Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante (Alighieri). Det er ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser.
Vingården blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død. Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien.
Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.
Masi er nabo Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven. Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende.
Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.
Selve Villa Serègo Alighieri omfatter ca. 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med druer. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgeliglidt oliven. Herunder har Pieralvise – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.
Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder “Vajo Ameron” og leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.
Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria. For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.
Der er mulighed for at arrangere kokkeskole i det store køkken, der hører til bygningen med ferieboliger. Uhmmm, det gad jeg da godt at prøve.
Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Vinproduktionen foregår efter økologiske principper, og vingården er under certificering til økologisk status.
Og det er just præcis herfra, at denne vin Serego Alighieri Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT kommer fra. Lavet på 80% Sangiovese blandet med 15% Canaiolo og 5% Ciliegiolo. Navnet på ejendommen og vinen Poderi del Bello Ovile henviser til et vers skrevet af Dante og handler om digterens drømme om at vende tilbage til sit fædreland, bello ovile.
Produktionen af vinen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter mosten ligger med skindkontakt, inden gæringen sættes i gang på ståltanke ved hjælp af kunstgær. Efter endt gæring lægges vinen på 600 liters franske egetræsfade (50% nye, 25% to år gamle og 25% tre år gamle) i 12 måneder. Herefter lagres vinen yderligere seks måneder på flaske, inden den frigives til salg.
Og uhmmm, hvor dufter vinen faktisk ganske godt. Her er blåbær, bacon, røg, blæk og grønne blade. Smagen er syrlig med grønne noter … typisk italiensk, og det kan vi jo godt lide. God tørhed med stramme tanniner, et let bitter aftryk, fin balance. Faktisk en ganske dejlig vin, som jeg er positiv overrasket over. Måske Masi-etiketten i bunden havde medvirket til det.
Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.
Onsdag et tiltrængt glas druesaft efter travl og hektisk kort arbejdsuge … og det blev denne sag, en TW 12 Meses Monastrell fra Bodegas Alceño, som ligger ved byen Jumilla i området Murcia i det sydøstlige Spanien.
Serverede denne vintage portvin fra det herrens år 1999 til sønnikes konfirmation sidste weekend, men besynderligt nok var der slet ikke aftræk i vinen. Folk er generelt ikke så meget til søde vine … men så er det godt, at jeg fortsat har en sød tand og må kæmpe mig igennem denne portvin fra det klassiske portvinshus C.N. Kopke.
Lige en dejlig, sprød og dyb hvidvin, som jeg smagte i går på Restaurant Østergade 1, nemlig denne Sancerre Blanc fra Domaine Merlin Cherrier, som ligger i den lille by Bué i nærheden af byen Sancerre.
Noch eine update … igen tysk Riesling, og denne gang fra vinhuset J. Bäumer fra byen Winkel i Rheingau … eller Oestrich-Winkel, som byen også kaldes. Og ret beset, så hed vingården oprindeligt J. Bäumer Kellerei Hasensprung, hvor den sidste del refererer til appellationen og den bedste mark i Winkel, nemlig Hasensprung, en GG mark … lokalt også kaldt “Winkeler Berg”.
Endnu en vin fra sidste uge … og en vin, som jeg har smagt en del gange, nemlig denne Herringbone Hills Pinot Noir fra Winegrowers of Ara, som består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper.
I den sydlige del af byen Cloverdale på en tåge-indhyllet 
Travl sidste uge … så “skylder” lige et par uploads, bl.a. med denne Organic Riesling fra vinhuset Carl Reh, som hører hjemme i den lille by Bingen ved Mosel.
Så er vi pludselig tilbage hos Bioweingut Peter Jakob Kühn, som jeg kun én gang tidligere har smagt vin fra … men dengang var det ganske fremragende. Det var sidste år i Berlin på vinbaren Rutz, hvor jeg smagte en 
Så nåede vi sidste flaske fra fredagens store Ampelos smagning med Peter Work, nemlig med finalenummeret, en Syrah gamma: the complex. Selvfølgelig 100% Syrah … og denne gang er alle druerne fra egne marker, dvs. at vinen dermed også er 100% økologisk og biodynamisk.