Tag-arkiv: 4½

2003 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2003 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigSidst jeg smagte Château Cantemerle var det en ældre årgang 1995, men her har vi vinen igen i en lidt nyere årgang 2003 … altså kun 13 år gammel. Vinen er hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

I denne årgang 2003 er vinen lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot, 10% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 2003 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Duften er her først lidt jordslået kælder og frugten virker lidt indelukket, men åbner dog efterhånden op med luft og tid i glasset. Der en strejf af noget animalsk, jord, solbær, egetræ, grafit og blyanter, vanilje og lidt sød tobak. I munden er vinen mere stringent, ren og stram frugt, solbær, blæk, cigaræsker og godt med tanniner.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

1997 Château Laroze, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Laroze, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigMed næste Bordeaux vin fortsætter vi med året 1997 … men bevæger os fra venstrebredden til højrebredden … eller mere præcist til Saint-Émilion med denne Saint-Émilion Grand Cru Classé fra Château Laroze, som ligger 1 kilometer nordvest for selve Saint-Émilion by.

Vinhuset har siden etableringen tilbage været ejet af familien Gurchy. De har været vinavlere i Bordeaux siden 1610, men det var først i 1882 at de grundlagde Château Laroze, da Georges Gurchy sammen med sin hustru Nelly købte 3 vinmarker på i alt 15 hektar og lagde dem sammen.

To år senee – i 1885 – byggede familien slottet med dets kældre og lagerbygning. Og siden har vinslottet gået fra generation til generation. I dag hedder familien ganske vist Meslin, men det skyldes at Georges barnebarn Andrée efter overtagelsen af vinslottet giftede sig med doktor Meslin.

Siden 1990 har det været Guy Meslin, som har drevet Château Laroze videre. Han startede med at renovere og investere massivt i vinproduktionen efter overtagelsen. Guy er 4. generation på Château Laroze, som i dag har omkring 27 hektar vinmarker, hvor de dyrker 68% Merlot, 26% Cabernet Franc og 6% Cabernet Sauvignon.

Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 20 år, og alle markerne blev drevet biodynamisk fra 1991 til 1998, men drives i dag helt almindelig. Slottet prioriterer dog stadig en bæredygtig produktion højt.

Der laves 3 forskellige vin, først selvfølgelig 1. vinen, denne Château Laroze og derudover 2. vinen La Fleur Laroze samt Lady Laroze, som er tilegnet de tidligere stærke kvinder i familien, Nelly og Andrée Gurchy.

Denne 1. vin er lavet på 59% Merlot, 38% Cabernet Franc og 3% Cabernet Sauvignon, men blendet varierer en smule fra år til år. Vinen er lagret 16 måneder på barriqes, heraf 65% nye fade. Der laves årligt 80.000 flasker af vinen.

I næsen virker vinen lidt mere gæret … hvis man kan sige sådan? Der er egentlig god, frisk frugt … sådan lidt lyse eller mellemrøde bær, men de virker langt mere syrlige her. Der er måske snert af lidt blommer og ellers tobak, cigaræsker og tør muldjord. Smagen er ikke så rund som forrige vin fra Saint-Julien, selvom der er noget let over vinen. Det er lidt syrlige bær, blæk, grafit og nogle mineraler og hårdhed. Virker måske samlet lidt tynd og syrlig.

Forhandles bl.a. af Løgismose Vin, hvor en årgang 2012 koster 278 kr.

Rating 4,5/7 

2004 Château Desmirail, Margaux 3. Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2004 Château Desmirail, Margaux 3. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigFor en måned siden drak jeg en 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé og fortalte historien om, at slottet udsprang fra det gamle Château Rauzan. Og det gør Château Desmirail såmænd også … og det er netop næste vin, en 2004 Château Desmirail fra Margaux … altså nu på venstrebreden, Medoc-halvøen.

Da Château Rauzan blev opdelt i 4 vinslotte midt i 1700-tallet, så var det Demoiselle Rausan du Ribail som fik slottet. Det fik – naturligvis – navnet Château Desmirail efter hendes mand Jean Desmirail, som var advokat i Bordeauxs Parlament.

Château Desmirail tilhørte derefter familien Desmirail til lige før 1855 klassificeringen, hvor det blev købt af Monsieur Sipière, som inden da arbejdede som ejendomsadministrator på Château Margaux. Det var under hans ejerskab at Desmirail blev klassificeret som et 3. Cru Classé slot.

I begyndelsen af det 20-århundrede var Château Desmirail kortvarigt ejet af Robert de Mendelssohn, som var en nevø af den berømte komponist. Derefter var slottet ejet af Martial Michel, som var en handskemager fra den nordlige del af Frankrig, men han solgte igen slottet lige før 2. verdenskrig til ejerkredsen bag Château Palmer … et andet 3. Cru Classé slot i Margaux.

Ejerkredsen bestod af et syndikat af familierne Sichel, Ginestet, Mialhe og Mähler-Besse, som grundlagde Société Civile de Château Palmer. De drev i mange år begge slotte … og solgt i 1963 faktisk vine fra Château Palmer som værende vine fra Château Desmirail.

I 1980 blev Château Desmirail solgt til Lurton familien, nemlig Lucien Lurton, en ikonisk figur i Bordeaux … fra en stor, stor vinfamilie i Bordeaux.

Historien om Lurton familien startede reelt i 1923, hvor François Lurton giftede sig med Denise Récapet. Begge kom fra Bordeaux … François var søn af en lokal advokat og Denise født i en rig vinfamilie, da hendes far Léonce Récapet ejede vinslottene Châteaux Brane-Cantenac, Issan og Lagrange. På et tidspunkt ejede han faktisk også Château Margaux, men byttede aktierne i dette for slottet Clos Fourtet i Saint-Emilion.

Da han døde i 1943 overtog François Lurton og hustruen således hele vinimperiet. Denises ene søster døde ved fødslen og broderen i 1. verdenskrig. François Lurton og Denise fik 4 børn, herunder Lucien Lurton. Og alle børnene fik hver et vinslot, da arvesølvet skulle fordeles. André fik Château Bonnet, Simone fik Franquinotte og Montremblant, Dominique fik Château Reynier og Lucien fik Château Brane-Cantenac.

Så da Lucien i 1954 havde overtaget Château Brane-Cantenac, så flyttede han hurtigt ind på slottet sammen med sin hustru Marie-Jeanne Duvoisin og startede sit eget vinimperium. Over de næste 30 år opkøbte Lucien Lurton nemlig et stort antal vinslotte i Bordeaux, herunder altså Château Desmirail i 1980.

Lucien og konen fik ikke mindre end 10 børn, så da Lucien i 1992 overgav stafetten til børnene, så fik de – ligesom han havde fået – et vinslot hver.

Denis fik Château Desmirail, Henri has Château Brane-Cantenac, Marie-Laure fik Château Villegeorge, Château Duplessis og Château La Tour de Bessan, Sophie Château Bouscaut og Château Lamothe-Bouscaut, Gonzague fik Château Durfort-Vivens, Château Domeyne og Domaine de Trinity i California, Thierry fik Château Camarsac og endelig fik Bérénice Château Climens.

Denis er en af de ældste af børnene. Ved siden af driften af Château Desmirail arbejde Denis også som advokat.

Château Desmirail har omkring 34 hektar vinmarker, hvor 70% er Cabernet Sauvignon, 29% Merlot og den sidste procent Petit Verdot. udover denne 1. vin, så laves der yderligere 5 forskellige vine på slottet, nemlig 2. vinen Initial de Desmirail samt vinene Château Fontarney, Origine de Desmirail, Haut-Médoc de Desmirail og rosévinen Le Rosé de Desmirail.

Margaux 3. Cru Classé er i denne årgang 2004 på 60% Cabernet Sauvignon, 39% Merlot og 1% Petit Verdot. Gæringen foregår på en kombination af store egetræstanke og rustfrie ståltanke i 3 forskellige vinkældre. Derefter lagrer vinen 12-18 måneder på barriques, heraf 40% nye fade.

Uha … det blev en lang historie. Lad os i stedet smage vinen. Duften er nærmest klassisk Bordeaux med solbær, jord, godt med træ, læder, svage urter, champignon og grafit. Smagsmæssigt også mørke bær, solbær, jern, langt flere tanniner end foregående vin og virker måske endda lidt kantet i udtrykket.

Forhandles herhjemme bl.a. af Vinhit i Ebeltoft, hvor en årgang 2003 koster 300 kr. og årgang 2005 koster 350 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, FrankrigMiravals lille nuttede Rosé Côtes de Provence går under øgenavnet Pink Floyd … selvfølgelig med reference til farven samt at Pink Floyds nok største album The Wall er indspillet på netop Château Miravel tilbage sidst i 1970’erne. Her trykker alderen dog ikke, for denne rosé er fra årgangen 2015.

Pink Floyd er også den vin, som Miraval er mest kendt for … specielt den lyse, lidt unikke og mineralske smag. Det har også gjort vinen meget eftertragtet. Château Miravals 2012 Rosé Cotes de Provence modtog således 90 point fra Wine Spectator magasin og titlen bedste rosé i verdenen. Det gjorde, at vinen samme år kom ind som nr. 84 på bladets Top 100 liste.

Og det var netop i 2012 – efter Angelina og Brad havde købt ejendommen for svimlende 60 millioner dollars, at Hollywood-parret indgik i samarbejdet med Perrin-familien … et joint venture/samarbejde, der omfatter strategisk rådgivning samt vinifikation og distribution af Miravals vine.

Og det passede også ind i Perrins planer, idet de igennem længere tid havde ledt efter en ejendom i Provence, som kunne supplere deres sortiment. De havde jo i forvejen vinene fra negociant virksomheden Famille Perrin, de berømte vine fra Château de Beaucastel, Domaine du Clos des Tourelles samt La Vieille Ferme i Ventoux.

Og de har virkelig formået at få skabt et brand, som er blevet hyppet … klart med historien om Angelina Jolie og Brad Pitt, deres egen, særegne og buttede flasker, hvor navnet Miraval er præget i flasken og selvfølgelig Perrin familiens evner som vinproducenter. Og denne Rosé Côtes de Provence var da også aftenens bedste af de to fra Miraval.

Vinen er lavet på druerne Cinsault, Grenache, Syrah og Rolle. Alle druer håndhøstes meget tidligt om morgenen og sorteres 2 gange inden vinifikationen på 95% ståltanke og 5% egetræsfade.

I næsen en lidt svag parfumeret vin, hvor der også er jordbær, svag citrus samt om omgang flintesten. I munden er vinen blød, blid … meget let, venlig og uskyldig. Syren er ganske fin, mineralsk med en lidt saltet og bitter note. Frisk vin … som virkelig vil gøre sig på terrassen … specielt, hvis Angelina så kunne servere den.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 150 kr.

Rating 4,5/7 

2014 Clos des Fous, Chardonnay Locura 1, Cachapoal Valley, Chile

2014 Clos des Fous, Chardonnay Locura 1, Cachapoal Valley, ChileMed et tema om melolaktisk gæring startede byggemødet med to vine på Chardonnay … én som havde gennemgået melolaktisk gæring, og så denne Chardonnay Locura 1, som netop er lavet uden den melolaktiske gæring. Vinen kommer fra det chilenske vinhus med det franskklingende navn Clos des Fous.

Clos des Fous opstod oprindelig som en skør idé blandt 4 venner, som var trætte af at høre på, at der ikke kunne laves god vin i Chile. De var selv alle født i Chile og troede meget på mere ukendte områder som Bio Bio, Itata og Cauquenes, så i 2008 startede de projektet Clos des Fous.

De 4 venner er Pedro Parra, Paco Leyton, Francois Massoc og Albert Cussen. Pedro kaldes ofte Dr. Terroir … et navn, han dog selv frabeder sig. Med en universitetsudannelse i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.

Han har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en universitetsudannelse at finde ud af det.

Pedro har også tidligere arbejdet som terroir-konsulent Pierre Becheler i Bordeaux og har også arbejdet sammen med Louis-Michel Liger-Belair i Vosne-Romanée i Bourgogne … Pedros absolutte reference i dag. Han var nu egentlig oprindelig jazzsaxofonist inden han startede sin vinøse levevej, som han i dag deler mellem arbejdet hos Clos des Fous samt arbejdet som terroir-specialist for vinmagere i Chile, Argentina, USA, Italien, Canada, Frankrig og Armenien.

Det er således også Pedro, som står bag Clos des Fous valg af marker, som netop ligger i nogle mere ukendte områder. Det er exceptionelle terroirs, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med udvalgte druesorter, hvor der kan skabes vine, der opnår personlighed og naturlig balance med mindst mulig indgriben.

Udover Clos des Fous projektet deltager Pedro også i andre projekter, bl.a. Altos las Hormigas og Aristos i Chile, sidstnævnte sammen med Louis-Michel Liger-Belair fra Château de Vosne-Romanée.

Så er der Francois Massoc, som er uddannet ønolog i Beaune i Bourgogne, hvor han også – som Pedro – har arbejdet sammen med bl.a. Louis Michel Liger-Belair og Munir Saouma. Han regnes i dag for en af Chiles bedste ønologer, og har udover uddannelsen som vinmager også en kandidatgrad indenfor økonomi og vin. Ved siden af Clos des Fous projektet arbejder han i dag som konsulterende ønolog, primært i Chile.

Paco Leyton er også ønolog og vinavler. Han tog hans ønologiske uddannelse på Pontificia Universidad Católica i Chile og har siden arbejdet som vinavler og konsulent i Chiles sydligste vinregion Malleco, hvor han har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir.

Sluttelig er der Albert Cussen, som vel kan kaldes projektets administrator. Albert har involveret sig i Clos des Fous med sit hjerteblod efter en strålende karriere i den chilenske forretningsverden, hvor han var administrerende direktør for mange chilenske virksomheder og direktør i mere end 7 år i for vinimperiet Concha y Toro. Derudover ejer Albert den større vinmark Pucalán Vineyard i Aconcagua, hvor han har plantet Pinot Noir.

Og netop Pucalán Vineyard indgår i de marker, som de fire venner anvender til Clos des Fous vinene. De har samlet fundet 41,5 hektar vinmarker spredt udover områderne Aconcagua, Cachapoal, Bio Bio, Itata og Malleco, nemlig markerne Pucalán Vineyard, Grillos Cantores Vineyard, Bio Bio Coast Vineyard, Tato Vineyard, 1914 Vineyard og Traiguen Vineyard.

Clos des Fous lavede deres første vine i 2010. Vinene laver og flasker de hos MDA Wines, som ligger i Santiago. Det er et firma, som har specialiseret sig i at producere og sælge vin for andre vinbønder, men ellers findes der ikke de store oplysninger om dette selskab.

Druerne til denne Chardonnay Locura 1 kommer fra Coya i Alto Cachapoal, hvor vi finder nogle af Chiles højest beliggende vinmarker i forbjergene til Andes. Vinstokkene er omkring 20 år gamle, og vinen er lavet på rustfrie ståltanke … som nævnt ingen melolaktisk gæring og lagring på egefade, således der opnås størst muligt frugt i vinen. Parker har givet denne årgang hele 93 point.

I næsen er der godt med pærer, en snert parfumeret med lidt te-blade, grønne vinblade, urter og en lidt gæret note. Meget aromatisk og frisk i udtrykket … og dermed langt fra de typiske fede, oversøiske Chardonnay’er. I munden er smagen også præget af grønne noter, god syre, æbler, mineraler, flint og sten. Frisk, men med en vis tyngde alligevel. Smager rigtigt godt.

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 139,75 kr.

Rating 4,5/7 

2004 Château Gombaude-Guillot, Pomerol, Bourgogne, Frankrig

2004 Château Gombaude-Guillot, Pomerol, Bourgogne, FrankrigFra Médoc halvøen på venstre bred til Pomerol på højre bred, fra Cabernet Sauvignon baserede vine til Merlot baserede vine og fra 1855 klassifikationen til ingen klassifikation. I den lille Pomerol appellation finder vi nemlig vinslottet Château Gombaude-Guillot, hvorfra vi smager førstevinen i en 12 år gammel udgave.

Pomerol er en af de mindste appellationer i Pomerol, alene på 760 hektarer og ligger lige mellem Lalande-de-Pomerol og Saint-Emilion. Det lille areal består næsten udelukkende af vinmarker. Der er ikke mange bygninger eller andre seværdigheder, men godt med vinproducenter … samlet omkring 150 producenter.

Château Gombaude-Guillot ejes og drives af familien Bélevier, som har været vinbønder i en menneskealder. Familien har altid – så længe man kan huske – været vinproducenter i Pomerol og Néac, og det var også tilfældet, da Marie Bélevier overtog slottet i 1868 som en medgift. Ja et slot var – og er – det reelt ikke, men mere ydmyge bygninger og en del vinmarker.

I dag drives Château Gombaude-Guillot af Claire Laval, som er Maries oldebarn. Claire startede hendes karriere som agronom med speciale i jordforhold for kvæg. Hun har ingen uddannelse indenfor vinproduktion, men hendes store viden om jordforhold har medført, at hun har haft en god baggrund for udvikling af vinhuset.

Claire er meget engageret i miljø, så markerne drives økologisk og på sigt skal de også omdannes til biodynamisk produktion. Derudover bruger Claire alene barriques lavet af lokale egetræer. Hun er også – som 2. kvinde nogensinde – optaget i Confrerie des Hospitaliers de Pomerol, som ellers kun består af mandlige vinproducenter.

Huset har samlet 8 hektar vinmarker, som danner baggrund for 3 forskellige vine … denne Château Gombaude-Guillot, som er førstevinen, derefter andenvinen Cadet de Gombaude og endelig vinen Clos Plince. Førstevinen er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc fra 40 år gamle vinstokke. Høstudbyttet ligger et sted mellem 32-47 hektoliter pr. hektar.

Vinen er fremstillet i temperaturkontrollerede betonkar samt rustfrie ståltanke. Der er alene anvendt druernes naturlige gær, laveste mulige tilsætning af svovl. Efter vinifikationen er vinen lagret 12-15 måneder på barriques, heraf 50% nye. Der fremstilles årligt 25-30.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er her klart mere alder og vinen virker også mere fyldig i næsen, godt med sol, blommer, krydderbuske, en anelse babybræk, blæk, eg samt svag, svag vanilje. I munden er vinen tør, tanninerne fortsat stramme trods alderen på 12 år. Syren virker skarp og der er godt med bær, kirsebær, blommer og godt fast i strukturen. Virker knap så elegant som forrige vin.

Købt på vingården og jeg har ikke fundet en forhandler herhjemme, men vil gætte på en pris omkring et par hundrede kroner.

Rating 4,5/7 

2006 Domaine Vieux du Lazaret, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2006 Domaine Vieux du Lazaret, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigFÅK, fuck, fanden, sgu og sur røv … hackerangrebene på den houlbergske blog er fortsat, så bloggen har atter været nede et par dage. Denne gang var den ikke ramt så massivt som sidst, men det er fortsat træls … for nu at sige det på jysk. Fortsætter det, så opgiver jeg sgu livet som vinblogger. Det var næsten en trussel.

Men, men det gode er, at der venter en lang række blogindlæg, bl.a. fra en lile herreaften i Mariager med max gas … hvor jeg smagte hele 10 vine, hvor én af dem dog havde prop. Men 9 vine står i kø. Denne hvide Châteauneuf-du-Pape fra Domaine Vieux du Lazaret var første kugle i magasinet.

Jeg har tidligere – til en stor 2007 Châteauneuf-du-Pape smagning i 2011 – smagt den røde Châteauneuf-du-Pape fra Domaine Vieux du Lazaret, men her har vi altså vinen i den hvide udgave og endda med 10 år på bagen.

Vinhuset har siden 1795 – i 10 generationer – været ejet og drevet af Quiot familien, som også ejer husene Domaine Duclaux og Combes d’Arneval i Châteauneuf-du-Pape, Chateau de Trignon i Gigondas samt Domaine Hauchard i Puyloubier i Provence.

I Provence har familien omkring 200 hektar vinmarker, i Châteauneuf-du-Pape samlet 105 hektar, mens der til Chateau de Trignon hører omkring 70 hektar vinmarker. Derudover opkøber familien også druer fra andre producenter i flere appellationer. Disse vine produceres og sælges under mærket Jérôme Quiot Sélection, bl.a. en Châteauneuf-du-Pape kaldt Nolandra.

I dag er det Jérôme og Geneviéve Quiot, som står i spidsen for vinhusene sammen med børnene Florence og Jean Baptiste. Jérômes hustru Geneviéve kommer selv fra en familie af vinbønder, nemlig Domaine Hauchard, som således er en del af det samlede foretagende i dag. Jérôme Quiot er præsident for d’Appellations d’Origine i Rhone – udnævnt direkte af den franske landbrugsminister.

Domaine Vieux du Lazaret er reelt grundlagt i 1748 af Antoine Quiot, som allerede ejede lidt jord ved Rhône-floden og dyrkede lidt hvede og andre afgrøder. Han købte der 12 salmées jord – hvilket svarer til 8 hektar – med vinstokke. I 1793 købte hans barnebarn Jean Baptiste det gamle Tour de Lhers … et lille borg, som lå ved et overgangssted ved Rhône-floden samt tilhørende 100 hektar jord.

Jean Baptiste Quiot fik sat en større produktion af vine i gang og byggede også et hus på stedet med sten fra det gamle slot. Det er faktisk den ejendom, som i dag fortsat fungerer som hovedsæde for familien Quiot og endda også er afbildet på etiketterne på vinene fra Domaine Vieux du Lazaret. Jean Baptiste Quiot var også borgmester i Châteauneuf-du-Pape i en periode.

Senere er huset udvidet med jord omkring Vieux Lazaret – et gammelt hospital – der blev brug til behandling af karantænepatienter under de store epidemier i det 17. og 18. århundrede. Hospitalet var egentligt grundlagt af munkeorden The Lazarists i 1600-tallet, men pesten i 1720 kostede 1/3 af indbyggerne livet og herefter henfaldt bygningerne nærmest i ruin.

Efter Quiot familien købte ejendommen blev bygningerne anvendte som landbrugsbygninger. De nuværende bygninger er naturligvis fuldstændig anderledes, men ligger på samme sted som munkenes hospital, og derfor fik vinhuset også navnet Vieux Lazaret.

I 1875 blev alle vinstokke på Domaine Vieux du Lazaret ødelagt af phylloxera, og det ruinerede Quoit familien. De omlagde produktionen og levede efterfølgende af et lille stenbrud, dyrkede hvede og handlede silke. Først efter 1. verdenskrig begynder man igen at plante vinstokke, primært med Grenache stokke, men det er reelt først i 1980, da Jérôme og Geneviève Quiot overtager driften, at vinhuset igen begynder at sælge vin på flasker.

Der laves 4 forskellige vine på Domaine Vieux du Lazaret, nemlig denne en Ventoux, en rød og denne hvide Châteauneuf-du-Pape samt en Châteauneuf-du-Pape Cuvée Exceptionnelle. Denne hvide Châteauneuf-du-Pape er lavet på 45% Grenache Blanc, 30% Clairette, 20% Bourboulenc og 5% Roussanne.

Så snart druerne er høstet bliver de presset i en særlig skånsom presse med trykluft. Efter klaring af mosten gæres den ved lav temperatur omkring 20 grader. Det sker for at holde på druesmagen og bevare friskheden og de mange flygtige aromastoffer. Før aftapning bliver vinene sterilfiltreret for at sikre en mikrobiologisk stabilitet.

I næsen er der pærer, melon … virker lidt parfumeret og har desuden en lidt oxyderet aroma sammen med en masse urter, lidt røg, muskatnød samt frugtsten. Den oxyderede note afslører, at der er lidt alder på vinen. I munden er der også frugtsten, men trods den lidt mineralske side, så er det en meget blød og blid vin, som er meget behagelig.

Forhandles bl.a. af Excellent Wine, men det er ingen pris. Vil gætte på, at den koster omkring 200 kr.

Rating 4,5/7 

2014 Weingut Hofmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2014 Weingut Hofmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, TysklandLidt Riesling fra ugen … denne her fra Weingut Hofmann. Imidlertid findes der faktisk en del vinbønder i Tyskland med navnet Hofmann. Denne Hofmann hedder Jürgen Hofmann og holder til i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1971 af Jürgens forældre Klaus og Irene Hofmann, som på det tidspunkt ændrede driften fra et blandet landbrug til en decideret vingård med produktion af vine under eget navn. I starten var sønnen Jürgen ikke specielt interesseret i gården, men som tiden gik, så modnedes idéen. Efter en uddannelse til ønolog i 1997/98 overtog Jürgen driften efter forældrene.

Han investerede i den nyeste teknologi til kælderen, reducerede udbyttet i markerne, plantede flere af de traditionelle sorter i de bedste områder på markerne omkring vingården i Appenheim. Hofmann har i alt 10,8 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Eselspfad, Laurenzikapelle og Niersteiner Oelberg.

I dag hjælper forældrene fortsat til i driften, og ellers får den gode Jürgen hjælp af hans hustru Carolin Hofmann, som er også er født i en vinfamilie, nemlig familien Willems.

Og derfra ejer hun også en vingård, nemlig Weingut Willems-Willems, som ligger i Konz-Oberemmel i Saar, som er en del af Mosel. På den vingård er Carolin 5. generation. Carolin overtog driften af vingården i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.

Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.

I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har en rund, grøn cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden.

Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.

Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.

Nå, men lad os komme til vinen med den sjove etikette … som nævnt med grøn cirkel samt et tegning af … ??? Jeg havde sgu først lidt svært ved at se, hvad tegningen forestiller. På de andre vine er tegningerne nemme med fx en mund, et blad, en stol, en fjer, 4 esser og i den stil. Efter lidt tid faldt 5-øreren … det er da et par balletsko, som skal illustrere smagen.

Druerne til den balletdansende vin kommer fra Roter Hang stykket ved Appenheim og er selvfølgelig en Gutsriesling, altså Hofmanns entry-level Riesling, lavet på ren stål.

I næsen er der gule æbler, honningmelon, abrikos, citroner og appelsin. Virker nærmest som om, at vinen har en lidt olieret fedme, selvom næsen ikke er ultra dyb og kompleks. Smagen er præget af god balance, blødhed og en fin blød syre, en smule sødme … og virkelig drikkevenlig. Der mangler måske – som i næsen – lidt dybde, men fin lille, blød Riesling.

Købt i Tyskland på weine.de til 7,40€ … eller omkring 55 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Weingut Meintzinger, Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken, Franken, Tyskland

2013 Weingut Meintzinger, Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken, Franken, TysklandPå Der Bocksbeutel in den Colonnaden fik jeg et tiltrængt glas Spätburgunder. Fredagen var – som optakt til Haspa Hamburg Marathon – selvfølgelig uden alkohol, så efter løbet skulle der rådes bod på dette. Det skete med denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken fra vinhuset Weingut Meintzinger.

Det frankiske vinhus holder til i den lille by Frickenhausen am Main lidt syd for Würzburg … længere nede end både Randersacker og Sommerhausen. Det er historisk en by, hvor fyrstebiskopperne fra Würzburg tilbragte deres somre.

Weingut Meintzinger drives af familien Meintzinger, som har drevet både vinhus og hotel i byen siden 1790.

I dag er det med 8. generation i form af Jochen og Michaela Meintzinger ved roret, og de har siden 2005 passet hotellet med dets 29 værelser, wellnessafdeling samt vinproduktionen fra omkring 26 hektar vinmarker, hvor de dyrker alle de normale sorter i Franken.

weingut-meintzinger-bag

Det er Jochen Meintzinger, der som kældermester står for produktionen af vinene sammen med Volker Pfaff. Udbyttet ligger i gennemsnit på 78 hektoliter pr. hektar og det giver basis for en produktion på omkring 180.000 flasker vin om året. Husets bedste mark er Frickenhäuser Kapellenberg, hvorfra netop druerne til denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken kommer.

Marken er en klassisk og historisk mark med en 60% hældning og en smuk udsigt over det vigtige og smalle stykke af dalen mod syd. Midt i marken ligger der en lille kapel, som også har givet navn til marken. Det er Valentinus kapellet, som blev bygget tilbage i 1699 som en del af kuren for Frickenhaus’ borgmester Valentin Zang, som var blevet ramt af lammelse og dermed bundet til hans seng. Det siges, at kapellet havde den ønskede virkning, for ifølge sagnet blev borgmesteren mirakuløst helbredt fra sin lidelse efter et par år.

Novemberlese II er husets røde topvin, hvad de hos vinhuset kalder en Großes Franken. Den er lavet på sent høstede druer … og det er jo sikkert deraf navnet Novemberlese kommer. Vinen er lagret på egetræstønder, men hvor lang tid fremgår imidlertid ikke, så vi springer i stedet hovedkuls ind i mine smagsnoter.

I glasset er vinen transparent … ikke markant, men nok til at far trækker lidt på smilebåndet; Spätburgunder. Næsen er meget kirsebær domineret med peber, røg, marcipan, lidt ristede noter og vanilje. I munden er vinen nærmest lidt parfumeret i smagen sammen med friske bær, syrlige kirsebær, lidt mørkere bær, tranebær, stram syre og godt med kraft … på den måde en rigtig Franken Spätburgunder. Har sådan en lidt markant  svag frugtsødme, men bestemt en ganske habil Spätburgunder … dog til den dyre side.

Vinen koster 29€ på vingården, og det virker umiddelbart i den høje ende. Måske jeg bare var træt efter de 42 kilometer?

Rating 4,5/7   

2013 La Bollina, Bricchetta Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2013 La Bollina, Monferrato Rosso Bricchetta, Piemonte, ItalienHva’ er den nu af? En lille fed flaske fra Piemonte fyldt med Barbera saft? Den lille buttede italienske mamma hedder Bricchetta … Monferrato Rosso Bricchetta og kommer fra vinhuset Societa’ Agricola La Bollina, som ligger ved den lille by Serravalle Scrivia.

Det er nu et stykke fra det centrale Piemonte, altså området omkring Alba, Barolo og Barbaresco … vel omkring 60 kilometer øst for Alba og dermed således beliggende i den østligste del af Piemonte.

Serravalle Scrivia er mest kendt for det største outlet center i Europa kaldet McArthur Glen Serravalle Outlet med over 80 butikker, men der laves altså også vin i byen, nemlig under appellationen Gavi … navngivet efter middelalderbyen Gavi, som ligger blot 10 kilometer fra vinhuset.

Vinhuset holder til i en gammel historisk ejendom, som tidligere var residens for markisen Figari af Genova, men siden 2008 har ejendommen været ejet af Marco Roveda … eller rettere hans selskab Praga Holding. Marco købte ejendommen fra Gruppo Berlucchi ejet af familien Ziliani og besluttede sig for at lave vin.

Til ejendommen hører nemlig 120 hektar jord, hvoraf 25 hektar er vinmarker. Ja derudover omfatter driften af ejendommen såmænd også et 4 stjernet luksushotel, en stor restaurant, et kongrescenter … samt en 18 hullers golfbane, som ligger idyllisk og snor sig mellem husets vinmarker.

Ved overtagelsen allierede Marco Roveda sig med vinmagerne Mario Ercolino og Andrea Bernardini, og lige siden har Societa’ Agricola La Bollina produceret rigtig gode vine, som bl.a. scores op til 96 point og får rosende ord fra bl.a. Luca Maroni. Den samlede produktion ligger i dag på omkring 120.000 flasker årligt.

Der produceres 9 forskellige vine på La Bollina, hvor denne Monferrato Rosso Bricchetta er én af husets topvine. Den er lavet på ren Barbera, vinificeres på store rustfrie ståltanke med 14 dage maceration og derefter lagret 14 måneder på franske egefade. Den kommer i en lille buttet flaske og der laves alene 800 kasser af denne vin årligt.

I næsen er der lidt syrlige bolsjer, syrlige kirsebær, klart italiensk grøn syre, grønne urter, rå champignon, lidt kaffe og engelsk lakrids og brændte egenoter. I munden er der også grønne italienske urter, bitre kirsebær, stor tørhed … og tanninerne strammer gevaldigt. Barbera druen giver lidt fylde i forhold til fx Nebbiolo, og det er med til at sikre, at vinen bliver fornuftig rund i smagen.

Tidligere solgt via Vivino til 89 kr. pr. flaske ved køb af 6 flasker. Det kan man roligt gøre.

Vinanmeldelse 4,5/7