Tag-arkiv: Italien

2016 Silvio Grasso, Barolo, Piemonte, Italien

2016 Silvio Grasso, Barolo, Piemonte, ItalienPå samme måde som med Brunello, så er 2016 et rigtigt godt år i Barolo. Allerede nu viser de første ratings, at 2016 årgangen bare er rigtig god. Nok en af de længste sæsoner fra knopperne blev sat til den endelige høst. Så hvorfor ikke smage en god 2016 Barolo og fra altid fremragende Silvio Grasso?

Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico i La Morra har jeg skrevet om før, så det skal jeg ikke gentage. Her er det atter Alsessio Frederico Grasso, der sammen med sønnerne Silvio og Paolo har lavet en virkelig lækker 2016 årgang af deres basis Barolo.

Druerne til Grassos almindelige Barolo stammer fra 1,5 hektar af marker beliggende i La Morra med sydvestlig eksponering. Stokkene blev alle plantet tilbage i 1984 og høstet med håndkraft. Vinen er så lavet med gæring i rustfrie  på ståltank i 10 dage, hvorefter den er lagret 24 måneder på franske barriques og 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er smuk, lys i glasset … nærmest transparent med svage småbrunlige nuancer.  Og sikke lækker aroma … smuk lys med violer, roser, læder samt en lys, moden frugt, der vitterlig får dine næsehår til at vibrere  resolut og halsløs ved hver snif. Det er syrlige kirsebær, tyttebær og moreller, masser af våd eg, røg, lidt brændte noter, tobak, jern, kalk samt en smule vanilje.

Men det bedste er sgu smagen, virkelig så smuk balanceret. Der er herlig, ung og frisk syre. Selvom det fortsat en spædbarn ung Barolo, så smager den allerede nu fortryllende med strenge, vilde tanniner, der sætter sig i din mund, men på en rund, frisk, frugtrig facon og med en lille diskret sødme. Intens og frydefuld. Syren er bare så bedårende, sprød og elegant.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 198 kr., hvilket må siges at være vildt billigt for sådan en 2016 Barolo.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Distintos Meet the winemaker part 1 – Katia Nussbaum fra San Polino

De gode folk hos Distinto har her under COVID-19 pandemien lanceret en lille serie af små 1 times online webinarer med 6 af deres italienske producenter, hvor vi kommer forbi områderne Barolo, Chianti, Brunello, Valpolicella, Friuli og Sicilien.

Webinarerne – som de har givet overskriften Meet the winemaker – afvikles over 6 på hinanden følgende torsdage, hvor første seance fandt sted i torsdags. Der kunne man så møde Katia Nussbaum fra Brunello huset Azienda Agricola San Polino di Fabbro Luigi … eller bare kaldt San Polino.

Sammen med Meet the winemaker webinarerne kan man selvfølgelig også købe en Meet the winemaker box med 6 forskellige vine … en til hvert webinar. Til denne introaften med San Polino var det deres topvin Brunello di Montalcino Helichrysum i årgang 2014 og selvom jeg havde smagt den tidligere, så havde jeg alligevel indkøbt den i smagekassen, da den bare smager monstergodt.

Dermed var der lagt op til en torsdag i godt selskab med mig selv, Katia Nussbaum fra San Polino, en række vininteresserede samt Philip Nordstrand fra Distinto som online dirigent.

Men lad os inden webinaret lige se lidt nærmere på vinhuset.

Lidt om San Polino

San Polino holder til i en gammel vingård, der oprindelig stammer tilbage fra 1581, men den har siden 1991 været ejet og drevet af Luigi Fabbro og Katia Nussbaum. Vingården ligger i 400-450 meters højde, sydøst for Montalcino nær Castelnuovo dell’Abate i Val d’Orcia

Luigi – som vennerne kalder Gigi – har en broget fortid. Han har både været softwareudvikler, undervist i sanskrit, deltaget i en stor kortlægning af den biologiske mangfoldighed i Amazonas, skrevet om fremstilling den traditionelle burmesiske harpe og skrevet om økologisk landbrug.

Katia stammer derimod fra London og har rejst jorden rundt. Hun mødte Luigi på en rejse til Katmandu og Nepal, og da hun efter sine studier i socialantropologi hørte, at Luigi var ved at slå sig ned ved San Polino sydøst for Montalcino, så joinede hun ham.

Ejendommen – der bl.a. tidligere havde været ejet af hospitalet Santa Maria Della Croce – var i en sølle forfatning, da Luigi og Katie overtog stedet. På markerne var der ikke flere vinstokke tilbage og i en lille olivenlund alene 6 oliventræer tilbage. De renoverede derfor den gamle gård i 7 år og plantede samtidig 2,5 hektar marker med Sangiovese vinstokke.

Første i 2001 frigav de deres første vin og har lige siden har stor succes med deres vine. Det skyldes måske, at parret har en naturlig tilgang til vinproduktionen, hvor de anvender nogle af de erfaringer, som Luigi har fået fra hans mange studier.

I dag har de 8 hektar vinmarker, som alle drives efter biodynamiske principper. Der dyrker parret udelukkende Sangiovese Grosso, som tilses, beskæres og høstes ved håndkraft.

San Polino kan betegnes som et oldschool funderet vinhus, hvor håndværket kommer i forreste række. Produktionsmetoderne er kendetegnet ved manuelle processer, alt laves med håndkraft og med vægt på bæredygtighed og biodiversitet. Således har parret flere marker, hvor der ikke er vinstokke … blot vild natur.

I kælderen benyttes en naturlig gæringsproces sat i gang af de naturligt forekommende gærkulturer på druer og i det lokale miljø. Vinene lagres mest på store, gamle egetræsfade af slavonsk eg på 2.600 og 3.800 liter. Der anvendes heller ikke megen svovl … og langt under grænserne indenfor den biodynamiske drift.

Aftenens vin … og lidt om blomster

På webinaret startede Katia med at fortælle lidt om aftenens vin, der hedder Helichrysum efter den blomst, som findes rundt omkring vingården og det er præcis derfra, at druerne til topvinen kommer fra … marken tættest på vingården, hvor jorden er langt mere vulkansk end på deres øvrige marker.

Katia er meget begejstret for blomsten – som vi på dansk i øvrigt kalder for evighedsblomst – da den har en meget specielt duft , som  får en til at slappe af. Hun fortalte, at blomsten også meget ofte anvendes i aromaterapi sammenhænge.

I det hele taget er Katia meget optaget af naturen  og historien, hvilket også er årsagen til, at de har valgt det etruskiske solsymbol som logo for deres vingård. Deres symbol er en kopi af symbolet fra ornamenterne på et bronze-spænde fra år 800 før vor tidsregning og de valgte symbolet, da det var skabt for næsten 3.000 år siden og samtidig meget godt illustrerer, at solen er vigtig for en vingård som San Polino.

Phlilp fra Distinto spurgte lidt til forskellen med netop Brunello di Montalcino Helichrysum  og så deres almindelige Brunello? Katia fortalte, at topvinen – som nævnt – kommer fra marken tættest på vingården, hvor jorden er mere vulkansk og det bliver en vin, som dels er skarpere, mere mineralsk og måske også lidt grønnere.

Den almindelige Brunello er nok mere juice og kødfuld, selvom Katia heller ikke synes, at de betegnelser er dækkende. Deres stil er måske lidt til den mørkere side, mere blomsterrige med jordbær, roser, solbær og blommer.

Hun sagde, at de generelt forsøger at lave vinene så traditionelt og naturligt som muligt, bl.a. med lagring på store egefade, selvom de også bruger en smule barriques på nogle vine.

Årgangene

2014 var et svært år for mange Brunello producenter … generelt et virkeligt vådt år, hvorved druerne slet  ikke modnede ordentligt. Det resulterede i, at skindet på druerne blev tyndere end normalt og så blev markerne samtidig angrebet af Suzukii fluen – den vi på dansk kender som pletvingefrugtfluen.

Suzukii fluerne punkterede mange af  druerne, som derved  så rådnede og Katia anslog, at høsten generelt var 30% mindre end normalt. Men det mest bemærkelsesværdige var, at San Polino stort set ikke blev ramt, hvilket hun tilskriver den biodynamiske tilgang.

Katia gennemgik derefter de følgende årgange, hvor 2015 er rigtig god, mens 2016 – og her smilede hun meget bredt – måske nok er en af de bedste årgange nogensinde. Dér kunne man sætte tjek ved alle de ting, som man leder efter i druerne og allerede nu er årgangen også hypet af pressen … specielt vinene fra San Polino.

Årgang 2017 smager de til i øjeblikket på vingården og det år var helt modsat 2014, nemlig meget varmt. Høsten var ekstremt god med mange druer og god kvalitet, Katia fortalte at de som værende biodynamisk producent specielt nød godt af, at der i deres marker nærmest findes mere vand end hos andre … og hvorfor kan ingen komme med en konkret forklaring på. Så nævnte Katia kort 2018 årgangen, som var anstændig og uproblematisk.

Biodynamisk vindrift

Katia Nussbaum fortalte herefter om deres tilgang … den biodynamiske drift, som også vinder mere og mere ind i området, hvor hun skønner at 20-25% nok er enten økologiske eller driver markerne biodynamisk.

Der er et vist overlap mellem de to principper, men Katia ser mere den økologiske tilgang som et sæt regler for, hvad du ikke må, hvor den biodynamiske er mere holistisk.

Grundprincipperne i det biodynamisk landbrug er at få vitalitet tilbage i jorden. Hun tror på, at planterne har et samlet rodnet, som hænger sammen … og nærmest kan helbrede de dårlige planter. Hun er endda gået sammen med bl.a. Københavns Universitet i et projekt omkring dette og hvordan mikroorganismer påvirker vinplanter.

Dermed siger Katia også, at hun står meget på videnskab fremfor blot intuition. En af deltagere spurgte i samme ombæring til deres brug af svovl og Katia indrømmede også, at dette selvfølgelig er et ømt punkt, idet man som udgangspunkt ønsker at lave vinene uden, men de har simpelthen ikke hverken modet eller teknikken.

I deres Rosso di Montalcino vine anvender de næsten ingen svovl og langt under grænserne, mens de anvender mere i deres Brunello’er, der – modsat rosso vinene – ikke skal drikkes nu, men ofte gemmes i lang tid og oftest langt over 10-20 år, anvender mere svovl, dog fortsat under de tilladte grænser.

Phillip rundede webinaret af med et tak til Katia og lytterne, mens Katia fortalte, at alle var velkomne til at besøge vingården, hvis man kommer på de kanter. Og så ellers et skål til alle.

2014 Brunello di Montalcino Helichrysum

Jeg skålede med … havde åbnet flasken og intet skulle gå til spilde. Som jeg nævnte tidligere, så har jeg tidligere anmeldt vinen her på vinbloggen, så hvis du vil læse mine smagsnoter, så kan du finde dem i blogindlægget om 2014 Brunello di Montalcino Helichrysum.

Men jeg kan dog godt afsløre, at jeg allerede første gang gav 6 fede houlbergske tomler med pil op og det havde ikke ændret sig, for det smager outstanding. Selvom 2014 måske ikke var bedste år, så er det en fremragende vin, der kun vil blive bedre ved yderligere lagring i kælderen.

Måske skulle man overveje at få indkøbt lidt 2016?

Denne 2014 nåede ikke længere … da aftenen gik på hæld var flasken tom og det var endda uden hjælp fra konen. Nu glæder jeg mig bare til næste torsdag … Meet the winemaker part 2.

2016 Montecappone, Utopia Verdicchio Classico Riserva, Marche, Italien

2016 Montecappone, Utopia Verdicchio Classico Riserva, Marche, ItalienFor omkring et års tid siden smagte jeg den lille hvidvin Tabano Bianco med den blå etiket fra Societa Agrivinicola Montecappone i både årgang 2018 og 2019. Nu smager jeg igen en vin fra vinhuset, men denne gang den grønne søster Utopia Verdicchio Classico Riserva.

Montecappone ligger lidt sydvest for byen Jesi i Marche området ikke så langt fra den store havneby Ancona ud mod Adriaterhavet. Vinhuset er egentlig startet i slutningen af 1960´erne, men blev i 1997 købt af Mirizzi-familien, som oprindelig drev et lille vinotek i Rom, men havde en drøm om selv at lave vin.

I dag er det Gianluca Mirizzi, som er den drivende kraft i vinhuset, som omfatter to vingårde. Den første vingård er Montecappone, som de købte i 1997 og består af 40 hektar vinmarker samt 17 hektar olivenlunde. Dertil har de også lejet yderligere 6 hektar vinmarker.

Derudover har Gianluca i 2015 også startet vingården L’azienda Mirizzi, hvor han forsøger at lave vine i en helt anden stil end vinene fra Montecappone, selvom de laves i samme vinkældre. Til projektet har Gianluca pt. 6 hektar vinmarker på toppen af ​​en bakke nær slottet Monte Roberto og en olivenlund på 3 hektar tæt på Cupramontana.

Til at hjælpe med vinproduktionen har Mirizzi familien hyret Dr. Lorenzo Landi, der i forvejen samarbejder med andre gode italienske vingårde. Her smager vi husets Utopia Verdicchio Classico Riserva, der er lavet på 100% Verdicchio fra Castelli di Jesi, fra udvalgte marker hvor jorden er meget sandet, og hvor vinstokkene producerer få og små druer med koncentreret saft.

Druerne høstes i slutningen af september og starten af oktober, når de er optimalt modne. Vinen har lagret sur lie i 12 måneder på store betontanke og siden har den lagret 6 måneder i flaske inden frigivelse.

Der er sgu skrald på aromaerne, som fuldfed rammer næsen med fyldig med saftig tropisk frugt og tonstung samt cremet aromatisk nektarsødme. Der er mango, ananas, papaya og cantaloup melon, overmodne æbler, vanilje i rigelige mængder tilsat lidt blomster, pollen. lidt citrus og  halvrøgede elementer.

Smagsmæssigt er det også en fed og cremet vin, hvor der både er fyldig eksotisk frugt, mango, ananas, lemon og grillet grape. Det er stort bundtræk, dybde og kraftige, småfede og halvsøde noter samt lidt blomster. Alt er fint afstemt uden at blive alt for voldsomt. Det er en kraftig og god vin, så 5 store fingre med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 224,95 kr,, mens prisen er 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2015 Chiesa, Nebbiolo d’Alba Manascarda, Piemonte, Italien

2015 Chiesa, Nebbiolo d’Alba Manascarda, Piemonte, ItalienMed den næste Nebbiolo fra Azienda Agricola Chiesa Carlo skruer vi lidt op for altoparlanti aka højttalerne. Vi har lagt 3 år til på alderen og så har Nebbiolo d’Alba Manascarda også været lagret 12 måneder på fade.

Men hos Italux koster vinen alene sølle 6 kr. mere end den foregående søstervin, men den ligning skal jeg skam nok vende tilbage til lige om lidt.

Nebbiolo d’Alba Manascarda er lavet med druer fra lidt ældre vinstokke end søstervinen …. her 50-70 år gamle stokke, som står i endnu stejlere skråninger med 55% stigning i et svært tilgængelig terræn, så druerne kan naturligvis kun høstes manuelt.

Vinen er lavet med gæring og maceration i 20 dage og efter endt fermentering, så er vinen lagret 12 måneder på store egefade. Der er alene lavet sølle 2000 flasker af denne vin om året.

I glasset er det igen en smuk transparent vin … knap så meget som sidste Langhe Nebbiolo og samtidig en kende brunere i nuancerne, mens duften er æterisk, mere sammensat … om end fortsat i den lyse afdeling med gammelt læder, tobak, sød/syrlig frugt, som også virker mere modent med kirsebær, hindbær og ribs, kanel og afsmitning fra fadene med let vanilje, kanel og kardemomme. Der er flere lag, mere kompleksitet, lidt animalsk landlighed … WAUW dufter vildt godt.

Smagsmæssigt er vinen klart på Barolo niveau … den fremstår lys, virkelig tør og skarp. Frugten er lys, syrlig og moden, igen er det mest kirsebær og ribs, der kommer lidt kirch, bitterhed og balsamisk syre, mens der også er skruet en anelse op for tanninerne, der med blid og moden sadomasochistisk kontrol tørrer mundhulen en anelse, mens fadene er godt integrerede i vinen og giver lidt sødme, røgede og ristede elementer med svag vanilje i smagen. Flot vin … og til den vilde pris et totalt røverkøb.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 116 kr. – den bør fandeme hurtig blive udsolgt, hvis der skal være bare en smule retfærdighed i denne verden.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2018 Chiesa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2018 Chiesa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienPå de stejle, sandede bakker ved Monfriggio nær Santo Stefano Roero finder vi Azienda Agricola Chiesa Carlo og det er derfra, at jeres flittige vinblogger tester 2 Nebbiolo vine. Den første er en 2018 Langhe Nebbiolo.

Chiesa familien har ejet den lille gård i over 350 år, for familien overtog ejendommen i midten af 1700-tallet. Og de har nu i 5 generationer lavet vin på gården og i dag er det med de 3 brødre Giuseppe, Renato og Carlo i spidsen. De er fra en søskendeflok på hele 10 brødre fra deres forældre Agostino og Margherita.

De har samlet 9 hektar vinmarker, der altid har været passet økologisk uden brug af sprøjtemidler. Alt arbejdet i vinmarkerne udføres endda også uden brug af maskiner, og det gælder både for beskæring og vigtigst høsten.

I vinkælderen er formålet at sætte fokus på de individuelle karakteristika for hver af de lokale druetyper, som de dyrker. Der følges i vinkælderen et princip om minimal indgriben, hvilket giver vine med karakter og renhed. Til gæringen bruges der udelukkende lokale gærsorter and vinene lagres i enten rustfrie ståltanke eller store egefade.

Denne Langhe Nebbiolo er lavet med druer fra 20 år gamle vinstokke på stejle marker med syd- og sydøstlig eksponering tæt ved Santo Stefano Roero. Vinen er lavet med gæring og maceration over 12 dage og har lagret på ståltanke i 6 måneder … altså helt uden brug egefade. Der produceres kun 5000 flasker af denne vin årligt.

I glasset er vinen herlig, lys og transparent, mens duften er rank med masser af tørrede blomster, rosenblade, sten, en smule læder og lyse bær, hindbær, ribs, tranebær samt lidt kirsebær, tørre krydderier, oregano … ganske rank og fin.

Hvor smager det godt … har en tør og meget frugtrig slank smag, hvor en smule sødme omgående blander sig og bidrager til, at vinen virker både saftig og velproportioneret. Syren er skarp med næsten citroner og lemon, men den sparkes hele tiden af sødmen, som ikke vil lade syren tage kontrollen. Men det hele er på en let og lys facon, hvilket jeg virkelig godt kan lide. Tanninerne er fint tørre, men de får heller ikke lov at dominere, så samlet får du en fin, lys, slank og ung Langhe Nebbiolo, der bare smager monstergodt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 110 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2019 Farnese Vini, Pescarpa Famiglia Primitivo, Puglia, Italien

2019 Farnese Vini, Pescarpa Famiglia Primitivo, Puglia, ItalienVi skal med næste vin til det syditalienske … helt præcis til Puglia aka Apulien, nemlig med en vaskeægte Primitivo vin, som er lavet af vinmageren Filippo Baccalaro. Det er hans Pescarpa Famiglia Primitivo, som jeg smager i årgang 2019.

Vinen har han lavet hos den store vinproducent Farnese Vini, som også er den største og mest kendte vinproducent i det sydlige Italien. De holder til i den østligste del af Abruzzo ved byen Ortona tæt på havet og laver årligt over 20 millioner flasker vin under forskellige brands, som fx Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabú, Vigneti del Salento, Vesovo, Caldora og Farnese Fantini.

Og vinene kommer ikke kun fra Abruzzo, men fra hele Italien, for de laver nemlig også vine fra Toscana, Campanien, Basilicata, Sicilien og Puglia. Og de mange vine sælges til 87 lande over hele verdenen og så er de selvfølgelig udråbt som bedste producent i Italien i 2016, 2017 og 2019 af den gode Luca Maroni 🙂

Vinhuset ejer selv kun små 25 hektar vinmarker i Abruzzo, men har langtidskontrakter med vinavlere i alle de nævnte vinregioner og dermed er det reelt et negociantfirma … som bare ejer mange vinerier rundt om i Italien.

Det er formentlig på et af Farnese Vinis vinerier i Puglia, at vinen er lavet. Der har koncernen nemlig 3 større vinerier i form af Cantina Sava, Luccarelli samt Vigneti del Salento … og sikkert det sidste, da druerne komer fra en udvalgt stenet og leret skråning i Salento området 100 meters højde.

Men Filippo Baccalaro har vi skam også stødt på her på vinbloggen tidligere, for han er nemlig ikke kun vinmager hos Farnese Vini. Han er nemlig også medejer og var selv med til at grundlægge den store koncern allerede tilbage i 1994 sammen med Valentino Sciotti og Luliis familien.

I 2013 blev Alessandro Benetton – søn af grundlæggeren af tøjfirmaet Bennetton – også medejer, således det i dag ejes af denne investorgruppe.

Nok snak … lad os kigge nærmere på denne Pescarpa Famiglia Primitivo, som jeg dog desværre slet ikke har nogle oplysninger om for så vidt angår produktionen … men det virker som om, at den har fået malolaktisk gæring og en lille lagring på fade. Nå, men  vi springer i stedet bare til mine smagsnoter.

I næsen er denne vin til at starte med lidt nærig med sine aromaer, men det fornemmes dog, at der er tale om en fyldig vin, selvom den i glasset slet ikke virker så mørk, som man ellers kunne frygte. Der er mørk, moden og sødmefuld frugt … klare aftryk fra fadene i form af sagte strejf af kanel, kakao og måske endda lidt chokolade. Frugten er blommer, rare og saftige blommer, jordbær og kirsebær, men alt er venligt, rundt og behageligt.

Smagsmæssigt er det heller ikke en klumpe-dumpe, for selvom frugten bestemt har noget sødme, så er der alligevel friskhed og en syre, der giver vinen et befriende lettere, langt mere frisk udtryk end mange af de Primitivo vine, som ellers har oversvømmet vor ganske land. Vi er fortsat i den behagesyge afdeling, men det er bare langt mere interessant end mange andre Puglia vine og hurra for det, så dermed 4 store hjerter med pil op.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Montepeloso, A Quo, Toscana, Italien

2018 Montepeloso, A Quo, Toscana, ItalienFor omkring et år siden smagte jeg den fabelagtige Bolgheri vin Eneo fra den ret karismatiske, egenrådige og kompromisløse vinmager Fabio Chiarelotto, der laver sine Montepeloso vine i en gammel fabrikshal i Maremmea Eneo har en fin og charmerende lillesøster, som hedder A Quo og hende flirter jeg nu med i mit derangerede vinglas.

Historien om Fabio Chiarelotto, og hans vinhus Montepeloso ka’ du læse mere om i blogindlægget med anmeldelsen af Eneo … der er der også lidt om markerne, filosofien og ejerkredsen … bl.a. den schweiziske iværksætter Silvio Denz.

Men hvor Eneo er lavet med Sangiovese og Montepulciano, så er lillesøsteren A Quo her primært lavet på Cabernet Sauvignon samt Montepulciano, nemlig helt præcis 35% Cabernet Sauvignon, 30% Montepulciano, 15% Sangiovese, 15% Marselan og 5% Alicante Bouschet, men blandingen varierer fra år til år.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller, en meget kort maceration og gæring, men vinen efter fermentering er lagret 4 måneder i store neutrale egefade og er flasket fuldkommen ufiltreret.

Uha … sikke en dejlig flæsket, mørk og gæret frugt med en smuk, kølig side, lidt mejeri og mælkede noter, sæbe, blomster, lavendel, timian, kokos, kamfer, noget landligt og smårustikt, engelsk lakrids, sorte kirsebær, blåbær samt en tyk balsamisk syre … fuck det hænger sgu godt sammen.

Smagsmæssigt er vinen et lille kraftværk … men uden hverken svovlforurening eller syreregn. Det er en tætpakket, cremet og koncentreret vin med mørke bær, solbær, brombær, blommer, men fortsat med samme elegante kølighed, som man også fornemmede i duften. Der er også både lidt sødme, svag bitterhed, tørre, markante tanniner, jern, rust, mineraler, tør leret jord, virkelig kompleks og med god struktur. Alt er skruet godt sammen i kraftværk, hvor eftersmagen er pæn lang med tør bitter syre. Mums.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 219,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2010 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2010 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienSidst jeg smagte denne Toscana Rosso IGT fra Svoltacarrozze i årgang 2009 tog den virkelig røven, bagdelen, bagperronen og agterpartiet på jeres ellers altid sobre vinblogger. Nu har jeg smagt vinen i årgang 2010 og er stadig forelsket.

Svoltacarrozze ligger lige nord for byen Vescovado i Toscana … omkring 15 kilometer nordvest for Montalcino og er grundlagt i 2001 af Sebastiana Meoni med hjælp fra hendes far … vinmageren Giulio Meoni og i starten også vinmageren Nando Benassi.

Sebastiana Meoni har samlet alene 8 hektar med vinstokke plantet tilbage i 1998, som dyrkes fuldstændig økologisk, selvom huset ikke er certificeret … det er simpelthen for omstændeligt og dyrt.

Hun laver alene én vin, nemlig denne Toscana Rosso IGT, som hun årligt laver 6.000 flasker af. Den er lavet på 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon, som er lavet klassisk som i helt gamle dage uden de mindste tilsætninger. Efter endt fermentering er vinen så lagret 4 år på store slavonske fade og aftappet uden filtrering og næsten uden brug af svovl.

Igen er det en svedig, landlig og animalsk øko-røv med surkål, bio bio prut, en behåret pels og samtidig med lys, syrlig frugt, hvor man både fornemmer kirsebær fra Sangiovese druerne og solbær fra Cabernet Sauvignon druerne samt lidt kogte rabarber, blomstersæbe, syrlige drops, brunkul og lidt Jura-gener. Lige nedenunder første lag er der atter en mineralsk syre samt svagt lidt vanilje og kanel. 2010’eren er måske knap så landlig som 2009’eren, men det bobler, syder og Houlberg elsker elsker elsker det.

Der er måske nogle, som vil sige, at vinen er en kende for vandet … og det er da også rigtigt, at den løber ret nemt gennem drænrør, hals og svælg, men det skyldes mest en fabelagtig lethed og ubekymret burgundisk feminin side. Der er fine og tørre tanniner, et krisp bid, spændstighed og igen masser af mellemrøde bær, hindbær, jordbær, rabarber og ribs, hvorfor en sammenligning med noget fra Jura fortsat rumsterer i mit hoved.

Det kan måske også godt være, at vinen vil dele vandene … og at nogle vil finde næsen for nørdet og way-out.  Men jeg bliver fjantet, kåd og fjollet som en teenager … og igen forbløffes jeg over, at vinen er 10 år og over prisen, der gør denne lille frække charmetrold til et sandt røverkøb. Jeg er umådelig fascineret af Svoltacarrozzes 2010 Toscana Rosso, som får 6 glade gadedrengehop. Jeg hopper endnu.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 109,95 ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

2018 Le Strette, Persole Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2018 Le Strette, Persole Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, ItalienVinhuset Azienda Agricola Le Strette ligger et par hundrede meter nord for byen Novello og ser måske ikke ud af meget. Men skinnet bedrager, for vinhuset laver fremragende vine, hvilket denne Persole Barbera d’Alba Superiore er et fremragende eksempel på.

Le Strette er et nyere vinhus grundlagt i 1997 af brødrene  Savio og Mauro Daniele ud fra en lidenskab, der kom fra deres familie … specielt deres forældre Giulio og Giuliana Daniele, der i hele deres liv har haft passion for vin, hvilket så smittede af på sønnerne.

De tog derfor begge en uddannelse i henholdsvis vitikultur og ønologi i Alba og derefter i Torino. Derefter fik Mauro arbejde som vinmager hos Ceretto … et arbejde han endda er fortsat med, selvom brødrene i dag er etableret Le Strette.

Projektet Le Strette blev en realitet i 1997 med hjælp fra deres forældre samt Gino Lagorio og hans familie. De opkaldte vingården Le Strette efter den lille landsby, hvor gården reelt ligger. De har sidenhen i 2002 bygget et mere moderne vineri på stedet.

Savio og Mauro Daniele har samlet 6,5 hektar vinmarker, som primært ligger i kommunen Novello og derudover også i Barolo, men mange af markerne er indenfor Barolo DOCG appellationen.

Brødrene arbejder i marken med hård beskæring og selektion gennem hele sæsonen. Dette sikrer optimal både koncentration og modne druer. Alt drives som certificeret bæredygtigt vinbrug, så der anvendes ingen sprøjtemidler eller anden hårdhændet behandling af vinmarkerne.

Stilmæssigt forholder brødrene sig pragmatisk til diskussionen mellem traditionalister og modernister, hvilket betyder, at stilen som udgangspunkt er traditionel med en snert modernisme.

Og så er Le Strette en af kun syv vinproducenter, der stadig dyrker den historiske Nas-cëtta-druesort med en Langhe DOC Nas-cëtta del Comune di Novello vin. Druen Nas-cëtta er en næsten helt glemt sort og de fleste vine på druen er mest anvendt til eget forbrug, men brødrene har gjort et stort arbejde med druen og står også fader til godkendelsen af appellationen DOC Langhe Nas-cëtta del Comune di Novello i 2010.

Her smager vi deres Persole Barbera d’Alba Superiore, hvor druerne kommer fra fra et par vinmarker ved Bergera og Tarditi i Novello og vinstokke plantet i 1940, 1950 og 1999.

Vinen har navnet Persole efter navnene på to landsbyer, hvor vinmarkerne ligger og Le Strette har lavet vinen siden årgang 1997 og er lavet afstilkning, let presning, gæring og maceration i rustfrie ståltanke i 15 dage og er efter endt fermentering lagret 12 måneder på 225-300 liters brugte egefade.

I næsen byder vinen på mørk og lidt gæret frugt, brombær, solbær, jordbær, enebær, fugtig skovbund, masser af dybde, bundtræk, tørre krydderier, lidt timian, kakao og balsamico. Der kommer også med mere luft i glasset lidt florale noter … meget fin, god dybde og er samtidig lidt moderne i udtrykket.

Smagsmæssigt har vinen en frisk og letbitter, mørk frugt, blåbær, brombær, blommer og tranebær, virkelig blød og har samtidig lidt bid med peber, krydderier og en koncentreret samt lysere, stram og saftig syre, som giver vinen en rank rygrad, elegance og friskhed. Der er ikke mange tanniner, men i stedet er vinen let at drikke og er således en absolut fin Barbera.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2017 Le Salette, I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, Veneto, Italien

2016 Le Salette, I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, Veneto, ItalienNæste på Houlbergs Vinblog er denne 2017 I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior fra Le Salette, der ligger i den lille by Fumane omkring 12 kilometer øst for Gardasøen.

Vinhuset Le Salette drives af familien Scamperle, og de har i generationer drevet deres lille vingård i skyggen af den gamle klosterkirke Santuario delle Salette bygget i 1860 til ære for Madonna, som sørgede for, at vinbønderne i Fumane gik fri for den store phylloxera pest, der hærgede alle vinlandene i Sydeuropa.

Og nogle af vinmarkerne nedenfor klosterkirke har altid tilhørt Scamperle familien, som derfor også altid vedholdende har lavet vine, som har båret Le Salette navnet.

Det er i dag Franco Scamperle og hans børn Cesare og Giulia, der står i spidsen for vingården. Franco har en god bæredygtig tilgang til dyrkningen og forsøger aldrig at undertrykke naturen, men at lade vinene afspejle den unikke undergrund i Valpolicella.

Han har 20 hektar vinmarker i nogle af de bedste områder af Valpolicella Classico området, hvilket bl.a. omfatter marker som Fumane Cà Carnocchio, Santuario Le Salette, Conca D’Oro Santa Sant’Ambrogio, Musua, La Marega samt I Progni,

Der dyrker familien selvfølgelig de lokale druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella, Oseleta samt en smule Molinara og Croatina, som passes efter de regler, som kaldes RRR … Riduci, Risparmia og Rispetta … reducer, spar og respekter.

RRR er et initiativ startet i 2015 af det lokale vinkonsortium, som skal sikre bærdygtig vinbrug, hvorfor de holder et skarpt øje med brug af plantebeskyttelsesmidler via kontrol og certificering.

Al høst foregår manuelt og de druer, som skal tørres og bruges til husets Amarone vine, Recioto og IGT vinen Ca’ Carnocchio bliver transporteret til deres fruttaia … en lille bygning placeret på højen over deres bedste mark Ca’ Carnocchio. Lige der er der optimale betingelser for naturlig tørring af druerne.

Men vinene laves fortsat i familiens gamle kælder i Fumane, som løbende med hver ny generation er blevet forbedret. Men vinene laves efter de gamle klassiske dyder, bl.a. med lagring i helt gamle cementbeholdere, der daterer sig tilbage til 1800-tallet samt egetønder af fransk, amerikansk eg og store slavonske fade.

Her smager vi deres 2017 I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, som er lavet på 70% Corvina og Corvinone, mens resten består af Rondinella og Oseleta … alle fra marken I Progni, som ligger ved Fumane og har vinstokke, der er mellem 15-20 år gamle. I Progni har i øvrigt fået sit navn efter den bæk, som løber igennem marken.

Druerne er høstet manuelt og så er vinen lavet i rustfrie ståltanke med 8 dages maceration og en gæring på 20-24 grader. Omkring 4 måneder efter gennemgår vinen så ripasso metoden, hvor der sker en andengæring sammen med grøden fra de søde, tørrede druer fra Amarone produktionen. Så lagrer vinen 18 måneder på små egefade, hvorefter vinen aftappes på flaske og lagrer yderligere 3 måneder.

Duftmæssigt viser I Progni en virkelig elegant og lys side af Ripasso vine, for her er det let og blomsterrigt … meget lettere end forventet og samtidig med en fin landlig sød/syrlig frugt, blommer og kirsebær, måske endda en snert Amarena Fabbri Kirsebær … blot af en lysere og lettere variant. Der er blæk, violer, kakao, masser af kirsebær og virkelig frisk med en livlig syre.

Og hvor smager vinen fremragende … ikke opulent Ripasso, men i stedet med fylde, kraft og energi, ren, frisk frugt, mest kirsebær, lidt alkoholvarme, fin og markant syre, lidt peber, som giver en frisk lille bid, men der er også noget comfort, blødt og sammenlagt giver det supergod balance. Det klinger sgu godt, elsker bare det vildt friske bid i denne Ripasso, som giver baghjul til mange af dens småtunge navnebrødre. Højt niveau, så klart 5,5 houlbergske tomler.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7