Tag-arkiv: Italien

2019 Cascina Maddalena, Lugana Capotesta, Lombardiet, Italien

2019 Cascina Maddalena, Lugana Capotesta, Lombardiet, ItalienDen søde Elisa Zordans fra Azienda Agricola Cascina Maddalena havde taget Lugana Capotesta vinen med i endnu en årgang, så vi smagte den også i 2019 årgangen.

Som I måske husker, så er vinen lavet ved, at Turbiana druerne efter høsten er presset blidt, hvorefter gæring er sket på ståltanke med udvalgt gær med kontrollerede temperaturer og så lagret 6 måneder sur lie.

Igen har vinen denne klare, rene og stålsatte stil … frugt igen pærer, æbler og så fersken. Det suppleres af svagt grønne og florale noter, men atter overrasket du af den virkelig flotte balance.

I munden virker 2019’eren en tak grønnere end 2020’erne, endda mere stålsat, rank og syrerig med mere grape og lemon. Derudover er der igen super balance og en eftersmag, hvor de smager lidt salte mineraler.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 13,36€ … svarende til 99 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Cascina Maddalena, Lugana Capotesta, Lombardiet, Italien

2020 Cascina Maddalena, Lugana Capotesta, Lombardiet, ItalienUnder vor middag på Fraccaroli blev det nu Elisa Zordans tur til at præsentere sine tre vine fra huset Azienda Agricola Cascina Maddalena og hun startede med denne 2020 Lugana Capotesta.

Azienda Agricola Cascina Maddalena ligger på vejen Via Maddalena i Lugana di Sirmione og nu er vi altså i Lombardiet.

Vingården drives af Mattia Zordon sammen med sine to søstre Elisa og Marina. Mattia står for vinene, men søstrene driver en lille agriturismo. Det er et ganske lille familieforetagende og Mattia har da også kun 4 hektar vinmarker.

Han er vokset op på stedet og har som barn gået i markerne med både sin far og bedstefar … og bedstefaren forstod sig også på at lave vin, men efter Mattia arvede vingården efter sin far, så er han gået sine egne veje med vine, som er lavet og designet af ham.

Den årlige produktion ligger på beskedne 25.000 flasker vin, hvilket jo står i skærende kontrakt til fx Cà dei Frati, der med godt 140 hektar har en årlig produktion på over 2 millioner flasker.

Mattia laver også kun 5 forskellige vine, hvor denne Lugana Capotesta er en af vinene. Det er selvfølgelig ren Turbiana, der efter høsten er presset blidt, hvorefter gæring er sket på ståltanke med udvalgt gær med kontrollerede temperaturer. Derefter er vinen lagret sur lie frem til sidst på foråret.

Produktionen på ren stål kan næsten duftes, for vinen er meget klar, ren og virkelig frisk i næsen. Den har en god umiddelbar syre, en ren frugt med grønne stikkelsbær, lemon og svagt lidt nødder samt krydderier.

Smagsmæssigt er der også en god stram syre, en kæk lille sødme og dermed fremgår vinen flot afbalanceret og langt mere rank end vine fra Fraccaroli. Frugten er pærer. æbler og melon suppleret med en svagere saltet mineralitet.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 13,36€ … svarende til 99 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Fraccaroli, Lugana Riserva 1912, Veneto, Italien

2018 Fraccaroli, Lugana Riserva 1912, Veneto, ItalienSocieta Agricola  F.lli Fraccarolis sidste Lugana blev deres topvin, nemlig en Lugana Riserva 1912, som vi smagte i årgang 2018.

Det er 100% Turbiana, hvor druerne er høstet senere … sidst i oktober og så først afstilket og derefter så gennemgået en kold 24 timers pre-maceration.

Efter presning er gæring sket i barriques alene med brug af druernes naturlige gærceller i fermenteringen. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på barriques inden aftapning på flaske og så en ekstra lagring 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Her er fadpræget meget stort i næsen … de fleste Lugana karakteristika er nærmest væk, for det er en fyldig sød vin med masser af ristede noter, overmoden og nærmest ​​karamelliseret frugt, honning og vanilje.

I munden er det også en tyk vin, rund, blød og olieret, masser af ristede smage og en overmoden, pænt sød frugt. Den kommer til at virke en smule overdone, selvom den bestemt smager rigtigt godt.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 18,50€ … svarende til 138 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Fraccaroli, Lugana Superiore Campo Serà, Veneto, Italien

2019 Fraccaroli, Lugana Superiore Campo Serà, Veneto, ItalienUnder vor middag smagte vi også Fraccarolis 2019 Lugana Superiore Campo Serà … altså et step op i husets lille trio af Lugana vine.

Igen er det ren Trebbiano di Lugana aka Turbiana og så er vinen lavet som den forrige … i hvert fald i starten.

Druerne er først afstilket og har derefter så gennemgået en kold 10 timers pre-maceration. Så er gæring sket på rustfrie ståltanke ved 15 grader og alene med brug af druernes naturlige gærceller i fermenteringen.

Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder på barriques og så yderligere 6 måneder i ståltanke inden aftapning på flaske og så en ekstra lagring 3-4 måneder på flask inden frigivelse.

Som med forrige Fraccaroli vin, så er her pærer, fersken … her også melon, abrikos, ananas og vanilje, mere dybde og samtidig er vinen også mere blomsterrig med noter af toast og brød.

Smagsmæssigt er der også langt mere krop og er i det hele taget langt mere interessant. Den er også blød og rund, men har som dens lillesøster en anelse for megen sødme, men den bliver dog reddet af lidt salte mineraler i eftersmagen.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 13,89€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2020 Fraccaroli, Lugana Pansere, Veneto, Italien

2020 Fraccaroli, Lugana Pansere, Veneto, ItalienVores velkomst på Societa Agricola  F.lli Fraccaroli skete med et glas af denne Lugana Pansere i årgang 2020.

Det er selvfølgelig – needless to say – 100% Turbiana, som først er afstilket og har derefter så gennemgået en kold 10 timers pre-maceration.

Derefter sker gæring på rustfrie ståltanke ved 15 grader og alene med brug af druernes naturlige gærceller i fermenteringen. Efter gæringen har vinen så blot lagret i tankene i 3 måneder samt 3-4 måneder på flask inden frigivelse.

I næsen er vinen lidt neutral … har lidt pærer, fersken, måske endda lidt abrikos, citroner og blomster, nogle kalkagtige noter, men er en smule nærig med aromaerne og lidt lukket.

Smagsmæssigt er vinen rund og blød, let saltet med en fin friskhed, men ingen vild mineralitet. Der er lidt mandler og sødme … og efter min mening også en lidt for stor sødme … men i eftersmagen kommer der også lidt salte elementer.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 10,89€ … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Houlberg i Lugana … besøg hos Fraccaroli inkl. dinner med gæst

I troede måske, at jeg var færdig med mine beretninger fra min Lugana International Press Tour tilbage i september? Det er dog ikke tilfældet, for jeg har fået et par besøg – samt en række vine – som jeg mangler af fortælle om og anmelde.

Ét af dem er besøget hos Fraccaroli, der var sidste stop på vor anden hele dag med besøg hos vinproducenter i Lugana. I mit program stod der visit, winetasting and dinner at Fraccaroli, hvilket jo passede fint med, at Fraccaroli også driver et agriturismo med en tilhørende lille restaurant kaldet Sapori in Cantina, hvor kokken Vincenzo fra onsdag til søndag tilbyder lækre carte-menuer med vine fra vinhuset.

Mørket var også så småt ved at sænke sig, da vi ankom til Fraccaroli, men der var allerede ved at komme besøgende, som tilsyneladende kendte til Vincenzos tryllerier i køkkenet. De begyndte af samle sig udenfor, hvor der var dækket op til masser af gæster.

Vi startede dog vort besøg inde i vinhusets butik eller showroom, hvor vi blev modtaget af Nicola Fraccaroli og den søde Antena, som allerede har gjort klar til vor modtagelse. På disken stod der nemlig en række vinglas klar til en lille vinøs velkomst og selvfølgelig på ægte italiensk manér lidt at spise.

Vi fik lidt vin i glasset … og det blev husets 2020 Lugana Pansere, som vi nød, mens Antena bød os velkommen til Fraccaroli og kort lagde an til en fortælling om vinhuset. Vi blev dog hurtigt enige om, fortællingen kunne fortsætte under en rundvisning på vingården, så derfor sjoskede vi hurtigt videre.

Fraccaroli

Vinhuset hedder helt korrekt Societa Agricola  F.lli Fraccaroli di Fraccaroli Giuseppe Societa Semplice og holder til på adressen via Via Strada Berra 4 ved Peschiera del Garda og vi er faktiske lige på Veneto siden næsten lige op til Lombardiet.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1912 af Fraccaroli familien og drives fortsat af familien i nu 5. generation. Oprindeligt havde man kun små 5 hektar vinmarker, men i dag ejer familien samlet 50 hektar marker, hvoraf 40 hektar er med Turbiana druer til produktionen af de hvide Lugana vine.

Den gamle ejendom, som i dag omfatter, showroom, smagelokaler agriturismo og Sapori in Cantina restauranten er i dag renoveret og der er ved siden af ejendommen bygget nyt vineri lidt bagved.

Der er derfra, at huset laver lidt over 400.000 flasker vin årligt … og altså med 300.000 flasker Lugana fordelt på kun 3 forskellige vine, nemlig deres Lugana Pansere, Lugana Superiore Campo Serà og Lugana Riserva 1912.

De øvrige vine er alle rødvine, men derudover producerer familien Fraccaroli også lidt grappa samt olivenolie. Under den efterfølgende middag smagte vi faktisk et lille glas af deres Grappa di Lugana Invecchiata.

Besøget på vingården

Der var Antena, som stod for fremvisningen af vineriet, som er topmoderne. Mens vi gik igennem bygningen, så fortalte Antena om vinhuset, produktionen og arbejdet der.

Da de ikke – modsat mange af de andre vinhuse, vi besøgte på turen – laver mousserende vine, som var de ikke allerede i gang med høsten, men de regnede med, at den skulle starte i den kommende uge.

Så kommer der omkring 50 arbejdere for at bistå med selve høsten, afstilkningen og presningen af druerne. Hos Fraccaroli arbejder de altid med afstilkning, en kold 10 timers pre-maceration og bruger udelukkende druernes naturlige gærceller i fermenteringen.

I princippet starter alle Lugana vinene ens … men senere beslutter man, hvilke tanke skal blive til Lugana, Superiore eller Riserva. Der anvendes egefade til både Superiore og Riserva vine og i kælderen har huset op til 30 år gamle barriques.

Vinsmagning og italiensk dinner

Efter rundvisning var det tid til winetasting and dinner, så vi daffede tilbage til vinhuset og Sapori in Cantina, hvor der var fyldt med folk ved bordene udenfor … ren hygge.

Vi skulle dog indenfor, og der ventede en overraskelse, for til middagen havde vi besøg af endnu en vinproducent, hvis Lugana vine vi også skulle smage til maden. Det Elisa Zordan fra Azienda Agricola Cascina Maddalena.

Hun havde 2 forskellige vine med, men den ene Lugana Capotesta havde hun med i 2 årgange. Når jeg skriver om hendes vine, så skal jeg selvfølgelig nok skrive lidt om vinhuset, som hun driver sammen med sin broder. Under middagen fortalte hun om vinene.

Vi skulle igennem en 3-retters menu, som bestod af:

Selezione di Salumi con Focaccia Rustica

Vi startede med en dejlig tallerken med italienske salamier og skinker samt en godt ristet brødklump. Der ser måske ikke ud af meget, men efter en dag med mad og vin, så blev det alligevel lidt af en mundfuld for vinbloggeren.

Tagliata di Manzo del Nostro Allevamento con Germogli di Stagione e Patate al Rosmarino

Jeg er ikke helt sikker på, om overskriften er korrekt, men det var dog en slags oksekød, virkelig lavet som slowfood, mørt og godt med smag sammen med kartofler med rosmarin. Der manglede man da bare lige et godt glas rødvin, men vi fortsatte ufortrødent med de hvide Lugana vine.

Jeg kan ikke huske i hvilken rækkefølge, som vinene kom i, men på et tidspunkt kunne Antena se, at både Václav Tichoň og jeg måske godt kunne bruge et glas rødvin. Hun ville så hente en flaske rødvin, men lige forinden tjekke med hendes boss, om det var i orden?  Det var det imidlertid ikke … så vi fortsatte blot med hvidvinene 🙂

Torta al Cioccolato Sanguinante

Vi sluttede middagen med en syndig chokoladekage, hvor midten var blødende aka flydende. Sikke en dejlig mundfuld og Fraccaroli bød også på en lille grappa … og jeg valgte et lille glas af deres Grappa di Lugana Invecchiata.

Samlet kom vi denne aften til at smage disse vine … 3 fra hver vinhus, nemlig disse 6 vine:

Jeg har selvfølgelig – som vanligt – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene, hvor det var Cascina Maddalenas 2018 Lugana Clay, der helt klart blev aftenens bedste vin.

Samlet en hyggelig og god afslutning på den anden hele dag på Lugana International Press Tour. Mætte, tilfredse og ganske trætte sluttede vi selskabet … og bussen satte kurs mod hotellet.

2019 Tenute Neirano, Nizza, Piemonte, Italien

2019 Tenute Neirano, Nizza, Piemonte, ItalienI sommers – som føles så langt væk – smagte jeg en Barolo i en årgang 2017 fra Tenute Neirano og nu har atter en vin i glasset fra vinhuset. Denne gang er det vinen Nizza, der er lavet på ren Barbera.

Barbera druerne er selekteret fra nogle kuperede topmarker omkring Nizza Monferrato i det sydligste Asti Piemonte.

Faktisk er Nizza DOCG et underområde af den mere kendte appellation DOCG Barbera d’Asti i Piemonte.

Vinen har gæret og macereret på ståltanke med løbende battonage og efter endt fermentering har vinen lagret 12 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade. Efter aftapning på flaske har vinen så lagret yderligere 3-6 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt har Nizza en stor, fyldig og småfed næse … godt med fadpræg af våde fade, vanilje, kanel, chokolade samt en svulstig frugt med søde kirsebær, kirsebærsten, lakrids, kaffe og violer. Den virker total saftig og meget imødekommende.

I munden er vinen også imødekommende, venlig, sødlig med en fed frugt, men den bæres af en fin og frisk syre, men byder ellers på lidt stærk peber, stærke krydderier. Det er dog på en saftig, bamset og letbitter facon, hvor fagnoterne næsten også kan smages.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2019 La Ca’ Növa, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2019 La Ca’ Növa, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienNår vi nu er i gang med vin fra La Ca’ Növa, som kan vi da bare nuppe endnu en vin fra 2019 årgangen, som nu fx deres Barbera d’Alba.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke, der er 100% temperaturstyrede. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på store egefade og så yderligere 6 måneder på flaske.

I glasset er vinen lysere end forventet … eller rettere, så burde jeg havde forventet det, for det var også tilfældet med både 2017’eren og 2018’eren, men altså lysere end Barbera d’Alba generelt. Duften er totalt lækker … mørk, tør med mælkede noter, yoghurt og cultura, våde fade med vanilje og kanel. sort peber og tørrede rosenblade samt en frugt med brombær, kirsebær og blommer.

Smagsmæssigt er det en rigtig saftig vin med masser af styrke, en kontrollerende fin syre, pænt med krydderier, blommer, kirsebær og meget elegant og endda næsten slank Barbera. Det smager voldsom godt og Houlberg bliver glad.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 102 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2019 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2019 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienDet piemontiske vinhus La Ca’ Növa er et af de huse, der måske giver allermest value-for-money for deres vine. Til kun 108 kr. er denne 2019 Langhe Nebbiolo en fin bevisførelse herfor.

Sidst jeg smagte denne vin i årgang 2018, da skrev jeg også lidt om vinhuset. Det skal jeg nu nok undlade og blot se lidt mere på vinen.

La Ca’ Növas Langhe Nebbiolo er lavet på druer fra omkring 20 år gamle stokke  i kalkholdig jord og sand fra en ung vinmark. Efter høsten så sker der spontan gæring og maceration i store ståltanke med pump-over 3-4 gange dagligt. Efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder på store 3.000 liter egefade. Der laves årligt 4.000 flasker af vinen.

2019’eren minder rigtigt meget om 2018’eren … lys, transparent Langhe Nebbiolo med samme lidt mælkede noter, jordbæryoghurt, en lys frugt med hindbær, jordbær og lyse kirsebær, meget frugtrig og frugten virker meget direkte og ren supplere med violer, læder, blomster og småsøde fadpræg med vanilje, svag kanel og røg.

Som sidst er smagen præget af frisk, tør og direkte frugt, kirsebær, rabarber, hindbær og måske lidt brombær med en fin, kølig elegance, tonsvis af tørre tanniner, som giver vinen et tørt og frisk bid, mens syren er ung, men igen let og meget direkte. Man får bare så meget Nebbiolo vin for pengene.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 108 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Tunella, Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2020 Tunella, Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, ItalienVi smagte endnu en hvidvin på Brasserie Mathisen og det var denne Pinot Grigio 2020 fra et vinhus kaldet Tunella.

Azienda Agricola Tunella ligger ved byen Ipplis di Premariacco i vindistriket Colli Orientali del Friul i vinregionen Friuli Venezia Giulia i det nordøstlige hjørne af Italien.

Tunella er grundlagt tilbage i 1960’erne af Min Zorzettig og drives i dag af 3. generation i form af brødrene Massimo og Marco Zorzettig, men vingården fik dog først sit navn Tunella i 2002.

Brødrene får dog fortsat lidt hjælp fra deres mor Gabriella, men Massimo og Marco Zorzettig har da også samlet hele 70 hektar vinmarker, hvor de dyrker et udvalg af både internationale samt lokale druesorter.

Her smagte vi brødrenes Pinot Grigio 2020, som er lavet ved, at druerne efter høst først er afstilket inden presning. Mosten er så tilsat udvalgte gærceller, der allerede forinden er tilført en lille del, der er høstet 3-4 dage inden den primære høst.

Gæringen er så sket på rustfrie ståltanke ved 16 grader over 30-40 dage og derefter er vinen blot lagret i ståltankene et par måneder med løbende battonage.

Duftmæssigt er denne Pinot Grigio en sød vin, meget frugtrig med meloner, fersken, lidt candyfloss, sandeltræ, franskbrød, blomster og karamel. I munden er vinen rund og blid, men så blid, at den næsten bliver neutral med lidt grøntsagsfond. Det er blidt med blidt på.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7