Tag-arkiv: 4½

Vinanmeldelser

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir, Waipara, New Zealand

Skriv en kommentar

Mere Pinot Noir fra New Zealand… og denne gang tilbage til Muddy Water Wines, vinhuset der holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury vinområdet tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Vinhuset er nok stærkest på hvidvine … specielt på Riesling, og Waipara er da også det bedste område i Canterbury og for alvor ved at markere sine vine på Riesling. Men huset laver altså også Pinot Noir og tre af slagsen, nemlig topvinen Slowhand Pinot Noir, Hare’s Breath Pinot Noir og så denne almindelige Pinot Noir.

Vinen er lavet fra 8 forskellige Pinot Noir kloner, hvor de upodede vinstokke står på en skråning syd for de bedre marker Slowhand og Hare’s Breath, men med en perfekt eksponering for solen. Samtidig er jorden med underliggende kalksten, naturlig dræning også perfekt for dyrkning af Pinot Noir.

Vinstokkene er yngre end på Slowhand og Hare’s Breath, men i nogle år medtages der faktisk lidt af høsten fra disse to marker med i det endelige blend. Man kan dog ikke se, hvilke år dette er tilfældet, og om dette er tilfældet for denne årgang 2009 skal jeg ikke begynde at gætte på.

Alle druer høstes manuelt tidligt om morgen, mens druerne fortsat er kolde. Gæringen sker alene med den vilde gær fra druerne. Hele processen styres i ståltanke, hvorefter druesaften lagrer på franske egetræsfade. Vinen flaskes sluttelig uden bøder eller filtrering. Som nævnt tidligere er hele vingården fuldstændig økologisk.

I næsen er denne Pinot Noir end smule mørkere og kødfuld end de to tidligere Pinot Noir vine … her er der bacon, kød, kirsebær, sødme. Det er animalsk – hvilket vi jo altid er vild med – fyldigt og der er samtidig noter af grønne blade, som leder tankerne hen på lidt europæisk stil. I munden er vinen meget let, blød og rund med lidt sødme … men i min optik ikke så nuanceret.

Forhandles i Den Blå Port, og prisen skulle være 175 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Craggy Range Winery, Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards, Hawkes Bay, New Zealand

Skriv en kommentar

I det New Zealanske eventyr slash føljeton ræser vi videre til næste vin, som kommer fra vinhuset Craggy Range Winery. Vinen er et Merlot baseret blend med navnet Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards og har klare referencer til Bordeaux.

Craggy Range Winery er grundlagt i 1997 af den australske forretningsmand Terry Peabody og den New Zealandske ønolog og MW (Master of Wine) Steve Smith.

Terry var og er en australsk forretningsmand, som ejer en række store virksomheder indenfor affaldshåndtering og transport. Han er én af Australiens mest succesrige forretningsfolk med et stort imperium og omkring 7.000 ansatte.

Det lå ikke i kortene, at Terry også skulle blive vinbonde. Og det var da også Terrys familie, som tog initiativ til, at han skulle bruge hans tid på det som hidtil blot havde været en passion.

Da Terry Peabody kom hjem efter en 4 ugers forretningsrejse i 1993, så havde hans hustru Mary samt datteren Mary-Jeanne lavet ham en god middag. Om samtidig kom pigerne med et ultimatum … han måtte ikke forlade middagen inden han havde accepteret at forfølge drømmen om et liv som vinbonde!

Og derudover var pigernes krav, at investeringen i en vingård skulle være for resten af livet og samtidig være et samlet familieprojekt. I løbet af natten besluttede Terry, at han ville ære og efterkomme familiens ønske, og han begyndte er kigge efter et egnet sted i både Frankrig, Amerika og Australien.

Her kan den opmærksomme læser lige tænke … sad han ved bordet hele natten? Eller rejste han sig fra bordet uden accepten til familien? Ja, jeg har tænkt over det samme, men det fremgår altså ikke af historien.

I New Zealand fandt han imidlertid, det han søgte. I samarbejde med Steve Smith grundlagde de i 1997 Craggy Range Winery. Begge havde den samme drøm, nemlig at udvælge og købe de bedste vinmarker i landet og beplante dem med den druesort, der er bedst egnet til det enkelte terroir. Denne filosofi stod i grel kontrast til resten af den New Zealandske vinindustri, som den gang var optaget af at dyrke frugtig Sauvignon Blanc på enhver mark, hvor en høstmaskine kunne køre.

Steve blev i 1996 som den første vinavler i verden, Master of Wine, vinbranchens højeste uddannelse. Samme år blev Steve af Decanter Magazine beskrevet som en af de 50 mest indflydelsesrige personer i vinverdenen ved indgangen til det nye årtusinde. Lige siden starten har Craggy Range Winery haft pressens bevågenhed og fået op til 96 point hos Robert Parker.

Craggy Range Winery har samlet 197 hektar vinmarker og specielt helt enestående marker i to af New Zealands bedste vindistrikter, nemlig Hawkes Bay og Martinborough. Men derudover laver også vin på druer fra Marlborough og Central Otago, hvor man har langtidskontrakter med udvalgte vinbønder, og ofte står Craggy Range for selve driften..

Hver mark er håndplukket efter omfattende analyser af jordbund og mikroklima, og i flere tilfælde har disse analyser strakt sig over adskillige år. Markerne er efterfølgende blevet beplantet med præcis den klon af den druesort, som man mener bedst vil kunne formidle markens karakteristika.

Craggy Ranges vinmarker dyrkes efter økologiske retningslinjer. Man er også opmærksom på at beskytte den omgivende natur, da man ser den som en del af marken. Al arbejde i varetages pr håndkraft, dels fordi en beskærings- eller høstmaskine ville smadre økosystemet ved at komprimere jorden under sine hjul, men også fordi intet kan erstatte den menneskelige intuition.

Denne vin  kommer fra Gimblett Gravels … det bedste underområde i Hawkes Bay-distriktet, som ligger på østkysten af Nordøen. Alene der har Craggy Range 106 hektar af deres vinmarker. Jorden er ekstremt stenet og mager, og vinstokkene tvinges til at yde deres ypperste. Fællesnævneren for Gimblett Gravels’ vine er en udtalt kraft og mineralitet, som leder tankerne lysår væk fra alle gængse forestillinger om solmoden, unuanceret oversøisk vin.

Vinens navn Te Kahu betyder tåge på Maori og henviser til den tåge, der indhyller vores markerne Gimblett Gravels. Legenden siger, at den tåge blev brugt til at beskytte en mytisk Maori jomfru, da hun besøgte sin kæreste Te Mata. Vinen er i denne årgang 2010 lavet på 80% Merlot, 8% Cabernet Franc, 8% Cabernet Sauvignon og 4% Malbec.

Vinen er lavet på ren stål, men lagret 13 måneder på franske barriques, heraf 28% nye fade. Og i næsen er der godt med bær, lige fra blåbær, brombær, solbær … masser af frugt faktisk, hvilket er i kombination med eg, et let støvet udtryk, en smule spidsede blyanter … ahhhh de behøver ikke, at være spidsede … samt et vis lethed.

I munden er vinen også meget let sammen med noter af jern, stål, mineraler. Frugten er meget direkte og let … meget lyserød frugt samt tydelige tanniner, lidt peber i eftersmagen, grønne blade, stor tørhed og måske også en smule vandet. Letheden i denne Merlot vin er dog det slående … og jeg forstår godt, at Steen Fiil turde servere denne inden vi gik om bord i 4 x Pinot Noir.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 199,95 kr., men 149,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2014 Saint Clair Family Estate, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

Den forgange uge bød på en cool & lækker smagning af vine fra New Zealand forestået af Steen Fiil fra vinforretningen Den Blå Port i Århus. Vi startede med denne Sauvignon Blanc fra vinhuset Saint Clair Family Estate.

Vinhuset ligger ved byen Blenheim i det nordlige del af Sydøen … i Marlborough vinområdet lige ud for bugten Cloudy Bay og ved floden Opawa River … som også løber ud i bugten. Marlborough er i dag det mest beplantede område i New Zealand og står for mere end halvdelen af landets eksport.

Området ligger isoleret af høje bjergkæder på den ene side og nyder godt af havets kølende effekt på den anden side. Det giver et klima der er blandt det varmeste og mest tørre i New Zealand. Her er dog ikke bagende varmt, men nok til at druerne bliver langsomt og stabilt modnet. Sommerdagene ligger på omkring 24 graders varme, mens de kolde sommernætter sørger for, at syren bibeholdes i druerne

Saint Clair Family Estate ejes af drives af ægteparret Neal og Judy Ibbotson, som har været vinmagere i Marlborough siden 1978. De købte vingården Saint Clair Family Estate i 1994 fra Sinclair familien … deraf navnet på gården. Den oprindelige ejer James Sinclair har én af pionererne i vinproduktionen i området og den første til at bygge en ejendom i Blenheim, så vingårdens historie hænger tæt sammen med byen.

Neal og Judy Ibbotsons mål har fra starten været at skabe verdensklasse vine, der overstiger kundernes forventning. Neal Ibbotson har selv stor erfaring indenfor vinproduktion og har samtidig hyret nogle af de bedste vinmagere i landet ledet af ønologerne Matt Thomson og Hamish Clark.

Derudover har ægteparret hjælp fra deres tre børn.Sønnen Tony er ansvarlig for udformningen af alle Saint Clairs emballager, markedsføringsmaterialer og reklamer. Han ejer selv en designvirksomhed i Sydney og designede allerede vinhusets etiketter i 1994, mens han studerede. Døtrene Sarina og Julie arbejder med Saint Clairs salg og marketing.

Vinhuset ejer i alt omkring 100 hektar vinmarker i seks forskellige områder i Marlborough, bl.a. Rapaura, Awatere, Waihopai og Omaka Valleys. Alle marker er specielt udvalgt ud fra deres individuelle placeringer og evnen til at producere druer af topkvalitet. Og det har også medført, at vinhuset har fået god succes.

Allerede fra første årgang i 1994 har Saint Clair fået flotte anmeldelser, udmærkelser og guldmedaljer, og bl.a. blev Matt Thompson, der regnes for en af New Zealands bedste vinmagere, i 2008 kåret som “White Winmaker of the Year” ved den prestigefyldte International Wine Challenge i London.

Her har vi huset almindelige Sauvignon Blanc, hvor druerne kommer fra marker i Wairau og Rapaura i Marlborough. Vinificeret på stål og har slet ikke set fad.

Og det er en lille, lækker sag, som i næsen har lidt hyld, blomster af forskellige slags, bl.a. lidt Ribes, som jo også dufter lidt af kattetis, tomatblade, fylde, kraft og virker meget intens og fed i udtrykket. I munden er vinen blød, rund og fyldig med hyld, kraft … og samtidig fin friskhed. En dejlig nuanceret vin, som leverer lækker nydelse … og endda i så ung en alder.

Forhandles bl.a. af Bichel Vine, hvor prisen er 109,75 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Borgogno, No Name Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Sidste vin på Falernum blev vinen No Name … Langhe Nebbiolo fra Piemonte. Troede egentlig vi var på vej hjem, da Jan bestilte et glas af denne vin fra vinhuset Borgogno … eller helt korrekt Giacomo Borgogno e figli … men HEYYY, det gik jo også lige så godt på den fabelagtige vinbar.

Vinhuset Borgogno er et af de gamle, traditionelle vinhuse i Piemonte, grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861.

Det var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien. I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Det er Andrea Farinetti, som driver vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder, hvoraf 4 hektar er skov og de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera. De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Da Andrea Farnetti overtog driften i 2012 startede han med at lave en Barolo, som ikke kunne få DOCG-stemplet, selvom den var fra hans tre Barolo-marker. Den fik navnet No Name, og derfor er vinen ”nedgraderet” til ”kun” at være en Langhe og på etiketten er der tilføjet: Etichetta di Protesta … etikette med protest.

Denne protest vin kommer fra 3 forskellige marker, der alle er Cru’s dedikeret til store Barolo-vine, nemlig Cannubi, Fossati og Liste. Det gør, at vinen egentligt burde være en af Borgognos store Barolo’er, men vinmageren blev mildt sagt uenig med vin-myndighederne omkring deres håndtering af bureaukratiet.

Han skriver selv om vinen: “I have chosen one of my best wine and I called it No Name as a quiet protest against the bureaucracy that afflicts Italian agriculture and the wine world.”

Borgogno No Name

No Name er lavet med omhyggelig sortering af frugten, maceration og gæring med frugtens naturlige gærstammer i omkring 14 dage i et temperaturkontrolleret miljø. Vinen lagres derefter på 33 hektoliter gamle slovenske træfade i 2 år, hvorefter vinen tappes og hviler endnu 6 måneder på flaske inden den frigives.

I næsen er her blæk, blyanter, mint … godt med stramhed, tørhed, syre og virker lidt rustik og animalsk. Der er syrlig frugt, ribs samt en lille smule lak, tobak og blomster. I munden er der også godt med syre, klar Nebbiolo stramhed og godt med tanniner, mineraler og kridt. Meget ung vin endnu.

Forhandles af Husted Vin, pris 265 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2014 Jeff Carrel, Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Vinbaren Villa Vino i Mikkel Bryggers Gade blev også besøgt … og der nød vi en Pinot Noir fra én spændende vinmager, som jeg er stødt på tidligere, nemlig den nye og unge stjerne Jeff Carrel, som primært laver vine i den sydlige del af Frankrig.

Han hedder rettelig Jean-François Carrel … men kaldes Jeff Carrel. Han betegnes som fransk vins enfant terrible og voksede op på stenbroen i Paris, et barsk arbejderkvarter ved foden af Montmartre og det stod ikke skrevet i kortene, at han skulle blive vinmager.

Han var egentlig kemiker, men valgte vinvejen og lavede i 15 år vine for bl.a. det Mondavi ejede Vichon Winery i Napa, Chateau Ste. Michelle i Washinton State og Wolfberger i Alsace.

Herudover arbejdede han i Sydfrankrig, bl.a. hos Jean-Francois Galhaud, Daumas Gassac og Grange des Pères. Det var nok dér, at han fik en særlig forkærlighed for vinene fra Langedoc. I dag kalder han sig for La Vieille Mule (det gamle muldyr) og Eclectic Winemaker og sværger til Languedoc, hvor han har grundlagt vinfirmaet ”by Jeff Carrel”.

Det er ikke et vinhus i traditionel forstand, men mere et konsulentfirma, som hjælper vinproducenter og vingrossister med at forbedre og udvikle deres vine og skabe produkter med stærk identitet. På den måde arbejder han sammen med vinavlere og andre i branchen for at lave en række vine, som han synes kunne være spændende. Han laver nu vin for sin fornøjelses skyld – og kun vin som, han kan lide den.

Jeff Carrel laver i dag en række vine under eget label ”by Jeff Carrel” samt en række vine for producenterne Villa Des Anges, Domaine Val Auclair, Domaine Saint Roch, Domaine de Thulon, M&P Guiraud, Château De Cordes, Enclos de la Croix og Grange Madame.

Denne Pinot Noir er lavet på ren Pinot Noir, hvor druerne kommer fra vinstokke med en alder på mellem 10 og 15 år, og fra forskellige udvalgte parceller i Languedoc, primært omkring Limoux. Vinen er lavet med kold maceration før gæring uden svovl eller tilsat gær, lagring uden svovl sur lie før en meget sen og lang malolaktisk gæring.

Vi havde egentligt valgt en anden vin på tavlen på vinbaren Villa Vino … men den havde de ikke. Efter lidt drøftelse faldt valget på denne Pinot Noir. Det er en ganske okay vinbar … måske en klasse under de øvrige vi besøgte weekenden i København. Omvendt var vi heller ikke lang tid på baren … blot dette ene glas.

Men hvad gør egentlig en vinbar god? I min optik er det flere ting … tjenere, som ved noget om vin, kan fortælle om de forskellige producenter og gerne udfordre dig i dit vinvalg fx via små smagsprøver, inden du vælger din vin. Denne aften stak to vinbarer specielt ud i den retning, nemlig Ved Stranden 10, hvor alt fungerer top professionelt … og så Falernum, hvor de også tør udfordre og samtidig tilbyder familiær hygge. Falernum vender jeg tilbage til.

Villa Vino
Hyggelig stemning på vinbaren Villa Vino.

Nå, men tilbage til den lille Pinot Noir by Jeff Carrel. I næsen er der ikke meget fransk Pino over vinen … nærmere i stil med tysk Spätburgunder … sådan med sød hestestald, hindbær, jordbær og en smule mejeri. Den virker ikke så mineralsk som dens tyske medsøstre og måske en kende varmere i udtrykket.

Smagen er sådan meget ligetil, måske lidt flad og mangler lidt kant og mineralitet. Der er et letkrydret element og forholdsvis kort eftersmag, men vinen er meget drikkevenlig.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 119,95 kr.

Rating 4,5/7  

Om Villa Vino
Om Villa Vino.

 

Vinanmeldelser

2013 Gut Oggau, Atanasius, Burgenland, Østrig

Skriv en kommentar

Hvor vildt … vin med vildskab og kant. Og vi snakker ikke etiketten, som jo ellers også stikker markant ud, men derimod indholdet … vinen i flasken. Vi er havnet på vinbaren Ved Stranden 10 … mit første besøg … og lutter ros herfra.

Virkelig professionel betjening fra kompetente folk, som gerne udfordrer dig i valget af vinene. Og ved noget om vin ikke mindst. Der er intet vinkort, så det sikrer at man får en god snak, vejledning og lejlighed til at snakke om vine. Herligt.

Den vilde vin med vildskab og kant er denne Atanasius fra det østrigske vinhus Gut Oggau, ét af Østrigs mest spændende og nytænkende vinhuse, som holder til i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland.

Vinhuset drives af parret Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en vinmager, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurant-ejer.

De grundlagde vinhuset i 2007, da de overtog et gammel vinhus Weingut Wimmer med tilhørende 10 hektar marker omkring Oggau og gik i gang med at producere vine efter deres egne idéer.

Parret dyrker markerne helt biodynamisk, og arbejder meget klassisk i vinkælderen. De bruger ingen tilsætningsstoffer af nogen art, presser vine ved at trampe i mosten med fødderne, anvender spontangæring i åbne kar, bruger ingen filtrering og så laver de nogle fremragende vine.

Vinene markedsføres alle med et tegnet hoved på hver etikette … nærmest opdelt i en fiktiv familie i 3 generationer, de unge, forældrene og bedsteforældrene. Der findes i alt 9 vine i familien … med stamtræ og det hele. Nogle påstår, at alle navne er taget fra de tidligere beboere af den gamle vingård Weingut Wimmer.

Alle ansigterne er tegnet til den enkelte vins personlighed og etiketterne bag på flaskerne nævner også vinenes personlighed frem for en detaljeret beskrivelse af smag, område og lagring. Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget.

Og vinhuset laver vinene på de lokale druer, dvs. Zweigelt, Blaufränkisch, Grüner Veltlinerer, Zierfandler og Rösler. I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius. Forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle (topvinene) er Mechthild og Bertoldi.

Vinbaren Ved Stranden 10
Vinbaren Ved Stranden 10 – godt sted for vinnørder og andet godtfolk.

Her har vi en af de unge vine Atanasius, som er lavet på 60% Zweigelt og 40% Blaufränkisch. Lavet med maceration i hele 6 uger, hvorefter vinen lagrer et år på brugte tonneux.

Og hold nu op for en lækker og spændende vin. I næsen er der godt med frugt … nærmest pakket med mørke bær, syrlige mørke bær endda, jordbær, kandiserede kirsebær, engelsk lakrids, mørk chokolade, friskhed og nærværende syre.

I munden er der en vis lethed over vinen, hvor der er godt med stringent syre og derudover er vinen krydret, tør med syre og en vis bitterhed i eftersmagen. Det er lidt egefade og måske en fladhed sidst i smagsbilledet … men spændende vin. Vakler mellem 4,5 og 5 Thumbs Up … og er fristet, da der er lidt kant, attitude og charme … men 4,5 er vist mest rammende. Men glad for vinen er jeg.

Kan købes hos importøren Österreich Vin eller Ved Stranden 10, pris 135 kr. Fin pris.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2005 Viña Santa Rita, Medalla Real Petite Sirah, Maipo Valley, Chile

Skriv en kommentar

Næste Viña Santa Rita i række – nummero 3/8 – blev denne Medalla Real Petite Sirah fra 2005, som Bernt havde hentet op af kælderen. Igen en Medalla Real … hvilket hos Santa Rita svarer til en Grand Reserva … men her skriver de Special Reserve.

Det skyldes måske, at det er en vin, som normalt ikke indgår i Viña Santa Ritas serie af vine. Den er – så vidt jeg kan se – alene lavet i 2004 og 2005. Men det er jeg ingenlunde helt sikker på.

Hvis vi kigger nærmere på serierne hos Santa Rita, som omfatter de – hvis vi starter med entry-level vinene – først Santa Rita 120, så Secret Reserve, Reserva, Grand Reserva … altså Medalla Real, Floresta og så de mere eksklusive Triple C, Pehuén, Bougainville (i øvrigt netop på Petite Sirah) samt topvinen Casa Real.

Druen Petite Sirah har vi truffet tidligere her på bloggen, og den er også kendt under navnet Durif. Det er således ikke en Syrah, men en krydsning mellem Syrah og en mere ukendt drue, som kaldes Peloursin.

Druen er opkaldt efter den franske botaniker Francois Durif, som i 1860’erne skabte druen. En DNA test af druen Petite Sirah – lavet på University of California i 1997 – viste at pollen fra Syrah havde bestøvet Peloursin blomsten, og dermed skabt den nye drue.

Druen findes primært i Australien og Californien … men kan også findes i både Israel, Brasilien, Argentina, Mexico og så Chile.

Og smagsmæssigt også noget helt andet. I næsen er her nærmest mejeriagtige noter. Det er yoghurt, kærnemælk, blommer, mødding, enebær, røget laks og virkelig god intensitet. Denne saft og kraft mærkes også i smagen, som er mørk som natten med blommer, stor tørhed, bløde tanniner og en smule peber.

Pris kendes ikke.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Jean Javillier & fils, Volnay, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Lidt Bourgogne skader jo aldrig … og meget Bourgogne kan ligefrem være sundhedsfremmende. Sådan da. Tirsdag kom denne Volnay fra vinhuset Jean Javillier & fils på bordet.

Vinhuset holder til midt i byen Meursault få kilometer syd fra Beaune. Ved indgangen til Domaine Jean Javillier et Fils finder man blot en ydmyg postkasse og et skilt, der knap kan læses.

Her er det vinen, det drejer sig om, ikke imponerende indgangsportaler. Nogle vinproducenter sælger deres vin med pomp og pragt og andre har kun tid til vinen.

Domaine Jean Javillier & fils drives af brødrene Alain og Thierry Javillier, men det var nu Alain og Thierrys bedstefar Jacques Javillier, som grundlagde vinhuset tilbage i 1933.

Det var dog brødrenes far Jean Javillier, som allerede tilbage i 1972 startede en omlægning af produktionen til at være økologisk og i 1976 blev certificeret økologisk. Alain og Thierry Javillier overtog selv driften for omkring 20 år siden, og den omfatter samlet 7,5 hektar vinmarker omkring Volnay og Meursault.

Nå, men her har vi så en Volnay fra vinhuset … hvor druerne kommer fra 15 til 75 år gamle stokke, og hvor udbyttet ligger på omkring 40 hektoliter pr. hektar. Der foretages afstilkning, hvorefter vinen undergår én x pigeage og én x remontage dagligt i 18 dage uden temperaturstyring, mens gæringen sker ved 28-30 grader. Der anvendes ingen presning, alene den frie, naturlige saft (jus de goutte) og herefter ligger vinen 12 måneder på træfade samt 3 måneder på ståltank.

Og den femineside side af Volnay kommer virkelig frem her … først  meget lys og transparent i glasset. I næsen virker vinen først en smule neutral, men med lidt luft kommer der et lidt støvet udtryk, eg, lyse bær, vaskeklud, blomster … sådan ovre i busken Ribes, blodribs, hvor blomsterne lugter lidt af kattetis. Det er ganske vist ikke meget og skal her forstås positivt, for det giver en lidt animalsk, naturewine aroma, som egentlig er ganske fin.

I munden er vinen grøn, syrlig … har frisk syre, godt med jordbær, let hindbær og godt med eftersmag og fin balance. Det er lys frugt,  friskhed og feminin blødhed.

Købt hos Vinimperiet, pris 178 kr., og selvom det er mange penge, som er det bestemt billigt for Bourgogne … og det gælder bestemt også denne Volnay.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Ewig Leben Riesling Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredagen var Spätburgunderløs – vist et nyt ord i den danske ordbog … Spätburgunderløs – men dog tysk i form af denne Randersacker Ewig Leben Riesling Trocken fra vinhuset Weingut Schmitt’s Kinder, som jeg skrev lidt om forleden.

Som jeg skrev, så ejer Weingut Schmitt’s Kinder 14 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter parceller på markerne Pfülben, Marsberg, Sonnenstuhl og Teufelskeller. Men så findes der jo også Ewig Leben, som angivet på denne Riesling … og hvad er det nu for en mark?

Ewig Leben … evig ung – evigt liv, skønt navn til en vinmark i øvrigt. Ewig Leben er en del af VDP Erste Lage marken Marsberg, ja faktisk det nederste stykke på Marsberg, som jo ligger lige mellem Pfülben og Sonnenstuhl.

Marsberg omfatter nemlig i dag de tidligere marker Spielberg, Gehren, Marsberg, Hammelsmauer, Ewig Leben og Westroden. Disse findes således ikke som enkeltmarker længere, men enkelte vinproducenter anvender dog fortsat de gamle betegnelser.

Ewig Leben er da også allerede nævnt i gamle dokumenter fra 1668 som Ewig Lehen … evig fejde, hvilket senere dog blevet ændret til det mere optimistiske og opmuntrende Ewig Leben. Og nu er det så langsomt ved at forsvinde, som blot en del af Marsberg.

Nå, men denne Randersacker Ewig Leben Riesling Trocken var én af de vine, som jeg smagte hos vinhuset under mit besøg i sommers. Den venlige vært sagde, at den fortsat var ganske ung … lidt ligesom os. Og det er der noget om … men den er bestemt allerede ganske drikkeklar … også lige som os ;o)

I næsen mærkes lidt fylde og klart Riesling … selvom der endnu ikke er petroleum, men i stedet lidt halm, lidt citrus, kvæde, cedertræ og fin friskhed. I munden mærkes først en smule sødme, ikke meget … men en anelse. Smager frisk og … ja ung, men der er en flot balance mellem syrligheden, friskheden og en anelse sødme. Til prisen et fund.

Købt på vingården, pris 8,20€ … eller 62 kr. omregnet i danske menneskepenge.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Seresin Estate, Pinot Noir Leah, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

Det er vist efterhånden velkendt, at mange filmfolk – både skuespillere og instruktører – for deres uhyrlige høje indtægter fra de mange film, har kastet sig over vinproduktion.

Vi nævner i flæng; Francis Ford Coppola, Fess Parker, Kurt Russel, Depardieu, Brad Pitt og Angelina Jolie, Johnny Depp, Sam Neill, Cliff Richard og Dan Aykroyd … blot dem, som jeg umiddelbart kan huske. Der er sikkert mange flere.

Og selvfølgelig også med variende succes. Men én af dem, som har opnået succes med sine vine … og ikke blot som en kendiseffekt – er den New Zealanske filmfotograf Michael Seresin. Okay … han er måske heller ikke så kendt som Jolie, Depp og Russel, men har været ansvarlig fotograf på en lang række store film.

Han har bl.a. været med til at filme Midnight Express, Birdy, Angel Heart, Harry Potter – Prisoner of Azkaban, Bugsy Malone, City Hall og Angela’s Ashes. Han har således arbejdet sammen med store instruktører som Harold Becker, Adrian Lyne og Alan Parker.

Han har også selv instrueret en enkelt film, nemlig filmen Homeboy fra 1988 med skuespillerne Mickey Rourke og Christopher Walken på rollelisten.

Og så ejer og driver han altså vinhuset Seresin Estate, som ligger ved den lille by Renwick i Wairau Valley, altså Marlborough området, den øverste del af Sydøen på New Zealand. Michael Seresin købte vingården i starten af 1990’erne efter først at have ledt i flere år efter en vingård i Italien. Den drøm blev dog opgivet, så valget faldt på Wairau Valley.

Det er også et område, som er nærmest ideel til vindyrkning. Den meget porøse jordbund med et højt indhold af grus giver perfekte dræningsforhold, hvilket er nødvendigt i det til tider temmelig regnfulde klima. Store sten på jordoverfladen reflekterer endvidere solens stråler og holder derved på varmen i Marlboroughs kølige og klare sommernætter.

Vingården er en af de mest moderne på New Zealand. Bygningerne er opført i flere niveauer, så druerne ankommer i det øverste niveau og ender i flasker på det nederste niveau. Vinen skal ved hjælp af tyngdeloven kunne løbe frit, så brug af pumpemaskiner ikke er nødvendigt.

Michael Seresin lavede sin første vin i 1996, og har så ellers løbende opkøbt flere vinmarker, bl.a. markerne Tatou Vineyard og Raupo Creek vineyard. I dag ejer vingården samlet 111 hektar vinmarker, og alt er certificeret både økologisk og biodynamisk. På markerne dyrkes druesorterne Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Gewurztraminer, Viognier, Semillon og Riesling.

Seresin Estates etiketter har alle et håndaftryk som logo. Michael siger selv, at hånden er menneskets basale værktøj. Ingen ord, kun symbolet på styrke samt kraft fra jord og sten.

Nå, men her har vi så én af husets vine på Pinot Noir … deres Pinot Noir Leah, hvor druerne kommer fra i alt 15 små parceller, fordelt over de tre vinmarker Raupo Creek, Tatou Wineyard og Home Wineyard.

Når druerne ankommer til vineriet, bliver de afstilket og sorteret grundigt, før de presses nænsomt. Mosten gæres ud i ståltanke i 6 dage, hvor hatten af skaller dagligt roteres rundt i mosten. Efter endt gæring har vinen fortsat skindkontakt i to uger, inden den lægges på fade i 10-–11 måneder.

Og det er absolut ikke en typisk New Zealandsk Pino … langt mere europæiske og stringent i udtrykket. I næsen er det stikkelsbær, ribs og rabarber, jern … specielt duften af jern er tydelig, godt med rustne søm og skruer samt en smule eg. Smagen lidt i samme boldgade, meget syrlig og slet ikke den sødme, som man ofte finder i Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. Det er ribs, stikkelsbær og en god, lang og syrlig eftersmag med grønne blade.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 195 kr.

Rating 4,5/7