Jeg smagte også den fine Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé fra Château Canon la Gaffelière i årgang 2018 … der var næsten lige så imponerende som 2016’eren.
I årgang 2018 er vinen så lavet på 50% Merlot, 35% Cabernet Franc og endelig 15% Cabernet Sauvignon, der er høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar.
Vinen er lavet i egekar med gæring og maceration over 35 dage med en pneumatisk pigeage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 16 måneder på barriques, hvoraf 50% er nye fade. Derefter er vinen flasket uden filtrering.
Igen er det en let og luftig vin … er i forhold til 2016’eren mere langlig, virker yngre og mere stram i frugten og samlet dermed også en tand mere kantet. Men … vi er fortsat i det øvre luftlag, for vinen har samme friske og lyse side, hvor frugten mest er friske kirsebær, hindbær og brombær. Derudover er der de fine, dekadente noter af gammelt ædeltræ, teak, mahogni og atter fadpræg med lakrids, en smule vanilje og karamel samt en stringent mineralitet.
Igen smager det bare elegant … smager måske en smule mere parfumeret end 2016’eren, men igen har vinen dette lette tråd, der er så fint, lyst, let og silkeagtigt. Selv tanninerne er fine og elegante, så alt spiller i denne vin med feminin overbevisning. 96 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.195 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 790 kr.
Ved bord nr. 11 mødte jeg venlige Magali Malet-Serres fra Château Canon la Graffelière, hvorfra jeg smagte deres Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé i to årgange og den første var 2016’eren.
Château Canon la Gaffelière producerer nogle af de mest berømte og beundrede Saint-Emilion-vine. Det blev i 1971 erhvervet af jarlen Joseph-Hubert von Neipperg, hvis familie har været forbundet med vinavl i over 800 år. På vinens etiket står der da også Comtes von Neipperg.
Neipperg er en gammel adelsfamilie i det nordlige Schwaben, som det kaldes. Den frankisk/schwabiske familie har sit navn efter det gamle slot Burg Neipperg, som stammer tilbage fra 1120. Familien var i tidernes morgen et stort og magtfuld familie, som ejede flere store slotte som bl.a. Massenbachhausen, Adelshofen og Gemmingen.
Det er en familie, som har sat sit aftryk på historien … både indenfor kultur, politik, religion, hæren, forretningslivet og vin. Nogle af de mange familiemedlemmer i Neipperg familien har således bestredet poster som abbed for munkeklosteret Neuburg nær Heidelberg, medlem af parlamentet, ridemester og officer i den preussiske hær, bestyrelsesmedlem i Südwestbank og så videre.
På den vinmæssigt front solgte familien også deres vine til bl.a. Wien i det 18. århundrede og tilskrives æren for at ha’ bragt Lemberger aka Blaufränkisch druen til Württemberg.
Derudover har familien i dag et stort vinimperium, som udover deres 30 hektar vinmarker til Weingut Graf Neipperg, også tæller ejerskab af store Bordeaux slotte som både Château Peyreau, La Mondotte, Château d’Aiguilhe, Clos de l’Oratoire, Clos Marsalette, Château Guiraud og så Château Canon La Gaffelière,
Derudover ejer Neipperg også Capaia i Sydafrika samt Bessa Valleyvingården i Bulgarien.
Det er i dag Stephan Graf von Neipperg, som driver tingene. Han overtog ledelse fra sin far tilbage i starten af 1970’erne, men næste generation er også på vej ind i vinimperiet. Siden 1983 har Stephan og hustruen Sigweis selv boet i Saint-Émilion, men det store, gamle slot i Württemberg er fortsat centrum i vinproduktionen for Weingut Graf Neipperg.
Château Canon la Gaffelière ligger på på pied de côte – foden af skråningen – syd for middelalderlandsbyen Saint-Émilion på højre side af Gironde floden. Det har samlet 19,5 hektar vinmarker, som drives økologisk … men der eksperimenteres og med biodynamisk drift.
Vinene laver Stephan Graf von Neipperg sammen med ønologen Stephane Derenoncourt. Siden 1985 – hvor Stephan Graf von Neipperg overtog driften fra sin fader – er der investeret massivt i forbedringer af både beplantning og produktionsfaciliteter.
Den ultimative præmiering for arbejdet kom i 2012, da husets vin blev forfremmet til Premier Grand Cru Classé B. Siden fulgte også en 7. plads på Wine Spectators Top 100 liste.
Her smager jeg først vinen i årgang 2016 og den er lavet på 55% Merlot, 35% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon høstet med et udbytte på 42 hektoliter pr. hektar.
Vinen er lavet i egekar med gæring og maceration over 32 dage med en pneumatisk pigeage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 17 måneder på barriques, hvoraf 60% er nye fade. Derefter er vinen flasket uden filtrering.
Fra første snif slår det dig, hvor er vinen dog let og luftig … virkelig adræt og let til bens. Det er virkelig den lette side af Bordeaux med lysere bær … friske kirsebær, hindbær, brombær samt granatæbler, blomster i rige mængder, lidt ristede noter, grafit, et meget klart fadpræg med vanilje, karamel, kaffe, tobak, let mentol og en mineralsk note med svag salt.
Hold nu op, hvor smager den godt. Vinen er så elegant, fin, lys, let med denne nærmest silkeagtig tekstur. Det er feminin Bordeaux, livlig, smuk og forførende som en smuk kvinde. Igen lidt lysere frugt samt nogle ristede noter, frisk og alligevel så delikat balanceret, så Houlberg bliver i godt humør. 97 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.295 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.050 kr.
Mellem de mange Grand Cru Classé til Supervins eksklusive Bordeaux smagning fik jeg også et glas af denne 2011 Margaux 4. Grand Cru Classé fra Château Prieuré-Lichine.
Vinslottet var oprindelig et benediktiner munkekloster og grundlagt under romertiden af munkene fra Abbey of Vertheuil og vinene er første gang omtalt i 1444, men det var først i 1952, at det fik sit nuværende navn.
Dér blev slottet nemlig købt af Alexis Lichine, der i tråd med de gamle traditioner navngav slottet efter sig selv, men lod det første navn stå for at ære fortidens hårdtarbejdende munke.
På det tidspunkt var vinslottet kun en skygge af sig selv, bl.a. på grund af dårlig økonomi og generel forsømmelse. Derfor havde det også kun sølle 7 hektar vinmarker tilbage og blev solgt for en slik.
Men Lichine var visionær for sin tid. Han formåede at vende udviklingen og købte yderligere marker, således slottet i dag har knap 78 hektar. Han satte demonstrativt også et kæmpestort skilt ved motorvejen for at tiltrække turister – et træk, der ikke var videre populært blandt naboerne, da man ikke dengang var vant til turister i Bordeaux.
Senere overtog sønnen Sacha Lichine arbejdet med den kendte Michel Rolland ved roret som konsulterende ønolog. I 1999 blev slottet solgt til Ballande-gruppen, som er et stor négociantfirma i Bordeaux og Stéphane Derenoncourt fungerer nu som førende ønolog.
Ballande-gruppen har fortsat genrejsningen af slottet med reduktion af høstudbyttet for at øge kvaliteten, nye metoder til beskæring og en omfattende modernisering af faciliteterne og i dag er kvaliteten bedre end nogensinde før. Men det som jo også ædle traditioner som et 4. Grand Cru Classé i den store klassifikation.
Vi smager her deres vin i årgang 2011 og den er lavet på 63% Cabernet Sauvignon. 32% Merlot og 5% Petit Verdot og alle er høstet med et udbytte på 32 hektoliter pr. hektar.
Druerne er sorteret – både optisk og manuelt – inden gæring og maceration er 27 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret 15 måneder på barriques, heraf 50% nye fade og resten i fade brugt én gang tidligere.
For satan – pardon my french – et fin, let og moden frugt. Og netop frugten er her i centrum, meget overdådig, let og smuk og næsten som om, at den er blevet poleret. Der er solbær, hindbær, blommer, masser af sød fadpræg med både lakrids, karamel, vanilje, kaffe og mælkechokolade.
I munden er vinen knap så intens, mister måske pusten en smule og virker på en eller anden måde lettere, mere ubekymret, unuanceret og mindre tæt. Der er dog nogle fine, spinkle tanniner, der samtidig er tørre … det bliver liv og let bitterhed. 92 point.
Forhandles af Supervin, hvor en magnumflaske koster 1.299 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 995 kr.
Jeg sluttede Château Giscours vinene med at smage deres Margaux 3. Grand Cru Classé i en nyere årgang 2018, hvor andelen af Merlot er øget gevaldigt.
Vinen er nemlig lavet på 55% Cabernet Sauvignon, 39% Merlot og 6% Petit Verdot. Igen er den lavet som de forrige årgane med optisk og manuel sortering, hvorefter gæring og maceration er sket ved 28 grader over 35 dage i beton- og ståltanke. Efter endt fermentering er vinen lagret 17 måneder på barriques, heraf 50% nye fade.
Igen er der en meget rank stil, men først og fremmest detekterer næsen en meget grøn, urtet og kantet duft, som lige bliver lidt et turnoff for mig. Der er fortsat masser af noter som i de foregående årgang med sorte kirsebær, tranebær, hindbær, sort te bitterhed, lidt cedertræ er der også, mørk chokolade, tobak og lakrids.
Smagen er også klart mere kantet, mere ung og jeg får slet ikke samme mundsmeltende fornemmelse som med de to foregående. Den er klart mere tør, stringent og man får næsten lidt plys på sin tunge, mere peber oveni de sorte blommer, solbær og tørre, vilde samt koncentrerede tanniner. Lidt stærk … men tænker nogle år i vinkælderen vil gøre den godt. 93 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 849,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 729,95 kr.
Vi fortsatte med mere fra samme skuffe, for jeg smagte derefter Château Giscours Margaux 3. Grand Cru Classé i en årgang nyere, altså 2016.
Den er lavet på 81% Cabernet Sauvignon og 19% Merlot, hvor druerne igen er sorteret via optisk og manuel sortering. derefter gæring og maceration er sket ved 28 grader over 35 dage i beton- og ståltanke. Efter endt fermentering er vinen lagret 17 måneder på barriques, heraf 50% nye fade.
Det minder uhyggelig meget om 2015’eren … altså en duft med denne lille tørre bitterhed, sorte kirsebær, tranebær, hindbær, tobak, laurbærblade, sort te og nogle krydrede noter, men fadpræget virker mere tydelig her, hvilket også tilføjer en smule mere sødme, vanilje, lakrids, kakao samt mere røg, men virker også mere rund.
Igen er det mundsmeltende lækkert … atter med en smuk og perfektionistisk balancering. Det er blødt, cremet og altid sidder der, hvor man forventer det. Smagen er atter fast, tæt og frugtrig, der er modne sorte blommer, solbær og tætte koncentrerede og silkefine tanniner. Der er lidt toast, ristede noter, krop, fylde … uha hvor smager det fabelagtigt. 97 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 849,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 585 kr.
3. Cru slottet Château Giscours var repræsenteret af Laure Bastard, som også senere på aftenen sad ved samme bord som mig. Men om eftermiddagen smagte jeg Margaux 3. Grand Cru Classé i hele 3 årgange startende med denne årgang 2015.
Château Giscours er en af de store Margaux producenter og er beliggende i den sydlige del af Margaux lige op ad Route de Medoc, hvor man ejer omkring 165 hektar jord, hvoraf 102 hektar vinmarker. Slottet er som skrevet ét af de 14 vinslotte under 3. Cru Classé klassifikationen fra 1855.
Château Giscours har haft vinmarker helt tilbage til i hvert fald 1552, hvor Seigneur de la Bastide solgte det til Pierre de l’Homme, men dets daværende storhedstid begyndte, da bankmanden Comte de Pescatore købte det i 1845 og derefter ansatte Pierre Skawinski til at lede arbejdet. Han skulle vise sig, at være én af de bedste til at lave Médoc vine i 1800-tallet og han opfandt bl.a. også en plov, der i dag har hans navn.
Det var også under Jean-Pierre Pescatores ejerskab, at slottet blev 1 af de 14 vinslotte under 3. Cru Classé klassifikationen. Men senere skiftede slottet ejere, hvor det bl.a. blev overtaget af Edouard Cruse og senere efter de to verdenskrige var slottet i virkelig dårlig stand, hvor kun omkring 10% af stokkene som gav benævnelsesværdig frugt.
Det ændrede sig i 1952, hvor Nicholas Tari købte ejendommen og investerede både tid og store summer, men siden 1995 har slottet været ejet af forretningsmanden Eric Albada Jelgersma, men er i dag drevet af hans børn Dennis, Derk og Valérie.
Siden Eric Albada Jelgersmas overtagelse i 1995 er vinslottet gået en ny og kvalitetsorienteret æra i møde. Slottet har høstet tårnhøje ratings fra de store internationale vinanmeldere, og i dag befinder slottet sig blandt de mest eftertragtede i hele Margaux.
Vi smager først husets primære vin i årgang 2015, hvor den er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 5% Petit Verdot. Alle druerne er sorteret … både via optisk og manuel sortering, hvorefter gæring og maceration er sket ved 28 grader over 35 dage i beton- og ståltanke. Efter endt fermentering er vinen lagret 17 måneder på barriques, heraf 50% nye fade.
Det er umiddelbart en rank duft … med en lidt bitterhed i frugten, der mest er sorte kirsebær, tranebær, hindbær, har en tør friskhed, noget tobak, laurbærblade, sort te og nogle krydrede noter, men virker utroligt balanceret og intens på en lys og fin måde.
Hvor smager den også godt … smelter nærmest på tungen og omgående bemærker man den næsten perfekte doserig af alle elementerne. Smagen er fast, tæt og frugtrig, der er modne sorte blommer, solbær og tætte koncentrerede tanniner. Der er lidt toast og ristede noter, har lidt krop, frodighed og fylde … poleret og imponerende. 96 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske i magnumstørrelse koster 1.895 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.495 kr.
Jeg havde fået smag for mer’ Pessac-Léognan Grand Cru Classé fra Bernard Magrez’ vinslot Chateau Pape Clement, så derfor fik jeg også et glas af 2019’eren.
Blendet her i 2019 er en smule anderledes, for den er lavet på 50% Cabernet Sauvignon samt 50% Merlot,
Vinifikationen er også her sket i store egekar og vinen har også fået malolaktisk gæring, men er så lagret 18 måneder, hvor de 93% er på barriques, hvoraf 66% er nye fade, og så har de sidste 7% så lagret på store foudres.
Det dufter sgu meget som 2016’eren … altså lidt fedladen, tyk og kraftig Bordeaux vin, der er kuldsort som tjære og samtidig en smule vild med intens finsk og tør engelsk lakrids. Igen er der også mejeri og tørret kød, men på en eller anden måde er fadpræget også en tak kraftigere her … masser af vanilje, kanel og chokolade.
Smagen er af samme skuffe … fed, opulent og småtyk med deller på sidebenene, har denne tætte og kompakte struktur med solbær- og kirsebærmarmelade, godt med vanilje, fine og tykke tanniner … hvor smager det dog lækkert, så 96 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 995 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 795 kr.
Ved bord 7 fandt jeg Mr. Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement, der jo er et af i alt 42 vinslotte, som er ejet af den stenrige vinkøbmand Bernard Magrez.
Château Pape Clément er et af de ældste vinslotte i Bordeaux, og den første vinhøst kan spores helt tilbage i 1252.
En af de første ejere var Bertrand de Goth, en yngre præst fra en af de noble familier i Bordeaux området. Han blev ærkebiskop af Bordeaux i 1299 og fik ved den lejlighed overrakt ejendommen La Mothe med tilhørende vinmarker.
Det vinslot passede han så sideløbende med den præstelige gerning og fik også udvidet slottet med yderligere marker. Men i 1305 blev han pave, og det betød flytning til paveslottet i Avignon, så Bertrand de Goth måtte aflevere Bordeaux slottet videre til den næste ærkebiskop af Bordeaux.
Men da havde slottet allerede taget navn efter hans pavetitel Pape Clément … og det har således været navnet på vinslottet lige siden.
I mange år blev slottet således under ærkebiskopperne eje … omhyggeligt plejet og passet, mens vinene primært blev drukket af de gejstlige herrer, som sikkert har haft det ret muntert.
Efter den franske revolution overgik ejerskabet af slottet til staten, men derefter oplevede vinslottet nogle omtumlede år, men i 1858 blev slottet overtaget af Jean-Baptiste Clerc, som var en lokal erhvervsdrivende fra Bordeaux.
Han forvandlerede slottet til et moderne vinhus og fik bl.a. også guldmedaljer for slottets vine på verdensudstillingen i 1878. Det var også Jean-Baptiste Clerc, som byggede det nuværende slot, som dog blev re-designet og ombygget af den efterfølgende ejer familien Cinto, som overtog slottet i 1880 efter Jean-Baptistes død.
Derefter skiftede slottet ejere nogle gange, og var bl.a. også ejet af englænderen Maxwell, som imidlertid forsømte ejendommen … og det blev ikke bedre, da et uvejr med blæst og hagl i 1937 ødelagde høsten. Og med udsigt til krig, så så udsigterne for slottet slet ikke gode ud.
Således skulle Château Pape Clément have været jævnet med jorden og vinmarkerne erstattet med veje og boligblokke. Sådan blev det heldigvis ikke takket være digteren Paul Montagne, der købte ejendommen i 1939. Han satte både vinkældrene og det dengang meget forfaldne slot i stand og begyndte samtidig et genplantningsprogram i vinmarkerne.
Det blev selvfølgelig forsinket af 2. Verdenskrig, men med 1953-årgangen var den fremtidige standard sat. I dag er Château Pape Clément ejet af milliardæren Bernard Magrez. Under hans ejerskab er der selvfølgelig investeret yderligere i slottet, som i dag har 32,5 hektar vinmarker, hvor de 30 hektar er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. De resterende hektar består af de hvide sorter 45% Sauvignon Blanc, 45% Sémillon og 10% Muscadelle.
Hovedvinen er selvfølgelig denne Château Pape Clément, som også laves i en hvid udgave. Derudover laves derudover 2 andre vine på slottet, også i røde og hvide udgave, nemlig vinene Le Clémentin du Pape Clément samt L’Ame de Pape Clément.
Denne Château Pape Clément 2016 er lavet på 56% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 4% Cabernet Franc. Vinen er lavet i store egekar på 30-70 hektoliter, hvorefter der er sket malolaktisk gæring og så lagring 18 måneder på nye franske barriques.
Sidst jeg smagte Château Pape Clément var det i en årgang 2011 fandt jeg vinen en anelse opulent. Det er fortsat en kraftig og stærk Bordeaux vin, der er kuldsort som tjære og samtidig en smule vild med intens finsk og tør engelsk lakrids. Læg dertil lidt mejeri, kaffe, røget kød, mørke bær, solbær, tobak og tæt i strukturen. Derudover har den et sødligt fadpræg, som bidrager med muldjord, vanilje og sødlig venlighed. Mums.
Smagen følger faktisk duften godt undervejs … sexet, intens, æterisk og pragende. Den er tæt, kompakt og struktureret, men det er på en tør, frisk og stram facon, selvom det egentlig leveres så blødt, cremet og lækkert. Der er sorte kirsebær, blommer, røg, silkefine og tykke tanniner … alt er godt og smager himmelråbende godt. 98 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 895 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 874 kr.
Selvfølgelig skulle jeg da også smage en flot Margaux 3. Grand Cru Classé fra Château d’Issan i årgang 2019 og som de forrige vine lavet af Emmanuel Cruse.
Château d’Issan stammer tilbage fra det 12. århundrede, hvor det først hed La Mothe-Cantenac inden det skiftede navn til le manoir Théobon, da en kvindelig arving giftede sig med en greve eller herremand med dette navn.
Siden skiftede slottet ejere et utal af gange og i løbet af de næste 300 år var det ejet af familier som Noailhan, Meyrac, Ségur, Salignac, de la Vergne, Escodeca de Boisse og mange flere.
Fra 1575 var slottet igennem 5 generationer ejet af Essenault familien, som endte med at ændre slottets navn. De trak så deres familienavn Essenault sammen i en forkortelse, så blev det til Issan og derfor har slottet siden heddet Château d’Issan.
Siden 1945 har det været ejet af familien Cruse. Det er en familie af vinhandlere, som ejer flere slotte i Bordeaux, bl.a. Château Laujac, Château Corbin og de har også gennem tiden ejet vinslotte som fx Château la Dame Blanche, Château Haut-Bages-Libéral, Château Giscours og Château Rauzan-Ségla.
Cruse familien har også ejet Château Pontet-Canet, men måtte sælge det i 1973 efter en stor skandale, hvor det blev opdaget, at slottet havde forfalsket masser af vine, hvor billig bordvin var solgt som dyre Bordeaux vine.
Nå, men så ejer Cruse familien altså også Château d’Issan og siden 1998 har det været Emmanuel Cruse, der har stået for driften, dog har Cruse ansat Eric Pellon som daglig leder af slottet.
Emmanuel Cruse er en dominerende skikkelse i Bordeaux og har bl.a. æreshverv som Grand Maître de Commanderie du Bontemps de Médoc, Graves, Sauternes et Barsac samt præsident for Grand Conseil du Vin de Bordeaux samt international præsident for Grand Maître de Commanderie de Bordeaux.
I 2012 blev halvdelen af slottet dog købt af Françoise og Jacky Lorenzetti … men det har jeg jo lige skrevet om i anmeldelsen af de to vine fra Château Pédesclaux.
Château d’Issan har samlet 59 hektar vinmaker, hvor 44 hektar ligger i Margaux, 5 hektar i Haut-Médoc zonen og 10 hektar under almindelig Bordeaux Supérieur. De bedste marker ligger nabo til 1. Cru slottet Château Margaux samt et andet 3. Cru slot Château Palmer.
På markerne dyrkes der 62% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot og den årlige produktion ligger på 6.000 kasser af denne førstevin. Der laves dog også en andenvin på slottet, nemlig Blason d’Issan.
I denne nyere årgang 2019 er denne Margaux 3. Grand Cru Classé lavet på et blend af 70% Cabernet Sauvignon samt 30% Merlot og hver parcel er vinificeret separat i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke. Efter endt gæring er vinen så lagret 14 måneder på barriques, hvoraf halvdelen er nye fade.
Duftmæssigt fornemmer man, at det er ung Château d’Issan, hvor man finder stor kraft, stor tæthed, imponerende vild friskhed og en frugt med solbær, brombær, hæfteplaster, timian, salvie, mynte, lidt blomster, blyant, cedertræ og læder. Har en meget klar og rank syre, men alt er fin tilpasset og lige præcis på togskinner med alt kørende i den rigtige retning.
Selvom det er en ung Bordeaux, så virker den allerede klar nu … smelter vitterlig i munden med stor blød, fed og lækker cremethed, imponerende vedholdende i smagen … tanninerne er også fine, tørre og samtidig elegante. Der er noget storslået og dekadent over denne vin, som smager fantastisk. 95 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 649,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 548 kr.
Jeg smagte da også Pauillac 5. Grand Cru Classé fra Château Pédesclaux i endnu en årgang og det var såmænd 2017’eren.
I denne årgang er mixet 65% Cabernet Sauvignon samt 25% Merlot suppleret med 3% Petit Verdot og 7% Cabernet Franc, der er høstet omkring midten af september med et udbytte på 47 hektoliter pr. hektar.
Vinen er lavet med en lang og kølig maceration. Efter gæringen er vinen igen lagret 16 måneder på barriques, heraf 60% nye fade, mens resten er brugt én gang før.
Vinen minder – selvfølgelig – en del om 2015’eren, men bare mere frisk og knap så sammenhængende. Der er en snas mere frugtighed, er mere rank med fortsat med tydeligt fagpræg, det blot fylder lidt mindre. Det er en rank og stram frugt med solbær, brombær, kanel, vanilje samt lidt chokolade.
Den er smagsmæssigt også knap så rund som 2015’eren, men dog fortsat blødt … bare mere frisk og kantet, hvor hunden lige bidder en smule. Der er fortsat tørre tanniner, stramhed og noget bitterhed, så Houlberg havner på 92 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 328 kr.