Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2010 Giovanni Almondo, Roero Riserva, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Efter Giovanni Almondos flotte hvidvin Roero Arneis Bricco delle Ciliegie og den helt fantastiske Barolo fra Oberto, så havde jeg valgte endnu en vin fra Almondo … hans Roero Riserva, som måske i nogen grad kunne tage kampen op med Barolo’en. Og det er ikke meget galt, for dette er altså også bare flot, flot Nebbiolo.

Jeg har smagt vinen tidligere, blot i en årgang 2008, og dengang fik den høje lovprisninger, bl.a. gav Robert Parker vinen 94 point og udtalte; “The 2008 Roero Riserva Giovanni Almondo is drop dead-gorgeous. I am not sure where to start or end with this striking, breathtaking red.

A gorgeous, well-articulated bouquet melds into expressive dark fruit as the wine opens up in the glass. Smoke, tar, licorice and a host of other brooding aromas and flavors build towards the dramatic, large-scaled finish. This is quite simply one of the finest – if not the finest – wine I have ever tasted from Roero. It is clearly the qualitative equivalent of many a Barolo or Barbaresco”.

Også Gastro … mit ynglingsblad … gav vinen 5½ ud af 6 stjerner i april 2012 med følgende flotte ord; “Fremragende Nebbiolo! Roero har just overrasket mig med Marco Porellos Torretta og nu kommer Almondos riserva-version og bakker op.

Flaskerne er få, så man skal skynde sig – dyb, varm og alligevel frisk og ‘sur’ på den gode måde med hyben, tranebær og sort vintertrøffel! Raffineret tannin for en Nebbiolo, men til gengæld en tank, en bulldozer på tungen med intensitet og saftig ‘rød’ frugtighed – eftersmagen forsvinder et eller andet sted langt ude i horisonten – sådan skal det gøres!”

Modsat den foregående Barolo, så kommer druerne til denne Roero Riserva fra marker ved Montà d’Alba i Roero, dvs. omkring 10 kilometer nordvest for Alba by og omkring 20 kilometer nord for Barolo. Ikke den store afstand, men alligevel en helt anden vin, og en jordbund med 45% sand, 35% silt (finkornet sand) samt 20% ler og kalksten. Selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo og har lagret 24 måneder på nye, franske 225 liter barriques. Der laves alene sølle 2.000 flasker af denne vin om året.

Duftmæssigt langt mere kant end foregående Barolo. Næsen virker kold og rustik med syrlige kirsebær … meget intens frugt, blæk, timian, tranebær, eg, kælder, babybræk, grønne noter … og smagen er også syrlige kirsebær, kraft og elegance, godt med tanniner og syre … lige så god som Barolo, men virker lige nu meget ung og mere grov og kantet i udtrykket. Helt sikkert en vin, som vil vinde lidt ved nogle år i kælderen … eller hvor man nu gemmer sine vine.

Købt hos Bichel Vine, pris 259,75 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Giovanni Almondo, Roero Arneis Bricco delle Ciliegie, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Drengeaften med gamle kolleger, og optakt med et par gode vine, hvor den første vin var denne Roero Arneis Bricco delle Ciliegie. Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 2011 og været voldsomt begejstret for. Og det er jeg fortsat. Vi er hos vinhuset Giovanni Almondo, som ligger ved byen Montà d’Alba i Roero … lidt nordvest for Barolo og Alba.

Vinhuset Giovanni Almondo er etableret i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin. Giovanni Almondo, Domenicos far, ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt (ferskner, jordbær, æbler) og husdyr. Han solgte druer og en lille mængde af vin i løs vægt, men Domenico besluttede, at nu skulle der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera.

Produktionen det første år var på omkring 1.500 flasker, 700 af Arneis og 800 af Nebbiolo, og blev begrænset af, at der alene var omkring 2 hektarer vinmarker. I takt med salget begyndte Domenico at udvide kælderen og købe yderligere vinmarker. I dag er produktionen på omkring 90.000 flasker, 55.000 flasker Arneis, 7.000 Barbera, 20.000 Nebbiolo, 5.000 Brachetto og 1.000 Freisa. Udvidelsen af vinmarkerne har været på i alt 15 hektar, som ligger helt tæt på byen Montà d’Alba.

Og Domenico har siden starten haft succes med hans vine. Vinene fra Giovanni Almondo får fremragende omtale i de italienske vinguides og hos Parker, og netop denne hvidvin på druen Arneis er rated flere steder som Piemontes bedste Arneis. Arneis har tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. I dag laves der tør hvidvin i Roero på druen.

Hos Giovanni Almondo kommer druerne til denne vin fra en enkeltmarks Arneis fra nordvent mark med sandede jorde. Her får Arneis en langsom modning og bevarer friskheden. 80% af vinen gæres og lagres på ståltank, de resterende 20% fadgæres for at give lidt ekstra fylde og kompleksitet.

I glasset er det en meget aromatisk vin, som dufter af fersken, eksotiske frugter, blomster, kvæde … ganske aromatisk og indbydende. Smagen er blød, fed, fyldig, nærmest lidt varm-krydret. Virker let perlende, men har også fin syre, så det hele ikke bliver for meget. Rigtig skøn hvidvin. Jeg er stadig vild med den.

Købt hos Bichel Vine, pris 149,75 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Alvaro Palacios, Propiedad, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Tirsdag var Jan forbi … og hvad er så bedre end et godt glas vin? Og så fra én af mine ynglings vinmagere, nemlig Alvaro Palacios. Han er jo om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine. Her er det dog en Rioja vin fra Palacios, nemlig hans Propiedad … ren Grenache fra 90 år gamle vinstokke.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvario sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Og én af disse vine er denne Propiedad, hvor druerne jo netop kommer fra familievingården Palacios Remondo, helt præcis markerne Valviejo, Valmira og Las Mulgas. Vinen er – som nævnt – lavet på ren Grenache fra 90 år gamle stokke, og lagret 14 måneder på 50% nye, franske barriques, mens den resterende del barriques har været brugt én gang tidligere. Vinen har fået 99 point (ud af 100 mulige) i den spanske vinguide Guía Proensa, som kalder vinen verdensklasse Rioja af Alvaro Palacios. De slår fast, at Palacios Remondò Propiedad 2010 sandsynligvis er den bedste Palacio Remondò Propiedad af nogensinde!

Der laves flere slags Palacio Remondò Propiedad, bl.a. én på et blend af Tempranillo, Grenache, Graciano og Mazuelo, men jeg mener nu, at den bliver kaldt Propiedad H. Denne Propiedad – uden et H – er topvinen fra Palacios Remondo og altså udelukkende på Grenache.

Og hvilket kraftværk af en vin. Blid, kølig og alligevel med power … men ganske elegant. Lad os starte i næsen … det lød vist forkert. Vi starter med at dufte, og her mødes du af mørke bær, modne røde frugter … næsten helt indtørret frugt, mineralitet, lakrids, vanilje, kaffe … lidt ovre i en espresso, tobak, jord … ganske kompleks. Der er ikke én note, som dominerer helt vildt og stikker af fra de andre … nej alle noterne er ganske blide.

Smagen er præget af god balance og fin elegance. Nem at drikke … er ganske behagelig og efterlader dig med et køligt og elegant aftryk. Der er fint med frugt … sgu ganske godt håndværk og bekræfter mig endnu en gang i min smag … Alvaro Palacios er én af de bedste vinmagere i verden. Palacios er gud kunne man næsten fristes til at sige. Klart 5,5 Thumbs Up … og det skulle måske endda have været 6 Thumbs Up. Nogle dage er man bare fedtet … og andre dage mere rundhåndet … sådan er livet. Men vi læner os fandme op ad fremragende.

Købt i Vinspecialisten, men kan ikke finde en pris på den i dag. Lillebroderen Propiedad H koster 230 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Yderligere en vin fra Alain Graillot, nemlig hans topvin Crozes-Hermitage La Guiraude … en vin som faktisk i årgang 2009 kom ind som nr. 9 på Wine Spectators Top 100 liste i 2011. Her har vi imidlertid vinen i den nyere årgang 2012.

Som jeg nævnte ved forrige vin, så laves vinene i dag af Alains søn Maxime Graillot. Siden 2008 har Maxime overtaget produktionen … selvfølgelig fortsat med faderens hjælp. Produktionsmetoderne er selvfølgelig også de samme … selvom de måske er blevet en anelse mere varme og frugtrige i udtrykket.

I dag er det også Maxime, som i stedet for faderen hjælper med produktionen på Domaine Ouled Thaled, et stor vingård i Marokko. Samarbejdet med den eksotiske vingård opstod i 2003, da Alain Graillot under en cykeltur i Marokko mødte ønologen Jacques Poullaine, som var en del af teamet hos Chalvin … det store firma, som er medejer af Ouled Thaled … og besluttede et joint venture.

Ouled Thaled er én af de ældste og største vingårde i Marokko, beliggende i Zenata regionen omkring 30 kilometer fra Casablanca. Vingården ejer da også hele 450 hektar vinmarker med Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og Syrah.

Og samarbejdet har bl.a. resulteret i vinen Tandem, lavet på Syrah … som i Nord-Rhône. Navnet selvfølgelig valgt på grund af samarbejdet mellem de to vingårde.

Anders fra Bichel fortalte, at vinene fra Graillot er meget efterspurgte, og de får alene få flasker til Danmark, nemlig sølle 60 flasker af henholdsvis Crozes-Hermitage og Saint-Joseph og endnu færre af denne topvin. Det betyder også, at Graillot i princippet kunne forlange langt højere priser for vinene, men der holder han fast i, at vinene skal sælges til vinelskere og dermed ikke blive for dyre.

Denne Crozes-Hermitage La Guiraude præges i næsen af mørke bær, nærmest indkogte bær eller indkogt sovs med bær, altså meget koncentreret, flæsk, læder, lakrids og en tand mindre rustik end husets almindelige Crozes-Hermitage. Smagen er peber, power, elegance og frugt i én stor enhed. Der er god tørhed og har en sindssyg flot balance og elegance.

Den er måske lidt mere krydret end den almindelige Crozes-Hermitage og samtidig også mere blød … hvad man er mest til … ja, det er en smagssag. Jeg synes alle de tre smagte vine fra Graillot er fantastiske … men er nok mest til den almindelige Crozes-Hermitage … men det er jo bare mig.

Udsolgt hos Bichel Vine, da de får ganske få flasker hjem. Pris vil ligge omkring 350 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Alain Graillot, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Næste vin var også fra Graillot … og vel også lavet af Alains søn Maxime Graillot, og samme årgang … og vel basalt set lavet på samme måde, blot fra et andet område i det nordlige Rhône, nemlig Saint-Joseph.

St. Joseph er ikke det største … den ære tilfalder jo Crozes-Hermitage … men derimod det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred.

Området dækker 640 hektar med vinstokke og producerer årligt omkring 21.500 hektoliter vin. Det bedste område i Saint-Joseph er hvor vinmarkerne ligger tættest på Hermitage. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugos “Les Miserables” fra 1800-tallet. Det nuværende område er en sammenslutning af mindre vinområder, som er foretaget mellem 1956 og 1969.

Alain ejer 52 hektar vinmarker i Crozes-Hermitage med 30 år gamle vinstokke … og det er hovedproduktionen hos Graillot, men  han ejer også to små parceller i Saint-Joseph, og herfra laver han denne vin, som han selv betegner som lidt friskere og tidligere drikkenmoden.

Duftmæssigt er vinen også knap så kantet som Graillots Crozes-Hermitage. Der er mørke bær, våd hund, gazebind, lakrids og ymer. Dufter sgu også ganske fabelagtig. Smagen er blødere og rundere end Crozes-Hermitagen, endda lidt lettere i udtrykket med lidt peber, syre. Vinen leverer en fin præcision og god intensitet.

Købt hos Bichel Vine, pris 219,75 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Alain Graillot, Crozes-Hermitage, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Næste vin blev også en Crozes-Hermitage, men fra én af de andre gode producenter i Nord-Rhône, nemlig Alain Graillot, som vel efterhånden er én af referenceproducenterne for, hvordan man skal lave god Crozes-Hermitage. Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère og ca. 4 kilomter nord for Valence.

Alain Graillot grundlagde vingården i Crozes-Hermitage i 1985 efter en karriere inden for landbrugsindustrien. Herefter studerede Graillot dog vin vinproduktion i Bourgogne, og fik ved starten af sin vingård også vejledning fra Jacques Seysses fra Domaine Dujac. Han blev hurtigt en af de mest efterspurgte producenter i nordlige Rhone for sine sprudlende, robuste og komplette Syrah-baserede vine.

Alain ejer lidt over 52 hektar med 30-årige Crozes-Hermitage vinstokke på et fladt område mellem floderne Rhône og Isère, hvor jordbunden er præget af sand, grus og sten. Han har også to små parceller i Saint-Joseph, hvorfra han laver en lidt friskere vin end de Crozes-Hermitage vine, der udgør hovedparten af hans produktion.

Graillot opnår sine kvaliteter via bl.a. lave udbytter, sen høst, »cold maceration« før gæring for at udtrække ekstra frugt og farve, moderat modning af vinene på små brugte egefade (2–5 år) fra topproducenter i Bourgogne og næsten »Australsk« hysteri omkring hygiejne i hele processen.

Jeg har smagt denne vin tidligere, blot i en årgang 2011. Dengang mente jeg, at det måske var en postgang for tidligt at nyde vinen, for den er sej, kantet, robust og intens. Det er den fortsat, og en vin som kræver tid og fordybelse for at værdsætte den mangfoldige kvaliteter.

Selvfølgelig 100% Syrah, lagret 12 måneder på små fade.

Duftmæssigt er vinen langt mere syrlig end Guigals. Der er mørke bær, næsten blommer … frugten er mere fremtrædende, meget rustik og animalsk, der er hospitalsgang, medicin, røg, jern, peber, mælkesyre eller valle, sorte oliven og våde sten. Smagen giver godt med mørke bær, er voldsom stram og fandenivoldsk, peber på bagtungen, god tørhed og ganske rå i udtrykket. Peber og frugt sidder bare lige i sylten på én … på en kantet, men meget elskelig måde. Absolut en fed oplevelse … bedre end med 2011’eren.

Købt hos Bichel Vine, pris 199,75 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2012 E. Guigal, Condrieu, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Sidste uge bød også på en Nord-Rhône smagning i Randers Vinlaugh … meget passende med den årstid, som vi er på vej ind i. Og et fabelagtigt område, så vi springer fluks ud i første vin, som var denne Condrieu fra det store, klassiske vinhus E. Guigal.

Guigal er nok ét af Rhônes mest kendt og velrenomerede vinhuse. Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Étienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde.

Guigal er grundlagt i 1946 … efter Étienne Guigal havde arbejdet hos Vidal Fleury i 15 år. Han nåede at være med til at lave 67 årgange før sin død. Han måtte dog i 1961 efter en sygdom, der berøvede ham synet, lade sønnen Marcel overtage roret.

I dag indgår 3. generation Philippe Guigal i ledelsen af firmaet. Philippe er uddannet ønolog.

Familien ejer 60 hektar vinmarker i nordlige Rhone, herunder berømte parceller i Côte Rôtie og Hermitage, hvorfra der laves kostbare enkeltmarksvine.

Hovedparten af produktionen i kældrene i Ampuis udgøres dog af negociantvine, herunder vine fra sydlige Rhone. Guigal opkøber store mængder druer fra små avlere, stiller enormt store krav til kvaliteten og betaler bedre end alle andre. Derfor har Guigal altid et fantastisk råmateriale at arbejde med, samtidig med at kun det allerbedste materiale ryger i den begrænsede produktion af topvinene.

Guigal ejer også to andre negociantfirmaer J. Vidal Fleury og Ferraton et Fils, der dog drives som selvstændige firmaer. Forbruget af træfade er så stort, at man har etableret eget bødkerværksted i 2003 – i samarbejde med Seguin Moreau, og der laves 500 nye tønder om året.

Nå, men her en flaske Condrieu … vine herfra en normalt ganske dyre, og som jeg derfor ikke har smagt så tit. Det skyldes, at udbyttet i Condrieu er meget småt og der produceres kun omkring 30.000 flasker årligt, hvilket gør vinene til nogle af verdens mest sjældne.

Navnet Condrieu kommer af det franske Coin de Ruisseau, der kan oversættes til “hjørnet af bækken”. Condrieu er udelukkende hvidvin og altid 100 % på Viognier. En druesort mange mener stammer fra Condrieu.

Druerne til denne vin kommer fra 30-årige vinstokke, lavet på 1/3 del nye fade og 2/3-dele stål, og derefter lagret på nye barriques i 10 måneder. Der laves 100.000 flasker af vinen årligt.

Duftmæssigt en meget aromatisk vin med blomster, tropiske frugter og både frisk og fed, kraftig … én nævnte symaskineolie, og det giver fuldstændig mening. Dufter sindssygt godt. Smagen er også fed, cremet og lækker. Fyldig med muskatnød, citron, abrikos, fersken, og så er der samtidig en fin syre og mineralitet gennem fedmen, og det er med til at give vinen balance og nerve … og hvor er det dog godt. Det er lige mig.

Købt hos Bichel Vine, pris 299,75 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2011 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard, Oregon, USA

Skriv en kommentar

Næste vin havde jeg taget med – en Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard fra Longplay Wine, som holder til tæt på den lille by Newberg i Chehalem Mountains. Det ligger i Willamette Valley, ca. 40 km. sydvest for Portland i staten Oregon.

Det er en vin, som jeg havde smagt tidligere sammen med Jan og vi begge var ovenud begejstret for … jeg gav den faktisk 6 Thumbs Up … men synes, at Paul & Steffen nu også skulle smage den.

Området ved Chehalem Mountains er et af Oregons mest kendte og velanskrevne områder for produktion af Pinot Noir, og her ligger omkring 150 små vinproducenter, hver typisk med omkring 5 hektar vinmarker.

Ejeren af Longplay Wine eller Lia’s Vineyard, som gården rettelig hedder, bærer det danskklingende navn Hansen, nemlig Todd Hansen. Han driver vingården på lidt over 10 hektar sammen med et par hjælpere, nemlig Javier Marin, der står for selve markdriften, og så vinmageren Jay Somers, som i 2011 afløste Aron Hess. Todd står sammen med vinmageren for produktionen og derudover markedsføring, website m.v.

Lia’s Vineyard er opkaldt efter Todds lille datter, og markerne ligger i 380 til 560 meters højde, og jordbunden er, hvad amerikanerne kalder for “Jory”, en slags mørk, rødbrun og mudret lerjord.

Der laves primært Pinot Noir og på franske vinstokke. Markerne er således beplantet med 8 forskellige kloner af de franske Pinot Noir sorter Wädenswil, Pommard, Dijon nr. 114, 115, 667, 777, 828 samt Mariafeld. Derudover er der også plantet en smule Chardonnay.

Vinene produceres og sælges under navnet Longplay Wines … med sloganet “Analog Wine for a Digital World” … no overdubbing, no remixing. Etiketterne har også en god, gammeldags pladespiller som logo.

Det siges endvidere, at der altid spilles gamle, ridsede vinylplader i husets smagelokale, som ligger inde “downtown” i byen Newberg … og at den fyr, der arbejder i butikken kan være lidt mærkelig, og bl.a. hader at arbejde i weekender, hvorfor bedste råd er at købe lidt vin for at glæde ham!

Denne “Jory Bench Reserve” er husets topvin og kommer fra et stykke (bench) i toppen af vinmarken med den specielle jord (Jory), og deraf også navnet.

Vinen er stukket sammen af 75% Pommard, 19% Wädenswil og 6% Mariafeld Pinot Noir fra stokke med en alder mellem 12-21 år. Dermed er blandingen mellem de forskellige Pinot Noir kloner også en del anderledes end 2009’eren. Vinen spontangærer i store 2 tons rustfrie tanke, ligger med skallerne i 23-28 dage, hvorefter vinen lagrer 10 måneder på fransk eg, her 16% nye fade.

Mellem 2007-2010 var den vinmageren Aron Hess, som stod bag vinen, men denne 2011’er er lavet af Jay Somers. Der er kun lavet sølle 154 kasser af denne vin, og den har i denne årgang høstet 92 point af Tanzer og 91 point af Parkers Wine Advocate.

Smagsmæssigt … ja, og for den sags skyld og duftmæssigt … når denne 2011’er ikke 2009’eren. I næsen har jeg våde sten, kirsebær, mynte, estragon samt det skønne landlige udtryk, men kostalden ikke så tydelig, selvom du ikke er i tvivl om, at dette er Pinot Noir. Læg dertil, at vinen er ganske lys teglfarvet, transparent i glasset. Herudover er der chokolade samt et lidt krydret udtryk i næsen.

Smagen præges af søde og vilde kirsebær, hindbær, lys chokolade med dejlig tørhed, lethed og mineralitet, jern og blide tanniner. Elegant … men bare ikke så elegant og forførende som 2009’eren … måske den vil vinde det sidste ved lagring nogle år? Ja, men det nåede vi så ikke finde ud af, men stadigvæk en vin, som jeg bestemt vil anbefale alle, som holder af god Pinot Noir.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Smalle Vine, pris 249 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2010 Shelter Winery, Spätburgunder, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag er Spätburgunder dag … og i fredags var det denne Spätburgunder fra Shelter Winery, som stod for skud. Og det blev sgu et pletskud … Bullseye, Homerun, Knockout. En elegant vin, som er lavet af Hans-Bert Espe og Silke Wolf, som driver deres Shelter Winery ved byen Kenzingen tæt på Kaiserstuhl i Baden.

Hans-Bert Espe og Silke Wolf grundlagde Shelter Winery i 2003, da de lejede en nedlagt ammunitionsbunker bygget i 1960 af det canadiske flyvevåben. Under et tykt lag af beton, jord og græs installerede de moderne vinificeringsudstyr og nye franske egetræsfade til de første vine lavet på Pinot Noir.

Navnet på vingården lå dermed også til højre ben … Shelter Winery. Der blev også købt en vinmark på hele 1 hektar, og den var i forvejen tilplantet med Pinot Noir i 1978-79. Derudover blev der også købt og lejet et par mindre parceller, som Hans-Bert og Silke tilplantede med mere Pinot Noir, helt præcis klon 777.som betragtes som én af de bedste kloner til vine i Bourgogne stilen.

Både Hans-Bert Espe og Silke Wolf havde forinden læst ønologi på vinuniversitetet i Geisenheim og efterfølgende arbejdet på flere vingårde verden over. Hun kom fra Paderborn, og han var opvokset i Harzen. Allerede i 2003 kunne parret foretage første høst, og i 2004 udgive første vin fra Shelter Winery.

I dag er ejendommen vokset til 4 hektar vinmarker, hvor Pinot Noir deler plads med en smule Chardonnay, som man producerede for første gang i 2011. Markerne ejes i dag alle af Shelter Winery og ligger i Kenzingen og Malterdingen mellem Lahr og Freiburg. Man foretager en meget kontrolleret dyrkning for at opnå en optimal modning af druerne og en begrænsning af udbyttet.

Man er også i 2006 flyttet fra den gamle bunker til andre bygninger, da faciliteterne simpelthen blev for små.

Én af metoderne til at opnå den optimale modning og begrænsning af udbyttet er via beskæring af stokkene via lyra (eller lyre) teknikken, som er en beskæring i V- eller U-form, hvor arealet for fotosyntesen nærmest bliver fordoblet, og hvor man samtidig opnår mere plads til vinden mellem rækkerne og derved sundere druer. Det er en teknik, som ikke er så kendt endnu i Europa,  selvom den oprindeligt blev udviklet i Bordeaux.

Shelter Winery  producerer i dag omkring 11.000 flasker rødvin … primært Spätburgunder og Pinot Noir.

Denne Spätburgunder er lavet med druerne fra marker i Malterdinger Bienenberg og Kenzinger Hummelberg og fra vinstokke på omkring 20 år. Vinen har lagret på brugte barriques og store fade.

Og den smager sgu bare helt fantastisk. I næsen den velkendte, skønne søde kostald, meget rustik og let … meget klart Pinot Noir. Der er yderligere duft af kirsebær, hindbær, jordbær, vanilje, grønne noter og våde sten eller en form for mineralitet. I munden et fint bid med syre, mineralitet, kirsebær, tranebær, tæthed og en tørhed langt ind i mundhulen. Der smages også “noget grønt” … ret meget faktisk. Meget præcis med frugt og syre … virkelig dejlig vin og til prisen en vinder.

Købt hos en Skjold-Burne forhandler i Hjørring, pris 145 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2008 Marchesi di Barolo, Barolo Cannubi, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Næste Barolo var fra Cannubi marken, en af de helt klassiske Barolo-marker. Den ligger lige nord for selve Barolo by og mange producenter har parceller her, og det er derfra, at nogle af de største Baroloer overhovedet kommer fra.

Cannubi marken strækker sig fra 230 til 309 meter over havets overflade og har et totalt areal på 30 hektar, fordelt på 15 ejere, heriblandt Marchesi di Barolo.

I de år hvor vækstforholdene “kun” har været rigtigt gode, bruges Cannubi-druerne fra Marchesi’ernes lod til deres “almindelige” Barolo’er, stadig fordelt efter kvalitet. Kun i de år, hvor vækstforholdene har været exceptionnelle, bruges mosten fra Nebbiolo-druerne til denne Barolo Cannubi.

Kvaliteten af Cannubi marken har været kendt i mange hundrede år … faktisk fra før Barolo vinene opstod, idet man har fundet en flaske i Langa med påskriften “Cannubi 1752”.

Man mener også, at det var adelen, som navngav marken, men hvad Cannubi betyder … ja, det ved jeg faktisk ikke. Vinkritikeren James Suckling har endda lavet en film om marken, selvfølgelig med den fantastisk titel; “Cannubi: A Vineyard Kissed by God”.

Og der er nok noget om snakken, for denne Barolo var – i min smag – aftenens bedste. Mere maskulin, men samtidig elegant og forførende. Den er lavet på akkurat samme måde som Barolo Coste di Rose, dvs. at vinen lagres opdelt, men den ene halvdel på store 30 og 36 hektoliter, slovenske foudres og den anden på let ristede 225 liters franske barriques. Begge partier lagrer i to år, inden de stikkes sammen igen og tappes på flaske for at lagre yderligere et år inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt er denne vin mørkere i udtrykket med kalk,kul, kælder, krydderier, eg, blomster, røg, ribs og en smule læder. Smagsmæssig synes jeg også, at vinen er endnu mere præcis i udtrykket end de øvrige Barolo’er. Ellers er det kalk, kul, kirsebær, bitterhed, godt med tørhed og vilde tanniner, men fantastisk flot integreret i syren.

Fin vin, og frugten er meget direkte. Flot vin … men stadigvæk meget ung. Generelt synes jeg, at alle Barolo’erne lider lidt under den unge alder (for Barolo’er), og det gør måske også, at mine ratings er påvirket af dette.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 425 kr.

Rating 5,5/7