Tag-arkiv: Frankrig

2013 Domaine Roux Pere & Fils, Puligny Montrachet Les Enseigneres, Bourgogne, Frankrig

2013 Domaine Roux Pere & Fils, Puligny Montrachet Les Enseigneres, Bourgogne, FrankrigMed tillægsord som utrolig, absurd god, overbevisende – måske endda svimlende – var denne flaske Puligny Montrachet Les Enseigneres fra vinhuset Domaine Roux Pere & Fils en eminent start på den officielle del af byggemødet … aka. vinaftenen for rigtige mænd.

Og lad os endelig lige først komme lidt omkring vinhuset. Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som ligger på adressen Rue des Lavières ved bjergene i den lille by Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne.

Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at overtage faderen Fernand Roux’s vingård med 4 hektar vinstokke og hengive sig til vinproduktion.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtog driften, så var gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden voksede fortsat løbende, bl.a. kom Christians brødre også med i foretagendet … Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. Løbende har familien også efterfølgende investeret i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne er også gennem årene blevet yderligere forbedret.

I 1990 opførte brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skulle opfylde det stigende produktionskrav, og det betød også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – blev udvidet med en moderne kælder, der rummer yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation, nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med faderen Christian – driver de nuværende 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise. De 65 hektar er meget i Bourgogne … og gør også, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt ​​de top 10 største jordejere i Côte d’Or i Frankrig.

Denne Puligny Montrachet Les Enseigneres er selvfølgelig 100% Chardonnay, og druerne selvfølgelig fra marken Les Enseigneres. Druerne høstes manuelt og fermenteringen foregår helt traditionelt på egefade, hvoraf 30-35% er nye. Den efterfølgende fadlagring strækker sig over 12-14 måneder inden aftapning på flaske.

Og hvilken herlig aroma … faktisk er vinen meget aromatisk med blomster, appelsinskal, vanilje, fadnoter, hyld, smør, marcipan, nødder, mandler samt nærmest lidt skaldyr eller muslinger. Virkelig lidt en oplevelse. I munden har vinen nærmest lidt noter fra nødder og er ellers cremet, blød, fyldig med appelsin – men selvom der ikke er så megen syre, så bliver smagen aldrig for fed … men er elegant og med en superfin balance.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 389 kr.

Rating 6/7  

2011 Antoine Arena, Grotte di Sole, Korsika, Frankrig

Og hvorfor ikke fortsætte vor vinaften med endnu en særegen vin, nemlig i kraft af denne Grotte di Sole fra vinhuset Domaine Antoine Arena, som hører under appellationen AOC Patrimonio, som findes ved  Saint-Florent bugten på øen Korsika.

Selve Domaine Antoine Arena ligger også ved tæt ved bugten omkring en kilometers penge fra byen Patrimonio på den nordligste del af Korsika. Vinen er grundlagt i 1980 af Antoine Arena, som er vaskeægte korsikaner, født og opvokset på Korsika.

Han begyndte med 3 hektar vinmarken ved grundlæggelsen af vingården, men ejer og driver i dag 14 hektar vinmarker. Han er samtidig i dag én af de førende skikkelser indenfor vinproduktion på Korsika, og regnes også af flere vinkritikere som den bedste producent på Korsika.

Antoine Arena har 2 stjerner i Revue du Vin de Frances “Classement de Meilleur Vins de France” som den eneste producent på Korsika.

Blandt de bedste marker hører Cave Di Sole, en vinmark på 3 hektar med ler og kalksten, hvor der dyrkes Niellucio samt Vermentino druer, og så Den Carco marken med kalkrig jordbund, hvor der ligeledes dyrkes Niellucio og Vermentino.

Derudover dyrker Antoine Arena også den lokale grønne drue Bianco Gentile, som – mig bekendt – ikke findes andre steder i verdenen.

Siden 2007 har er domænet været certificeret økologisk, og Antoine Arena er i det hele tilhænger af klassisk, gammel og bæredygtig vinproduktion. Alt arbejde foregår i hånden, der bruges ingen kemi, der er ingen tilsætning af gær eller andet og der svovles minimalt ved flaskning.

Her har vi husets Grotte di Sole, en enkeltmarksvin fra marken Grotte di Sole. Navnet skyldes den stærke soleksponering, der er på marken. Vinene herfra får altid god intensitet, men der høstes forholdsvis tidligt for ikke at få overmodne druer. Vinen er lavet på 100 % Nieluccio fra en mark med 60 år gamle stokke.

Nieluccio er genetisk identisk med Sangiovese, men har sandsynligvis været på Korsika siden 1200-tallet. Der lagres på cementtanke og bruges ingen træfade. Minimal svovling. Vinen har fået 18 af 20 point i Revue du Vin de France.

Og hvilken landlig og sær (i mangel af bedre ord) duft, nærmest sådan lidt sur/sød, boblende mødding, røde bær, sod, svovl, mineraler, grønne og formuldede blade, lidt kompostagtigt, gazebind og en smule krydderier. Man tænker fluks naturewine, men den er altså “kun” økologisk, men meget særpræget og alligevel ganske spændende.

I munden er vinen først ganske syrlig, meget speciel … men underneden er der noget sødme. Først i munden mærker man en syre, nærmest som en citronsyre, ganske sur … så sætter tanninerne ind og bider dig endnu mere. Med lidt luft i glasset aftager syrligheden en del, men fortsat godt med tanniner og tørhed i undermunden. Absolut spændende og fin lang eftersmag … kræver fordybelse, og en kærlighed til skarphed, rustik duft … jeg synes det er fremragende.

Jeg elsker sgu, når vinene har lidt kant, og det har denne til overflod.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Bichel Vine, pris 229,75 kr.

Rating 4,5/7   

2012 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

Domaine le Clos du Caillou er en af de virkelig spændende producenter af både Rhône og Châteauneuf-du-Pape vine. Jeg har tidligere smagt deres helt fantastiske Côtes du Rhône La Réserve, som de fleste anmeldere mener er fuldt ud på højde med Châteauneuf-du-Pape, og faktisk også koster lige så meget.

Nu har vi netop en Châteauneuf-du-Pape fra Domaine le Clos du Caillou i glasset, og så er det jo nærliggende at lave denne sammenligning … selvom det fsv. angår Côtes du Rhône La Réserve alene bliver på mine tidligere smagsnoter her fra bloggen.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape … et godt område for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet for familien Pouizin og Vacheron siden de stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 58 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne en del af de resterende 50 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde. Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923 og at det er årsagen til, at jorderne kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området, men i i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre.

Generationsskiftet betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter fra især i Amerika berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en trafikulykke, og i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har dog allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tidligere Chateau Trignon, og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Markerne er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Châteauneuf-du-Pape Tradition er – trods navnet – en forholdsvis ny hos vinhuset og lavet første gang i 2011. Den er lavet på ren Grenache … eller i hvert fald næsten, for nogle påstår, at der er 2% Mourvèdre i. Druerne hentes fra forskellige terroirs, nemlig markerne Les Bedines, Guigasse og Pignan Les Cassante. Størstedelen kommer dog fra Pignan Les Cassante, hvor jordbunden hovedsageligt består af sand.

Vinen er lavet med maceration på i betontanke i lidt over en måned, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 17 måneder. Der laves årligt 13.000 flasker af denne vin.

Og sikke en herlig væske. Op af glasset strømmer det med engelsk lakrids, yoghurt og syrnet mærk, brombær, boysenbær, blommer og søde krydderier, mørk og koncentreret saft.

I munden er vinen også intens og tyk. Det er en mørk og kraftig satan med lakrids, en smule peber … men heldigvis også syre og tanniner, som er med til at give en flot struktur og sikre, at det hele ikke bliver for voluminøst. Der er faktisk godt med syre og tanninerne er også ganske stramme, således vinen nærmest klæber til fortænderne … slam.

Virker fortsat ung, og jeg tænker, at vinen ville nyde godt af flere år i kælderen, inden den er helt optimal. Men godt er det. Og i forhold til husets Côtes du Rhône La Réserve lidt i samme klasse. Måske med Châteauneuf’en et mulehår foran.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 275 kr.

Rating 5/7  

2011 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Den store ex-rugby-spiller Gérard Bertrand – der efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske – laver også vine i appellationen AOC Corbiéres i Languedoc, og til Selection smagning i sidste uge smagte vi denne Terroir Corbières.

Bertrand har jeg skrevet om en del gange på bloggen … faktisk 8 blogindlæg, bl.a. fordi vi tidligere har kørt et Gérard Bertrand tema på jobbet. Så vil I vide mere om Bertrand, så tjek lige de andre indlæg. Søg blot på Bertrand i søgefeltet.

I stedet så lad os kigge nærmere på denne Terroir Corbières, som et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes. Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

I næsen stikker vinen lidt … man fornemmer lidt alkohol, peber, brombær, lidt ristede noter, lidt vanilje, krydderier samt noter af jern. I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, lidt jern og virker ellers lidt neutral. Eftersmagen efterlader lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

2003 Château Tour Grise, Saumur Les Vigneaux, Loire, Frankrig

Weekenden bød også på denne friske, sprøde og røde Saumur Les Vigneaux fra et vinhus, som jeg har skrevet om et par gange, nemlig Château Tour Grise … et af de spændende huse, som Vinimperiet har i deres sortiment af økologiske og biodynamiske producenter fra specielt Loire og Languedoc.

Château Tour Grise ligger midt i den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede. Vi er i appellationen Saumur i Loire, et område som ellers primært laver mousserende vine. Det er et område, hvor jorden er meget kalkholdig og med god varme i jorden modner Cabernet Franc på optimal vis.

Vinhuset drives af Philippe og Françoise Gourdon. De kommer fra en slægt af vinavlere, som har lavet vin siden 1800-tallet. De overtog stedet i 1990 og indledte en konvertering til økologisk jordbrug og siden til biodynamisk fra 1998, så denne Saumur Les Vigneaux er således også lavet biodynamisk.

Château Tour Grise har samlet 20 hektar vinmarker, hvoraf de 15 hektar består af Cabernet Franc, mens de sidste 5 hektar er tilplantet med Chenin … både Chenin Blanc og Chenin Noir.

Og alt behandles selvfølgelig både økologisk og biodynamisk. Og på Tour Grise sker det i markerne med brug af mineralske, animalske og vegetabilske præparater og udtræk af nælder, padderokke og pil, som supplerer de traditionelle behandlinger.

Der sker alene en begrænset radhakning omkring hver stok, hvorfor man således lader andre planter vokse vildt mellem vinstokkene. Den fuldstændige undladelse af afklipning af vinplanterne om sommeren styrker plantens immunforsvar. Den vilde grønbevoksning uden klipning giver mulighed for, at biodiversiteten – der er nødvendig for vinplanterne og jordbunden – kan udvikle sig.

Den økologiske dyrkning er certificeret af ECOCERT Organisme de contrôle & de certification au service de l’homme et de l’environnement en France, mens den biodynamiske dyrkning er certificeret af BIODYVIN Syndicat international des vignerons en culture bio-dynamique.

På vinhusets hjemmeside er der i øvrigt en sammenligning af vinmarker dyrket biodynamisk og dyrket konventionelt over 4 måneder. Lidt sjovt at se billederne og ikke mindst forskellen i markerne.

For Philippe Gourdon er målet, at vinene afspejler områdets terrior. Det opnås ved, at vinene vinificeres naturligt, men paradoksalt, så betyder den biodynamiske tilgang, at flere af vinene nægtes oprindelsesgarantien AOC (Appellation d’Origine Contrôlée).

Det betyder også, at vinene fra Château Tour Grise er opdelt i AOC vine samt Vin de table … altså bordvine, hvor Philippe Gourdon har plads og frihed til at lave vinene, som han mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine. De laves i stedet under navnet Vignerons Gourdon, og én af dem smagte jeg for noget tid siden, nemlig den spændende 2013 Vignerons Gourdon, Chenin Noir.

Men denne vin er altså en AOC vin, selvfølgelig 100% Cabernet Franc og er en enkeltmarksvin fra marken Les Vigneaux, hvor vinstokkene snart er 40 år gamle, idet de stammer fra 1976. Selve marken er på 5,25 hektar og har en undergrund med kalkaflejringer fra juratiden. Marken ligger på Brossay-plateauet, som netop er kendetegnet med de store kalkaflejringer, der tilfører denne vin en god syre, som gør dens holdbarhed ganske lang.

Udbyttet ligger på 35 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med udblødning i mindst 30 dage med moderate overpumpninger, hvorefter den modner på tank, dvs. ingen anvendelse af egetræsfade overhovedet. Vinen frigives først efter flere års lagring i kælderen. Det er en helt naturlig vin uden tilsætninger. Den har blot gennemgået en meget nænsom filtrering før aftapningen, og det betyder også, at der godt kan forekomme naturlige krystaller af vinsyre.

Og hold da op … hvor er denne vin frisk og sprød, specielt i betragtning af, at den har 12 år på bagen. Og lidt sin egen. I næsen er der blæk, kridt, kul … ganske animalsk, og tankerne leder én hen på en gammel, lidt mulle kælder, skovbund, et gammelt og stolt egetræ, bark, en omgang bolsjer, nelliker, rosmarin og grønne blade.

I munden er vinen livlig og frisk … ingen alderstegn dér. Vinen er syrlig, men på en behagelig og blød måde, som om årene alligevel har taget det værste af syren af … men alligevel nok til, at den snærer, sparker og pirrer godt i mundhulen. Det er grønt med syrlige bolsjer, direkte frisk frugt og tanniner, som sætter sig på dine fortænder. Og ja … der er også vinsten/krystaller i vinen ;o)

Vinhuset anbefaler i øvrigt, at vinen åbnes et par timer i forvejen … og jeg forstår dem fuldt ud.

Købt hos Vinimperiet, pris 97 kr., ganske fin pris for denne frisk bandit.

Rating 4,5/7  

2009 Domaine de la Mavette, Gigondas Cuvée Boisée, Rhône, Frankrig

Efter hvidvin følger rødvin … et godt råd. Intet godt oksekød uden god rødvin er et andet fint råd. Så torsdagen bød også rødvin i form af denne Gigondas Cuvée Boisée fra vinhuset Domaine de la Mavette, som holder til i netop byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône.

Vinhuset ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux. Hun havde mistet sin mand i første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig … ja så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert sammen med hustruen Sandrine domænet, som i dag omfatter omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster. Ja, men den forbindelse er vist rent gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village Sablet, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige samt denne Gigondas Cuvée Boisée, som er husets absolutte topvin. Og 2009 er så i øvrigt en faktisk årgang i netop Rhône.

Vinen er – som husets almindelige Gigondas – lavet på 65% Grenache, 25% Syrah, 5% Mourvedre og 5% Cinsault. Lagring først et halvt år i cementtank og dernæst i 12 måneder på barriques. Ellers ikke ret mange informationer om vinen. Vinhuset har ingen hjemmeside, men dog en Facebook side … men alene med et coverbillede og ingen oplysninger i øvrigt.

Nå, men så kan vi da smage vinen. Næsen er knastør. Der er blæk, Rhône/Provence krydderier, solbær, våde egetræsplanker og en let sødme. I munden er vinen fyldig, har godt med frugt, peber, tørhed og tanniner. Det er dog rundet pænt af, så den aldrig bider eller stikker ud, men faktisk smager ganske fornuftigt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 468 kr., igen er det jo restaurantpris.

Rating 4,5/7  

2011 Bernard Humbrecht, Riesling Goldert Grand Cru, Alsace, Frankrig

Torsdag bød på lidt Alsace Riesling, endda fra en Grand Cru mark kaldet Goldert, som ligger ved den lille vinby Gueberschwihr – lige på vinruten – et par kilometer syd for Eguisheim. Og lige midt i Gueberschwihr på det centrale torv finder vi den lille vinbonde Bernard Humbrecht, som står bag denne vin.

Vinhuset ligger i en gammel renæssancebygning fra 1619, bygget af Marx Dornstetter. Det er én af byens mest seværdige bygninger, og den blev købt af Jean Humbrecht i 1850.

Bygningen oser af historie og er blandt andet fødested for biskop Louis Joseph Marie Humbrecht, som var sognepræst og senere blev både biskop af Poitiers og ærkebiskop af Besançon.

Selve Humbrecht familien har været vinbønder i Alsace siden 1620, men domænet opstår reelt først i den nuværende form i 1931, da Bernard Humbrecht sammen med hustruen Josephine mere målrettet begynder at blive vinavlere, og det er først i 1968 at man selv begynder at tappe vin på flasker på den gamle vingård. Dengang var arealet også alene 3 hektar.

Siden 1983 har det imidlertid været sønnen Jean-Bernard Humbrecht samt hans hustru Véronique som har stået for driften. Jean-Bernard har også udvidet vingården – både ved udbygning af kælderen samt ved køb af flere marker, således domænet i dag samlet ejer knap 8 hektar vinmarker, hvor Grand Cru marken Goldert er husets topmark.

Om familien har relationer det til kendte domæne Zind-Humbrecht ved jeg ikke, men Zind-Humbrecht ejer også en del af Goldert, så det er jo langt fra umuligt.

Her har vi netop én af vinene fra Goldert, nemlig en 2011 Riesling Goldert Grand Cru, som i næsen har en lille smule petroleum … ikke meget, men det anes svagt, lidt nødder og sådan lidt en varm, rund næse med lidt hyld, citrus og honning. I munden er vinen blød, næsten cremet … og ganske harmonisk, men måske også en anelse anonym. Men den smager bestemt godt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 428 kr., men det er jo restaurantpris. På vingården koster vinen mere beskedne 11,10€ … eller omkring 83 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Domaine de la Janasse, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Med tirsdagens vin er vi hos Domaine de la Janasse, én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien. Vinen er husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg mærkelig nok aldrig har anmeldt her på bloggen … men det råder jeg så bod på nu, og med rette … for det er en dejlig lille hverdagsvin.

Sabon familien står bag domæner som Roger Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973. Det er i øvrigt Aimé, som vi kan se på billedet ovenover.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne Côtes du Rhône fra Domaine de la Janasse er lavet som et blend på 50% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre, 5% Cinsault og 15% Carignan, og sidstnævnte endda fra over 60 år gamle vinstokke. Den er lavet med nøjagtig samme omhu og efter samme vinifikationsmetoder som domainets berømte Chateauneuf-du-Pape-vine.

Der foretages kun afstilkning af druerne, hvis stilkene ikke er helt modne. Denne Côtes du Rhône afstilkes 80% og macerationen varer i 12-15 dage. Grenache modnes hovedsageligt i cementtank eller foudres, mens Syrah og Mourvedre modnes i barriques. Druerne til vinen kommer fra en 23 hektar stor mark og der laves årligt mellem 60.000 og 80.000 flasker af denne vin.

Duftmæssig godt med herligheder … der er yoghurt, blæk, Rhône/Provence krydderier, animalsk hestestald og mødding, som dog er tydeligst, når vinen lige er skænket og forsvinder lige så stille, når vinen står i glasset et stykke tid. Der er også lidt solbær, lidt kirsebær, lakrids, gamle fade og blomstersæbe. Virkelig en flot duft fra denne vin og elsker specielt den landlige og rustikke stil.

I munden er vinen fyldig, kraftig med modne bær, grøn syre, som faktisk er meget charmerende. Der er godt med mørk frugt, fad, let sødme og lidt peber, som brænder lidt på tungen i eftersmagen. Tanninerne er bløde og modnet lidt af årene siden 2010 … og jeg tror sgu, at jeg har ramt den lige i r…. med hensyn til, hvornår den bør drikkes. De 4-5 år siden høsten har rundet vinen fint af.

Forhandles af Jysk Vin, hvor nyeste årgang koster 99 kr. ved køb af 1 flaske, og 74,95 kr. ved køb af 6 flasker. Køb 6 og gem de fleste 3-4 år.

Rating 4,5/7  

2012 Domaine Masson-Blondelet, Pouilly-Fumé Villa Paulus, Loire, Frankrig

Fra Selection-smagningen også lige en frisk lille hvidvin fra Domaine Masson-Blondelet, som holder til lige udenfor byen Pouilly-sur-Loire, lige opad Loire floden. Og vinen er denne Pouilly-Fumé Villa Paulus … en ren Sauvignon Blanc vin, lige klar til at nyde på terrassen i det kommende sommervejr.

Vinhuset er grundlagt i 1975 af ægteparret Michelle og Jean-Michel Masson, som stammer fra en familie af vinbønder. Deres vineri er bygget i 1980, en kælder i tre niveauer, så ægteparret kan lave vinene uden brug af pumper, men alene ved tyngdekraften.

I dag får de hjælp af deres børn Mélanie og Pierre-François, som dermed er 7. generation af Masson vinbønder.

Domaine Masson-Blondelet er en lille producent af Pouilly-Fumé og Sancerre vine, og familien ejer i alt 21 hektar vinstokke, som er tilplantet med henholdsvis Sauvignon Blanc samt Pinot Noir. Alle deres marker er orienteret syd/syd-øst og kan nyde godt af et særdeles godt mikroklima på grund af Loire floden, som præcis i dette område er klassificeret som naturreservat.

I Pouilly-Fumé er husets bedste marker Les Angelots, Villa Paulus og Les Pierres de Pierre. Husets Sancerre vine kommer fra en mark ved byen Thauvenay.

Og familien Masson forsøger også er lave deres vine så naturligt som muligt. De har således ikke brugt kunstgødning i mere end 35 år og de har heller ikke brugt ukrudtsmiddel eller pesticider siden 2002. I stedet bruger familien meget tid på at luge vinmarkerne, og det mener Jean-Michel Masson også er afgørende for kvaliteten af vinene.

Denne Pouilly-Fumé Villa Paulus er selvfølgelig lavet med druer fra marken Villa Paulus, en 4,5 hektar stor mark, hvor vinstokkene er mellem 25 og 40 år gamle. Undergrunden består af Kimmeridgean mergel, en slags hvid ler med forstenede skaller og fossiler af østersskaller. Vinen er lavet med presningen af druerne og uden skindkontakt. Lavet på ren stål for at fremme så megen friskhed og mineralitet som muligt. Der laves årligt 30-34.000 flasker af denne vin.

I næsen har jeg noteret lidt kvæde, grape, pærer, citrus og græs. Virker frisk. I munden er vinen grøn, frisk, livlig. Gør ikke vildt indtryk, men bestemt en vin, som jeg gerne vil nyde på terrassen en varm sommerdag.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 155 kr.

Rating 4/7  

2013 Vignerons Gourdon, Chenin Noir, Loire, Frankrig

Vignerons Gourdon er Château Tour Grise og Château Tour Grise er Vignerons Gourdon. Med andre ord er vi tilbage hos den lille biodynamiske vinproducent Philippe og Françoise Gourdon i den lille historiske landsby Puy Notre Dame i appellationen Saumur i Loire. Og her med en Chenin Noir vin.

At vinen laves under navnet Vignerons Gourdon skyldes det forhold, at vinen ikke er en AOC vin … altså Appellation d’Origine Contrôlée, dvs. med oprindelsesgaranti. Det betyder dog ikke her, at vinen ikke kommer fra Saumur, men derimod et bevidst valg fra producenten.

Jeg nævnte det i mit tidligere blogindlæg om Château Tour Grise, nemlig at Philippe vælger at lave en del af vinene uden AOC, da det giver plads og frihed til at lave vinene, som Phillipe mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine … og denne Chenin Noir er altså én af disse vine.

Og druen Chenin Noir er også værd lige at dvæle ved, for det er en drue, som jeg ikke tidligere er stødt ind i. Druen kaldes også Pineau d’Aunis, og findes primært i Loire, specielt omkring Anjou og Touraine. Trods navnet Chenin Noir er den ikke i familie med Chenin Blanc druen, som jo også er ganske udbredt i Loire, men er en rød drue, som oftest anvendes til rosé- eller hvidvine … og ikke som her en ren rødvin.

Det er en drue, der som fx Pinot Noir er følsom, leverer små, kompakte klaser og ellers er let modtagelig for råd og andre sygdomme, hvilket ofte giver uregelmæssige udbytter. Det er samtidig en drue, som er god til at afspejle et områdes terroir og vækstbetingelser.

Druerne til denne Chenin Noir kommer fra gamle vinstokke på en mark, hvor jorden er sandet, mens undergrunden består af kridt- og kalksten. Ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen, og vinifikationen. Vil gætte på, at vinen er lavet på ren stål og uden lagring på fad, for det er en frisk og ungdommelig vin med et grønt touch.

I næsen er der nærmest lidt surkål, lidt krudt, masser af grønt, grønne blade, ribs og måske lidt hvid peber eller noget i den boldgade. Smagen er syrlig, stringent, frisk, grøn … ja der er godt med frisk syre, nærmest en klar saft med kant. Lidt en syrlig og grøn fætter … men på en charmerende måde.

Købt hos Vinimperiet, pris 96 kr.

Rating 4/7