Tag-arkiv: Italien

Houlberg i Lugana … og smager de tørre hvidvine i Gardasøens skygge

Jeg sidder mutters alene på altanen på værelse 308 på Hotel Desenzano i den smukke ferieby af samme navn. På altanen mærker jeg fortsat godt med efterårsvarme … 28 grader og den flotte udsigt udover søen, de stoiske bjerge i baggrunden og halvøen Sirmione gør ikke fornøjelsen mindre.  Slet ikke.

Læg dertil, at jeg de næste dage skal søbe mig i italienske vine fra området sammen med masser af italiensk mad og endda besøge et par håndfulde af de bedste vingårde. Så kan det vist ikke blive meget bedre … og allerede i aften starter mit 4 dages besøg med en middag på restauranten La Lepre, hvor jeg skal møde både præsidenten og vicepræsidenten for Consorzio Tutela Lugana DOC.

Det er nemlig det lokale konsortium for Lugana, som har inviteret mig på en Lugana International Press Tour til det sydlige område af Gardasøen … og det er derfor, at jeg nu er fløjet hele vejen fra kulden herhjemme til efterårssol og 28-30 grader ved den italienske sø.

Og alle elsker jo Lago di Garda … lækkert sted, godt varmt vejr, søde mennesker og selvfølgelig også dejlige italienske vine. Jeg er selv vild med det sydlige område ved Peschiera, hvor jeg da også har været på sommerferie flere gange og endda senest i starten af august måned.

Men det er nok de færreste, der har komplet styr på, at den lille appellation Lugana DOC byder på noget helt specielt … vine, som er lavet fra marker med undergrund af hård moræneler, som så giver vinene en særlig saltet mineralitet samtidig med, at vinene faktisk kan ældes med fordel og give helt unikke oplevelser.

Det er selvfølgelig derfor, at Consorzio Tutela Lugana DOC har inviteret jeres flittige vinblogger sammen med et lille flok andre vinskribenter. For at vi selv kunne opleve dette, opdage det smukke og fantastiske område og få det godt ind under huden … og så selvfølgelig forhåbentligt formidle det.

Holdet

Det er nemlig en lille hold af vinjournalister, som er samlet til vor Lugana International Press Tour. Udover jeres ydmyge houlbergske vinblogger er det de to tjekker … den store og sjove Luboš Bárta fra Gastro Press og den unge Václav Tichoň fra Wine & Degustation, belgieren Alma Torretta, canadieren JC samt sødeste Daniela Dejnega fra Østrig … forfatter til bøger og vinblade.

Til at guide os igennem et program med 3 hele intense dage, så havde vi to fremragende værter, nemlig Francesca Goffi fra PR bureauet Blanc de Noir Communication og Ambra Berardi fra Consorzio Tutela Lugana DOC.

Det var Francesca Goffi, som havde inviteret mig på Lugana 2021 international press tour, which will be held in the Lugana wine region from 14th to 18th September. Og Francesca samt Ambra var nogle fremragende værter, som sørgede for, at alting klappede og at det blev en fantastisk tur.

Lugana området

Inden vi lige kigger nærmere på turen, så lad os først lige kigge nærmere på Lugana området, historien og appellationen.

Lugana appellationen ligger lige syd for Gardasøen og både i Lombardiet og Veneto vinregionerne med samlet 1.948 hektar vinmarker fordelt mellem de 5 kommuner Desenzano, Sirmione, Pozzolengo, Lonato samt Peschiera, hvor de fire første ligger i Brescia provinsen i Lombardiet, mens Peschiera jo hører under Veneto regionen.

Dermed er der således en overvægt af marker i Lombardiet, men over 60% af Lugana vinene laves imidlertid af vinproducenter, der ligger i Veneto området … som fx store huse som Bertani og Zenato i henholdsvis Grezzana og Peschiera. Samlet findes der i selve området 116 vinproducenter.

Det som gør Lugana området unikt for produktion af hvidvine er flere ting … dels består jorden i området af virkelig hård moræneler, som blev aflejret af store gletsjere i bunden af Gardasøen for mange millioner år siden. Det giver nogle meget mineralske og salte vine, men derudover gør beliggenheden også, at vinstokkene er meget begunstiget af kolde vine fra nord om morgenen og varme vinde sydfra om aftenen.

Det milde klima er styret af den store Gardasø, som om vinteren holder temperaturerne oppe og om sommeren giver en kølig brise, som betyder, at der ikke er den store forskel på temperaturerne om dagen og natten, som man ellers ofte finder i middelhavsområdet.

Jorden er dog ganske forfærdelig at arbejde med, for de lerholdige marker giver store udfordringer … enten med smat, som traktorerne og maskiner hænger fat i eller – når det er tørt – med en lerjord, der kan blive lige så hård som sten. Det er vinmarker, der virkelig slider på traktorer, plove og mennesker.

På billederne nedenunder kan I se jorden i markerne ved vingården Le Morette lige udenfor Peschiera del Garda. Her er jorden mellem vinstokkene stenhård og vandet har svært ved at trænge igennem det hårde lag af ler … så ved stokkene er leret revet op. således det dryppende vand fra afvandingssystemer kan trænge igennem.

Markerne i Lugana ligger i et lettere bakket landskab med en maksimal højde på 152 meter … højest i den vestligste del ved Castel Venzago, men ellers er Lugana nærmest opdelt i 2 zoner.

Det første og største område er med meget fast lerjord. Det er temmelig fladt og ligger tættest på Gardasaøen, altså områderne syd for Desenzano, Sirmione og en del af kommunerne Pozzolengo samt Peschiera. Dette område er hjertet i Lugana, mens det andet område strækker sig i fra det berømte monumentale tårn i San Martino della Battaglia i to retninger mod Pozzolengo og mod Lonato.

Der er leret mere sandet og landskabet mere bakket, hvilket gør vinene derfra en smule mindre mineralske. Man kan lidt forenklet sige, at jo længere væk, som man kommer fra Sirmione, des mere sand og sten findes der i jorden.

Men det er et område, der altid har været kendt for sine vine og man har da også lavet vin i Lugana området siden romertiden, selvom det først var i det 17. århundrede, at man begyndte at sætte vinproduktionen i system. Lugana var da også et af de første områder i Italien til at få en DOC status, hvilket skete i 1967.

I det hele taget er italienerne meget stolte af områdets historie, både vinmæssigt, men også generelt. Det var fx netop i Lugana ved San Martino og Solferino, at franske og italienske styrker i 1859 slog de østrigske tropper, hvilket var medvirkende til Italiens forening.

I dag er de 66 meter høje tårn Torre di San Martino et markant symbol i Lugana og rejst til minde om det voldsomme slag og for at hylde hylde Italiens første konge … Vittorio Emanuele II. Faktisk så besøgte vi også det høje tårn og tog turen til toppen, desværre på en lidt overskyet dag. Men imponerende er det.

Og gennem historien har mange digtere som Catullus, Teodatus, Andrea Bacci og Ottavio Rossi skrevet om eller måske endda sunget viser om de dejlige vine fra Lugana i enten den romerske villa ved Sirmione eller Catullus’ villa.

Lugana navnet har faktisk også rod i historien, for navnet Lugana menes at stamme fra det latinske ord lacus lucanus, som betyder sø i skoven. For  indtil 1100-tallet strakte områdets tætte skove sig helt op til søkanten. Dengang var det klosterne, som bestemt her og det ses fortsat i bynavne som San Benedetto di Lugana, San Vigilie di Lugana og San Martino di Lugana.

Lugana DOC vinene

I dag laver der følgende vine i Lugana DOC området, nemlig

  • Lugana, som er den almindelige Lugana vin, som står for 90% af al produceret Lugana vin.
  • Lugana Superiore, som blev introduceret i 1998. De er vine, som har minimum 1 års lagring inden den frigives, men ofte lagres den faktisk i længere tid.
  • Lugana Riserva, som skal lagre minimum 24 måneder og heraf skal de 6 måneder være på flaske. Det er klart mere komplekse vine, der også kan gemmes i mange år. De får med alder nogle lidt tertiære og spændende duftnoter, nærmest lidt oxideret med smag af nødder, mandler og modne ferskner.
  • Vendemmia Tardiva, som er lavet på sent høstede druer, idet Turbiana druen kan hænge på vinstokkene i lang tid. Selvom druerne måske kan se skidt ud, så gør druens tykke skind, at der bevares masser af saft i druerne, hvor de er velegnede til den passito vin … ofte mere eksperimenterende vine.
  • Lugana Spumante, som laves af nogle producenter i Lugana og egentlig både efter charmat metoden (med andengæring i tanke) eller den klassiske metode. Den laves på Turbiana druer, som høstes tidligt og faktisk var de lige startet på høsten, da vi besøgte området.

Alle vine er hvidvine lavet på den drue, som de lokalt kalder Turbiana, men den skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt. De fleste af vinene er friske. sprøde vine med masser af lemon, grape og godt med salte mineraler, men specielt Lugana Superiore og Lugana Riserva vine er mere komplekse med lang levetid.

Levetiden for de tørre vine varierer fra type til type, men afhænger også af vinens stil. Nogle producenter anvender alene ståltanke – en enkelt producent Gilberto Castoldi på Cobue udtalte endda, at han hader eg – mens andre bruger barriques … især i de bedre vine.

Det giver selvfølgelig forskellige stilarter, men der er klart en tendens til, at flere og flere producenter i stigende grad producerer vine, der kan opbevares i lang tid. Således arbejdes der i dag mere og mere med vinificering i rustfrit stål og sur lie lagring … dels i rustfrit stål og dels i træ. Der er ingen regler om brugen af egetræ.

Man siger som en hovedregel, at den grundlæggende Lugana vin kan gemmes i to eller tre år, mens Superiore og Riserva har potentiale til at modnes yndefuldt i et årti eller måske endda langt længere og under vort besøg smagte vi fantastiske vine fra 1994.

Den tidligere præsident for Consorzio Tutela Lugana DOC og selv vinproducent Luca Formentini fra Podere Selva Capuzza fortalte os, at tid er Lugana vinenes bedste ven, for Lugana vine er ikke bange for tid, men bliver blot mere spændende.

Samlet findes der 116 vinproducenter af Lugana vine og den samlede produktion ligger vist omkring 17,5 millioner flasker vin årligt, hvor det største eksportmarked klart er Tyskland, måske lidt på grund af, at det mest er tyskere, som besøger Gardasøen om sommeren.

Siden 1990 har Consorzio Tutela Lugana DOC stået i spidsen for at samle vinproducenter i en samlet stærk enhed. De fører tilsyn med kvalitet, beskytter Lugana betegnelsen og fremmer selvfølgelig kendskabet til området.

Turbiana druen

Lugana DOC vinene er alle lavet på druen Turbiana, som mange producenter også selv kalder Trebbiano di Lugana, som jo også har en genetisk relation til Trebbiano di Soave og dermed Verdicchio, selvom Turbiana ifølge konsortiet er en anden sort set fra et fænologisk, agronomisk og ønologisk synspunkt.

Indtil år omkring år 2000 blev druen således kaldt både Trebbiano di Lugana, Trebbiano di Soave, Verdicchio og Turbiana, men nyere DNA tests har endelig bekræftede det, som de fleste Lugana vinbønder længe havde mistænkt, at Turbiana er anderledes end de andre Trebbiano druer.

Det var professor Attilio Scienza fra universitetet i Milano, som foretog en dybdegående genetisk analyse af Turbiana vinstokkenes DNA og sammenlignede det med andre hvide sorter. Resultatet var, at Turbiana har slægtskab med Verdicchio og Trebbiano di Soave, men også er din egen sort set fra et fænologisk, agronomisk og ønologisk synspunkt.

De fleste Lugana vine laves på 100% ren Turbiana, men skal dog jævnfør appellationens regler indeholde 90% Turbiana. Anvendes der andre druer sammen med Turbiana, så er det oftest sorter som Chardonnay eller andre Trebbiano sorter.

Sexual confusion

I Lugana drives rigtigt mange af vinmarkerne økologisk selvom certificerede producenter ikke er særligt udbredt. Men det betyder heldigvis, at sprøjtning af pesticider og lignende kemiske midler ikke er så udbredtr, men til gengæld stødte jeg virkelig ofte på små bånd, som var viklet rundt om de wirer, som vinstokkene er bundet op på.

Det er et princip, som hedder sexual confusion og er en nyere slags våben imod skadelige insekter som fx den europæiske vinmøl kaldet Lobesia Botrana. Det er en slags parringsafbrydelsesdispensere, som placeres rundt om i markerne.

De små dispensere frigiver en kombination af kvindelige feromoner, som forvirrer hannen, der forsøger at lokalisere den falske hun og på den måde forhindrer møllene i at parre sig.

Det er en eco-friendly måde, som hverken skader klimaet eller mennesker … eneste ulempe er, at løsningen er dyrere end den usunde måde med kemisk sprøjtning.

Smagninger og besøg hos producenter

Nå, men tilbage til min Lugana International Press Tour, hvor jeg i løbet af de 3 hele dage skulle besøge 9 vingårde og derefter rejse til Milano for et deltage i Armonie senza Tempo … en lille vinmesse i det smukke palæ  Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci med over 50 Lugana producenter.

Det skulle også vise sig, at vi undervejs på flere af vingårdene fik besøg af andre producenter, som havde taget nogle af deres egne vine med, så samlet blev det nogle intense dage med start kl. 9.00 og afslutning ved 23-tiden om aftenen.

Altså masser af vine … og masser af mad, for undervejs var der løbende indlagt lidt light lunch eller light dinner hos producenter eller udvalgte restauranter. Og er der noget, som italienerne ikke tager let, så er det deres mad! Vi fik mad, masser af mad og masser af helt fabelagtig mad undervejs … selvfølgelig sammen med de gode Lugana vine i næsten alle afskygninger.

Samlet kom mit program til at se sådan her ud:

Alle besøgene – og mine indtryk af de mange smagte vine – har jeg selvfølgelig linket til ovenover … besøg for besøg og vin for vin. Men rolig nu, jeg har dog blandet alle besøgende og alle vinene fra Lugana med andre anmeldelser løbende, det ikke kom som en massiv dyne, for jeg smagte vist 90 forskellige vine.

Men sikke et fantastisk besøg i Lugana … og sikke flot gæstfrihed, som vi blev mødt med alle vegne, helt fantastisk og med en perfekt logistik takket være Francesca Goffi og Ambra Berardi, så stor tak til begge og de øvrige skribenter i vores lille crew Luboš, Václav, Alma, JC og Daniela for godt og hyggeligt følgeskab.

2013 Vinosìa, Sesto a Quinconce, Campanien, Italien

2013 Vinosìa, Sesto a Quinconce, Campanien, ItalienDa jeg tilbage i april måned smagte en 2013 Marziacanale Taurasi fra Luciano Ercolino på Vinosìa blev jeg virkelig glad og kaldte vinen Syditaliens svar på Barolo. Nu smager jeg atter en af slagsen … storesøsteren Sesto a Quinconce i samme årgang 2013.

Vinosìa ligger i Carazita området i Campanien omkring 5 kilometer fra Taurasi i en ganske lille landsby kaldet Luogosano og er grundlagt i 2004 af de to brødre Mario og Luciano Ercolino, hvor Mario i starten producerede vinene og Luciano styrede markedsføring og distribution.

Men efter Mario Ercolino i 2008 selv grundlagde Azienda Agricola Nativ omkring 15 kilometer fra Vinosìa har Luciano haft det samlede ansvar på Vinosìa. Der har han selv 100 hektar – hvoraf han selv ejer omkring en tredjedel – med druer som Greco, Fiano, Piedrarosso og Aglianico, men han har også leaset lidt jord i Puglia aka Apulien, hvorfra han også laver en del Primitivo vine.

Sesto A Quinconce er vinhusets topvin og noget af det ypperste, som man finder på Aglianico, som kommer fra 80 år gamle vinstokke fra en mark ved den lille by Paternopoli  i Avellino provinsen. Det er selvfølgelig atter under appellationen Irpinia DOC.

Gæring og maceration foregår over 15 dage og vinen gennemgår fuld malolaktisk gæring i franske egetræsfade. Herefter lagrer vinen hele 12 måneder på franske eg og herefter yderligere 12 måneder på helt nye Amerikanske egetræsfade.

For at slutte vinen af får den lov til at lagrer yderligere 24 måneder på flasken inden frigivelse til markedet. Der er kun produceret 6.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt minder vinen på mange områder om den billigere Marziacanale Taurasi fra Vinosìa … har samme tørre aroma med eg, violer, godt med kakaopulver, krydderier, en balsamisk mørk frugt, brombær, blommer, røg, klart pænt fadpræg med kaffelikør, en dyb landlighed og svag mint. Ved første snif kan den måske virke lidt småneutral og lukket … men vent og brug nogle kræfter på at fordybe dig.

Smagen er dog det allerbedste … og eftersmagen … WAUW. Igen forledes man til klichen, at dette nærmest er en syditaliensk Barolo, for her oplever samme tørre tanniner sammen med en frugt, der er ligeså lys, stram og ren. Frugten i denne Sesto a Quinconce er også mere lys end hos deres Marziacanale Taurasi … langt mere elegant, frisk, ren og direkte. Tanninerne er crazy og munden udtørres med køkkenrulleeffektivitet. Der er hindbær, kirsebær, ribs, smuk syre og smuk bitterhed og samtidig tydelig mineralitet.

I den tunge flaske vil mange måske dømme denne ude som noget sødlig og marmeladetung syditaliensk vin. They are so wrong, for det er det slet ikke, tværtimod … så BEWARE, for denne flaske vil sgu overraske selv de mest inkarnerede vinnørder.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 549,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Tenuta Tascante, Ghiaia Nera Etna Rosso, Sicilien, Italien

2017 Tenuta Tascante, Ghiaia Nera Etna Rosso, Sicilien, ItalienTenuta Tascante ligger på nordsiden af den iltre vulkan Etna på Sicilien. Er man i tvivl, så kan man bare læse husets navn bagfra … eller i hvert fald de første sidste 4 bogstaver. Jeg smager her husets 2017 Ghiaia Nera Etna Rosso.

Tenuta Tascante er blot én af fire vingårde på Sicilien ejet af Conte Tasca d’Almerita Societá Agricola. Hele foretagendet er i dag ledet af Alberto Tasca, men familien Tasca d’Almerita har været vinproducenter på Sicilien siden 1830, hvor de købte Tenuta Regaleali … en grøn oase med næsten 550 hektar jord i centrum af øen.

Alberto Tasca – som du kan se på billedet ovenover – er 8. generation og det er ham, som siden 2010 har stået for driften og allerede inden var idémanden bag familiens store satsning på vin efter i over 150 år at have drevet deres store almindelige landbrug, som dog også omfattede vinproduktion.

Det blev gjort ved udvidelse af vinmarkerne på Tenuta Regaleali samt købet af 3 yderligere vingårde Capofaro, Tascante, Whitaker og Sallier de La Tour … alle med helt forskellige undergrund og endda ligger Capofaro på den lille ø Salina på de De Æoliske Øer lige nord for Sicilien.

Conte Tasca d’Almerita er i dag en af de store og betydningsfulde vinproducenter på Scilien … bare på Regaleali har de i dag over 600 hektar vinmarker, mens de ikke oplyser, hvor mange vinmarker, som de har på de øvrige vingårde.

Ideen om deres vingård Tenuta Tascante startede i 2004, hvor de startede med at studere området på den nordlige side af Etna og det udmøntede sig i 2007  i købet af de allerførste vinmarker Contrada Sciaranuova og Pianodario og derefter i 2015 Contrada Rampante, men senere er der også kommet yderligere marker til … primært med Nerello Mascalese, men derudover lidt Carricante samt Chardonnay.

Billedet ovenover er i øvrigt Pianodario marken. Samlet ser det ud til, at Tenuta Tascante i dag har 14 hektar vinmarker.

Samlet laver Alberto Tasca i dag 8 forskellige vine på Tenuta Tascante og én af disse er denne Ghiaia Nera Etna Rosso, der er lavet på Nerello Mascalese fra de 4 marker Contrada Sciaranuova, Catania, Pianodario og Rampante i 600 meters højde.

Druerne er høstet i den sidste halvdel af oktober og gæringen er sket i rustfrie ståltanke ved 25-30 grader over 6 dage, hvorefter der er sket malolaktisk gæring og så lagring 12 måneder på store 25 hektoliter egefade.

I næsen er der pæn stor landlighed, lys, syrlig, gæret og aromatisk frugt, kirsebær, jordbær drikkeyoghurt, bolsjesødme, babybræk, kirsebærsten, blæk, tjære og læder … virkelig bondsk og landlig.

Smagen følger duften ret godt … jordbæryoghurt, let og frugtrig med masser af blomster, lidt peber, lyse søde og røde bolsjer, mineralitet og sådan meget ren, klar og stilren. Tanninerne er medium, mens syren er klar og ren … hvor bliver man bare glad for Nerello Mascalese fra Etna.

Forhandles af Vildmedvin, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Pio Cesare, Barbaresco Il Bricco, Piemonte, Italien

2014 Pio Cesare, Barbaresco Il Bricco, Piemonte, ItalienVigne di proprietà … Barolo and Barbaresco. Atter er vi hos Pio Cesare. Det er ikke mange uger siden, at jeg smagte husets basis Barbaresco, men nu kravler vi en tand op, for Falken serverede forleden en 2014 Barbaresco Il Bricco fra husets Single-Vineyard Collection.

Modsat basis Barbaresco’en, hvor en lille andel af Nebbiolo druerne kommer fra Il Bricco marken, så er denne selvfølgelig udelukkende lavet med druer fra Il Bricco, helt præcis fra 3 plots på den højeste del af familiens Cascina Il Bricco mark i Treiso.

De 3 plots er de absolut bedste stykke af vinmarken, der i oven i købet også er én af bedste marker i hele Piemonte, hvor jordbunden består hovedsageligt af kalkmergel. Og som om dette i sig selv ikke er nok, så produceres vinen kun de i bedste årgange.

Efter streng selektering er mosten fra de udvalgte druer gæret og macereret i 30 dage i rustfrie ståltanke ved forholdsvis høje temperaturer. Derefter er  70% af vinen hældt videre i på nye 225 liters barriques og de resterende 30% på store 2.000 liters fade og alle lagret i 30 måneder.

I næsen er vinen overraskende fed og dyb med mørke bær, et pænt fadpræg, lakrids, godt med lakrids, tjære, tobak, kaffe, læder, violer, chokolade, kanel og vanilje. Frugten er nærmest tørrede jordbær og tørrede kirsebær, men med lidt luft i glasset rystes nogle af de mest opulente aromaer væk og afslører mere ægte Nebbiolo karakter og vågner langsomt op af tornerosesøvnen, viser tænder, syre, åbner de mere stringent sluser med en lysere og let frugt. Det er dog fortsat Nebbiolo på epo og Pio Cesare skriver da også selv om duften; big, powerful structure, rich with ripe fruit.

Smagen er da heller ikke opulent på nogle måder, mens her skal vinen også lige vågne på. I starten var tanninerne bløde og slet ikke tørre, men det ændrer sig ret hurtigt, hvor tanninkløerne er hvæset og river behageligt i din mund. Frugten er også smagsmæssigt mere lys og stringent, men samtidig bliver det hele leveres blødt, cremet og klart mere rund end de fleste Barolo’er, men for dælen det smager hammergodt.

Forhandles herhjemme af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 999 kr., mens prisen er 750 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2018 Tenuta Sette Ponti, Oreno, Toscana, Italien

2017 Tenuta Sette Ponti, Oreno, Toscana, ItalienFor et år siden smagte jeg for første gang denne lidt oversete Supertoscaner Oreno fra Tenuta Sette Ponti i årgang 2017 og var ret begejstret. Nu har jeg smagt vinen igen, blot i årgang 2018, som endda er endnu bedre.

Tenuta Sette Ponti er en ældre, storslået ejendom, der ligger i et fjernt og uspoleret område af Chianti meget tæt på Castiglion Fibocchi og Arno-floden mellem Firenze og Arezzo. Vingården har tidligere tilhørt medlemmer af den italienske kongefamilie, men har siden 1950’erne været ejet af Moretti Cuseri familien. De første 60 hektar jord købte Alberto Moretti Cuseri direkte af de to prinsesser Margherita og Maria Cristina af Savoy-Aosta.

Navnet Tenuta Sette Ponti er en henvisning til de syv berømte middelalderlige broer, der krydser Arno-floden mellem Arezzo og Firenze. Den mest berømte af dem broerne, nemlig Ponte Buriano, kan i øvrigt ses i baggrunden af Leonardo da Vincis verdenskendte maleri af Mona Lisa.

Det er i dag Antonio Moretti Cuseri som driver det store gods, der i dag er på 300 hektar jord, hvoraf 54 hektar er vinmarker.  Antonio overtog godset fra sin far i slutningen af 1990’erne og begyndte straks efter at producere sine egne vine.

Udover Tenuta Sette Ponti, så har Antonio også investeret i yderligere to Bolgheri vingårde, hvilket er Orma syd for Livorno samt Poggio al Lupo, der ligger i Magliano tæt på Grosseto. De to ejendomme er på henholdsvis 7,5 og 45 hektar, mens vinmarkerne samlet er på 20,5 hektar på ejendommene.

Oreno er topvinen fra Tenuta Sette Ponti ejendommen, og det er som nævnt en IGT supertoscaner lavet som et Bordeaux blend med 50% Merlot, 40%, Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot. Vinen har sit navn efter floden, der krydser Tenuta Sette Pontis jorder.

Druerne høstes fra op til 75 år gamle vinstokke, der er plantet 250 meters højde og lavet med 25 dages fermentering ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af en maceration. Herefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Som med 2017’eren er sammenligningen med Bordeaux åbenlys, for i næsen kommer nogle af de samme karaktertræk …  jord, skovbund, cigaræsker, fed, rig og kraftigt frugt med solbær, brombær, blommer, toast, tobak, bagepulver og tørre krydderier. Duften er monstergod med fremragende balance mellem tyk frugt og elegant syre. Der er også et kontrolleret fadpræg med snert af både nyt træ og vanilje.

WAUW … er denne bedre end 2017’eren? Det er fortsat en intim dans, elskov og saftig samleje mellem Bordeaux og Italien … har både tyk, flot og mørk frugt som en Bordeaux og en balsamisk fin og stram syre. Helt som sidst er det lidt som at få i pose og sæk … både fine og mørk, elegant frugt, som man finder i Bordeaux og så en stram syre, lidt bitterhed samt et tanninbid, som virkelig bare er italiensk. Det smager bare hamrende godt … klart 6 store fingre med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 649 kr., mens prisen er 599 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Morra Gabriele, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2020 Morra Gabriele, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienDet er kun et par måneder siden, at jeg smagte en lækker 2016 Barbaresco fra de to  venner Gabriele Testa og Stefano Campaniello på Morra Gabriele. Nu smager jeg deres Barbera d’Alba i en nyere årgang 2020.

Vinene hos Morra Gabriele laves på druer, der dyrkes både økologisk og biodynamisk. Det gælder også for denne Barbera, hvor druerne er høstet med håndkraft, hvorefter gæringen er sket alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke, hvor vinen efterfølgende lagring i ståltankene og derefter på flaske.

Duftmæssigt er vinen selvfølgelig krydret og fyldig med mørk frugt, bitre kirsebær, blommer, blæk, knuste sten, grønne noter, våde fade, lakridskonfektsødme samt lidt pilleglas eller medicinkasse. Det er de små grønne elementer og de knuste sten, som lige løfter vinen et par niveauer over de fleste Barbara vine.

Det gælder egentlig også smagsmæssigt, hvor vinen – udover at være saftig og potent – har en meget frisk frugt i forhold de de fleste andre af slagsen. Der er samtidig en god og lysere syre, bitterhed og kirsebærsten, næsten ingen tanniner … virkelig saft, kraft og stadig med en fin, frisk kant. Klasse Barbera.

Kim hos Vinspecialisten i Randers er importør, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 125 kr. ved 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Franchini, Recioto della Valpolicella Monte Marognin Vigne Eroiche, Veneto, Italien

2018 Franchini, Recioto della Valpolicella Monte Marognin Vigne Eroiche, Veneto, ItalienVi sluttede selvfølgelig helt behørigt smagningen af Veneto vinene med en sød reciotovin fra Franchini, nemlig deres Recioto della Valpolicella Monte Marognin Vigne Eroiche 2018.

Igen igen er det en vin på de typiske Veneto druer Corvina, Molinara, Rondinella,  Oseleta, Croatina, Spigamonte, Negrara samt Tuchetta. De er som husets amaronevine tørret fra høsten i september fra til januar, hvor de har mistet 40% af deres oprindelige vægt.

Efter afstilkning er druerne knust og så er fermentering samt maceration sket i rustfrie ståltanke over 20 dage ved kontrolleret temperatur. Herefter stoppes gæring for at bevare sødmen og så er vinen lagret 10 måneder i ståltanke og 6 måneder på flaske. Vinen har således en alkoholprocent på 12,5%.

Duftmæssigt virker vinen ved første snif ikke som en oversød dessertvin, men har dog en fed aroma af morbær, jordbær samt brombærmarmelade, en stak skumfiduser, ikke vildt tung, måske endda lidt blomstret. I munden kommer sødmen dog mere frem og alligevel med nogen frugtfriskhed.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 260 kr., mens prisen er245 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2013 Franchini, Amarone della Valpolicella Classico Riserva Costa d’Angelo, Veneto, Italien

2013 Franchini, Amarone della Valpolicella Classico Riserva Costa d'Angelo, Veneto, ItalienDenne Amarone della Valpolicella Classico Riserva Costa d’Angelo er topvinen hos Franchini og til den italienske smagning smagte vi vinen i årgang 2013.

Vinen er stort set produceret som den foregående Amarone, altså på Corvina, Corvinone, Rondinella,  Oseleta, Croatina, Spigamonte, Negrara samt Tuchetta.

Druerne er alle høstet ved håndkraft omkring slutningen af september, hvorefter de er lagt til tørre frem til slutningen af januar, hvorefter de har mistet omkring 40% af deres oprindelige vægt.

Så knuses druerne uden afstilkning, hvorefter gæring og maceration sker over 35-40 dage ved kontrolleret temperatur. Så presses saften ud og vinen lagt til lagring … men nu ikke i 36 måneder, men i stedet i 48 måneder på franske 2,25 og 5 hektoliter fade inden aftapning på flaske og yderligere lagring 6 måneder.

Duftmæssigt igen en sødlig, fed og aromatisk vin, men klart mere luftig i udtrykket, selvom der både er tørret kød, gammelt læder, lidt mælkechokolade, lakridsrod, Mathilde kakaomælk sammen med både kogte blommer, sorte kirsebær og stor intensitet, men også pænt med sødme og endda på grænsen til at være lidt kvalm, mens alkoholen dog virker mere integreret.

I munden er vinen rund, cremet, fed med moden frugt. Det er vinøs kromad med brun og smørfed sovs, mens alkoholen smagsmæssigt bliver mere tydelig end i næsen, men samlet er smagen knap så tung som hos den forrige Amarone, Vinen er et skridt op, men det er sgu en voldsom bandit, som efter min vurdering er for moderne og tung i underkroppen.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 420 kr., mens prisen er365 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2015 Franchini, Amarone della Valpolicella Forlago Passione, Veneto, Italien

2015 Franchini, Amarone della Valpolicella Forlago Passione, Veneto, ItalienVi fortsatte i det højoktanske område lige over 16%, for den næste Franchini vin var nemlig en Amarone della Valpolicella Forlago Passione 2015.

Vinen er lavet på 50% Corvina, 15% Corvinone, 25% Rondinella og 10% øvrige druer … her både Spigamonte, Oseleta, Croatina, Negrara og Tuchetta.

Druerne er alle høstet ved håndkraft omkring slutningen af september, hvorefter de er lagt til tørre frem til slutningen af januar, hvorefter de har mistet omkring 40% af deres oprindelige vægt.

Så knuses druerne uden afstilkning, hvorefter gæring og maceration sker over 35-40 dage ved kontrolleret temperatur. Så presses saften ud og vinen lagt til lagring i 36 måneder på franske fade … både 2,25 og 5 hektoliter inden aftapning på flaske og yderligere lagring 6 måneder på flaske.

Allerede i næsen afsløres det prompte, at der er tale om en kraftig bandit … og den nærmest brænder i næsen med norske brystdråber, tør eg, lakridsrod, brændte kirsebær i cognac, amarenakirsebær og kogte blommer.

Smagsmæssigt ligger vinen i samme boldgade … for det er en bane, hvor bolden er stærk, powersyrligbitter og marmeladeagtig. Der er selvfølgelig godt med mørk frugt og kraft i vinen, men der er på en lidt stærk og kantet måde, så jeg står af … slet ikke mig. Ligger vel sådan mellem 3,5 og 4 Thumps.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 275 kr., mens prisen er 240 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Franchini, Azzardo, Veneto, Italien

2016 Franchini, Azzardo, Veneto, ItalienMed næste Franchini vin øger vi både power, styrke, the force og volumen endnu engang. Vi er nu på eller over 16% højoktan på speedometeret med vinen Azzardo.

Vinen er et totalt forvirrende mix af druer som Merlot, Cabernet Sauvignon, Corvina, Corvinone, Rondinella, Spigamonte, Oseleta, Croatina, Teroldego, Rebo, Rossignola, Negrara, Sangiovese, Perlara, Tuchetta, Marzemino, Ancelotta samt Syrah … og de kan næsten ikke være i flasken.

Druerne er høstet i slutningen af september … selvfølgelig manuel høst, hvorefter druer tørres og dehydrerer i 1 måned inden gæring over 35-40 dage med hyppig remontage. Derefter er vinen så lagret 12 måneder på franske barriques og så 6 måneder på flaske.

Næsen er mørk og svulstig med masser af blæk, tør eg, tobak, engelsk lakrids og virker nærmest likøragtig. Der er røg, godt med egetræ, men virker dog heldigvis slet ikke så sød som de foregående Franchini vine.

I munden er smagen dog fed, marmeladeagtig … det er som et glas syltetøj med solbær, sorte kirsebær og saftige blommer, men har dog også en lidt mere rå side med knuste sten. Alkoholen er igen stærk, selvom den måske er lidt mere integreret i vinen.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 220 kr., mens prisen er 190 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7