2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USA

2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USAFra italiensk elegance til amerikansk bulder … fra italiensk syre til amerikansk sødme … et stilskifte af dimensioner. Vinen er denne Bare Zin fra vinhuset Heritage Oak Winery og kommer i bedste western style i en lille, buttet 1 liters jug.

Heritage Oak Winery ligger lidt udenfor byen Lodi i Californien og drives af ægteparret Tom og Carmela Hoffman. De er 5. generation på vingården, som er grundlagt af Toms tip-tip-oldefar James L. Christian, som i 1860’erne købte 163 hektar jord og startede et landbrug.

Dengang dyrkeden familien dog alene hvede, men i de efterfølgende generationer begyndte man en vinproduktion af Tokay baserede vine i det små. Disse vine blev meget populære, så da Toms far Robert Hoffman overtog gården i 1978, så var Tokay blevet én af gårdens vigtige afgrøder.

Tom var selv lærer, men havde en stor interesse for vin, så da han overtog driften efter faderen, så udvidede han vinproduktionen med tilplantning af yderligere marker med sorter som Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og Chardonnay.

I dag fylder vinproduktionen 1/3-del af husets samlede marker, hvilket betyder 54 hektar vinmarker.

Her har vi en af husets mange vine. Bare Zin kommer som nævnt i en buttet 1 liters jug, er på ren Zinfandel, trækker en højoktan alkoholprocent på 16% og er ellers lavet på ren stål … ingen lagring på egefade.

Og det er rigtig marmelade med en opulent, voluminøs og fed næse. Det er sødt … meget sødt, krydret med mørke bær, vanilje, sæbe og en sjat spidskommen. I munden er det også en ordentlig mundfuld med sødme, mørke frugt, cola, vanilje og lidt kanel. Importøren Smalle Vine kalder den selv en tung øretæve, og det giver total mening. For mig bliver det dog alt, alt for sødt og opulent.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 199 kr.

Rating 2,5/7  

2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien

2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, ItalienSå kom der ellers rigtig vin i glasset, nemlig fra en af mine favorit vingårde i Piemonte … vinhuset Pio Cesare og her har vi deres almindelige Barolo, som jeg tidligere har smagt i bl.a. årgang 2009. Dette er årgangen et år yngre.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Druerne til vinen kommer dels fra husets egne marker, bl.a. fra marker i Serralunga d’Alba (Ornato), Grinzane Cavour (Gustava), La Morra (Roncaglie) og Barolo -Novello (Ravera), men også fra nogle af de vinbønder, som Pio Cesare har leveringsaftaler med.

Vinifikationen sker i ståltanke med skinkontakt i omkring 20 dage, hvorefter vinen lagrer i medium ristede franske fade i 3 år, 70% af vinen i 20 til 50 hektoliter fade og 30% i barriques.

Og hvilken herlig næse med rå champignon, tør jord, lyserøde bær, ribs, tranebær, hindbærbolsjer … måske lidt Kongen af Danmark, røget kød, pibetobak, roser, tjære, cigaræsker og lette krydderier. Virker imødekommende let og elegant. I smagen går de lyse bær igen med ribs, syrlig lethed … meget præcis syre samt modne, faste tanniner, røg, toast, champignon samt et smule let bitterhed i eftersmagen. Kongevin, men fortsat i dens spæde ungdom.

Forhandles flere steder, bl.a. Laudrup Vin, hvor prisen er 600 kr. ved køb af 1 stk. og 450 kr. ved køb af 12 stk.

Rating 6/7 

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigMed næste vin holdt vi ploven i samme fuge, pickup’en i samme rille … nemlig med en ældre Bordeaux i form af hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

Denne årgang 1995 er lavet med 40% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot og 10% Petit Verdot. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 1995 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Og i næsen er der de helt klassiske Bordeaux dyder med mørk og fugtig muldjord, lidt animalsk, våde fade, mørke bær, solbær, cigaræsker, eg, blyanter, tobak og lidt vanilje. I munden ren og stram frugt, godt med unge tanniner … flot efter 20 år, men virker ikke så elegant og kompleks, som den forrige vin. Dog en fin Bordeaux.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i seneste årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker. Ja … og så skal du såmænd bare vente 20 år inden du drikker den.

Rating 5/7 

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, FrankrigMed aftenens første røde startede vi med et brag … nemlig med en vin fra 1. Cru slottet Latour i Bordeaux og endda samtidig en vin med 18 år på bagen. Vinen er Latours 3. vin, som de kalder Pauillac de Latour.

1. Cru slottet Château Latour ligger i byen Pauillac i Bordeaux og fremstiller en af Bordeauxs bedste vine og dermed en af verdens bedste. Det er dog ikke den nemmest tilgængelige af de fem 1. Cru’er, da den som regel er hård, stringent og kræver mange års lagring.

Château Latour er opkaldt efter et gammelt tårn Tor à Saint-Lambert, som blev opført i 1331 af Gaucelme de Castillon. Det er imidlertid ikke det tårn, som fremgår på vinen etiketter og er husets varetegn.

Det nuværende cirkelformede tårn er nemlig først bygget i 1620 med rester fra det gamle tårn og udformet med inspiration fra et dueslag.

Slottets vinhistorie starter dog først rigtigt i det 17. århundrede, hvor slottet kom i familien Ségurs ejerskab. Ségur familien var meget velhavende og ejede ligeledes slottene Lafite, Mouton og Calon.

I starten af det 18. århundrede voksede kvaliteten og respekten omkring Château Latour, da den europæiske adel efterspurgte nogle få slottes vine. Og i 1787 opdagede den amerikanske ambassadør (og senere præsident) Thomas Jefferson også de dyrbare dråber. Det kulminerede i 1855, hvor Chateau Latour blev klassificeret som 1. Cru i den officielle Medoc klassifikation og det sammen med kun 3 andre slotte.

I 1963 solgte arvingerne efter Ségur familien 75% af slottet til to engelske virksomheder. Og der skulle gå 30 år før slottet igen kom på franske hænder. Det skete i 1993, hvor den franske forretningsmand François-Henri Pinault overtog slottet. Og den gode François-Henri Pinault er værd at kigge lidt nærmere på.

Han er lidt en sværvægter i fransk industri og er bl.a. administrerende direktør for Group Kering, bestyrelsesformand for Financière Pinault Manager og ejer sammen med faderen selskabet Artemis, som ejer en række virksomheder i Frankrig og England, bl.a. auktionshuset Christie’s, Théâtre Marigny samt store aktieposter i børsnoterede virksomheder. Og der er en helt perlerække af virksomheder, som jeg ikke skal trætte jer med.

Og så ejer han altså 94,2% af Château Latour, mens den resterende aktiepost ejes af nogle efterkommende af Ségur familien.

Privat er den gode François-Henri Pinault gift med skuespillerinden Salma Hayek … heldige asen. Så har han i øvrigt også et barn med den canadiske model Linda Evangelista, ejer en fransk fodboldklub i 1. division og blev i 2006 selvfølgelig også slået til ridder National de la Légion d’Honneur.

Nå, men tilbage til Château Latour, som samlet har 90 hektar vinmarker beliggende i Haut-Médoc kommunen Pauillac. De 47 hektar af markerne ligger omkring slottet, og omtales som l’Enclos, hvor nogle af vinstokkene er over hundrede år. Druerne derfra er forbeholdt produktionen af husets Grand Vin, den store Latour vin. Det er i øvrigt en vin, som Parker har givet 100 point i årgangene 1961, 1982, 2003, 2009 og 2010.

Udover førstevinen Château Latour Grand Vin laver slottet også to andre vine, 2. vinen Les Forts de Latour og 3. vinen Pauillac de Latour. Denne Pauillac de Latour er lavet første gang i 1973 og siden 1990 hvert år, Den fremstilles typisk fra de unge vinstokke uden for l’Enclos, og de druer som deklassificeres til Les Forts de Latour.

Efter sigende skulle denne årgang 1997 være 86% Cabernet Sauvignon og resten er primært Merlot samt en meget lille andel Cabernet Franc. Fadlagringen varer omkring 18 måneder. Årgang 1997 er imidlertid en af de dårligste årgange med en Universal Wine Score på 83 … men det skal I imidlertid ikke lade jer snyde af.

Da Brix åbnede flasken, så smuldrede proppen, så vinen måtte sies gennem et kaffefilter. I glasset kunne alderen også aflæses via lidt let brune kanter. I næsen fornemmes alderen også med champignon, støvet jord, cigaræsker, blyant, tobak, læder og lækker syrlighed, en smule sødme samt noget udefinerbart, som pirrer i næsen.

Smagen er blid, blød og fortsat spillevende med en markant syrlighed og stramme tanniner. Virker let, frugten måske en anelse svag, men ellers ganske cremet, blid og forførende. Der er lidt oliven og kanel i smagen, og hvor er det godt … bedste Bordeaux for mig i lang tid. Jeg er ellers ikke den store Bordeaux fanatiker.

Brix havde købt den via en ven … og prisen langt over 1.000 kr. Har ikke fundet vinen til salg nogle steder i denne årgang, mens et nyere eksemplar i årgang 2011 koster 849,95 kr. hos Theis Vine.

Rating 6,5/7