Vinanmeldelser

2010 Bodegas Numanthia, Termes, Toro, Spanien

Skriv en kommentar

Igen et smut til Toro og Bodegas Numanthia … men denne gang med vinen Termes, ren Tempranillo og fra vinstokke med en alder på mellem 30 og 50 år. Og det er stokke, som får godt med sol i et barsk klima.

Toro byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine. En stor del af druestokkene i Toro, er præphylloxera, dvs. de har overlevet den store vinpest i Europa. Mange af stokkene er derfor oldgamle, omkring 120 år. I Toro er det primært Tempranillo, som dyrkes … og her kaldes druen også Tinto del Toro.

Druerne bliver dyrket under næsten ørkenlignende tilstande, hvor man konstant bevæger sig på grænsen til det umulige. Den eneste grund til man overhovedet kan dyrke druer under disse forhold er et lag ler, langt under vinmarkerne. Dette lerlag fungerer som et reservoir, der allernådigst uddeler lige akkurat væde nok til at sikre vinstokkenes overlevelse.

Om sommeren er dagene varme og nætterne kolde, med daglige temperaturforskelle på over 20°C. Vinteren er hård, brutal og kold. Stokkene bliver hvert år klippet kraftigt ned, så der kun efterlades en ubetydelig knold. Resultatet af den utroligt hårde medfart, druerne får, er intet mindre end fantastisk.

Frugten er intens og de små hårdføre druer bidrager med kraftige tanniner, der ligger grundlaget til nogle langtlevende vine, med et næsten ufatteligt stort potentiale.

Numanthia har samlet 23,3 hektar vinmarker, som dog er spredt rundt om på 16 forskellige små parceller.

Som nævnt er Termes 100% Tempranillo, Vinen er gæret i rustfrit stål med daglige overpumpninger og”cap-punching” og efterfølgende med maceration på 21 dage, lagret 16 måneder på 1 år gamle franske Bordeaux fade, og herefter 4 måneder i flaske inden frigivelse. Der laves årligt 110.000 flasker af vinen.

Efter Dominio de Eguren solgte vingården i 2008 til LVMH Group, så er det i dag Manuel Louzada, som er ansvarlig vinmager på Numanthia, og står bag denne Termes i årgangen 2010. Manuel har en fortid hos Bodegas Chandon, Terrazas de los Andes og Cheval des Andes i Argentina.

Duftmæssigt er her godt med de klassiske spanske dufte med kirsebær, mørke bør, blommer, lidt blomster og lidt grønt, vanilje, lakrids, mørk chokolade og godt med krydderier. I smagen er der friske bær, blæk, engelsk lakrids, Gajol, krydderier samt syre og tanniner, som virkelig er godt integreret og samlet giver en flot, flot vin.

Købt hos Supervin, pris 195 kr. ved køb af 6 stk., og 249,95 kr. ved køb af en enkelt flaske.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2005 Bodegas Muga, Torre Muga, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Næste vin var også fra Bodegas Muga … nemlig intet mindre end husets absolutte topvin Torre Muga, hvor stilen er mere moderne. Ja, jeg troede egentlig, at dette var topvinen på Muga, og prisen på 595 kr. kunne også indikere dette faktum, men der findes faktisk en vin på Muga, som er et niveau højere, nemlig vinen Aro, som koster omkring 1.000 kr.

Vinen er lavet af brødrene Isaac og Manu Muga, som står i spidsen for det gamle familieforetagende.

Manu er vinmager og vicedirektør, og inden han i 1994 overtog ledelsen, så havde han haft en karriere i erhvervslivet, bl.a. med en BA Honours Degree uddannelse indenfor for administration, hvorefter han arbejdede i Frankrig for det multinationale forsikringsselskab “La Mondiale”, og senere det spanske Mapfre.

Hos Muga er man gået imod de gængse direktiver, idet topvinene Torre Muga og Aro hverken er Reserva eller Gran Reserva vine. Muga lavede nemlig et mindre, privat oprør mod de tidligere ret lange påbudte lagringstider, da de lancerede topvinen Torre Muga i årgang 1991.

Den var noget så usædvanligt som en Rioja topvin, der hverken var Reserva eller Gran Reserva, men bare sig selv – dog lavet af de traditionelle druesorter Tempranillo, Mazuelo og Graciano. Den lagrede også på fad – op til 24 måneder – men det var noget, familien bestemte selv, for den havde kun sin egen lov at følge.

Alligevel scorede den både toppriser og toppoints, og det var noget, der fik sat skred i den lokale debat om lagring.

Her i årgang 2005 er vinen på 75% Tempranillo, 15% Mazuelo og 10% Graciano. Vinen har fået 24 måneders fadlagring, hvoraf de første 18 måneder er på nye franske egetræsfade. Herefter er vinen lagret 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt er vi ovre i de mørke bær, solbær, blommer  og så ellers godt med sødme, vanilje, egefade, lidt blæk, kaffe og krydderier … egentlig ganske frisk og slet ikke typisk Rioja. Skal jeg jo sige, da jeg heller ikke gættede denne vin.

Smagen er endda lettere end duften, for her er der kirsebær, endda syrlige kirsebær, stramhed og bitterhed …  godt med tanniner, som sætter sig på fortænderne. Fornemmer også lidt mineraler i smagen. Flot vin … no doubt about that.

Købt hos Supervin, pris 595 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen 699 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2004 Bodegas Muga, Prado Enea Gran Reserva, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Efter smutturen til Toro var vi med næste vin retur i Rioja, hvor vi finder Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro, Rioja. Jeg har tidligere til byggemøde smagt vine fra Muga, og her er det husets Prado Enea Gran Reserva.

Bodegas Muga er grundlagt i 1932 af Isaac Muga Martinez, og drives i dag af 3. generation i form af Manu, Jorge, Juan og Isaac Muga. De  laver vin via traditionerne fra den klassiske skole i Rioja, nemlig udblødning og gæring i trækar, langsom dekantering vinteren over, traditionel filtrering af bundfald og klaring af vinen med friske æggehvider. En klar fremtidsvision kombineres med traditionelle produktionsmetoder.

Herudover fremstiller Muga selv deres tønder fra amerikansk, fransk, ungarsk, russisk, spansk egetræ, og gården råder da også over ikke mindre end 14.000 tønder. Jeg har faktisk lidt svært ved at forestille mig, hvor meget så mange tønder må fylde i en kælder, men vinhuset råder også over 25.000 m2 bygninger/kældre.

Bodegas Mugas vinmarker ligger ved foden af Montes-Obarenses inden for det område, som kaldes Rioja Alta. Jorden i dette område er for det meste ler og kalksten, opdelt i små områder med forskellig terroir. Det er nemlig markerne El Estepal, La Loma, Baltracones, La Loma Alta og Sajazarra.

De ejer i alt 250 hektar vinmarker, men har derudover også kontrollen med yderligere 150 hektar, ejet af andre vinavlerne i området. Der dyrkes primært vinsorterne Tempranillo, Garnacha (Grenache), Mazuelo (Carignan) og Graciano og de hvide druer Viura og Malvasia.

Denne Prado Enea Gran Reserva er lavet på 80% Tempranillo, 20% Garnacha, Mazuelo og Graciano … og sammen med topvinen Torre Muga altid af de druer, som er høstet senest. Vinen er lagret 12 måneder i træbeholdere, 36 måneder i egetræsfade og minimum 36 måneder på flaske. Og efter alle disse måneder, år … er vinen klar til at drikke.

Denne vin udgør rygraden i Mugas renommé og i årtier har netop denne vin været et forbillede for flertallet af Riojas producenter, fordi de her kunne opleve, hvor smukt druens frugt kunne eksponeres … selv efter lang tids fadlagring. Vinen er med i Neil Beckett’s antologi “1001 Vine, du skal smage før du dør”, baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.

Og jo … den er klar til at drikke. Næsen byder på mørke bær, solbær, gazebind, hospitalsgang, lækker sygeplejerske, timian og andre krydderier, egenoter og en slat vanilje. I munden er vinen præget af røde bær, frugtsten, stor tørhed … og trods en lang lagring også en fin lethed og stramhed, som virkelig klæder vinen. Bevares, det er fortsat en vin med muskler, men elegant og lækker.

Købt hos Supervin, pris 370 kr. ved køb af 6 flasker og 399,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2009 Bodegas Numanthia, Numanthia, Toro, Spanien

Skriv en kommentar

Mere spansk, denne gang fra Toro området, nemlig med vinhuset Numanthia og vinen af samme navn … et vinhus, som er ejet af den store LVMH Group, hvor bogstaverne står for Louis Vuitton og Möet Hennessy.

Det er en ganske “lille” koncern, som udover ejerskabet af tøjmærker som fx Louis Vuitton, Marc Jacobs, parfumer som fx Dior, Givenchy, ur- og smykkefirmaer som TAG Heuer, Bulgari … altså også ejer en række spændende og særdeles eksklusive vinhuse.

Det er – bare for at nævne nogle få  – Champagne Moët & Chandon, Dom Pérignon, Krug, Maison Ruinart, Château d’Yquem, Château Cheval Blanc. Jeg har samlet talt omkring 24 vin- og whiskyhuse, hvoraf  Bodegas Numanthia altså er ét af husene.

Derudover ejer LVMH Group en avis, et skibsværft, en forlystelsespark samt lidt hoteller … og så har jeg sikker glemt en del.

Bodegas Numanthia er grundlagt i begyndelsen af 1990’erne af Dominio de Eguren, der i forvejen drev de to anderkendt vinhuse Viñedos y Bodegas Sierra Cantabria og Señorío de San Vicente i Rioja. Han ville også etablere sig i området Toro, og det blev starten på Bodegas Numanthia.

Første årgang fra Bodega Numanthia blev prestigevinen Numanthia i årgang 1998 … og i løbet af få år blev Numanthia én af Spaniens absolut bedste vine. Den helt store anerkendelse kom i sommeren 2002, da Numanthia af et spansk vintidskrift blev kåret til årets bedste spanske vin. De 2 første årgange af Numanthia (1998, 1999) har begge fået 95 point af Robert Parker.

Navnet Numanthia er i Castilien et symbol på den heroiske modstand indbyggerne i Numancia i år 133 før Kristus fødsel udviste i kampen mod de romerske besættere. Numancia-borgerne kæmpede bravt og holdt stand i over 20 år inden det lykkedes romerne at ødelægge byen. Ligeså modstandsdygtig har den lokale Tempranillo-klon vist sig at være. Druen Tinta de Toro (Tempranillo) overlevede nemlig som den eneste i Spanien, da vinlusen Phylloxera for mere end 100 år siden lagde hele Europa øde.

Bodegas Numanthia har 40 hektar marker på den sydlige side af Duero-floden helt ned til flodbredden. Naboskabet til vandet er den vigtigste årsag til de helt specielle gunstige jordbundsforhold, der muliggør den enorme kompleksitet druerne besidder. Markerne ligger forholdsvist højt, ca. 700 meter over havets overflade, og vinstokkenes alder er mellem 70–100 år, og dermed på toppen af deres ydeevne. Markerne gødes udelukkende økologisk.

Denne Numanthia í årgang 2009 er lavet på 100% Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino. I vineriet undergår druerne en meget konsekvent sortering, og kun den bedste kvalitet indgår i produktionen til Numanthia. Vinen lagrer i 18 måneder på helt nye franske fade. Den malolaktiske gæring foregår ligeledes på træfade. Vinene tappes uden klaring og filtrering.

Produktionen er særdeles begrænset, kun ca. 24 hl pr. hektar. Der produceres 30.000 flasker af denne vin hvert år.

Duftmæssigt meget karakteristisk en spansk vin … næse med røde kirsebær blandet med lidt blåbær, blommer, figner, vanilje, balsamico, chokolade, eg og brændte fade. Smagen er fyldig og varm med blommer, blåbær, god tørhed og masser af tanniner … krydderier … sådan lidt en varmkrydret fornemmelse … måske også en anelse alkohol, som egentlig gerne må fordufte og fin lang eftersmag, hvor vinen bare sidder langt inde i munden i et rum stykke tid.

Købt hos Supervin, pris 350 kr. ved 6 flasker og 390 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2008 Bodegas Lagunilla, Optimus, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Næste vin var også fra Rioja, nemlig denne Optimus fra Bodegas Lagunilla, som ligger nord for byen Cenicero, få hundrede meter fra floden Rio Ebro i Rioja.

Bodegas Lagunilla er grundlagt i 1885 af Don Felipe Lagunilla San Martín. Udover at være grundlægger af vinhuset, så var det var ham, der anbefalede brug og indførelse af amerikanske grundstammer til klonede udgaver af de spanske vinstokke for at redde stokkene i Rioja fra Phylloxera.

Hans utrættelige arbejde med genplantningen af vinstokke klonet på amerikanske sorter blev belønnet med en udnævnelse til Comendador de la Orden del Mérito Agrícola af den spanske konge Alfonso XIII i 1908.

Faktisk har huset i dag en serie af vine Lagunilla Casa del Commendador, som er opkaldt efter grundlæggeren.

Don Felipe Lagunilla San Martín skrev også bøger om vinproduktion i Rioja, grundlagde det rekreative La Fraternal for krigsveteraner og var gennem alle årene en stor ambassadør for Rioja, inden han døde  i 1927 i en alder af kun 66 år.

Siden har vinhuset haft forskellige ejere, bl.a. spiritusgiganten Diageo, inden vinhuset i 2012 blev købt af den nuværende ejer The Haciendas Company Ltd., som havde fulgt vinhuset siden 1994.

The Haciendas Company er et større historie, som ejer 3 hoteller Hacianda Zorita, 3 restauranter i henholdsvis Spanien, London og Stavanger … af alle steder. Ja, og så lige en række vinhuse, hele 4 af slagsen, nemlig Hacienda Marqués de la Concordia, Hacienda Zorita, Federico Paternina og så Bodegas Lagunilla.

Jeg har ikke fundet meget om selve Bodegas Lagunilla, størrelse på marker eller tilsvarende, men vil gætte på, at der er tale om en større vingård, bl.a. ud fra at vinene sælges i danske supermarkeder. Ansvarlig vinmager for alle vinhusene i koncernen er Carmelo Angulo, som har vundet en række priser for specielt vinene fra Marqués de la Concordia.

Optimus er Lagunillas prestigevin, der kun laves i udvalgte årgange og i så begrænset et antal, at hver flaske er nummereret.

Optimus er lavet af druer af topkvalitet. Sorterne er Tempranillo, Syrah, Merlot og Cabernet. En mild sagt atypisk druesammensætning af eksperimentel karakter, som Rioja DO institute har givet specialtilladelse til. Druerne er håndplukket og har fået lov til at modne optimalt før høst. Vinen er fadlagret i nye franske fade (Allier) 50% og amerikanske 50% med normal ristning. Vinen er særdeles kraftig og kommer fra Lagunillas bedste vinmark.

I næsen er der godt med blommer, sødme, vanilje, kaffe og søde krydderier. I smagen er der mørkerøde bær, solbær, vanilje og kaffe … lidt ligesom duften, og egentlig ganske fin, fyldig og varm vin.

Købt hus Supervin, pris 139,95 kr. ved 6 flasker og 299,95  kr. ved en flaske. Set flere gange på tilbud i SuperBest til 129 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2001 Bodegas Faustino, Faustino I Gran Reserva, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Faustino … nærmest lidt et levn fra 1980’erne … eller dengang Rioja var højeste mode … eller hvad? Jeg har tidligere smagt vine fra huset og været både skuffet og glad. Flemming havde valgt denne 13 år gamle sag, som aftenens første røde vin, Faustino I Gran Reserva, husets absolutte topvin.

Og den er faktisk ganske fornuftig, selvom etiketten er “lidt for meget” og den matte flaske også lidt popsmart … som om, at vinen kom fra en meget gammel kælder. Man det er selvfølgelig også et ældre vinhus, etableret tilbage i 1861 af Eleuterio Martinez Arzok.

I starten var det primært bulk vin, som der blev solgt, men i 1930 blev vinhuset overtaget af Faustino Martinez Perez de Albeniz, og han begyndte at skrive Rioja på etiketten og sælge vinen på flasker.

I 1960 begyndte det store eksport eventyr for Faustino familien som lancerede Faustino I til VII som et brand og i dag sælges vinene i 47 lande og er blandt de absolut største Rioja huse. Bodegas Faustino var også ét af de første store spanske vinhuse, som blev kendt i Danmark.

Bodegas Faustino ligger i Oyon Álava, 5 km fra hovedbyen i Rioja Logronos, hvor vinhuset ejer ikke mindre end 650 hektar vinmarker, hvilket betyder at familien næsten er selvforsynende med druer fra egne marker. De egne marker sikrer kvaliteten forbliver på et højt niveau, hvor druerne bliver plukket på det mest optimale tidspunkt og druerne undgår en lang transport.

Faustinos vinmarker er placeret på højsletten i det nordlige Rioja Alavesa. På dette område findes gode klimatiske og geografiske betingelser for dyrkning af vin med korte vintre, mange skråninger i form af bakker og dale samt en placering på 400 til 600 meter over havets overflade.

Faustinos vinkældre er fyldt med over 30.000 egetræsfade, hvor hvert fad i gennemsnit rummer 225 liter vin. Egetræsfadene kommer fra Limoges skovene i Frankrig og Virginia i USA. Hvert år udskiftes 3.000 af de gamle fade med nye. Specielt egetræet fra Virginia er med til, at give Faustinos vine sin karakteristiske noter af fad, vanilje og vilde bær.

Det var anden generation af familien Faustino (1867-1957), som begyndte at portrættere Faustinos etiketter med forskellige ansigter. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem billederne og relationen til Faustino, ud over at det var Faustino Martinez kone, som udvalgte portrætterne med baggrund i, hvilke ophavsrettigheder som var ledige. Det første billede blev sat på Faustinos vine i 1930’erne.

Etiketten på Faustino I bærer et billede af den nederlandske købmand Nicolaes van Bambeeck, malet af landsmanden Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669)  i 1641. Billedet er udstillet på kunstmuseet i Bruxelles. Rembrandt malede senere købmandens kone Agatha Bas, men de to portrætter blev på et tidspunkt skilt fra hinanden og maleriet af Agatha ejes i dag af den britiske dronning og hænger på Buckingham Palace.

Faustino er også kendt for sin talrække. Talrækken blev skabt med ambitionen om at lave kvaliteter fra 1 til 5, hvor 1 var den bedste kvalitet. Vinhuset fik imidlertid aldrig praktiseret ambitionen, hvorfor der kom huller i talrækken, som i dag går indeholder 1, 5 og 7.

I dag er det 4. generation af Faustino familien, som ejer og driver det store vinfirma Grupo Faustino, som udover Bodegas Faustino også omfatter en række andre vinhuse, nemlig Bodegas Campillo og Bodegas Marqués de Vitoria, ligeledes i Rioja samt Bodegas Valcarlos i Navarra, Bodegas Leganza i Mancha, Bodegas Portia i Ribera del Duero samt Bodegas Victorianas. Sammenlagt en stor historie.

Denne 2001 Faustino I Gran Reserva er lavet på 86% Tempranillo, 9% Graciano og 5% Mazuelo. Vinen indeholder 9% af den sjældne Graciano drue, hvis vinstokke kun udgør 0,2% af det samlede areal i Rioja, Spanien. Grunden til den lave beplantning skyldes at Graciano drue har et meget lavt udbytte. Graciano druen kompenserer det lave udbytte med en rig og moden smag med tydelige hint af egetræ.

Vinen er lagret 26 måneder på franske og amerikanske egertræsfade. Vinen har fået en række priser, bl.a. blev den i december 2013 valgt til Decanter’s Number One Wine of the Year. Udvalgt ud af mere end 3200 vine, der er blevet anbefalet af Decanters smageteam. Vinen er ikke kun den højeste scorende vin, men også bedømt som “Best Value Wine”, altså bedste køb til prisen.

Duftmæssigt er vinen ganske animalsk med grønne noter, brombær, vanilje og lidt eg. Smagen er også præget af grønne noter, syrlige kirsebær og lidt mørkere bær. Tanninerne er intense, og vinen nærmest klistrer til tænderne. Her også vanilje, lidt tobak, men samtidig også en fin lethed og ren frugt. Meget tiltalende vin, som jeg … ikke gættede og gav 4,5Thumbs Up.

Købt hos Supervin, pris 109,95 kr. ved køb af 6 flasker og 159,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 4,5/7 

Byggesjakket

Byggemøde 1. november 2014 … en Vuelta a España

Skriv en kommentar

Tja, det måtte jo ske på et tidspunkt. Miraklernes tid er ikke forbi. Blind høne finder også korn. Men har den, som ikke kan tælle, men som finder et firkløver, ikke også ret til lykken?

Byggesjakkets eget snakke chatol … Tånums svar på Lyngvild, aka manden de kaldte Conquistador Brix, vandt den indbyrdes dyst ved årets sidste byggemøde. Og det kommer vi ikke til at glemme foreløbig … bl.a. er den første SMS tikket ind fra den stolte vinder med teksten; Glem nu ikke, hvem der vandt, når der skal skrives på bloggen. Hermed er Lyngvild udødeliggjort her på bloggen … både ærefuldt og smagfuldt.

Spanish Conquistador
The Return of the Spanish Conquistador

Og Conquistador er meget rammende ét af ordene for byggemødet 1. november i det herrens år 2014 hos Flemming, som eftertryggeligt tog fusen på alle, da han serverede en sand perlerække … udelukkende af spanske vine. I hvert fald, hvis man fraregner aftenens første 2 hvidvine, som kom fra henholdsvis Chile og New Zealand. Derefter fik vi bogstaveligt af spanskrøret! Av for pokker! På den gode måde!

10 spanske rødvine, montón de excelentes vinos … og nye, udfordrende regler, hvor vinene først blev afsløret, da vi var igennem alle 10 … ellers havde vi måske også lugtet lunten. Men vi lugtede ingenting … eller i hvert fald til dels de forkerte ting, for ingen gættede, at alle vinene kom fra Spanien. Måske vi også blev sløret af den fantastiske menu, som Flemming havde bikset sammen til aftenens Vuelta a España.

Beskedent havde Flemming sagt, at han ikke var den store kok … men for pokker en omgang lækkerier. Spitzenklasse … eller absolutamente de primera clase, som de vel nærmere siger i Spanien. Jeg bringer fluks billeder og kommentarer af aftenens menu:

Forret – Kammuslinger m/bagte kartofler, bacon og sauce

Kammuslinger m/bagte kartofler, bacon og sauce
Forretten med kammuslinger, som var sprødstegte … ikke meget, men forsigtigt og perfekt, så kødet fortsat var blødt og sagtigt. Hertil lidt små, bagte kartofler og tyndskåret baconcrisp … sådan, en kongestart.

Hovedret – Beef Wellington m/kartofler og rødvinssauce

Beef Wellington m/kartofler og rødvinssauce
Til hovedret havde Flemming begivet sig ud i den engelske klassiker Beef Wellington … og ja. jeg fik 2 gange. Hmmmmm.

Ost – Rødkit m/æblemos, æblestykker, sirup & ristet rugbrød

Rødkit m/æblemos, æblestykker, sirup & ristet rugbrød
Lidt ost inden desserten skader jo ingen, og her i flot samspil med lidt æblemos/-kompot, sirup med æblestykker samt lidt ristet rugbrød. Osten var en rødkit … og er man rigtig ostefan, så kunne osten også godt skrues op i volumen … aka styrke. Mere kras. Tror vi her tog hensyn til Lyngvild, som vistnok ikke er til oste.

Dessert – Nøddetærte m/is & hindbærsauce

Nøddetærte m/is & hindbærsauce
Is er altid godt … og meget is meget godt. Her fuldt til døren af tærte og hindbærsauce.

Til første hvidvin nød vi lidt appetizer i form af champignon med bacon … bagt i oven, og ganske fine. Ja, forinden havde vi dog lige skyndsomt kvalt en lille rom og cola … bare lige for at lægge en bund. Om det er en optimal start til de mange vine ved jeg ikke, men bestemt ganske fornøjeligt.

Ellers startede vi som nævnt med en Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc fra vinhuset Viña Casa Marín i Chile. En aromatisk og ganske speciel vin … overraskende. Den blev efterfulgt af en sprød og frisk Chardonnay fra vinhuset Ti Point Vineyard i New Zealand. Her lige et foto af de små appetizers:

Appetizers
I sædvanlig byggemøde stil blev det en aften med vittigheder, hån, spot, pral og godt humør. Og så var der selvfølgelig den vinøse side, hvor feltet af 10 spanske rødvine vistnok overrumplede os. Alle vinene var – helt eller delvist – på Tempranillo, og der burde derfor være visse gennemgående fælles træk i vinene. Vi smagte vinene i par, først 3 sammen, dernæst 2 sammen … tre gange … for slutteligt at smage aftenens topvin alene.

I første runde fik jeg hurtigt spottet en spansk Tempranillo, men man leder automatisk efter små nuancer, som man kan henlede til andre druer, områder og lande … da vi ikke just forventede lutter spansk druesaft. Indrømmet, nuancerne var sværere at finde denne gang … og det var der jo så også en forklaring på.

Brix var enten standhaftig, doven eller en sand torero español, for han fik – som jeg lige husker det – 8 eller 10 point, dvs. gættede 4 eller 5 ud af de ti spanske viños. Vi andre var mere beskedne og jeg var den mest beskedne. Beskedenhed er efter sigende jo også en dyd. Og dydig er man.

Det beviser også bare, hvor svært det kan være at gætte både land og druer. I mit optik kræver det fordybelse, hvilket kan være svært en aften med råb og sjov. Ja, det er selvfølgelig alene undskyldninger, no bullshit … vi kæmper videre til næste byggemøde. Nå, det er i øvrigt hos mig, så det må blive de andre på holdet, som må kæmpe der. Jeg skal udfordre dem … skal jeg.

Her får I den lange række af vine, som vi nød og kæmpede med denne aften:

Som vanligt er der link til mine beskrivelser og bedømmelser af vinene.

Alle vinene havde Flemming købt hos SuperVin i Hjørring, og et virkeligt flot arsenal af spanske vine. Hatten … eller nærmere sombreroen af for Flemmings valg. Dyre, men bestemt dejlige. Der bliver noget af leve op til for undertegnede til næste byggemøde. Må lige overveje, om der skal være et tema … rumænske vine, kinesiske vine … eller bare; som det plejer.

Vi får at se.

I vanlig stil bringer vi sluttelig lidt fotos fra aftenen. Først et foto af Los Comedores Orgullosos Españoles:

Los Comedores Orgullosos Españoles

Keeper

Vinanmeldelser

2013 Ti Point Vineyard, Chardonnay, Hawkes Bay, New Zealand

Skriv en kommentar

Næste hvidvin var en Chardonnay – og en frisk én af slagsen – fra vinhuset Ti Point Vineyard, som ligger på den fantastiske Matakana kyst på Ti Point halvøen. lidt syd for byen Leigh ved Omaha Bay. Vi er også omkring 30 kilometer nord for Auckland på Nordøen i New Zealand.

Ja, faktisk i det område, hvor Great Barrier Island ligger omkring 10-15 kilometer ude i Hauraki golfen. Og der findes næsten også kun én vej på halvøen, og den hedder meget passende også Ti Point Road, og det er selvfølgelig dér, at vi finder vinhuset, som ejes og drives af vinmageren Tracy Haslam.

Hun driver vingården sammen med hendes mor Jan og den 89-årige bedstemor Eileen Romain, kaldet Nan … og herudover driver hun såmænd også et lille B&B hotel med restaurant, nemlig Ti Point Retreat og er også vinmager hos et par andre vinhuse i området, nemlig Coxhead Creek Vineyard og Te Kie Vineyard.

Tracy Haslam havde som ung rejst en del rundt i Europa inden hun i omkring 25-års alderen rejste hjem og uddannede sig som ønolog på Hawkes Bays Institute of Technology. De efterfølgende år bragte hendes uddannelse hende til både Italien, Napa Valley, Bordeaux og Schweiz. Det var i den periode, at hun mødte sin mand og mentor David Mason, som er direktør for Sacred Hill Wines.

Hun vendte tilbage til Hawkes Bay og cementerede sig som vinmager, bl.a. hos Lombardi Wines and Black Barn Vineyards inden hun i 1999 besluttede at starte sin egen vingård op omkring familiens ejendom, hvor hun egentlig mente, at der burde kunne dyrkes vin. Det var hendes drøm, at tre generationer … hende selv, moderen og bedstemoderen sammen skulle lave vine … specielt med inspiration fra hendes favoritter fra Bordeaux. Og det blev starten på vingården på Ti Point halvøen.

Siden har Tracy fået mere arbejde, bl.a. som nævnt som vinmager hos andre vinhuse, og derfor blev Alistair Noakes ansat i 2006, og han fungerer som daglig leder på Ti Point Vineyard.

Der laves i alt 10 forskellige vine på Ti Point Vineyard, en del med druer fra husets egne vinmarker og en del med druer fra udvalgte vinbønder rundt om i New Zealand. Jeg har ikke fundet ud af, hvor mange hektar vinmarker, som Ti Point Vineyard ejer … men denne Chardonnay kommer fra forskellige marker i området ved Hawkes Bay.

Og det er en ganske charmerende sag. I næsen er der eg, vanilje, smør, nødder, mandler, våde fade og våde papkasser … men virker ikke voldsom fed i udtrykket, som nogle Chardonnay’er ellers kan blive. Det går igen i smagen, som er frisk med syre, lidt citrus påstod Jesper … og jeg må give ham ret. Meget vedholdende og med en rigtig god friskhed. Super.

Købt hos SuperVin, pris 115 kr. ved 6 stk. og 161 kr. ved køb af en enkelt flaske.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2013 Casa Marín, Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc, San Antonio Valley, Chile

Skriv en kommentar

Viña Casa Marín ligger nord for byen Lo Abarca, omkring 4 kilometer øst for kysten og Stillehavet, lidt nordøst for Cartagena og San Antonio i dalen opkaldt efter byen …. San Antonio Valley, og dette chilenske vinhus står bag denne Sauvignon Blanc fra enkeltemarken Cipreses.

Vingården er grundlagt i år 2000, da ønolog og iværksætter Maria Luz Marín – imod råd fra både venner og eksperter – satsede sin opsparing og lidt til for at forfølge drømmen om at skabe vine af høj kvalitet i dette delvis uudforskede og relativt kølige område.

Projektet er blevet beskrevet som en af de “mest vovede og innovative” i Chile og lige fra starten har Maria projekt været omgærdet af stor mediebevågenhed, der ikke er blevet mindre efterhånden medaljerne og andre former for anerkendelse begyndte at skylle ned over disse vine fra de stejle kystnære skråninger.

Maria Luz Marín var den første kvindelige chilenske vinmager og og ejer af en vingård i Chile, men i dag får hun også hjælp af familien, både sønnerne Felipe og Nicolás Marín, hvor Felipe er uddannet ønolog, samt Marias bror og søster m.fl. Med andre ord er det blev et rigtigt familieprojekt.

Vingården ejer 50 hektar vinmarker fordelt på 6 forskellige vinmarker med samlet 38 parceller. Markerne er Casona Vineyard, Laurel Vineyard, Miramar Norte Vineyard, Miramar Vineyard, Estero Vineyard, Lo Abarca Vineyard og Cipreses Vineyard … og det er netop fra sidstenævnte, at druerne til denne Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc kommer.

Cipreses Vineyard er plantet til med Sauvignon Blanc, og ligger mellem de to byer Lo Zárate og Lo Abarca på en bjergskråning, der vender ud mod havet. Jorden er rød lerjord med grus, som giver god dræning.

Huset laver i alt 13 forskellige vine fordelt på 3 serier, nemlig Casa Marín, Viñedos lo Abarca og Cartagena. Denne Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc kommer fra Casa Marín serien, og er lavet med kort skinkontakt 1-2 dage, fermentation ved 12°C i 3 uger og på rent stål for at sikre størst mulig friskhed.

Gastro har rost vinen og skrev bl.a. for en måned siden;

Blændende Sauvignon Blanc. Intensiteten giver kuldegysninger og glædestårer på sortens vegne. Syren får tungen til at krølle sig, duften er pågående som peberrod, men selve duftens indhold er familiært. Strøgen tændstik, udtalt grøn asparges, stikkelsbær og solbærbusk, mens smagen coater tungen positivt. Væsken er tyktflydende, men hylende syrlig, fuld af tørstof og virker som dråber vredet ud af landskabet – salt, aspargessyre og græs. Luz Marin rykker fra alle i øjeblikket. Casa Marin er suverænt kystens perle p.t. Cipresses har først og fremmest kant og især finesse med samme nobilitet som eksempelvis Pavillon de Margaux. Mageløs pris.

Meget farverig beskrivelse, og jeg bøjer mig selvfølgelig ærbødigt i støvet … og samtidig må I så nøjes mine brutale og let unuancerede noter, som fortæller, at vinen i næsen er meget frisk, aromatisk med grønne æbler, blomster, sæbe og hyld. Solbærbusk synes langt væk …. beklager, den kan jeg ikke finde. Det med asparges kan jeg måske følge.

I smagen er der sødme, tropiske frugter, let vandet … men der kommer mere smag, når der kommer lidt varme i glasset, og det klæder vinen meget. Jeg er knap så begejstret som Gastro, men en god start, og dejlig hvidvin … men langt mere aromatisk end man normalt finder en Sauvignon Blanc.

Købt hos SuperVin, pris 149,95 kr. v/køb af 6 stk. og 249,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Markus Molitor, Haus Klosterberg Pinot Noir, Mosel, Tyskland

2 kommentarer

Fuck, hvor betyder årgang nogle gange bare meget. Det er denne Haus Klosterberg Pinot Noir fra Weingut Markus Molitor et godt eksempel på. Jeg smagte i august i år samme vin, blot i en årgang 2009, og var ikke synderlig begejstret … gav alene beskedne 3,5 Thumbs Up … og det er ikke meget for en Spätburgunder fra et ellers fantastisk hus.

Fredag hev Gert denne vin frem i årgang 2011, og det er bare en helt anden boldgade … og jeg er begejstret igen. Da det samtidig var fredag – og fredag jo er Spätburgunder dag – ja, så blev begejstringen da heller ikke mindre.

Da Gert kom med rendende med flasken og nævnte, at det var en Haus Klosterberg Pinot Noir, som vi skulle smage … så gættede jeg fluks Markus Molitor, som jo netop holder til i ejendommen Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Som nævnt er det mest Riesling, som laves hos Molitor, men det bliver også til lidt rød … nemlig Spätburgunder, og huset top Spätburgunder, som Markus kalder Pinot Noir Graacher Himmelreich har da også vundet flere udmærkelser. Den koster imidlertid på den gale side af 700 kr.

Med denne Haus Klosterberg Pinot Noir er vi i den anden ende, da det vel er en slags entry-level vin … eller Gutswein. Druerne til vinen kommer fra flere af Molitors skiferholdige marker i Mosel. Efter gæring, så lagrer vinen i store træfade og franske barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Nok ikke så lang tid er mit bedste bud.

Og i forhold til 2009’eren, så er her en helt anden næse. Den er skøn sød-animalsk, hestestald, hestepærer, sødme, lyserøde bær, jordbær, lidt læder og mineraler eller våde sten. Ganske indbydende. Smagsmæssigt er 2011’eren også langt mere afbalanceret med kirsebær, syre og fin eftersmag. Vinen et let, har et let syrligt bid … men ellers meget imødekommende. Skønt.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 159 kr.

Rating 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger