2014 G.D. Vajra, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2014 G.D. Vajra, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienNu bevæger vi os fra Fiat til Lancia … fra de sekundære druer til Nebbiolo, druen som vel kan betegnes som kongen af de italienske druesorter … her med en Langhe Nebbiolo fra G.D. Vajra.

At det er en Langhe Nebbiolo betyder, at den kommer fra området/regionen Langhe … et område ved bjergene over Tanoro floden ved Alba.  Langhe dækker altså også over appellationerne Barolo og Barbaresco og blev en DOC appellation i 1990’erne, således man kunne klassificere den vin, som før blot var almindelig og simple Vino da Tavola.

Derudover er der ikke – som med Barolo og Barbaresco – krav om, at vinen skal ha’ ligget på eg og dermed er mange Langhe Nebbiolo’er også ofte alene vinificeret og lagret på rustfrie ståltanke uden brug af det mindste eg.

Druerne kommer fra forskellige vinmarker, bl.a. fra de yngste vinstokke på Barolo vinmarkerne Bricco delle Viole og Fossati. Vajras Langhe Nebbiolo er ikke tiltænkt at skulle være en mini Barolo, men derimod en fortolkning af Nebbiolo druen, når den næsten udelukkende er lavet på rustfrie ståltanke … dvs. at kun en ganske lille procentdel bliver lagret på eg … og endda kun i de mest kraftfulde årgange.

Duftmæssigt mærkes det også, at den syrlige skrue er strammet yderligere. Duften er lyse bær, granatæbler, ribs, stikkelsbær, grønne buske, violer, grafit, blomster, lidt eg og en smule krydderier. I munden er der også godt med syre, så trutmunden hurtigt findes frem … syren er ganske forførende, ung og jomfruelig. Det er ikke en vin, som appellerer til bredden … men hva’ gør det? En flot krydret og syrlig eftersmag holder godt ved.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 200 kr.

Rating 4,5/7  half_thumb

2014 G.D. Vajra, Piemonte Rosso, Piemonte, Italien

2014 G.D. Vajra, Piemonte Rosso, Piemonte, ItalienDenne Piemonte Rosso er en søstervin til den tidligere anmeldt Piemonte Rosso … har samme kedelige etiket og er en ny vin i Azienda Agricola G.D. Vajras sortiment … en bastard i et skønt mix af både Dolcetto, Barbera og Nebbiolo.

Dermed lægger den sig også en smule op ad Vajras vin Langhe Rosso, som er et blend på Pinot Noir, Barbera, Dolcetto, Nebbiolo og Albarossa.

Som på den hvide Piemonte Bianco står der et M R på flasken, og det henviser til ejendommen Monterustico, som ligger i den lille by Farigliano omkring 10-15 kilometer syd for huset vingård tæt på Barolo.

Det er nemlig derfra, at druerne til både Vajras Piemonte Bianco og Piemonte Rosso kommer. Der laver G.D Vajra en række nye vine og eksperimenterer samtidig med sammensætning af gamle piemontesiske druesorter.

Der er ingen oplysninger om, hvor meget der er af hver druesort i blendet og heller ingen oplysninger om, hvordan vinen er lavet, så derfor springer vi da bare hovedkulds ind i mine smagsnoter.

I næsen er der bestemt langt mere at komme efter end den foregående Dolcetto d’Alba. Frugten er langt rundere og langt mere tilgængelig. Der er mere sødme, god tæthed … men det er fortsat tørt, grønt med klare italienske gener.

Smagsmæssigt er vinen herlig tør … alligevel med den runde frugt, tydelige tanniner, selvom de ikke bider så voldsomt. Derudover grønne elementer og en fin syre, som leger og spiller på tungen.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 100 kr., men pt. på bud med en pris på 80 kr, hvis du køber 2 flasker.

Rating 4/7 

2015 G.D. Vajra, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

2015 G.D. Vajra, Dolcetto d'Alba, Piemonte, ItalienVi haster videre med vino nummero due fra Azienda Agricola G.D. Vajra … en Dolcetto d’Alba i en helt frisk årgang 2015.

Dolcetto er en drue, som altid spiller 3. violin i Piemonte efter Nebbiolo og Barbera. Den findes næsten udelukkende i Piemonte og næsten altid i de mest kølige egne, hvor de andre sorter ikke modner tilstrækkeligt.

Dolcetto er nemmere at dyrke, har generelt større udbytte, modner tidligere end Nebbiolo og Barbera … men har slet ikke samme opmærksomhed som sine populære søstre og giver ofte også alene jævne vine.

Dolcetto betyder lille søde på italiensk, hvilket dog er ganske misvisende, idet vine på Dolcetto er meget tørre med duft af bitre kirsebær, en kraftig garvesyre og generelt langt mere kantede. Vinene på Dolcetto er frugtrige og skal drikkes unge.

Det er en vin, som er lavet uden brug af eg overhovedet … alene vinficeret og lagret 6 måneder på rustfrie ståltanke.

Næsen er præget af mørke og bitre kirsebær, blåbær, krydderier … sådan ovre i spidskommen og andre næsten arabiske krydderier, timian, hø og generelt virker vinen meget ung, stram og nærmest utilgængelig.

Smagen er krydret med nogle af de samme krydderier som i næsen samt peber, mørke bær, dyb kantet med stramme tanniner og virkelig italiensk og bidende mørk syre. Ikke en særlig imødekommende vin … lidt som en Fiat, der alene kører på 3 cylindre og har en del buler. Meget italiensk … men ikke helt godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 135 kr.

Rating 3/7 

2015 G.D. Vajra, Piemonte Bianco, Piemonte, Italien

2015 G.D. Vajra, Piemonte Bianco, Piemonte, ItalienVi laver igen et sceneskifte, nemlig med 6 x italienske vine fra vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra … bl.a. fra en Selection smagning hos den lokale Vinspecialist. Og den første ud af disse 6 er denne Piemonte Bianco.

G.D. Vajra ligger omkring 1 kilometer nordvest for Barolo by og er grundlagt i 1972 af Aldo Vajra, som i dag fortsat driver vingården sammen med hustruen Milena samt parrets 3 børn, som også deltager i driften. Vinhuset er dog opkaldt efter Aldos far Giuseppe Domenico Vajra, som  plantede de første vinstokke tilbage i 1947.

Gården har været i familiens eje gennem generationer og Aldo er således 4. generation. Det var Aldo, som fik startet produktionen og salget af vinene fra gården under navnet G.D. Vajra. Indtil 1978 – Aldos førte årgang – blev alle druerne solgt til negociantfirmaer i området.

Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 hektar, hvoraf de 10 hektar er tilplantet med Nebbiolo.

De bedste vinmarker er marker som Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. En stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde.

Der laves selvfølgelig både hvide og røde langhe vine, Dolcetto, Barbera og Barolo på Azienda Agricola G.D. Vajra. Det helt særlige ved Vajras vine er, at der ikke bruges meget fad.

Det er derfor den traditionelle Barolo metode, der anvendes på G.D. Vajra. Det er kun 6-8% af vinen, som kommer på fad og derfor er de fadlagrede noter meget få og lette. Det giver alle vinene en umiddelbar friskhed, frugtrigdom og ren smag,

Denne Piemonte Bianco er lavet på druerne Sauvignon Blanc, Chardonnay og Arneis. Arneis kaldes også Nebbiolo Bianco og er en typisk drue i Piemonte, hvor den tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. Arneis forsvandt næsten i 1970, men vandt dog popularitet små 10 år senere.

Hvidvine lavet på Arneis er blevet markant bedre de seneste år i Piemonte. Nye teknikker og produktionsapparater har gjort vinene mere aromatiske og friske. I dag laves der tørre hvidvine i specielt Roero på druen, men her er den altså blandet med de mere internationale druer Sauvignon Blanc og Chardonnay.

Traditionel vinificering med fermentering i op til 15 dage i rustfrie ståltanke. Vinen lagrer videre i ståltanke i nogle måneder, før den tappes på flaske for at bevare friskhed og druernes aromatiske nuancer.

I næsen er der en smule abrikos, god luftighed eller en form for lethed, friskhed, pærer og derudover lidt stenede noter. I munden er vinen egentlig dejlig sprød med sten, jern og mineraler, svag bitterhed med lemon og lidt salt. Overraskende god vin.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 100 kr., men pt. på bud med en pris på 80 kr, hvis du køber 2 flasker.

Rating 4/7 

2014 Weingut Bernhard Huber, Weißer Burgunder, Baden, Tyskland

2014 Weingut Bernard Huber, Weißer Burgunder, Baden, Tyskland Under vort besøg hos Weingut Bernhard Huber faldt vi pladask for denne fede, voluminøse Weißer Burgunder … en lidt anderledes fortolkning af den måske lidt anonyme drue.

Normalvis er vine på Pinot Blanc lyse, friske og tørre … men altså ikke hos det anerkendte vinhus i Malterdingen.

Generelt er Huber jo kendt for hans Spätburgundere, som vi også var vilde med … men sjovt nok blev vi også imponeret af denne Weißer Burgunder – som byder på en aroma som langt dyrere vine – samt deres Bienenberg GG Grauer Burgunder. Og det er jo altid sjovt at finde noget, som vi ikke havde smagt før og måske er lidt anderledes.

Denne Weißer Burgunder kommer fra marker omkring Malterdingen, hvor jorden er præget af kalksten og löss … en jordtype bestående af fint ler. Vinen har – som fede Chardonnay’er – gennemgået malolaktisk gæring og er således vinificeres og lagret på egefade. Og det kan bestemt både duftes og smages.

I næsen er der virkelig lækker fedme, en stor krop og man gætter ikke umiddelbart, at dette er Pinot Blanc. Der fornemmes modenhed med en tæt, lidt tropisk frugt, melon, fersken, vanilje … men også en lille og pirrende kølighed, som en modvægt til fedmen. Se, det er sgu flot.

I munden er vinen blød, virkelig cremet … med igen med en god nerve … lidt mineralitet … selvom det er en kraftig, frodig og voluminøs vin. Den har nemlig også en fin syrlighed og bitterhed, som klæder den store fedme … smuk balance. Virkelig et godt glas hvidvin, når der skal fedme og power på drengen … og det skal der jo nogle gange.

Købt på vingården, pris 13,00€ … eller omkring 97 kr., hvilket næsten er tyveri for denne vin.

Rating 5,5/7  half_thumb

1999 Weingut Salwey, Oberrotweiler Spätburgunder, Baden, Tyskland

1999 Weingut Salwey, Oberrotweiler Spätburgunder, Baden, TysklandHos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.

Philipp havde en speciel gasprop på flasken, således man over en længere periode kan skænke et glas uden iltning af vinen i flasken.

Rent teknisk sker det ved, at en tynd nål belagt med teflon stikkes gennem både plastic og korkproppen, således man kan suge den mængde vin op, som man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Samtidig bliver der tilført komprimeret argongas i flasken, således vinen ikke ilter i flasken.

Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Meget smart … og et must for alle vinnørder. Desværre er sådan en sag forholdsvis dyr … mener de koster omkring 1.800 kr.

Jeg har ikke nogle produktionsdato på denne 1999’er, men hvis den er lavet på samme måde som den nuværende Oberrotweiler Spätburgunder RS, så er den lavet med druer, som lige høstes en postgang senere end de øvrige vine hos Salwey … måske det også var derfor, at vi fandt RS’eren mest charmerende?

Det betyder, at vinen er lavet med en macerationsperiode på 21 dage og efter vinificering er lagret på barriques i 12 måneder i både nye og brugte fade. Vinen er derefter flasket uden filtrering.

Lad os smage denne ældre sag, som i glasset er ganske fin transparent … slet ikke brun og ikke de store tegn på, at alderen trykker. Måske en svag orange note i kanten, men så heller ikke mer’.

Næsen er dog moden, men fortsat med masser af frugt, hindbær og nærmest grønne og umodne bær i kombination med grønne noter, urter og lidt gazebind. Dufter da for godt.

Smagen er rund … og den smager lige så godt, som den dufter. Det er blød elegance og totalt i balance. Der er fortsat syre, men årene har tøjlet de mest syrlige kanter og nu smager det bare lækkert. Far er bestemt meget glad. Fint punktum for smagningen hos Salwey.

Hvor er det egentligt sjovt, når vin får lidt alder … ja forudsat det selvfølgelig er en vin, som kan tåle lagring. Det kunne denne bestemt og jeg tænker, at Salweys vine lige præcis er meget velegnede at gemme mange år grundet den tidligere høst og dermed store syreindhold.

Smagt på vingården, hvor en 1999’er ikke kan købes. En 2014 Oberrotweiler Spätburgunder RS koster 17,50€ … eller omkring 130 kr. og det er jo ganske billigt.

Rating 6/7

Besøg hos Weingut Salwey i Oberrotweil

Vi var begge en smule opstemte efter besøget hos Franz Keller Schwarzer Adler, men havde selvfølgelig mod på mere vin … som de moderne vikinger vi nu engang er. Vi trængte dog til at røre benene lidt, så derfor traskede vin langs landevejen mod nabobyen Oberrotweil … destination Weingut Salwey omkring 2-3 kilometer fra vores base i Oberbergen.

Termometeret stod på 36 grader, men barometeret stod på mere vin … nu da vi havde startet dagen med et ordentligt brag. Efter en hurtig sandwich hos det lokale Aldi i Oberrotweil troppede vi op hos Weingut Salwey, som vel nærmest ligger midt i byen.

salwey-velkommen

salwey-udenforIndenfor porten på adressen Hauptstraße 2 ligger Weingut Salwey

Vi fik os bænket i smagelokalet, men da der allerede var godt med gæster fik vi også hurtigt selskab ved vores bord. Det var to tyskere fra Mainz, der – som os – var på roadtrip rundt til vinproducenter i Kaiserstuhl, og Salwey var deres første stop.

Det var far og søn … et par rigtig hyggelige mennesker, og efter en lidt tøvende indledning, så fik vi en snak med dem, selvfølgelig specielt om vin, roadtrip og området.

salwey-smagnig-sammen-med-andre-gaester
Her sidder jeres flittige vinblogger med de to tyske vinelskere

Vores vært var husets salgschef Philipp Hettich, som præsenterede os for et bredt udsnit af vinene fra Salwey og fortalte om vinhuset.

salwey-i-smagelokalet
Her fortæller Philipp lidt om vinene

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey, selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr. I løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg.

I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

salwey-et-ekstra-smagelokale
Et lille ekstra smagelokale på vej ind mod produktionslokalerne

Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarker er  markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad hustru Stephanie og mor Karin hjælper dog også i driften.

Ifølge deres brochure står hunden med navnet Pinot for sikkerheden, selvom den ser ret fredelig ud.

salwey-view-ind-til-vinkaelderenPå vej ind i den gamle vinkælder

salwey-vinkaelderen
Godt med barriques i den kolde kælder

Philipp Hettich fortalte, at vinene fra Salwey hører til blandt de mest tørre i Baden. De foretager altid høsten før alle andre vinbønder for at sikre, at der er godt med syrlighed i vinene og alle vinene har stort set ingen restsukker … og maksimalt op mod 1 gram pr. liter.

En undersøgelse blandt sommeliers i bl.a. Sverige havde vist, at de foretrak, at de tyske vine var mere tørre og syrlige, og derfor holder Salwey også fast i den stil.

salwey-fremvisning-af-vinkaelderen
Her viser Philipp Hettich den imponerende kælder frem

salwey-houlberg-fanget-i-uopmaerksomt-oejeblik
Houlberg fanget i et uopmærksomt øjeblik

I smagelokalet smagte vi både Weissburgunder, Grauburgunder og selvfølgelig deres dejlige Spätburgundere i forskellige afskygninger, først deres almindelig Gutswein Spätburgunder, deres Ortswein Oberrotweiler Spätburgunder RS, som vi blev ret forelsket i samt deres Grosse Lage topvine, Henkenberg Spätburgunder GG, Eichberg Spätburgunder GG og Kirchberg Spätburgunder GG.

Som et specielt treat fik vi også lov af smage en ældre Spätburgunder, en 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som jeg fluks vil bringe en beskrivelse af i kommende blogindlæg.

salwey-stemning-i-vinkaelderen
Virkelig stemningsfyldt kælder

Vi sluttede med en rundvisning nede i kælderen … en lang og kølig tunnel, hvor der løbende er sprøjtes forstøvet vand for at sikre en tilstrækkelig luftfugtighed.

Da vi var til fods – og temperaturen udenfor i den modsatte ende end nede i vinkælderen – så aftalte vi med Philipp Hettich, at vi dagen efter ville komme forbi i bil og købe lidt vin.

Men lidt pinligt, så nåede vi det simpelthen ikke dagen efter, så vi må købe lidt Salwey vin andre steder … fx fra nogle af de danske importører … eller endnu bedre ta’ et smut til Oberrotweil igen.

Et stort tak til Philipp Hettich hos Weingut Salwey … vi skylder vist en omgang.

salwey-forstoevet-vand-sikrer-fugtighedHer kan du se, hvordan der forstøves med vand

Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler

Fritz er en af de mest imødekommende mænd i Kaiserstuhl, utrolig gæstfri, rar, smilende, grinede og bød os velkommen med nogle danske gloser, da han fandt ud af, at vi var de to vinnørder fra Danmark. Et energibundt … og farverig, næsten flamboyant. Læg dertil også en fremragende forretningsmand samt indflydelsesrig og respekteret vinbonde.

Det er selvfølgelig Fritz Keller fra Weingut Franz Keller, som jeg snakker om og besøget på netop dét vinhus blev et af højdepunkterne på den kække vinblogger Houlbergs roadtrip til Kaiserstuhl … et vinøst hotspot for mine højtelskede vine på den tyske vidunderdrue Spätburgunder.

det-moderne-vineri
Imponerende vineri

Vi besøgte Fritz Keller hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler i Oberbergen som første vinhus på 2. dagen i det sydtyske efter besøg hos Gunderloch, Guntrum, Huff og Huber dagen forinden. Vi havde i Kaiserstuhl indlogeret os på netop Hotel Schwarzer Adler – en del af Fritz’ store imperium – og havde fået anbefalet et besøg i det store, topmoderne vineri, som ligger omkring 600 meter fra vores Hotel Schwarzer Adler.

franz-keller-aabent
Og det ligger i herlige omgivelser

indgangen
Indgangen til vinotheket

Ja faktisk var det tilsyneladende mere end blot end anbefaling, for da vi ankom på det foreslåede tidspunkt kl. 11.00 – efter først at ha’ slentret lidt rundt i vinmarkerne udenfor og nydt et view over det imponerende vineri – så var vi helt klart ventet. Fritz sad i et møde … men kom fluks farende ud fra glasburet og bød os hjertelig velkommen – som nævnt – med et par danske gloser, som på en god dag lød som noget i retning af goddag goddag. Vi fik også hurtigt stukket et glas hvidvin i hånden, og så var stemningen jo allerede løftet flere niveauer.

Fritz Keller fortalte, at deres sommerlier Jannick først ville vise os rundt i vineri og kælder. Derefter ville hans søn Friedrich tilslutte sig os i vinkælderen, således vi kunne smage nogle fadprøver.

Sådan, fedt og juhuuu … tænkte vi overrasket og måske endda synligt imponeret. Hvilken imponerende gæstfrihed … måske grundet, at vi boede på deres hotel, men måske mere sandsynligt forbi vi aftenen før havde spist på vinhusets restaurant Winzerhaus Rebstock og snakket med nogle af de ansatte i Franz Keller koncernen, som jo netop havde anbefalet besøget og formentligt sat aftalen på plads.

Vi havde faktisk set den gode Fritz Keller om aftenen på Rebstock, hvor han besøgte en flok kvindelige ansatte, som fejerede en fødselsdag ved et bord bagved os. De manglende ikke vin ved bordet, hyggede sig og havde en glad aften. Da de fandt ud af, at vi var danskere og alene kom til Kaiserstuhl for at smage vin, så steg vi bestemt i anseelse.

winzerhaus-rebstock
Winzerhaus Rebstock, hvor vi spiste første aften

hyggestemning-paa-rebstock
Hyggelig stemning

Jeg tror også – indbildske som vi er – at de fandt os ret charmerende … i hvert fald blev vi budt på lidt Edelbrände fra vinhuset. Og det var selvfølgelig slet ikke fordi, at pigerne var påvirket af den gode vin. En af pigerne, den yndige Nina Ringwald både anbefalede og insisterede på, at vi skulle besøge det nye vineri dagen efter på det nævnte tidspunkt. Og det var godt, at vi lystrede Nina, for besøget hos Franz Keller blev virkelig en stor oplevelse.

godt-selskab-paa-rebstockVinbuddy Jan … og i baggrunden fejres en fødselsdag

Det kommer jeg til lige om lidt. Lad os dog først kigge nærmere på Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, som måske er et af de største og mest respekterede vinhuse i hele Tyskland.

Vinhuset er grundlagt til et sted mellem 1895 og 1900. Dengang drev familien Keller både hotel, restaurant i Oberbergen og lavede også en smule vin. Det var dog Franz Keller, som i 1945 – efter anden verdenskrig – lagde grundstenen til det nuværende vinhus.

Under krigen havde han smagt en flaske 1928 Château Lafitte … og det startede en kæmpe passion for vine fra Bordeaux. Efter krigen startede han derfor – til stor modstand fra de lokale vinbønder i Baden – import af Bordeaux vine, som blev opbevaret i de 112 meter dybe, gamle hvælvede vinkældre/-tunneler bygget ind i klippen overfor hotellet og restauranten, som blev drevet af hans hustru Irma.

de-gamle-vinkaeldre-i-byen
Indgangen til den gamle vinkælder/-tunnel overfor hotellet

Franz Keller endte med at få succes som den største importør af Bordeaux vine i Tyskland og hustruen havde også succes, da restauranten på Schwarzer Adler i 1969 opnåede en Michelin stjerne.

Restauranten fik under sønnen Franz Keller Junior i starten af 1970’erne endda sin 2. Michelin stjerne og har lige siden 1969 – uden ophold – haft mindst 1 Michelin stjerne. I dag har restauranten fortsat 1 Michelin stjerne … helt fantastisk i en lille by som Oberbergen.

hotel-og-restaurant-schwarzer-adler
Det smukke gamle hotel og restaurant Schwarzer Adler

Siden 1990 har det imidlertid været Fritz Keller – søn af Franz Keller Junior – som har drevet vinhuset, og det er netop Fritz, som kan tilskrives den store succes. Han blev oprindelig kaldt rebellen fra Kaiserstuhl, idet han – stik med traditionerne i området – begyndte han – at beskære vinstokkene, reducerede udbyttet, stoppede med sødning af vinene og i stedet lavede tørre vine, hvor han anvendte barriques ved lagringen.

Siden er Fritz blevet anerkendt for hans arbejde og indflydelse som vinproducent i Kaiserstuhl, en virkelig ambassadør for vin fra Baden. Han har således opnået stor anerkendelse for sine vine og har også selv siddet 20 år som vicepræsident for sommelierforeningen og faghøjskolen for uddannelse af sommerlier.

Han er også tildelt Brilliant-Savarin udmærkelsen som en personlighed med afgørende indflydelse på vinindustrien i Tyskland samt en særlige pris for gæstfrihed og gastronomi. Derudover har han modtaget et trofæ fra Falstaff for hans livsværk som vinproducent. Rundt hos de andre vinproducenter i området kunne vi også høre, at der er stor respekt for Fritz Keller. Han har virkelig en stor del af æren for, at Kaiserstuhl i dag er et af de førende vinområder i landet.

Med baggrund i både gastronomien og vinkulturen har Fritz’ vennekreds da også omfattet personligheder som kokkene Paul Bocuse og Vincent Klink. Derudover har han i restauranten haft besøg af personligheder som den gamle tyske fodbold landstræner Sepp Herberger, politikere og ministre som Thomas Schäuble, Wolfgang og Walter Scheel.

Derudover har den gode Fritz siden 2010 været bestyrelsesformand for 2. Bundesliga klubben SC Freiburg … en passion, som han har arvet fra sin fader.

franz-keller-schwarzer-adler

I dag omfatter Franz Keller Schwarzer Adler fortsat en importforretning med eksklusive vine fra Bordeaux og Bourgogne, hotel, topmoderne vineri med fremstilling af flotte vine fra omkring 49 hektar vinmarker samt 3 restauranter, nemlig den et stjernede Michelin restaurant på Schwarzer Adler, Winzerhaus Rebstock samt en moderne restaurant i det nye vineri. Michelin restauranten skulle efter sigende have et af de største vinkort i hele Tyskland … vi så det ligge i receptionen … og det er stort!

De 49 hektar vinmarker omfatter markerne Oberbergener Bassgeige, Oberbergener Bassgeige Vum Kähner, Oberbergener Pulverbuck, Oberbergener Bassgeige Vum Schäfacker, Schlossberg, Eichberg, Kirchberg og Im Leh.

vinmarker-bag-franz-keller
Vinmarkerne bag vineriet

Siden 2014 har vinhuset været medlem af VDP … Verband Deutscher Prädikats – und qualitätsweingüter. Friedrich Keller fortalte under vort besøg, at det egentlig ikke skyldes et ønske fra deres side, men at VDP gerne ville ha’ Franz Keller Schwarzer Adler med i deres sammenslutning. Så i dag er huset således medlem af VDP.

Det nye vineri er også lidt af en historie … nærmest bygget ind i bjergsiden. Al produktionsudstyr er topmoderne og vinen kan vinificeres uden brug af pumper, blot via tyngdekraften. Vi drøftede, hvad opførelsen havde kostet … 50 eller 100 millioner, men billigt ser det bestemt ikke ud … men ganske imponerende.

Og vi fik fremvist vineriet, hvor alt er toptunet … lidt som på hotellet. Og overalt med Franz Kellers logo med den germanske ørn. Det er indstøbt i betonvægge, på mintpastiller, tøflerne på badeværelset …ja overalt. Gennemført. Jannick fremviste hele vinhuset, hvorefter Fritz’ søn Friedrich tilsluttede sig os i kælderen.

imponerende-produktionslokaler
Imponerende state-of-the-art vineri

lokalet-til-modtagelsen-af-druer
Rummet til modtagelse af druerne

udsigt-fra-1-sal-over-produktion-og-marker
Udsigten fra produktionslokalerne er betagende

jannick-viser-pressen
Her viser Jannick vinpressen til Houlberg

produktionsanlaegget
Ståltankene i kælderen

traekar-i-produktionen
Store fade lige foran Vinotheket

Der smagte vi først lidt hvidvin, men gik derefter over til nogle af husets fremragende Spätburgundere. Friedrich var både imødekommende, hjemmevant i kælderen og den bedste vært.

Han fortalte om de mange herlige vine, kravlede rundt på egetræsfadene og fandt nogle af de vine, som han mente vi skulle smage. Herlig oplevelse. Han inviterede os endda også på frokost på Rebstock, men det var vi nok en smule for beskedne til at tage imod … men sikke en gæstfrihed.

fuldt-op-med-barriquesVinkælderen med fade og barriques

to-vinnoerder-sammen-med-friedrich-keller
To glade danske vinnørder sammen med Friedrich Keller

friedrich-tager-fadproever
Friedrich finder spændende fadprøver

houlberg-smager-fadproever
Og Houlberg smager selvfølgelig gerne varerne

Efter smagningen i kælderen foreslog han, at vi oppe i vinotheket smagte samme vine, som vi havde smagt i kælderen … blot fra den tidligere årgange, som var flasket et eller to år tidligere. WTF … den var vi selvfølgelig friske på, høflige som vi er.

Smagningen oppe i vinotheket overlod han til Jannick, som fandt nogenlunde samme vine , som vi havde smagt nedenunder. Vi koncentrerede os dog om husets Spätburgunderne, men smagte også deres Franz Anton blend på Merlot og Cabernet Sauvignon. Vi fik også en god snak med Jannick, bl.a. om vore øvrige planlagte besøg, anbefalelsesværdige vinproducenter i området og vinfesten i Breisach am Rhein, som vi havde drøftet om at besøge samme aften.

lineup-af-vine
Lineup i Vinotheket under kælderbesøget

Vi nåede ikke at få et foto af Fritz … men fik et foto af hans flotte, gamle Mercedes cabriolet, som var parkeret udenfor vinhuset. Den var selvfølgelig bordeauxfarvet og passede som fod i hose til farverige Fritz Keller … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl.

Vi giver vores bedste anbefaling af vinhuset, som virkelig er et besøg værd.

fritz-kellers-bil-holder-strategisk
Fritz’ fede, gamle Mercer

friedrich-og-jannick-arbejder-for-sagen
Jannick og Friedrich kæmper for fadprøverne

houlberg-smagere-flere-fadproever
Og vi nyder det bare

jannick-haelder-op-for-houlberg
Totalt i orden

jannick-og-friedrich-i-kaelderen
Vi kom godt omkring de forskellige vine

jannick-og-friedrichHvilket herligt besøg

vinkaelderen
Stemning fra kælderen

aeldre-jubilaeumsfad
Et gammelt jubilæumsfad

Besøg hos Weingut Bernhard Huber … den dygtige specialist i Malterdingen

Efter vores besøg hos Weingut Louis Guntrum i Nierstein – og er hurtigt splash and dash hos Weingut Georg Gustav Huff – satte vi kursen mod Kaiserstuhl … vores reelle destination for vores roadtrip.

Da Weingut Bernhard Huber imidlertid stod på vores ønskeliste over mulige vinproducenter, som skulle besøges under turen, og da Huber ikke ligger i Kaiserstuhl, men derimod Malterdingen i området Breisgau – lige øst for Kaiserstuhl på den anden side af motorvejen E35 – så kunne vi jo lige nappe et besøg der inden Kaiserstuhl. Praktiske er vi jo.

Temperaturen var ikke blevet mindre, så da vi nåede vingården i Malterdingen stod temperaturen på 35 grader og sol fra en skyfri himmel.

huber-udenfor

Her lige et par fotos udenfor Weingut Bernhard Huber.

huber-udenfor-ii

Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine.

Weingut Huber var oprindelig ligesom de fleste andre familiebrug medlem af det lokale kooperativ, men Bernhard indledte et langsomt tilbagetog, da han overtog styret efter forældrene.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

huber-smagelokalet

Her et foto fra smagelokalet … ikke fancy på nogen måder. På væggen er der et foto til minde af Bernard Huber.

huber-bernard-mindes-paa-vaeggen

Her mindevæggen for afdøde Bernhard Huber.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder.

Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie.

I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard omtales da også ofte som “godfather of Spätburgunder” i Kaiserstuhl. Han var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

huber-display-af-vine

Vi havde et herligt besøg på vingården, hvor vores værtinde fortalte om både vingården, men også meget om området og hvilke restauranter, som kunne anbefales. Hun havde 20 års erfaring indenfor restaurantbranchen og kendte alt til området.

Vi fik en kongelig behandling. Vi efterspurgte reelt blot at smage deres Spätburgunder, men endte med at smage det mest af sortimentet. Mange af Hubers Spätburgunder var udsolgt bl.a. samtlige Grosses Gewächs, men vi fik lov af smage prøver fra 2014 årgangen, som først frigives i november måned.

huber-smagsproeve-paa-kommende-frigivelse

Vi havde nok egentlig regnet med, at skulle ha’ lidt Spätburgunder med hjem, men endte med at købe en Weisser Burgunder, som vi fandt ret charmerende.  Vi smagte også en mousserende vin … en 2010’er Blanc de Blanc Brut Nature, som jeg aldrig havde hørt om, men som også smagte ret fantastisk.

Vi gik i fra vingården med godt humør, vin og en liste om anbefalelsesværdige restauranter i området. Bedre bevæbnet kunne vi vel næppe være.

huber-mousserende-vin

N.V. Scotto Cellars, 11th Hour Cellars Pinot Noir, Californien, USA

N.V. Scotto Cellars, 11th Hour Cellar Pinot Noir, Californien, USAMidt i skriblerierne om mit germanske vintogt til Rheinhessen og Baden, så laver vi lige – for alsidighedens skyld – et sceneskifte med en vin fra denne uge … 11th Hour Cellars Pinot Noir fra Scotto Cellars a.k.a. Scotto Family Wines fra Californien.

Scotto Cellars’ historie starter dog i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af 1800-tallet begyndte at lave bordvin i den lille by Ischia. Det som familien ikke selv kunne drikke solgte han til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru.

Salvatore lærte sit første barn Dominic alt, som han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgte fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Da hans vinforretning voksede, så besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og den første flaske vin kom til at hedde “Rustico” … det italienske ord for rustik.

De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando.

Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af brødrene Anthony III, Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, da huset laver vine under et utal af brands. Skal jeg name-tagge, så kan jeg i flæng nævne; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers, Villa Armando og Heavyweight.

Og nu altså også vin under navnet 11th Hour Cellars, hvor de laver denne Pinot Noir vin, men også en på Zinfandel. Druerne til denne Pinot Noir kommer fra San Joaquin Valley, som vel ligger omkring 60 kilometer nordøst for San Francisco. Det er en vin uden årgang … altså Non Vintage, så formentlig bestående af flere årgange.

Druerne bliver både håndplukket og høstet ved hjælp af maskiner og alle behandlet i en produktion, Lot 1883. Vinen skulle jf. importøren være lagret i 12 måneder på amerikanske og franske egetræsfade.

I næsen er vin lidt urtet med mentol, krydderier, hindbær, kirsebær og læder. Knap som tynd, transparent og elegant som dens europæiske søstre, men virker heller ikke alt for voluminøs.

I munden er den imidlertid pænt sød og en smule skæv. Det kunne lyde som min kone ;o) Der er pæn fyldighed, lidt kluntet med kirsebær, svag frugtsten, lakrids … vinder med lidt luft i glasset, men fortsat en mørkere og varmere Pinot Noir, hvor rygraden bøjer en smule. Syren er nemlig svag og sødmen en tak over, hvad jeg egentlig foretrækker, men meget nem at drikke … easygoing.

Købt hos Vinspecialisten, hvor den i øjeblikket er på bud til 85 kr. mod normalprisen på 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  half_thumb

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger