidste par år, har vingården også iværksat et program med titlen “Quality Project”, som sigter mod at udvikle vine med særlige karakteristika og egenskaber for at blive Trentino Superiore DOC.
Det store foretagende ledes i dag af direktøren Luciano Tranquillini, mens den ansvarlig vinmager på stedet er Enrico Malfatti.
På Cantina Mori Colli Zugna laves der Spumante samt vine i flere serier, bl.a. serierne Vini del Gelso, Pendici del Baldo, Terra di San Mauro, mens denne Vicarius Trentino Rosso kommer fra serien Vini Speciali.
Vinen er lavet på et blend af Cabernet Sauvignon og Merlot … forholdet kan jeg ikke finde, og vin har lagret på barriques, men hvor lang tid ved jeg heller ikke. Navnet skulle efter sigende være inspireret efter præsten Thomaso di Ser Nicolò fra “Quattro Vicariati” i 1.400-tallet … også her er jeg helt blank.
Duftmæssigt en varm vin med flæsk, kød … måske endda røget kød, krydderier, let sødme … ganske fyldig. Smagen er mineralsk … lidt kirsebærsten, våde flintesten, lidt vandet og ren i smagen. Der er lidt tanniner, men smagen forsvinder hurtigt … som om vinen er lidt flad eller punkteret. Ikke at vinen fejler noget, men smagen er bare lidt anderledes end duften. Paul kaldte den “en adfærdsvanskelig vin” og jeg forstår ham egentligt godt, men jeg kan nu godt li’ den.
Hvem medbragte vinen: Steffen
Købt på ferie, men er fundet på nettet til 10,90€ … eller ca. 81 kr.
Som kultvin havde Paul valgt en vin fra det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano … ja og så ejer de også vinhuset Tenuta Luce Della Vite i Montalcino … og der er herfra, at denne topvin Luce IGT kommer.
Normalt er det appellationerne Chianti, Chianti Classico, Brunello di Montalcino, Bolgheri og Vino Nobile di Montepulciano som – ud af 7 DOCG’er og 29 DOC’er i Toscana – er i fokus i det toskanske område.
Så blev det Steffens tur, og han havde medbragt en rigtigt spændende vin, nemlig denne Ventoux Rouge fra vinhuset Clos de Trias, som ligger tæt på byen Le Barroux ved foden af Mount Ventoux og drives af Even Bakke, som har norske rødder.
Næste vin … fortsat Pinot Noir … og sikken én. Det er en Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir fra vinhuset Siduri Wines, som ligger i Santa Rosa i Californien. Selve marken Keefer Ranch Vineyard ligger Russian River Valley området, som jo også næsten er synonym med Pinot Noir.
Med næste vin kom vi endelig rigtigt i gang, dvs. med de røde vin, hvor vi smager vinene blindt og skal gætte vinlandet, og Paul lagde hårdt ud med denne Pinot Noir fra det spændende hus Chat Sauvage i Rheingau. Det er en vin, som jeg har smagt i tidligere årgange og altid har været meget begejstret for.
Fra en lille producent i Alsace til én af de store i Alsace, da vi her har fat i en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra vinhuset Laugel. Bag dette navn gemmer sig imidlertid vinhuset Arthur Metz, som også hedder SA Metz Laugel og det er en del af en noget større koncern, nemlig Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France. Det betyder noget i retning af de store franske kældre.
Vinaftenen i weekenden startede med et koldt glas rosé på … terrassen ville være det rigtige at sige, men varmen havde sgu gjort, at vinen blev indtaget i køkkenet, hvor der var en smule skygge. Og en herlig start, en herlig rosé, ganske lys rosa og en Rosé d’Alsace fra Domaine Sipp Mack.
Noch ein tysk vin, en Cuvée S fra et lille joint venture projekt mellem vinmageren Oliver Zeter, lillebroderen Christian Zeter og Andreas Schäffer, hvor de opkøber overskydende druer fra nogle af de bedste marker i Pfalz og laver nye, innovative vine. Og her er ét af resultaterne, en hvidvin … Cuvée S Weißwein lavet på et blend af druerne Müller-Thurgau, Muskateller, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc.
Det blev til endnu et glas Riesling hos Gert, nemlig en Riesling Wehlener Sonnenuhr GG fra Weingut Dr. Loosen, som holder til på St. Johannishof i Bernkastel lige ned til Mosel floden. Jeg har kort omtalt Loosen tidligere her på bloggen, nemlig i forbindelse med smagning af et glas