Otto Suenson har netop fået vinene fra Locatour i deres sortiment, så hvad er mere naturligt, end at få Houlberg til at teste alle vinene og der er 5 af slagsen … startende med denne 2020 Chardonnay.
Locatour ejes af DFV Wines a.k.a. Delicato Family Vineyards, der drives af Indelicato familien, som i næsten 100 år har dyrket vin i hele Californien. Vinhuset blev oprindeligt grundlagt i 1924 af den unge Gaspare Indelicato, som oprindeligt stammede fra Sicilien i Italien, men emigrerede til USA og købte en lille 4,8 hektar vinmark ved Manteca i Californien.
I dag drives Delicato Family Vineyards CEO af Chris Indelicato, som er barnebarn og dermed 3. generation i vinhuset. Chris driver huset sammen med hans søstre og brødre Jay, Mike, Frank Junior, Cheryl og Marie.
Og under Chris’ ledelse er vinhuset i dag vokset til at være blandt de 10 største vinhuse i USA med en årlig produktion på pænt over 7 millioner kasser vin.
Det er fordelt på en lang række brands, bl.a. Belle Ambiance, Bota Box, Brazin, Diora, Gnarly Head, HandCraft, Juxtapoz, La Merika, Loft, Massimo, Noble Vines, Sequin, Twisted, Z. Alexander Brown og Irony. Og det er vine fra primært USA, men også andre lande som fx New Zealand og Argentina.
Derudover ejer familien i dag også mere anerkendte vinhuse som fx Francis Ford Coppola Winery og Black Stallion Winery.
Chris er da også blevet kåret som American Man of the Year i 2011 af Wine Enthusiast Magazine, bl.a. for hans enestående resultater i innovation og markedsføring af vine. DFV Wines blev også i 2007 kåret som American Winery of the Year af Wine Enthusiast.
Delicato Family Vineyards ejer selv imponerende 2.833 hektar vinmarker beliggende i forskellige klimazoner i Californien … fra Monterreys kølige kyst til den varme område ved foden af Rocky Mountains i Lodi.
Locatour er endnu et brand fra DFV Wines, men der er dog begrænsede oplysninger om det … men alle vinene bliver – som for øvrige hos DFV Wines lavet på deres kæmpestore fabrik i nordlige del af Manteca. Der har de – som samme måde som et kæmpestort olieraffinaderi masser af tanke til produktion i BIG SCALE … men sådan er det jo i USA … det laves alt stort.
Jeg har 5 vine fra Locatour til test og det er disse:
Og vi starter med deres helt almindelige Chardonnay, som der heller ikke er mange informationer om, så derfor springer da vi også bare fluks ind i mine smagsnoter.
Det er duftmæssigt – som nok også ventet – en opulent, tropisk og fuldfed Chardonnay. Det er the sunny side of the street med ananas, mango, papaya samt honningmelon. Det suppleres med lidt ristede hasselnødder og så er den iført en frakke med lidt smør og vanilje.
Smagen er ikke kompleks eller forfinet, men bærer en læskende drikkeglæde, som selv sunnyboy vil elske. Det er cremet, pleasende, easy, mens syreniveauet synes beskedent, men det giver bare denne saftige og juicy stil, hvor alle kan deltage og nikke anerkendende. Jeg har en rating på 88 point.
Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 110 kr.
Vinanmeldelse 4,5/7