Ingen tvivl om, at Karl Heinz Johner er stolt af denne vin, som vi var heldige at smage under vort besøg på vingården.

2011 var et godt år med perfekt modnet druer og kvaliteten var så høj at Johner valgte at lave en enkeltmarks vin af de bedste fade som ellers normalt bruges i deres SJ vin og det blev til denne Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg.

Oberrotweiler Eichberg marken er en af Karl Heinz’ 3 bedste marker. Den ligger på en bakke mellem Bischoffingen og Oberrotweil. Det er bl.a. der, at vinhuset dyrker deres Spätburgunder druer til topvinen Blauer Spätburgunder SJ.

Marken ligger optimalt eksponeret for solen … Karl Heinz siger, at den bliver kysset af solen hele dagen og jorden er lerholdig med vulkanske sten. Navnet Eichberg betyder vel frit oversat “egebjerget” og det støder man ofte på i Tyskland og skyldes der i tidligere tid har stået egetræer på stedet.

Denne Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg er kun lavet denne ene gang, altså i årgang 2011, men er ellers lavet ligesom deres almindelige topvin, dvs. med maceration i 4 uger og derefter lagring på nye barriques i 18 måneder.

Næsen er rund, blid med eg, jord, lakrids, hindbær, kirsebær, champignon, trøfler og lidt blomster. Der er animalsk stald, men sødmen er ikke så fremtrædende, men virker på en eller anden måde meget luftig.

Smagen er – hold da op – cremet, ja faktisk så meget, at smagen nærmest glider, opløses og smelter i din mund. Luftig elegance, ingen kanter af nogen slags … fortsat med koncentreret frugt og syre i en underskøn balance. Hvor er det dog godt.

Smagt på vingården, hvor den kostede 100€, men er udsolgt. Kan fortsat købes herhjemme i Vinbutikken, hvor en flaske koster 798 kr.

Rating 7/7 

Og fra Gisela und familie kommer netop næste vin, denne Ihringer Fohrenberg Spätburgunder Spätlese Trocken Unfiltered … én af de vine, som vi ikke smagte hos vinhuset, men endte med at købe et par stykker af.

Og det er vel meget passende med netop sådan en Spätburgunder, når det nu er fredag … den dag om ugen, hvor der i det houlbergske hjem bør komme sådan slige sager på bordet.

Denne her vin hører til familiens Premium vine … SL, som står for Selektion Lay. Det er de bedste vine fra Weingut Hubert Lay. Denne er lavet med druer fra marken Ihringer Fohrenberg og Spätlese … altså sent høstede druer for at give mere kraft til vinen.

Efter presning og maceration har vinen ligget 11 måneder på egefade og der er efterfølgende ikke tilsat svovl og vinen er også flasket helt ufiltreret. Den har en søstervin – lavet på samme måde – som er filtreret.

Næsen er sådan nærmest lidt støvet med lidt grønne animalske noter, sådan lidt mødding, stor tørhed, lakrids, læder, mentol og elementer af hindbær og kirsebær. I munden er vinen syrlig, lidt kantet og grøn, som om den ikke er helt moden endnu … lidt sjovt, når druerne jo er høstet sent. Der er godt med bid, grafit og virker langt kraftigere end andre vine fra området.

Købt på vingården til 13,50€ … eller omkring 100 kr.

Rating 4,5/7

Fra vort germanske togt lige én af de mange smagte vine … en Oberbergener Bassgeige Spätburgunder fra Weingut Freiherr von Gleichenstein, som vi passerede i Oberrotweil, men ikke besøgte.

Weingut Freiherr von Gleichenstein holder som nævnt til midt i Oberrotweil … ikke langt fra Salwey i en imponerende bygning med en tilhørende kæmpe park omkranset af en lang mur. Vinotheket/vinbutikken ligger i en gammel lade ud til hovedvejen.

Vingårdens historie går helt tilbage til 1490, hvor klosteret St. Blasien byggede vingården, som en af deres mange vingårde. Siden 1634 har vingården været i familien von Gleichensteins eje.

Og familien von Gleichenstein har titlen Freiherr … en slags adelstitel, som vel nærmest svarer til baroner. I Tyskland er det den næstlaveste rangerede adelstitel … over Ritter (en slags ridder), men under fx Graf of Herzog … greve og hertug.

I dag drives vingården af Freiherr Johannes og Freifrau – ja det hedder det sgu – Christina von Gleichenstein. De overtog i 2002 driften efter Johannes far Freiherr Hans Joachim von Gleichenstein. Fra at være et landbrug med forskellig avl, så producerer familien i dag udelukkende vin.

Weingut Freiherr von Gleichenstein har samlet 50 hektar vinmarker, og de ligger lidt spredt i Kaiserstuhl. Det er bl.a. markerne Oberrotweiler Henkenberg, Ihringer Winklerberg, Achkarrer Schlossberg og så Oberbergener Bassgeige. Det er netop sidstnævnte, som har leveret druerne til denne Oberbergener Bassgeige Spätburgunder.

Bassgeige betyder i øvrigt kontrabas og er bogstaveligt symbol for byen Oberbergen. Navnet skyldes, at marken – set fra oven – ligner en kontrabas og derfor har den simpelthen fået dette navn. Kontrabassen kan ses ved indgangen til byen – smukt udsmykket med blomster – og ved det lokale kooperativ Winzergenossenschaft
Oberbergen, som også har kontrabassen som deres logo.

Her lige en blomsterdekoreret kontrabas på vej ind i Oberbergen

På de 50 hektar dyrker vinhuset druesorterne Spät-, Grau- og Weißburgunder samt Muskateller, Chardonnay og Müller-Thurgau.

Denne Oberbergener Bassgeige Spätburgunder har lagret 15 måneder på barriques, som tidligere er brugt to gange tidligere. Den er godt tør … i hvert fald er der alene 0,8 grad restsukker pr. liter.

I glasset virker vinen knap så transparent som de andre Spätburgundere, som vi smagte i Kaiserstuhl. Næsen er klar Spätburgunder … lidt landlig og sødmefuld stald, men også lidt kaktus, sæbe, en dyb syre, eg, blåbær, granatæbler og krydrede elementer med nelliker og et lidt støvet udtryk.

I smagen en god omgang peber, fin lethed egentlig, lidt ribs … meget easygoing og nem. Syren bliver dog en spids for anstrengt og det hele lidt for pebret, stramt og der savnes lidt blødhed til at binde det hele sammen.

Pris på vingården er 15,00€ … eller 112 kr.

Rating 3,5/7

Hos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.

Philipp havde en speciel gasprop på flasken, således man over en længere periode kan skænke et glas uden iltning af vinen i flasken.

Rent teknisk sker det ved, at en tynd nål belagt med teflon stikkes gennem både plastic og korkproppen, således man kan suge den mængde vin op, som man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Samtidig bliver der tilført komprimeret argongas i flasken, således vinen ikke ilter i flasken.

Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Meget smart … og et must for alle vinnørder. Desværre er sådan en sag forholdsvis dyr … mener de koster omkring 1.800 kr.

Jeg har ikke nogle produktionsdato på denne 1999’er, men hvis den er lavet på samme måde som den nuværende Oberrotweiler Spätburgunder RS, så er den lavet med druer, som lige høstes en postgang senere end de øvrige vine hos Salwey … måske det også var derfor, at vi fandt RS’eren mest charmerende?

Det betyder, at vinen er lavet med en macerationsperiode på 21 dage og efter vinificering er lagret på barriques i 12 måneder i både nye og brugte fade. Vinen er derefter flasket uden filtrering.

Lad os smage denne ældre sag, som i glasset er ganske fin transparent … slet ikke brun og ikke de store tegn på, at alderen trykker. Måske en svag orange note i kanten, men så heller ikke mer’.

Næsen er dog moden, men fortsat med masser af frugt, hindbær og nærmest grønne og umodne bær i kombination med grønne noter, urter og lidt gazebind. Dufter da for godt.

Smagen er rund … og den smager lige så godt, som den dufter. Det er blød elegance og totalt i balance. Der er fortsat syre, men årene har tøjlet de mest syrlige kanter og nu smager det bare lækkert. Far er bestemt meget glad. Fint punktum for smagningen hos Salwey.

Hvor er det egentligt sjovt, når vin får lidt alder … ja forudsat det selvfølgelig er en vin, som kan tåle lagring. Det kunne denne bestemt og jeg tænker, at Salweys vine lige præcis er meget velegnede at gemme mange år grundet den tidligere høst og dermed store syreindhold.

Smagt på vingården, hvor en 1999’er ikke kan købes. En 2014 Oberrotweiler Spätburgunder RS koster 17,50€ … eller omkring 130 kr. og det er jo ganske billigt.

Rating 6/7

Undervejs mod det sydtyske fandt vi sent – tæt på midnat – overnatning på Landgasthof Hess i Neuenstein, vækkede en let forvirret ejer slash portier, som dog hurtigt fandt et par værelser til os og endda også tilbød at finde lidt forfriskninger til os.

Vi efterspurgte frejdigt lidt Spätburgunder … og PUF … så fandt han denne flaske Mauchener Sonnenstück Spätburgunder Trocken fra kooperativet Erste Markgräfler Winzergenossenschaft Schliengen-Müllheim i netop Kaiserstuhl … vores destination. Han udbrød samtidig, at det var en liter, men at vi så ud til at trænge til det. Cheeky bastard … men hvilken service. UG med kryds og slange.

Erste Markgräfler Winzergenossenschaft Schliengen-Müllheim holder til i Schliengen, men også ejer flere andre kooperativer, nemlig Die Genossenschaft der Kaiserstühler Winzer vom Silberberg i Bahlingen, Der Markgräfler Lindenhof i Müllheim, Schloss Bürgeln i Schliengen, Grafen Zeppelin i Müllheim, Badischen Weinhaus Schweiz med import fra Scweiz og butikken Weinmanufaktur Weingarten  Baden.

Kooperativet er grundlagt i 1908, hvor 36 vinbønder havde sat hinanden stævne på Gasthaus Krone i Schliengen og der grundlagde Ersten Markgräfler Winzergenossenschaft.

I dag er der langt flere medlemmer af kooperativet, idet hele 900 vinavlere er medlemmer. De ejer samlet lidt over 380 hektar vinmarker fordelt på områder i Markgräflerland, Kaiserstuhl, Tuniberg og Kraichgau. De giver en produktion på 3,2 millioner flasker vin hver år.

Denne 1 liters Mauchener Sonnenstück Spätburgunder Trocken kommer fra området Markgräflerland i Baden og dermed ikke fra Kaiserstuhl, som den søvnige portier ellers sagde. Ikke at det gør så meget, da Markgräflerland ligger en smule sydligere end Kaiserstuhl … ja faktisk den sydvestligste del af Baden,

Den hedder Mauchener Sonnenstück efter området mellem Schliengen og Müllheim, men ellers har jeg faktisk ikke så mange oplysninger om, hvordan vinen er produceret.

Men på et værelse på adressen Geistalstraße 8 i Neuenstein en sen nat, så smagte den ganske fint. Næsen har lidt svag stald, fine hindbær noter, men også ganske parfumeret, lidt abrikos, billige bolsjer … en lidt rustik kant og men fornemmer, at den ikke er taget fra øverste hylde.

Smagen er også lidt kantet, syrlig og bitter, nærmest med lidt peber i smagen. Det er ikke stor spätburgunder, men en aften, hvor vi crasher et mørkt hotel lidt før midnat og den søde portier kan diske op med denne vin, så er det bestemt godkendt.

Og som han sagde … det er godt nok en liter, men I ser ud til at kunne drikke det. Cheeky bastard. Vi drak nu kun det halve og tog flasken med næste dag … beskedne som vi er.

På kooperativet koster vinen 6,60€ … eller omkring en 50’er.

Rating 3/7

Landgasthof Hess … hvor der fås Spätburgunder, selvom du ankommer klokken lort om aftenen.