2017 Grifalco, Aglianico del Vulture Gricos, Basilicata, Italien

2017 Grifalco, Aglianico del Vulture Gricos, Basilicata, ItalienHvis man skal ha’ vin fra det sydlige Italien – uden det bliver alt for voluminøs – så kunne det fx være vin fra appellationen Aglianico del Vulture DOC i  Basilicata, der vel nærmest ligger som svangen i foden på den italienske støvle. Vi smager her netop en 2017 Aglianico del Vulture Gricos fra Azienda Agricola Grifalco.

Det er måske ikke så tit, at vi herhjemme smager vin fra den mere ukendte vinregion Basilicata, der ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte fx Aglianico druer til at blande i deres egne vine.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da appellationen Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere.

Aglianico del Vulture er opkaldt efter vulkanen Monte Vulture. De bedste vinmarker ligger på vulkanen, højt oppe på den østvendte skråning. Vinmarkerne er ganske vist meget sydlig i Italien, men højden gør, at vinene ikke bliver overmodne.

Imidlertid har vinene fra området ikke helt vundet den respekt, de rettelig fortjener, for når Aglianico druen dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, så kan det faktisk give langt bedre og mere interessante vine end fx i Puglia og nogle kalder endda vinene herfra for Sydens Barolo.

Azienda Agricola Grifalco er grundlagt i 2004 af Fabrizio og Cecilia Piccin, der efter 20 års produktion af Nobile di Montepulciano i det smukke Toscana, besluttede at starte projektet i Basilicata med produktion af vine på Aglianico.

Vingården ligger lidt øst for den lille by Venosa i den østligste del af Basilicata næsten ovre mod Apulien og  drives vingården i dag af Fabrizio og Cecilia Piccins to børn Lorenzo og Andrea, som sammenlagt har 16 hektar vinmarker.

Vinmarkerne ligger i kommunerne Maschito, Forenza, Ginestra og Venosa og har  10 og 80 år gamle vinstokke … og alt drives økologisk, uden brug af kulturgær, ingen filtrering og i et naturventileret vineri efter gamle principper.

Lorenzo er uddannet vinmager fra universitet i Alba og han står for vinproduktionen, men Andrea tager sig af det kommercielle og hele markedsføringen. Samlet producerer de 70.000 flasker årligt og alene fordelt på 4 forskellige Aglianico del Vulture vine.

Og én af disse af denne Aglianico del Vulture Gricos, hvor Aglianico druerne kommer fra forskellige økologisk dyrjede marker i Venosa, Maschito og Forenza fra 10-30 år gamle stokke.

Efter høsten afstilkes druerne og gæring sker i rustfrie ståltanke ved 28 grader. Derefter presses druerne og vinen lagrer 6-12 måneder sur lie i egefade … brugte amerikanske barriques og brugte franske tonneau inden den kommer retur til ståltankene inden aftapning på flaske og yderligere 4 måneders lagring.

Der er klart skrald på frugten, mørk, kraftig, blåbær, brombær, kirsebær og blommer, masser af lakridsale noter, tjære, røg, tobak, chokoladesødme, parfumerede blomster og samtidig en direkte fed balsamisk syre, som giver godt med krop og tonstung fylde.

I munden er hele herligheden langt mere elegant, syrerig og spændende end forventet. Syren styrer og nogle stramme, tørre,  tanniner støtter dens lederrolle suppleret en en frisk og mørk frugt med kirsebær samt brombær, tør engelsk lakrids, nogle bitterhed og sluttelig nogle stenede mineraler.

Jeg vil sige, som jeg gjorde sidst, at jeg smagte en Aglianico del Vulture … at skal du drikke vin fra den nederste del af støvlen, så er dette et godt bud på en god vin … overraskende god med nogle af de kvaliteter, som vi kender fra det nordligere Italien. Klassegodkendt og dermed lige 4,5-5 houlbergske fingre.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Voltumna, Querciolo, Toscana, Italien

2015 Voltumna, Querciolo, Toscana, ItalienVinhuset Voltumna ligger i Dicomano i Mugello dalen nord for Firenze … en bred grøn dal afgrænset af Appeninerne mod nord og Monte Giove mod syd og med floden Sieve løbende på kryds og tværs i dalen. Det er derfra, at jeg nu smager denne lille genistreg Querciolo.

Voltumna drives af Marzia Politi og hustruen Valeria. De overtog vingården i 2012 sammen med et andet ægtepar, der i forvejen allerede arbejdede på vingården. Ved købet oprettede de sammen et andelsselskab, hvorefter de navngav projektet Voltumna efter den etruskiske gudinde for jorden og underverdenen, men også det italienske ord for held … la fortuna.

Allerede efter overtagelse blev driften omlagt til biodymamisk produktion, hvilket i starten skete med vejledning fra vinmageren Michele Lorenzetti, men siden 2013 har Leonello Anello været brugt som konsulent til fremstillingen af vinene på Voltumna.

De har samlet 5 hektar vinmarker og de fleste vinstokke er plantet tilbage i år 2000, men har enkelte parceller med Sangiovse stokke, der stammer tilbage fra 1980’erne. Ud af de 5 hektar marker er der 1,8 hektar med Sangiovese fordelt på 5 forskellige parceller og de resterende marker er med Pinot Noir, Pinot Gris og så nogle parceller med et mix af forskellige druer.

Denne Querciolo er lavet på ren Sangiovese, der netop kommer fra nogle af husets marker i 300 meters højde, hvor stokkene er plantet i år 2000. Som nævnt sker arbejdet i vinmarken ud fra biodynamisk tilgang, hvor man tilstræber at skabe en bred biodiversitet omkring selve vinstokken uden brug af sprøjtemidler og pesticider.

Vindruerne omgives hver morgen af en tæt tåge, som indhyller hele vinmarken. Dette skaber perfekte betingelser for at udvikle botrytis i druerne, hvilket jo ellers mest ses fra søde dessertvine, som fx i vine som Sauternes fra Bordeaux eller søde vine på Riesling.

Botrytis er en ædelråd, som tilfører druerne ekstra sødme, da indholdet af vand i druerne formindskes, mens sukkerindholdet forbliver intakt. Det vil man normalt gerne udgå i rødvine, da de pga. af bl.a. højere PH-værdi øger risikoen for, at vinen kommer til at udvikle yderligere og uønsket bakteriel infektioner.

Derfor er dette fænomen sjældent anvendt i rødvine, men det gør Voltumna med denne Querciolo og det giver vinen lige noget rundt, men det vender jeg tilbage til lige om lidt. Vinen er lavet efter en filosofi om, at selve vinificeringen skal ske så naturligt so muligt.

Det betyder i praksis at man anvender spontangæring på druernes egne gærceller og alene en smule svovl under selve vinificeringen, men dig i meget små mængder … beskedne 13 mg. pr. liter i denne vine. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på små egefade og der laves årligt kun 1.350 flasker af denne vin.

Der er en snert biosvedig landlighed, gammel stald, masser af læder, garvet læder samt en gammel tegnebog, en forholdsvis lys, vild og ren frugt, lidt kirsebær, ribs, violer, afbarkede grene, grankogler, en fin luftighed eller lethed, svag krydret sødme, tør tobak og svagt lidt mint. Der er sgu ret fornuftigt og den pirrer din nysgerrighed om, hvordan pokker den smager.

Og der må jeg bare sige … skidtgodt, faktisk overraskende godt, for vinen er blød, rund og vildt venlig, men uden det bliver uinteressant, for der er fortsat en gennemgående grønlig syre med lys frugt, ribs, kirsebær, fin tørhed og nogle tanniner. Det er rasende godt for en sådan Toscana IGT vin .. nærmest en lille genistreg til prisen.

Fohandles af Italux, hvor en flaske koster 156 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Jean Monnier & Fils, Meursault Clos de Cromin, Bourgogne, Frankrig

2018 Jean Monnier & Fils, Meursault Clos de Cromin, Bourgogne, FrankrigMeursault laver sammen med Puligny Montrachet nogle af de mest eftertragtede hvidvine i hele Bourgogne. Det er denne 2018 Meursault Clos de Cromin fra Domaine Jean Monnier & Fils et godt bevis på.

I det kun omkring 450 hektar store vinområde kan vi midt i  byen Meursault finde vinhuset Jean Monnier & Fils … der er et historisk domæne. Det ligger faktisk i byens centrum på Place de l’Hôtel de Ville og er grundlagt tilbage i 1720 af familien Monnier. I dag drives det af Jean-Claude Monnier og hans søn Nicolas.

De har samlet 17 hektar vinmarker i Côte de Beaune, herunder 6 Premier Cru parceller, nemlig Beaune Montrevenots, Pommard Argillières, Pommard Fremiers, Pommard Epenots Clos de Citeaux, Meursault Genevrières og Meursault Charmes. De fleste af domænets vinstokke er 25 til 60 år gamle.

Selvom Jean-Claude Monnier og Nicolas har fulgt med i den nyeste udvikling, så trækker de også på de erfaringerne fra deres forfædre, således at deres vine laves med respekt for terroir, kvalitet og tradition.

Meursault Clos de Cromin er lavet med Chardonnay druer fra marken Clos du Cromin, som ligger nord for selve byen Meursault forholdsvis tæt på grænsen til Volnay. Jordbunden indeholder en stor andel af kalksten og hvid marl.

Mange af Chardonnay vinstokkene på Clos de Cromin er meget gamle og plantet efter phylloxera angrebet i slutningen af sidste århundrede, så en del af stokkene er måske de ældste i hele Meursault.

I hvert fald er kvaliteten så god, at man i 1960’erne anvendte skud fra netop vinstokkene på Clos de Cromin til produktion af nye stokke på planteskoler og hos andre producenter.

Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke over 20 dage og lagrer derefter – sur lie – omkring 12 måneder på egefade, hvoraf de 20% vistnok er nye fade.

Sikke en vild næse … masser af ristede hasselnødder, brunet smør og aromatisk Chardonnay. Der er samtidig en halv blomsterbutik, lime, citroner, modne dåsepærer, vild eksplosiv, æterisk, inderlig, rund og dermed virkelig total anderledes end 2016’eren, som var langt mere neutral. Her er der fandeme skruet op for volumenknappen … vildt tiltrækkende og epofyldt aroma.

I munden er der også noget fylde og fedme, men slet ikke som duften ellers reklamerede for. I stedet er der en mere stringent, ren, syrerig og mineralsk smag. Det er sådan nærmest lidt kalkagtige mineraler, grønne æbler, citrus, lækker balanceret nerve … ren, præcis og sindssygt velkomponeret.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 459 kr., mens prisen er 389 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 6/7

2018 Clos Troteligotte, K-Pot Malbec, Sud-Ouest, Frankrig

2018 Clos Troteligotte, K-Pot Malbec, Sud-Ouest, FrankrigTil et bestyrelsesmøde hos mig skulle jeg drille lidt og tog denne 2018 K-Pot Malbec fra den unge Emmanuel Rybinski på Clos Troteligotte med, for det er nemlig en funky biofætter.

Vinhuset ligger lidt udenfor byen Villesèque omkring 10-12 kilometer sydvest for Cahors i appellationen af samme navn i Sydvestfrankrig. Vinhuset er reelt grundlagt tilbage i 1987 af Emmanuels far, som startede med at tilplante markerne på familiens gamle ejendom.

I dag drives vingården af Emmanuel Rybinski og siden 2014 har driften været økologisk certificeret og allerede året efter startede Emmanuel med omlægning til biodynamisk drift af de samlede 19 hektar vinmarker.

Markerne er præget af rød ler, kalksten og meget jernholdig, hvilket er forholdsvis sjældent i Cahors og med til at give vinene fra Clos Troteligotte deres helt eget særpræg. Og der er specielt Malbec druen, som er i fokus hos Emmanuel.

Vinene fra Troteligotte har alle navne, som starter med K fx K-Or … for at understrege, at de kommer fra Cahors, der jo udtales med et hårdt K og det gælder også denne K-Pot Malbec … en naturvin lavet på ren Malbec. K-Pot er fransk slang for ingen beskyttelse og det passer fint med, at der slet ikke er tilsat sulfitter/svovl eller andet skidt i vinen.

Vinen er lavet på Malbec, men der er tilsat en smule Merlot for at blødgøre vinen. Malbec druerne kommer fra 25 år gamle stok og er høstet med et udbytte på 25 hektoliter pr. hektar.

Produktionen er sket ved, at druerne gennemgår en kold maceration ved 10-12 grader over 5 dage og gæringen sker alene med druernes egne gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret i betontanke i 6 måneder inden flaskning uden tilsætning af svovl. Der er kun lavet 650 kasser af denne vin.

Der er vist også pot i næsen … funky bio-svedig aroma med nytårskrudt, mødding, stald og mørke, gærede bær, blommer, ribs, solbær, kruspersille og dild. Den har en lille syrlig og aromatisk snert af noget mentol eller eukalyptus … men for fanden, hvor er det vildt svedigt og bestemt ikke mainstream.

Smagen er tør, lidt flad og en kende saftevandsagtig med en småbitter, ilter frugt … måske ribs, solbær igen, nogle småpebrede stik. For pokker hvor er den tør og tanninerne er også pænt markante med syrligt bid. Av.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2018 Murphy-Goode Winery, Pinot Noir, Californien, USA

2018 Murphy-Goode Winery, Pinot Noir, Californien, USAVi skal smager mer’ vin lavet på den fantastiske drue … her med den amerikanske Pinot Noir fra Murphy-Goode Winery, som i dag er en del af Jackson Family Wines vinimperiet, der ejer ikke mindre end 33 vinhuse i USA, 2 i Australien, 1 i Chile, 1 Bordeaux vinslot i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika.

Murphy-Goode Winery er ellers grundlagt i 1985 af de 3 venner Tim Murphy, Dale Goode og Dave Ready. Efter et Liar’s Dice terning spil – det spil som på dansk vist nok kendt som snyd – besluttede de, at tage det endelige skridt til selv at producere vin efter deres egne hoveder, da de længe havde haft en stor passion for god vin.

De startede i Sonoma County med at lave Fumé Blanc/Chardonnay og i de efterfølgende år opkøbte de vinmarker langs den californiske kyst og udvidede produktionen til de mange forskellige vine, som vinhuset fortsat laver i dag.

I dag er de tre grundlæggere imidlertid døde, mens vinhuset i 2006 blev solgt til Jackson Family Wines, mens Murphy familien beholdte selve ejendommen. Og David Ready Jr. – søn af Dave Ready – blev så ansat til at fortsætte med at producere vinene, som han har gjort siden 2001, hvor han blev ansvarlig for produktionen.

David Ready Jr. er i kraft af faderens interesse for vin vokset op med vin, men havde ellers planlagt en anden kurs. Han ville  i stedet være rockmusiker. Som teenager spillede han i lokale Minneapolis bands, og drømmen om en liv med rockmusik trak ham til Californien, hvor det dog blev vinen, som sluttelig fangede hans interesse.

Selvom det i dag er vinen, som er det centrale hos David Ready Jr., så holder han dog den gamle interesse i live ved at spille trommer og skrive musik. Faktisk sammenligner han vinproduktion med det at komponere sange og skrive sangtekster. At finde de ord, der bedst passer til melodien er ligesom at lave en afbalanceret blanding vin eller opdage, hvordan en speciel type af egetræ tønde kan harmonerer med bestemte druer.

Derudover er Davis også grill entusiast, og han hævder, at der er intet bedre match end en flaske Murphy-Goode Cabernet Sauvignon sammen med en grillet oksefilet toppet med smuldret blåskimmelost.

Og det med grill fylder også en del på vingården, hvor de fx har ansat Dirk Yeaton som Grill Sergent … og han skal sørge for lidt barbecue til gårdens besøgende. På deres hjemmeside er der således også tonsvis af opskrifter på god grillmad, fx Really Goode Spareribs.

Denne Pinot Noir er – sjovt nok – ikke ren, for den er lavet af 94% Pinot Noir samt 6% Syrah fra forskellige marker i områderne Arroyo Seco, Santa Maria Valley og Monterey langs kysten. Efter endt fermentering har vinen været lagret 7 måneder på franske og amerikanske barriques, heraf 8% nye fade.

Næsen starter lidt grønt … og ikke typisk for mange lidt for søde amerikanske Pinot Noir vine. Her er den nærmest helt europæisk i stilen med de grønne noter, en lidt mellemvarm og mellemrød frugt med både ribs, blåbær, solbærblade og blommer, mentol, eukalyptus, peber, tør engelsk lakrids samt et lidt støvet udtryk.

Smagsmæssigt kommer det amerikanske opdrag dog mere frem, da vinen både byder på en fin, ren frugt, men også varmere amerikaner sødme. Frugten bliver dog aldrig hverken vammel, fluffy eller alt for overdone, for der er tilstrækkelig syre, en tak lysere frugt end duften indikerede, lidt sort peber og fin nerve. Yammy. Som med 2016’eren er det en saftig bandit, som er venlig, pleasende og total drikkeklar. Det er klart 4,5 fede fingre og måske endda tæt på 5.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 149 kr., men ved køb af 6 flasker kan du få den til 109,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2017 Weingut Jakob Jung, Spätburgunder Tradition, Rheingau, Tyskland

2017 Weingut Jakob Jung, Spätburgunder Tradition, Rheingau, TysklandSå er vi tilbage hos JJ … altså hos den unge winzer Alexander Johannes Jung på Weingut Jakob Jung i byen Erbach ved Eltville am Rhein i den østlige del af Rheingau og denne gang med en 2017 Spätburgunder Tradition.

Alexander Johannes Jung overtog driften fra sin far Ludwig i 2008, men faderen hjælper fortsat til på vingården. Der er et ældre vinhus, som familien Jung har drevet siden 1799, men oprindeligt som et landbrug med forskellige afgrøder. Det var Ludwig Jung, som efter sin overtagelse i 1969 ændrede driften til ren vinproduktion.

Samlet har Alexander Johannes Jung 18 hektar vinmarker, som han driver sammen med sin far, mens hans bror Ingmar ikke er en del af driften, men i steder forfølger en politisk karriere. De bedste marker er Erbacher Sigelsberg, Hohenrain, Steinmorgen og Michelmark … alle beliggende ved Erbach.

Siden Alexander overtog driften har familien også købt en over 250 år gammel 110 meter lang kælder, udhugget i klippen 8 meter under jorden. I kælderen er temperaturen konstant 11 grader hele året rundt og dermed perfekt for lagring af vinene.

Alexander er selvfølgelig uddannet vinmager fra det berømte universitet i Geisenheim ikke langt fra vingården, Han har inden overtagelsen også rejst rundt i verdenen for at besøge vinproducenter.

Han er lidenskabelig omkring vinproduktionen og lægger specielt vægt på arbejdet i vinmarkerne. Alexander siger selv; I vinkælderen handler det om at bevare kvaliteten, men det er ikke dér, at vinen fremstilles, men snarere gennem det hårde arbejde i marken.

Denne Spätburgunder Tradition er husets røde Gutswein, der er lavet med druer fra forskellige marker, vinificeret på rustfrie ståltank og efter endt fermentering lagret i egefade et par måneder inden den er tappet på flaske og frigivet.

I glasset er det en transparent vin, men klart ikke lys og feminin transparent Spätburgunder, da der er mere farve, hvilket også går igen i duften, der har nogle mørkere og mere maskuline træk, en frugt med sorte kirsebær, brombær og måske endda nærmest lidt solbær samt grønne solbærblade, en rustik blækagtig note, nogle træagtige elementer samt et virkelig landligt, animalsk slutfløjt inklusiv strejf af den delikate drues elegance.

Med luft i glasset aftager nogle af de skarpe kanter, hvor de så i stedet dukker en smule sødme op sammen med små fadnoter med vanilje og ganske svagt lidt mælkechokolade.

I munden er det også startmæssigt en ung, syrlig og spændstig Spätburgunder, som har en skarp nerve … så giv vinen ekstra luft i glasset. Der er både syrlig saftighed, peber og tanniner. Smagen er til den lette, stringente og lidt uforsonlige side, men lidt luft gør vinen rundere, selvom vi bliver ovre i det ranke, stringente og kantede univers.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Bodegas Forjas del Salnés, Leirana, Rías Baixas, Spanien

2019 Bodegas Forjas del Salnés, Leirana, Rías Baixas, SpanienJeg smagte i starten af året første gang denne Albariño baserede Leirana fra Bodegas Forjas del Salnés i Rías Baixas i en årgang 2018. Nu smager jeg den igen … blot i en årgang nyere.

Dengang skrev jeg en masse om selve vinhuset og vinmageren Rodrigo Rodri Méndez, som første gange lavede denne Leirana i 2005.

Han har opkaldt den efter sin bedstemor Leirana María Luisa Lázaro og vinen er lavet på Albariño druer fra 40-50 år gamle vinstokke fra veldrænende vinmarker omkring Salnés.

Druerne fra hver parcel er vinificeret separat, druerne afstilkes inden presning, gæring sker spontant over 20 dage med druernes naturlige gærceller og så er vinen lavet uden malolaktisk gæring samt lagret 60% stål og 40% fade af ældre dato.

Sjovt nok er denne 2019 Leirana slet ikke så gul i glasset som 2018’eren, men passer farvemæssigt mere til normale Albariño vine, men duften har samme kalkede mineralitet, nogen fylde, meget sart og med lidt varm frugt, melon, syltede citroner, tørrede abrikoser og en lille krydret sødme. Det virker umiddelbart ikke som en streng, sur eller stram Albariño, men meget indbydende og venlig.

I munden er det en fyldig Albariño med ananas, grillede citroner og samtidig noget mer’ syrlig end 2018’eren. Der er grønne æbler, klart bitter grape, røgede elementer, urhed og en stenet mineralitet. Det gør vinen utrolig frisk, hvilket spiller godt sammen med en fyldig eller måske nærmere svag olieret fornemmelse. Yammy det er frydefuld lækker hvidvin.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 143 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2017 Newrhône Millésimes, Romain Duvernay Lirac, Rhône, Frankrig

2017 Newrhône Millésimes, Romain Duvernay Lirac, Rhône, FrankrigAlle gode gange tre … for nu smager Houlberg den 3. vin fra samarbejdet mellem Jean-Marc Pottiez og Romain Duvernay på Newrhône Millésimes og denne gang er det en 2017 Romain Duvernay Lirac.

Vinen er lavet på et blend af Grenache, Syrah og Mourvèdre, som efter høst er afstilket, knust og så lavet med maceration og gæring over 20-25 dage. Eller det fremgår i hvert fald på den bagerste etikette på vinen, men der på vinhusets hjemmeside står, at vinen er lavet på 80% Syrah og 20% Grenache. Hvad der er rigtigt ved jeg ikke, men hver druesort er i hvert fald vinificeret separat inden samling af det endelig blend.

Uha, det er virkelig klassisk Rhône med sådan en tør og krydret næse, godt med blåbær, mørke kirsebær, grønne blade, nelliker, kanel, peber, provencekrydderier … og lige under alt det tørre fornemmes der også en diskret lille sødme.

Smagsmæssigt spot on for en klassisk Lirac … tørhed samtidig med stor frugtrigdom. Tanninerne er pænt tydelige, frugten ren, stram og stringent. Det er en smule krydderier og peber i smagen, som ellers står fint afbalanceret og frisk med lidt mentol samt syrlig bitterhed i eftersmagen. Houlberg balancerer den hen til 4,5 fingre med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2019 Frédéric Agneray, Gare du Nord, Rhône, Frankrig

2019 Frédéric Agneray, Gare du Nord, Rhône, FrankrigDet skete sidste efterår, da svalerne fløj … til deres vinter paradis. Jeg tog et tilfældigt tog, ned til Madrid, til solen åh så varm og blid. Hun stod på ved Gare du Nord og jeg slog blikket ned, er det hvad man kalder kærlighed?

Gasolin sangen kender vi alle vist, men få kender den lette rødvin Gard du Nord fra bio- og naturvinsgutten i Gard Frédéric Agneray. Vi fortsætter nemlig med endnu en vin fra ham og denne gang har han blot opkaldt den efter området Gard i den nordlige del af Sydfrankrig.

Igen skulle det – så vidt jeg kan se – være Grenache baseret vin fra vinstokke, som er over 30 år gamle, men her skulle der være tilsat 15% Syrah i mixet. Vinen er lavet med en mellemlang macération på 10 dage i rustfrie ståltake. Frédéric havde egentlig planlagt at bruge neutrale egefade i kælderen, men indtil videre foretrækker han rustfrie ståltanke og en stil præget af høj syre og lys frugt.

I glasset er Gard du Nord også pænt transparent, men slet ikke så meget som den foregående. Her er der klart mere farve, mere mørk og det er næsen sådan set også. Der kommer først lys og frugtagtig sødme, men frugten er bitre kirsebær og hyben. Det dufter virkelig frisk og samtidig med en utrolig lethed. Der er et støvet element, svagt en smule lakridsale elementer og krydderier.

I munden er vinen også lige lidt mere skarp, med jernagtig syre, mineralitet og lyse, men absolut markante tanniner. Det er slet ikke så ubekymret som d’Équerre, selvom det fortsat er en let, luftig og imødekommende vin. Der er fennikel, æbler, hindbær, ribs og jeg indrømmer igen, at jeg er begejstret. Det er ikke bedre end d’Équerre, men bare lidt anderledes … et nyt kapital.

Vinen har jeg fået fra Extra Brut Vinimport … men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7  

2019 Frédéric Agneray, d’Équerre, Rhône, Frankrig

2019 Frédéric Agneray, d'Équerre, Languedoc, Rhône, FrankrigÀ l’analyse il ressortirait, Que je suis pas d’équerre siger teksten på etiketten af næste vin, som kommer fra Frédéric Agneray … en økologisk og biodynamisk naturvinsfreak fra den lille by Sabran i Gard nær Bagnols-sur-Cèze … sådan vel nærmest lige mellem Rhône og Languedoc.

Teksten er taget fra sangen Volontaire af den afdøde sanger, sangskriver og skuespiller Alain Baschung og teksten betyder – med bedste Google translate – vistnok noget i retning af; ved analyse ville komme frem, at jeg ikke er firkantet. Og så må vi jo vurdere om vinen er kantet eller firkantet? Mere om det senere.

Det var egentlig en vintjener på den økologiske vinbar La Cave des Papilles i 14. arrondissement midt i Paris, som oprindelig vækkede Frédéric Agnerays lidenskab for vin, mens han passede sine studier og i sidste ende medførte beslutningen om at blive vinbonde.

Men inden Frédéric Agneray grundlagde sit vinhus i 2014, så tilbragte han 5 års læretid hos både Foucault brødrene på Foucault Clos Rougeard, på La Grange aux Belles i Loire og Clos Rougeard i Loire, hos Georges Vernay i Rhône samt Mas de Libian i Ardèche … alle vinerier, der er kendt som både økologiske eller biodynamiske.

Derefter startede han sit eget projekt på en vingård i Margelet i Gard lige nord-vest for Tavel med 3 hektar nordvendte marker med  kalkholdigt sand afsondret fra nærliggende vinmarker af en egeskov, hvor der vrimler med dyreliv. I 2018 købte han så yderligere en 7 hektar økologisk ejendom i Sabran kun 20 kilometer nord for Margelet tæt på Bagnols-sur-Cèze.

Dér har Frédéric i dag sit vineri, som ganske vist ligger i stueetagen, mens Frédéric selv bor ovenpå med familien. Selvfølgelig driver han sit domæne fuldstændig øko og biodynamisk. Han anvender slet ikke noget som helt skidt i vinene og det gælder også sulfitter aka svovl. Intet.

Inspirationen til vinene er klart fra Loire området … rene og klare naturvine. Han passer markerne ene mand og sætter for hver årgang kæmpe aftryk på sine naturvine, som alle laves med lidt sjove og anderledes etiketter.

Denne d’Équerre er lavet på 2/3 dele Grenache og en 1/3 del Roussanne. Men det er ikke fed og mørk Grenache … tværtimod, for farven er næsten lys som en rosé og alkoholprocenten nede på 11,5%. Men ellers er der ret beskedne oplysninger om produktionen. Lad os smage.

I glasset er det en let, lys og fin transparent vin, blot her lidt smågrumset og uklar og – gud forbyde det – næsten helt roséfarvet. Det er klart naturvin, men næsen stikker på ingen måder af, men har en fin, sart, lys aroma med både rabarber, hindbær, ribs, tør lerjord, lyse blomster, solcreme, fennikel, bladselleri og nogle røde, syrlige små bolsjer … vildt lækker duft.

Smagsmæssigt er det også interessant. Vinen har en meget spinkel, benet næsten anoreksi undervægtig krop, utrolig let med en masser af lys syre, citronsyre, jernagtige noter og fortyndet saftevandagtig, let feminin tyngde. Skal man komme med en anke, så mangler vinen måske blot en smule nosser eller bundtræk, men for pokker hvor er det frisk, letdrikkeligt og  letfordøjeligt. Lad os få lidt sol og varme, hvor jeg så drikke spandevis af denne vin på min terrasse … eller indenfor … eller i kælderen eller på loftet … til enhver tid.

Vinen har jeg fået fra Extra Brut Vinimport … men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger