Tag-arkiv: Østrig

2016 Weingut Höpler, Grüner Veltliner Kirchberg, Burgenland, Østrig

2016 Weingut Höpler, Grüner Veltliner Kirchberg, Burgenland, ØstrigMed næste vin – igen på den hvide østrigske nationaldrue Grüner Veltliner – er vi rykket et niveau op, for denne Grüner Veltliner Kirchberg er nemlig en enkeltmarksvin aka Lagenwein.

Kirchberg – som I kan se på billedet ovenover – er en af Höplers bedste marker med skråninger ned mod Neusiedler søen og på markerne dyrker Höpler både Blaufränkisch, St. Laurent,  Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Grüner Veltliner. Det er en mark, som man siden 1203 har dyrket vin fra. Oprindeligt var det cistercienser munkene i Heiligenkreuz klosteret, som startede med at dyrke vin på marken, efter de fik jorden doneret af kong Emmerich.

I modsætning til Höplers almindelige Grüner Veltliner, så er denne Grüner Veltliner Kirchberg ikke lavet på ståltanke, men har både gæret og efterfølgende lagret 10 måneder på Großes Eichenfass, altså store egefade.

Næsen er fyldigere end normalt for Grüner Veltliner, hvilket kan tilskrives fadlagringen. Der er syltede citroner og tropiske frugter, mango, papaya, passionsfrugt, mandariner, lidt ristede mandler, sandeltræ og en smule vanilje. Faglagringen gør vinen federe, men det bliver ikke for meget … holder en rigtig fin balance, og så dufter det herregodt.

I munden er det en blød og fyldig Grüner Veltliner … ikke ultrasprød, krisp og tør, men mere omfavnede, cremet og fyldig med masser af smag. Syren er blid, men tilstrækkelig til at sikre en rank vin, som har både citroner, tropisk frugt, melon, fersken og kalkagtige elementer. Det hele slutter med god, fin eftersmag med dejlige gule citroner, lemon og lidt grape.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Weingut Höpler, Riesling, Burgenland, Østrig

2017 Weingut Höpler, Riesling, Burgenland, ØstrigI Weingut Höplers weinräume kan du få en stor vinoplevelse og samtidig smage vinene … også et glas af denne Riesling.

Ausbau er selvfølgelig igen Stahltank og ellers ikke så mange dikkedarer. Vinen har lidt mere restsukker end forrige vin, nemlig 2,3 gram pr. liter.

Virkelig nice næse, som byder på klassiske Riesling petroluem noter … nam. Det dufter ret godt med citroner, lemon, appelsinskal, fersken, smørblomster samt salte mineraler. Vinen har en god nerve, meget livlig og med en stærk aromatisk side.

Smagen er også fint frisk, en lille fylde og så igen lidt lemon, citroner, grønne æbler, grape og mineraler, krydderier og virker samtidig lidt læskende. Det er ikke sådan ultradybt, men en lille herlig Riesling, som leverer varen de fleste punkter og formentlig til en ganske fornuftig pris.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7

2018 Weingut Höpler, Grüner Veltliner, Burgenland, Østrig

2018 Weingut Höpler, Grüner Veltliner, Burgenland, ØstrigNæste Weingut Höpler er mere klassisk østrigsk vin, for det er nemlig vinhusets basisvin på Grüner Veltliner.

Det er en vin, hvor druerne kommer fra flere af husets marker og så er vinen alene lavet på rustfrie ståltanke … eller som de siger på tysk Ausbau im stahltank. Der er 1,2 gram restsukker pr. liter i vinen.

Næsen er sådan meget straight on … tropisk frugt, pærer, selleri, godt med citroner, lemon, lidt clementiner og en smule astronaut-is. Syren virker ikke til at være så dominerende og i stedet kommer der nogle lidt varme og kalkagtige noter, som egentlig er meget behagelige.

Smagen er meget lemon baseret, ikke vild syrlighed, men tilfreds frisk sammen med krydrede og småsøde elementer. Der er citroner og pærer i skøn forening, et lille bitte bitterhed, men ikke noget, som forstyrrer det samlede billede. Det er en frisk og karakterfuld vin til terrassen.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Weingut Höpler, Pannonica White Blend, Burgenland, Østrig

2018 Weingut Höpler, Pannonica White Blend, Burgenland, ØstrigI rækken af Weingut Höpler vine er næste vin et lidt småunderligt blend … Pannonica White Blend på Chardonnay, Pinot Blanc samt Grüner Veltliner.

Helt præcis er det 40% Grüner Veltliner, 35% Chardonnay og 25% Pinot Blanc … en østrigsk landlig, som ikke fremgår af vinhuset egen hjemmeside. Det er en prisbillig vin, som alene er lavet på ståltanke.

Et let, vindblæst og luftig aroma, som bærer på blomsterpollen, blomstersæbe og en blomstermark, mens frugten er tropisk med mango, abrikos, fersken og egentlig en vild dybde. Derudover er der nogle salte mineraler, smøreolie samt en lille æterisk mentolagtig og krydret syre.

Smagen er imidlertid meget anderledes … sådan godt krydret med en frisk slagside. Smagsmæssigt er vinen mere fyldig og krydret end duften lovede. Det stikker lidt i alle retninger, men egentlig på en okay måde, for vinen smager bestemt godt. Det er modne æbler, abrikos, lemon med en svag grape bitterhed, men duften overgår imidlertid smagen.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Weingut Höpler, Sauvignon Blanc, Burgenland, Østrig

2018 Weingut Höpler, Sauvignon Blanc, Burgenland, ØstrigI byen Breitenbrunn på den nordvestlige side af Neusiedler søen i Leithaberg, Burgenland i Østrig finder vi Weingut Höpler. Derfra smager Houlberg nu ikke mindre end 12 forskellige vine og starter i den hvide afdeling med denne 2018 Sauvignon Blanc.

Vinhuset drives af Christof Höpler og han har overtaget driften fra sin far Jost Höpler, som oprindeligt grundlagde vinhuset og fortsat hjælper sønnike på vingården. De har samlet 50 hektar vinmarker og de bedste marker er Altvierholzer, Schanz, Hirschäcker, Jungkirchberg, Kirchberg og Rosenberg.

På markerne dyrker familien de hvide sorter Grüner Veltliner, Pinot Blanc, Chardonnay, Riesling, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer. De røde druer er primært Blaufränkisch , Zweigelt, Blauburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Familien har derudover landtidskontrakter med en række andre vinavlere i området om levering af druer til Weingut Höpler, så det betyder en pæn stor produktion, mange vine og omkring 70% af vinene eksporteres også til andre lande.

Omkring halvdelen af vinene er hvide, 45% rødvine og de sidste 5% er søde dessertvine, som alle produceres i et moderne vineri, som familien byggede i 2004 … totalt state-of-the-art med masser af elektronisk styring og de nyeste produktionsteknikker.

De byggede de også et wein-räume … som reelt er 8 værelser, hvor du kan få en visuel vinoplevelse med farver, se en vintønde indefra, mærke forskellige terroirs, bruge dine sanser, smage vin og meget andet. Höplers wein-räume kom endda i 2016 på Wine Enthusiast Magazines top 10 over mest spændende vinrejse destinationer i hele verdenen.

Denne Sauvignon Blanc er alene vinificeret på rustfrie ståltanke og er også lagret ganske kort tid i ståltankene. Vinen har pæne 6,8 gram restsukker pr. liter.

En frisk næse med lidt tropiske antræk … passionsfrugt, kvæde, melon, kiwi og syltede citroner. Der er en vis behagelig sødme, varme, hygge og imødekommenhed over vinen. De grønne Sauvignon Blanc noter er her meget afdæmpede, næsten ikke eksisterende. Det er en glad og lidt støvet næse.

Smagen har en pænt syreindhold og en lille lemon bitterhed. Det er en lille dans mellem citroner, lemon, grape og umodne æbler samt et svagt tropisk pust. Dermed bliver det en frisk lille bandit, som er tør, syrlig og bitter på en rustik, men absolut godkendt facon.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7

2012 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Zweigelt, Südsteiermark, Østrig

2012 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Zweigelt, Südsteiermark, ØstrigRosinen i Weingut Wolfgang Maitz’ pølseende – so to speak – blev eneste rødvin, nemlig en 2012 Südsteiermark Zweigelt, som faktisk viste sig at være en lille rustik og bondsk charmetrold … det man ude på landet kalder en rask knægt.

Det er kun en Gutswein eller basisvin, men knægten har alligevel fået en kærlig opvækst. Druerne har vokset i kalk- og mergelholdig jord og er høstet med håndkraft. Efter endt fermentering er vinen lagret hele 36 måneder på barriques … inden aftapning på flaske. Det er sjældent, at man ser zweigelt lagret så længe!

Men sikke en bondsk braktud, som knægten har … landlig mødding, armsved, rustik og bondsk med lidt grafit, blæk, krydderier bl.a. nelliker, solbær, blåbær og jod. Vildt charmende og indbydende.

Smagen er lidt af samme skuffe, rustik, bondsk, landlig og simpel, men på en virkelig charmerende facon. Der er sødme, lidt sure sokker, peber og samlet meget saftig. Det er sgu en bondevin i ordets allerbedste forstand.

Winelovers.dk overvejer import, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Rosé, Südsteiermark, Østrig

2015 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Rosé, Südsteiermark, ØstrigDe sidste 2 vine fra Weingut Wolfgang Maitz er begge lavet på druen Zweigelt … den mest udbredte rød drue i Østrig. Vi starter med en rosé lavet på druen og endda med lidt alder i form af denne småblege 2015 Südsteiermark Rosé.

Der er – som med de andre vine fra Weingut Wolfgang Maitz – ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen har ligget kort med skallerne inden gæringen, som er sket i rustfrie ståltanke. Der har vinen også lagret i sammenlagt 12 måneder. Det er en vin, som Wolfgang selv vurderer skal drikkes indenfor 5 år fra høsten, så det er dermed også en vin, som nu er i sin sensommer.

Det kan dog ikke fornemmes i duften, som byder på lidt jordbær, kirsebær og mirabeller. Der er lidt krydderier og der fornemmes også lidt bolsjesødme, men er ellers en kende neutral.

Smagen er let frisk med lyserøde bær, svag citrus og lemon, men smager – ærlig talt – ikke af så meget. Den løsner dog lidt op med tid og luft i glasset, så bestemt en vin til en varm sommerdag på terrassen.

Winelovers.dk overvejer import, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 3/7

2017 Weingut Wolfgang Maitz, Ehrenhausen Sauvignon Blanc, Südsteiermark, Østrig

2017 Weingut Wolfgang Maitz, Ehrenhausen Sauvignon Blanc, Südsteiermark, ØstrigNæste af Weingut Wolfgang Maitz’ vine på Sauvignon Blanc var et nøk opad til en Ortswein, nemlig en 2017 Ehrenhausen Sauvignon Blanc.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men er nu lagret 10 måneder på store egefade, altså großem Holzfass.

Næsen minder på mange måder om forrige lillesøster … hyld, kiwi, melon, fersken, mango, lidt solbærblade, men samtidig endnu mere eksotisk i frugten, mere dyb, lidt federe og samlet er duften klart mere spændende.

Smagen er dog ingenlunde fed, men faktisk mere ren og klar end foregående, mere mineralsk og det klæder vinen med lidt mere rygrad samt en frisk grønt bid. Vinen er klart mere rank og bedre balanceret.

Winelovers.dk overvejer import, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 4,5/7

2018 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Sauvignon Blanc, Südsteiermark, Østrig

2018 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Sauvignon Blanc, Südsteiermark, ØstrigSauvignon Blanc er meget udbredt i Südsteiermark, hvor druen typisk giver mere kraftige vine end andre steder i Østrig. Den er også særlig vigtig hos Weingut Wolfgang Maitz, hvor Sauvignon Blanc er den mest plantede sort på 40% af markerne og hans bedste mark Große STK Ried Hochstermetzberg udelukkende tilplantet med Sauvignon Blanc.

Det betyder, at han også laver 5 forskellige vine på druen og her smager vi først hans entry-level aka basisvin på druen, en 2018 Südsteiermark Sauvignon Blanc, der som de øvrige basisvine udelukkende er lavet i rustfrie ståltanke.

Næsen byder dig på hyldeblomst, kiwi, melon og mango, næsten på vej til lidt tropisk frugt, men ellers meget rund og venlig vin. Der er lidt astronaut-is, grønne blade og kvæde.

Smagsmæssigt har den lidt Südsteiermark fedme over sig, så det er ikke en pivskarp og syrlig Sauvignon Blanc. Der er ganske vist lidt kalkede mineraler, men ellers smager vinen også meget, som den dufter … imødekommende, rund og venlig, let krydret og fast.

Winelovers.dk overvejer import, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Gelber Muskateller, Südsteiermark, Østrig

2018 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Gelber Muskateller, Südsteiermark, ØstrigSelvfølgelig skal vi også lige et smut omkring Gelber Muskateller druen, som Wolfgang Maitz laver 2 vine på … en Erste STK Ried og så denne Südsteiermark Gelber Muskateller, der er hans basis Gebietswein.

Gelber Muskateller kender de fleste under navnet Muscat eller Muscat Blanc à Petits Grains, som vistnok er det officielle navn. Muscat druen er plantet over store dele af kloden, men er mest udbredt i Frankrig og Italien, men altså også i Südsteiermark i Østrig.

Vinen er lavet udelukkende på rustfrie ståltanke og Wolfgang Maitz kalder selv vinen for en klassiker til aperitif.

Næsen er lidt kvalm … masser af blomstersæbe og totalt parfumeret med en sjov sødme, et skvis citrus og lidt søde krydderier. Der er næsten som at få blomsterpollen i næsen.

I munden har vinen en lidt flad og krydret smag. Den smager næsten også af blomster med en lidt sur/sød og vandet smag. Det er sgu ikke lige min kop te, så det bliver er pazzzzzz herfra.

Winelovers.dk overvejer import, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 2,5/7