Tag-arkiv: 4½

2005 Vignerons Gourdon, L’affranchi Zéro Pointé, Loire, Frankrig

2005 Vignerons Gourdon, L'affranchi Zéro Pointé, Loire, FrankrigL’affranchi Zéro Pointé er som forrige vin ikke godkendt til AOC og derfor alene klassificeret som en Vin de Table … selvom den på samme måde som både Cuvée Surclassée 253 og 253 Saumur Puy-Notre-Dame kommer fra samme marker.

Vi er selvfølgelig stadigvæk hos Philippe Gourdon, som udgiver sine AOC vine under Château Tour Grise navnet og de øvrige Vin de Table/bordvine under eget navn Vignerons Gourdon.

I denne deklassificerede årgang 2005 har Philippe kaldt vinen L’affranchi Zéro Pointé … hvilket jeg – med mine beskedne Google Translate egenskaber – får til noget i retning af “den frigivne slave med 0 point”.

L’affranchi kommer vel fra ordet “affranchissement”, som netop betyder noget i retning af at frigive. Nå … I kan godt høre, at jeg bestemt ikke er på hjemmebane her, så vi haster skyndsomt videre til mine smagsnoter på denne vin.

Vinen er selvfølgelig biodynamisk, ren Cabernet Franc med udbytte på beskedne 30 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med streng sortering af de druer, der normalt bliver til Cuvéen 253, nedsænket kvas uden remontage i 50 dage og lagring i et år på ståltank og et år på gamle fade. Sluttelig er vinen flasket uden filtrering.

Og det er bestemt ikke ringe … her begynder man at fornemme alderen … vinen er fortsat animalsk med lidt stald, men ellers har jeg lidt blommer, overmodne bær i kombination med chokolade, en smule syrlighed og grønne urter. I munden en meget præcis og ren syre … meget vedkommende og frugten virker meget mere ung end i duften … nærmest lidt lyse bær, hindbær og samlet fortsat meget stram og præcis vin. Bestemt også bedre end 2011’eren.

Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 135 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Domaine Guion, Bourgueil Cuvée Prestige, Loire, Frankrig

2009 Domaine Guion, Bourgueil Cuvée Prestige, Loire, FrankrigMed næste to vine bliver vi i området omkring Bourgueil, nemlig med vinen Cuvée Prestige i både årgang 2009 og 2008 fra vinhuset Domaine Guion, som holder til i byen Benais en kilometers penge nord for Domaine de la Chevalerie i Restigné.

Og vi starter med vinen i årgang 2009 fra det lille vinhus, som drives af Stéphane Guion, som overtog driften efter hans far i 1994. Faderen havde selv grundlagt Domaine Guion i 1950’erne og var i det hele taget ganske forud for sin tid … blandt andet startede faderen allerede tilbage i 1965 den økologiske drift på gården.

Inden Stéphane overtog driften havde han selv studeret til vinmager, været på praktikophold i Bordeaux og i en periode også arbejdet som ansvarlig kældermester i Loire. Nu viderefører han arven med husets 8,5 hektar vinmarker, hvor Cabernet Franc vinstokkene er 10-80 år gamle og jorden præget af ler og kalksten.

Alle af Stephanes vinstokke ligge inden for Bourgueil appellation, centreret om landsbyen af samme navn, vest for Tours.

Der laves kun få vine på Domaine Guion, en Vin Rosé Sec samt de tre rødvine, Cuvée Domaine, Cuvée Prestige og Cuvée Des Deux Monts, som er opkaldt efter de to bjerg-/bakketoppe, som findes over hans vinmarker. Det er en vin, som kun laves de allerbedste år. Den samlede årlige produktion på Domaine Guion ligger på 35.000 flasker.

Stéphane Guion bruger kun druernes naturlige gær og bruger ikke nogen tilsætningsstoffer … bortset fra meget små mængder svovl tilføjet under aftapning for bedre at bevare vinen.

Denne Cuvée Prestige er lavet af druer fra de ældste vinstokke, typisk 35-80 år gamle vinstokke, og ellers er vinen lavet med 3 ugers udblødning, 8-10 måneder på ståltanke samt mindst 12 måneder på gamle fade.

Igen er der godt med intensitet i næsen, sådan frisk frugt … men meget ung frugt, boysenbær, umodne brombær, urter, lakrids og der er bestemt også lidt noter af eg og svag røg. I munden er vinen meget rank … med en slags blækket syre, direkte og pågående frugt, ja faktisk godt med frugt, en vis stramhed, som om vinen godt kunne klare et par år mere i kælderen. Meget charmerende vin.

Vinimperiet forhandler vin fra Domaine Guion, men har kun årgang 2008 på lager. Den koster 85 kr., hvilket er uhyrligt billigt.

Rating 4,5/7   

2009 Domaine de la Chevalerie, Bourgueil Bretêche, Loire, Frankrig

2009 Domaine de la Chevalerie, Bourgueil Bretêche, Loire, FrankrigI det røde Loire spor var næste vin denne Bretêche fra et ganske historisk vinhus, nemlig Domaine de la Chevalerie, som ligger ved den lille by Restigné … få kilometer øst for Bourgueile og få kilometer fra Loire floden.

Domaine de la Chevalerie er grundlagt tilbage i 1640 af Caslot familien og drives i dag af 14. generation i form af søskendeparret Stephanie og Emmanuel Caslot med lidt hjælp fra deres far Pierre. Stephanie tager sig af salg og markedsføring, mens Emmanuel står for produktionen.

Vinhuset har samlet 38 hektar vinmarker overvejende på sydvendte terrasser og skråninger, nemlig vinmarkerne Bretêche, Grand-Mont, Peu Muleau, Busardiéres, Chevalerie og Galichets. I 2003 begyndte familien omlægning til økologisk produktion og blev certificeret fra 2009 høsten. Siden er de også begyndte at eksperimentere med biodynamisk produktion.

Familiens filosofi er at understøtte og beskytte vinstokkene og druerne for at give dem de bedste vækstmuligheder med det formål at sikre sig sunde druer og autentiske vine. Vinene skal blot udtrykke deres respektive terroirs og den respektive årgang.

I produktionen begrænses håndteringen derfor til et minimum, så det er begrænset beskæring, lave udbytter, manuel høst og sortering, brug af druernes vilde gær, kold udblødning og brug af 2-4 år gamle demi-muids.

Denne Bourgueil Bretêche er selvfølgelig lavet med druer fra marken Bretêche, og byder i næsen på mere dybde og sjæl end foregående vin. Den har en nærmest dyb animalsk aroma med jordbær, rørsukker, lette blommer, næsten lidt svedsker, sod, røg, peber og kastanjer.

I munden er vinen også mørkere, mere fyldig og kødfuld … selvom vi selvfølgelig fortsat er ovre i det Cabernet Franc baserede univers, hvor vi slet ikke finder deciderede voluminøse vine. Vinen er dejlig rund, blød og blid … stadig med syreangreb, mineralitet, flint og peber, blot blidere og mere imødekommende. Frisk vin … en anelse fladhed, men med mere fylde. Den kan jeg sgu godt li’.

Forhandles ikke af Vinimperiet, men ellers ville Bjarne prissætte den til 185 kr.

Rating 4,5/7   

2006 Ben Glaetzer, Wallace, Barossa Valley, Australien

2006 Ben Glaetzer, Wallace, Barossa Valley, AustralienSidste vin fra bestyrelsesmødet i mandags blev denne Wallace fra den berømte australske vinmager Ben Glaetzer, en Shiraz/Grenache baseret vin opkaldt efter hans hustru Judith, som hed Wallace før hun giftede sig med Ben.

Glaetzer familien har lavet vin i Australien siden 1888, men det var reelt først omkring 1918, at Colin Glaetzer grundlagde vinhuset. Og dermed er Ben bogstavelig talt opvokset med vin og nærmest født til at være vinmager.

Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.

Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, så bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.

Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufattelig intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley.

Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley og her på bloggen har jeg tidligere smagt og skrevet om vinene Amon-Ra samt Anaperenna. Og faktisk laver Ben alene 4 forskellige vine på Glaetzer Winery … nemlig de to nævnte, vinen Bishop og denne Wallace.

Både Bishop og Wallace er hustruen Judiths pigenavne, og da hun er af skotsk afstamning, så er etiketten selvfølgelig prydet med et keltisk kors, en tidsel og en mønster med keltiske knuder. I denne årgang 2006 er vinen lavet på 70% Shiraz og 30% Grenache fra 60 år gamle vinstokke i Barossa Valley.

Vinifikationen af Shiraz druerne er sket på egetræsfade og Grenache i rustfrie ståltanke. Efter endt maceration er vinen lagret 14 måneder på brugte, franske og amerikanske fade … typisk fade, som er 3 og 4 år gamle.

Og det er rigtig aussi-power-koncentrat med aromaer af tobak, lidt alder, blommer, solbær, engelsk lakrids, mælkechokolade, vanilje … meget jammy, virkelig frugtbombe. Og det er også lige præcis smagen … næsten overdone … proppet med frugt, peber, chokolade, appelsinskal og lidt støvede tanniner. Blød, powerfuldt og kraftigt. Og virkelig meget.

Forhandles flere steder, bl.a. wine.dk, hvor en nyere årgang 2013 koster 189 kr.

Rating 4,5/7

2012 Relais La Torre, Chianti, Toscana, Italien

2012 Relais La Torre, Chianti, Toscana, ItalienI den østligste del af Toscana, omkring 5 kilometer nord for den lille by Arezzo finder vi Relais La Torre … et lille Bed & Breakfirst smukt beliggende i en gammel antik villa fra 1756 kaldet Baiellina med det tilhørende gammelt fængselstårn Torrino.

Dette lille idylliske refugium … agriturismo … har på ægte italiensk manér selvfølgelig også produktion af lidt vino, vinsanto og olivenolie. Så udover at byde på afslapning med udsigt til de toscanske vinmarker, friske æg og rustik hjemmelavet bagværk, så kan man også skænke en række af egne vine, og én af disse er denne Chianti.

Den lille vingård har i alt 13 hektar vinmarker spredt udover bakkerne i området, og der dyrker de primært de røde sorter Sangiovese og Merlot til vinene og til deres vinsanto de hvide druer Malvasia Toscana, Trebbiano samt de røde San Colombano og Cannaiolo.

Der laves 4 forskellige vine på Relais La Torre, denne Chianti samt en Chianti Riserva og 2 IGT vine I Lastricheti Rosso Toscano og Macchione Rosso Toscano, som begge er lavet på et blend af Sangiovese og Merlot. De laver 2 forskellige vinsanto, nemlig Vinsanto del Chianti og Vinsanto del Chianti Riserva.

Denne almindelige Chianti er lavet på 100% Sangiovese, lavet med økologiske druer, som er høstet i hånden og ellers produceret på temperaturstyrede rustfrie ståltanke, hvor macerationen er forholdsvis kort i 8-10 dage. Vinen har slet ikke set egetræ og er således modnet 7 måneder i de rustfrie ståltanke og derudover 3 måneder efter flaskningen.

Og det er faktisk en herlig ville vildbasse, som i næsen byder på lidt animalsk-sjov-bio-syre, nærmest en smule naturewine i udtrykket med sæbe, parfume, gylle, prut, eucalyptus, grønne blade og lidt syrlige bolsjer. Det lyder som lidt et spookie mix, men er egentlig ganske fornøjelig.

I munden syre, frugt og friskhed. Vinen er en smule krydret, men har en god lethed. Syren er ganske italiensk i udtrykket og sidder godt fast i munden, når de har smagt vinen, så der er også lidt tanniner, som viser lidt ansigt. Det er faktisk en ganske spændende vin.

Købt hos Pran Vinimport, hvor prisen er 105 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Domaine Sol Payré, Ivresse des Sens, Roussillon, Frankrig

2011 Domaine Sol Payré, Ivresse des Sens, Roussillon, FrankrigNæste vin er multo interessante … vinen cuvée Ivresse des Sens fra vinhuset Domaine Sol Payré a.k.a. viticole vigneron indépendant Pascale & Jean-Claude Sol, et spændende hus beliggende ved den lille landsby Elne i den catalanske region, den allersydligste del af Roussillon mellem Perpignan og Collioure ved foden af Pyrenæerne, grænsende op til Spanien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1913 af Gustave Payré, som købte en smuk vingård i hjertet af den gamle bydel i Elne, lige under katedralen og klosteret, der begge stammer fra det 11. århundrede.

Der fulgte også 10 hektar vinmarker med, som ligger på de højeste terrasser i Coteau Saint-Martin.

I dag drives ejendommen af 4. generation i form af Jean-Claude Sol, og familien har i dag i alt 47 hektar vinmarker fordelt på 2 områder, hvor de første 40 hektar ligger lige syd for Elne ned mod Aspres med meget kalkrig terroir. De øvrige 7 hektar ligger mere nordligt i vallée de l’Agly, hvor jorden er mere stenet med granit, schists og gnejs.

Domaine Sol Payré laver primært rødvine, fordelt på 7 forskellige vine; Sacré Numéro Rouge, Alter, Trilogia, Scelerata, Imo Pectore, Vertigo og denne Ivresse des Sens. Der laves dog også lidt rosé og lidt hvidvin, nemlig vinene Sacré Numéro Rosé, Sacré Numéro Blanc og Albae, men det er fortrinsvis druerne Syrah, Grenache, Carignan og Mourvèdre, som dyrkes på familiens marker.

Denne Cuvée Ivresse des Sens er lavet på 40% Syrah, 30% Grenache og 30% Carignan fra de sydlige marker og høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar, plukket ved optimal modenhed og ellers fremstillet helt traditionelt med afstilkning, lang gæring og lagring i 12 måneder på egetræsfade.

Og så en lidt sjov etikette, hvor de selv skriver lidt om vinen og hvad den passer til; joli NEX, séduisant, remarquable, et très prisé, cherche relation, intense og så videre. Altså; flot næse, forførende, bemærkelsesværdig og meget populær, intens … men resten skal jeg nok spare jer for. I stedet får I mine noter.

I næsen en lidt anderledes duft … sådan lidt kål, kul, mødding, lakrids, tobak, oliven, overmodne blommer … nærmest fornemmelsen af lidt alder med portvin og derudover mørk chokolade, men underneden fornemmes også lidt syre. Smagen er blød … måske en anelse flad, men frugten er sådan lidt spredt, både blommer, meget modne solbær samt lidt lette jordbærnoter. Trods de mørke bær er der en vis klædelig lethed over vinen. Dejlig vin.

Købt hos vinvikali.dk / Vinum Optimum, hvor prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2012/13 Weingut Andreas Durst, Dorf Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2012/13 Weingut Andreas Durst, Dorf Spätburgunder, Pfalz, TysklandFredagens Spätburgunder var denne Dorf Spätburgunder fra en vinmager med det herlige navn Durst … Weingut Andreas Durst, en vild, rå, spændende og tørstslukkende sag lavet i et blend med druer fra 2 års høst og ordene Durst – Ein Name – Kein Program skrevet på etiketten.

Andreas er født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Andreas er en fantastisk fotograf … og jeg omtalte ham jo faktisk forleden, da jeg skrev om Julia Bertrams vin Handwerk Spätburgunder. Gå ind på hendes hjemmeside og tjek de fantastiske fotos … de er alle taget af Andreas Durst. Men det med vin er Andreas nu også ganske dygtig til … om end det er første vin, som jeg har smagt fra ham.

Vinen Dorf Spätburgunder er som nævnt lavet af et blend fra to års høst, nemlig 2012 og 2013. Derudover kommer vinen med en herlig etikette med et gammelt foto, som viser en flok folk foran en gammelt hus. Hvad sammenhængen er med vinen har jeg ikke grejet, men det kommer måske en dag.

Vinen er lavet af druer fra pænt gamle vinstokke, gæret i en stor 2.400 liters tønde og modnet på brugte fade, bl.a. 400 liters fade, som Andreas købte fra en ven. Efter ikke så megen information om vinen, så derfor springer vi da hovedkulds ind i mine smagsnoter.

I næsen virker vinen først grøn af h…. til, stram med krudt, ukrudt, ribs, røg, Piratos lakridser – der Lakritz-Piratenschatz – og saltlakridser, men med lidt tid og luft i glasset mildnes nogle af de mest vilde noter en smule. Men det virker en smule vildt fortsat, er animalsk på en grøn og nærmest parfumeret måde.

Smagsmæssigt er der også godt med syrlighed, grønne noter, aromatiske og krydrede elementer, godt med tanniner og syre, mineraler … en virkelig syrlig vildbasse, dog fortsat med en vis lethed og stor frugtrigdom over sig. Frugten virker faktisk ret frisk i det, og derudover er der også elementer af jern og jod. Spændende vin, som vinder med lidt tid og luft i glasset.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 100 kr.

Rating 4,5/7  

2008 Progetto Vino, Piedelmonaco Primitivo Limited Edition, Puglia, Italien

2008 Progetto Vino, Piedelmonaco Primitivo Limited Edition, Puglia, ItalienPå adressen Via Fasano 132 i den lille by Locorotondo … i et lidt ramponeret kvarter uden vingård-idyllisk charme finder vi Progetto Vino Di Lorusso Michele C. Societa’ in Accomandita.

Det er ikke et vinhus, men et familieforetagende, som skræddersyr vin til importører over hele verden.

De står bl.a. bag den virkelige ringe Grande Alberone Rosso fra Lombardiet, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Og så står de minsandten også bag byggemødets sidste vin, en Primitivo fra hælen i Italia, højeksplosiv oktan på 18% … ja ikke mindre end 18% i alkoholprocent, og dermed over både Amarone og Mollydooker vinene.

Vinen hedder Piedelmonaco Primitivo Limited Edition og betegnes som en kultvin. Men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Progetto Vino Di Lorusso Michele C. Societa’ in Accomandita drives af vinmageren Benedetto Lorusso, som er uddannet ønolog fra Istituto Tecnico Agrario Basile Caramia Locorotondo og har altså i dag hans base i byen Locorotondo i Puglien. Her arbejder han og Michele Lorusso – som jeg gætter på er Benedettos far – i deres firma Progetto Vino med at lave specialproducerede vine til kunder over alt i verden.

De har et kæmpe netværk til vinbønder over alt i Italien, og Benedetto arbejder tillige hos Cantina di Locorotondo i samme by, og dette firmas netværk består af ikke mindre end 1.300 vinbønder i Italien, så måske er druerne til denne vin opkøbt hos nogle af de lokale vinbønder i netværket … men det bliver alene gætværk.

Denne Piedelmonaco Primitivo Limited Edition er lavet af druer fra marker, som ligger i en højde på 400 meter i Valle d’Itria, hvilket er overensstemmende med området ved Locorotondo. Importøren skriver, at vinen er faderens hjertebarn og at den kun produceres i 1.500 eksemplarer og udelukkende i de bedste år.

Der findes ikke mange oplysninger om vinen … ja faktisk stort set ingen udenfor Danmark, så måske vinen er designet direkte til det danske marked. Dermed har jeg heller ikke nogen information om produktionsmetoder, hvordan man har fået alkoholen helt op på 18% eller hvor lang tid vinen har lagret. Måske man har tørret nogle af Primitivo druerne. Importøren skriver, at alkoholen skyldes, at vinen gærer helt ud.

I næsen er det våde fade, rosiner, dadler … våde fade og i det hele taget ganske fugtig, aromatisk og tæt i næsen med søde krydderier, sød lakrids, chokolade og opulent fedme. I munden er det også en bulderbasse med rosiner, blommer, lakrids … og også tydelig alkohol. Jeg er ikke helt overbevist og finder prisen voldsom … specielt for en designervin fra ukendte vinavlere.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 599 kr. ved køb af 1 stk. og 499 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 4,5/7 

2011 Château Pape Clément, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Pape Clément, Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVi fortsatte i det Bordeauxfile spor … endda med endnu en vin, som den – efter min vurdering – overvurderede Parker har givet 100 point i årgang 2010, nemlig én af Bernard Magrez’ topvine, førstevinen fra Château Pape Clément i Pessac-Léognan, Bordeaux. Her har vi dog vinen i årgangen 2011.

Château Pape Clément er et af de ældste vinslotte i Bordeaux, og den første vinhøst kan spores helt tilbage i 1252. En af de første ejere var Bertrand de Goth, en yngre præst fra en af de noble familier i Bordeaux området. Han blev ærkebiskop af Bordeaux i 1299 og fik ved den lejlighed overrakt ejendommen La Mothe med tilhørende vinmarker. Dette vinslot passede ham sideløbende med den præstelige gerning og fik også udvidet slottet med yderligere marker.

I 1305 blev hans pave, og det betød en flytning til paveslottet i Avignon, så Bertrand de Goth måtte aflevere Bordeaux slottet videre til den næste ærkebiskop af Bordeaux, men da havde slottet allerede taget navn efter hans pavetitel Pape Clément … og det har således været navnet på vinslottet lige siden.

Og i mange år blev slottet således under ærkebiskopperne eje … omhyggeligt plejet og passet, mens vinene primært blev drukket af de gejstlige herrer, som sikkert har haft det ret muntert. Efter den franske revolution overgik ejerskabet af slottet til staten. Derefter oplever vinslottet nogle omtumlede år, men i 1858 blev slottet overtaget af Jean-Baptiste Clerc, en lokal erhvervsdrivende fra Bordeaux.

Han forvandlerede slottet til et moderne vinhus og fik bl.a. også guldmedaljer for slottets vine på verdensudstillingen i 1878. Det var også Jean-Baptiste Clerc, som byggede det nuværende slot, som dog blev re-designet og ombygget af den efterfølgende ejer familien Cinto, som overtog slottet i 1880 efter Jean-Baptistes død. Derefter skifter slottet ejere nogle gange, og ejes bl.a. også englænderen Maxwell, som imidlertid forsømmer ejendommen … og det bliver ikke bedre, da et uvejr med blæst og hagl i 1937 ødelægger høsten. Og med udsigt til krig, så ser udsigterne fra slottet ikke gode ud.

Således skulle Château Pape Clément have været jævnet med jorden, og vinmarkerne erstattet med veje og boligblokke. Sådan blev det heldigvis ikke takket være digteren Paul Montagne, der købte ejendommen i 1939. Han satte både vinkældrene og det dengang meget forfaldne slot i stand og begyndte samtidig et genplantningsprogram i vinmarkerne.

Det blev selvfølgelig forsinket af 2. Verdenskrig, men med 1953-årgangen var den fremtidige standard sat. I dag ejes slottet af milliardæren Bernard Magrez, men ham gider jeg sgu ikke at skrive om. Han har jeg vist skrevet om en del gange, så det sparer jeg jer for. Hvis I vil læse om ham, så søg blot under Magrez her på bloggen.

Men den rige vinelsker har selvfølgelig investeret yderligere i slottet, som i dag har 32,5 hektar vinmarker, hvor de 30 hektar er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. De resterende hektar består af de hvide sorter 45% Sauvignon Blanc, 45% Sémillon og 10% Muscadelle.

Hovedvinen er selvfølgelig denne Château Pape Clément, som også laves i en hvid udgave. Derudover laves derudover 2 andre vine på slottet, også i rød og hvid udgave, nemlig vinene Le Clémentin du Pape Clément samt Le Prélat du Château Pape Clément.

Denne Château Pape Clément er lavet med af druerne – og med næsten samme fordeling som i markerne – 59% Cabernet Sauvignon, 38% Merlot, 2% Petit Verdot og 1% Cabernet Franc. Den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Duftmæssigt virker vinen en smule opulent … i hvert fald af en Bordeaux. Der er ikke muld, men lakrids … den engelske af slagsen, en smule mejeri, kaffe, mørke bær, solbær, tobak, lidt tæt og måske en smule lukket i det. I munden er første indtryk meget unge og stramme tanniner, tørhed, solbær og virker ellers – sorry – en smule neutral i udtrykket. Den er meget tør og det hele slutter med denne tørhed iblandet lidt krydderier. Hmmm, er sgu lidt splittet … synes ikke, at den lever op til prisen.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 799 kr. Uha … dyre dråber.

Rating 4,5/7 

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New ZealandPinot i glasset … så burde jeg være på hjemmebane, men til det ondsindede byggesjaks moro, så gættede jeg sgu ikke denne Prospector Pinot Noir fra vinhuset Sacred Hill Vineyards. Synes det var lidt en bulderbasse … og det er den vel egentlig også, men det vender jeg fluks tilbage til.

Sacred Hill Vineyards ligger i Dartmoor Valley udenfor den lille by Puketapu, men har deres vineri lidt længere mod syd … et par kilometer nordvest for Hastings, ganske tæt på floden Ngaruroro i Hawkes Bay vinregionen på Nordøen i New Zealand. Dermed er vi også ganske tæt på bugten, som har givet navn til regionen.

Vinhuset er grundlagt i 1986 af brødrene David og Mark Mason. De er begge opvokset på gården i Dartmoor Valley og havde hjulpet deres far med landbruget, som også omfattede en smule produktion af druer.

Efter et ophold i Bordeaux, så besluttede brødrene sammen med vennen Tony Bish, at det kunne være sjovt at ændre familielandbruget til en decideret vingård. Og det blev starten på Sacred Hill Vineyards.

I dag drives vingården fortsat af David Mason og Tony Bish, og sammenlagt har de omkring 44 hektar vinmarker og laver årligt omkring 430.000 flasker vin. Deres vinmarker ligger i to områder, selvfølgelig først og fremmest omkring vingården i Hawkes Bay, hvor de har markerne Dartmoor Vineyard, Rifleman’s Vineyard og Gimblett Gravels Deerstalker’s Vineyards.

Hawkes Bay er en af New Zealands ældste og bedste regioner. Jordbunden varierer meget, og derfor er vinene derfra også meget forskellige. Dog er det karakteristisk, at Hawkes Bay ofte opnår landets højeste antal solskinstimer – end Bourgogne, men køligere end Bordeax – samt at landskabet hæver sig op til 1.600 meter. Det betyder, at druerne langsomt modnes og derved opnår modning samtidig med at syren bibeholdes.

Derudover har Sacred Hill Vineyards også marker i Marlborough, altså den nordligste del af Sydøen. Det er markerne Hell’s Gate Vineyard i Waihopai Valley tæt på Omaka floden samt Hammond Estate Vineyard i Wairau Valley.

Sacred Hill Vineyards’ vine er opdelt i 4 serier, nemlig Orange Label, Reserve, Halo og Special Selection. Sidstnævnte er huset bedste vin, håndlavet og højdepunktet af gårdens formåen. Det er vine, som kun bliver lavet i de allerbedste årgange. Denne Prospector Pinot Noir kommer netop fra Special Selection serien, men kommer sjovt nok ikke fra nogle af vinhusets marker i Marlborough eller Hawkes Bay.

I stedet kommer vinen helt fra bunden af Sydøen, nemlig fra Central Otago … verdens sydligste vinregion. I Central Otago ligger vinmarkerne typisk på bjergskråninger og højt over floden Gorges, og det er specielt Pinot Noir, som der dyrkes her, selvom det er med nogle udfordringer. Pinot Noir dyrkes på omkring 3/4-dele af vinmarkerne i Central Otago.

De typiske Pinot Noir vine fra området er generelt meget mørke i farven med en smag af blommer, mørke bær og søde krydderier. Og det beskriver også meget godt denne vin. Den er formentlig lavet med opkøbte druer … men det fremgår ikke rigtigt nogle steder. Måske det er derfor, at vinen hedder Prospector … at man overvejer køb af denne mark, en mulig mark … en prospector.

I hvert fald er vinen ganske mørk i glasset, så dér forledes man ikke til at tro, at det er Pinot Noir. Næsen har godt med fylde, blommer, lakrids, lidt tjære, sødme, vanilje … og bevares … en smule Pinot noter. I smagen er der saft og kraft, godt med peber … men er ellers ganske rund, blød, cremet, men også med lidt bitterhed, mælkechokolade, godt med tanniner og derudover markerer alkoholen sig også. En lidt varm, sød og kraftfuld vin, som efter min mening mangler lidt mineralitet og mere direkte, stringent syre.

Købt hos SuperVin, men prisen kender jeg ikke. Koster formentlig omkring 300 kr., men det er alene et gæt.

Rating 4,5/7